Overgangen til ungdomsuddannelse

1. Overgangen til ungdomsuddannelse – analyser for Skolerådets Formandskab og planlagte analyser i WP 4 Work in progress møde maj 2011

2. De vigtigste aktører August 26, 2010 Klummetitel • Folkeskolen • Faglige og sociale kompetencer, introduktionsarrangementer, mentorordninger, brobygning mv. • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Vejledning til bl.a. folkeskoleelever i 6.-10. kl. om uddannelse og beskæftigelse • Kommunen • Overordnet ansvar for skolevæsenet og for at der gives vejledning om uddannelse og erhverv.

3. Hvordan går det så? • En fjerdedel af kommunerne har ikke konkrete mål for, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse • En fjerdedel af skolernes mål tager ikke højde for skolens elevsammensætninng • Mere end 80% af lærerne iværksætter særlige undervisningsforløb • Størstedelen af lærerne oplever UU-vejledningen som positiv

4. Succesraten • 1990 75,2% • 1995 81,7% • 2000 83,3% • 2004 82,0% • 2005 81,9% • 2006 81,5% • 2007 80,6% • 2008 80,7%

5. Status 2008 • Piger 83,6% • Drenge 77,9% • Region Nordjylland 82,9% • Region Midtjylland 82,7% • Region Syddanmark 80.5% • Region Hovedstaden 79,2% • Region Sjælland 79,0%.

6. Fuldførelsesprocenter 2008 • Almengymnasiale uddannelser 82% • Erhvervsgymnasiale uddannelser 78% • Erhvervsfaglige uddannelser 48%.

7. Årsager til frafald • 1. Manglende opbakning fra hjemmet • 2. Eleverne har mistet motivation for videre uddannelse • 3. Eleverne har ikke tilstrækkelige faglige færdigheder • 4. Eleverne har ikke tilstrækkelige sociale kompetencer • 5. Psykosociale problemer hos eleverne.

8. Sammenhænge • Ca. 50% af elevens opnåede uddannelse kan forklares ved den sociale baggrund • De faglige kvalifikationer forklarer 20% af drengenes opnåede uddannelse • De faglige kvalifikationer forklarer knap 10% af pigernes opnåede uddannelse • Klassestørrelse og lærerne alder betyder kun lidt • Folkeskolekarakteristika har mindre betydning for fuldførelse end begyndelse af en ungdomsuddannelse.

9. Vejledningen • Vejlederne opleves at være en væsentlig kilde til information • Individuelle interesser og fagligt standpunkt er dog de væsentligste faktorer for valg • UU har størst betydning for elever af anden etnisk herkomst.

10. LP-modellens data • Skoler fra 1 runde (2008) 172 • Elever 34.076 • Svarprocent >90 • Der indgår 134 elevvariable.

11. Fagligt niveau • Meget lav 4,0% • Lav 14,7% • Middel 38,7% • Høj 28,7% • Meget høj 13,9%.

13. Supplerende data (LP) • Udvalgt efter ansættelse af ph.d. stipendiat og i samarbejde med WP4- forskere og Martin Munk, AAU • Udviklet februar 2011 • Afprøvet marts 2011 • Indsamles maj-juni 2011 • Problemfelter • Svært at få skoler til at gøre arbejdet • Svært at opnå informeret samtykke fra forældre • 28 skoler har sagt ja • 16 skoler har leveret lister med i alt 386 elever • De 28 skoler vil blive bedt om lister igen næste år.

14. Data omhandler • Selvopfattelse af fagligt niveau • Planer for ungdomsuddannelse • Forestilling om erhverv i 30-års alderen • Ambitionsniveau • Viden om lønniveauer på arbejdsmarkedet • Kilder til valg af uddannelse • Ønsker om ansættelsesform • Hvem har kontrol over den unges liv • Hvad har betydning for lykke • Generel selvopfattelse.

15. Follow-up • Årligt follow up over uddannelsesforløb • Follow up i efteråret 2014 • Placering i uddannelsessystemet • Øvrige registre • 2 grupper (N=50/50) vil blive interviewet i efteråret 2014.

16. PISA-longitudinalfollow-up • Vil udelukkende bygge på registerdata • Gennemføres efterår 2011 forår 2012 • Fokusvariable • Motivation for læring • Motiver for valg af erhvervsuddannelse • Opfattelse af ”den gode uddannelse” • Interesser i forhold til arbejdslivet • Teknik/håndværk • Orienteret mod mennesker • Penge og handel osv • Orientering mod arbejdslivet • Specialisering kontra fleksibilitet • Familieliv kontra arbejdsliv • Konkurrence kontra fællesskab • Monokultur kontra international orientering • Viden om økonomisk afkast af uddannelse • Ønsker og krav til arbejdslivet.