Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder

1. Hvad virker? ….og hvordan måles virkning?” – en forskningsvinkel på virkning af vejledning, opkvalificering, løntilskud og anden indsats til svagere ledige. Beskæftigelsesnetværkets Workshop i Vejle 14. Marts 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2. Disposition • Hvem er svage ledige? • Den aktive indsats • Hvordan måles effekter? • Evidens • Lodtrækningsforsøg • Andre studier • Opsummering

3. Hvem er svage ledige? • Svag? • Kært barn… Ikke-arbejdsmarkedsparat, udsat,… • Kompetence og helbredsbegrænsninger ifht. at få job • ”Jobcenter”-terminologi: • Ledige med problemer udover ledighed • Match-kategori 2, 3 • ”Den brede tættekam”: • Ledige med helbredsproblemer • Langtidsledige (> 1 år) • Ledige med ikke-vestlig baggrund • Ledige med lavt kvalifikationsniveau • Unge ledige uden uddannelse

4. Eksempel

5. Aktiv indsats • Vejledning og opkvalificering • Ordinær uddannelse • Virksomhedsrettet aktivering • Samtaler Ikke altid god viden om hvad disse ting indeholder

6. Omfanget af aktiv indsats • Skift i 1994: Ønske om mere aktiv politik • Balancerer generøst ydelsessystem? Kilde: DØRS E2007 Pr. 1. januar 2013:

7. Fordeling af indsatser • Tidligere meget vejledning og opkvalificering

8. Fordeling af indsatser • Nu fokus på virksomhedsrettet aktivering

9. Aktiveres de svage ledige?

10. Fordeling af indsatser Kilde: DØRS E2012

11. Overordnet om virkning af aktivering • DØRS Forår 2007: • Der bruges 15.8 mia på aktivering (i dag ca. 24) • 2001: samlet nettotab på 3 mia. • 1995, 1998: lille overskud hhv underskud • Overskud primært pga motivationseffekt på 1,8 mia. • Men… • Motivationseffekter svære at estimere • Begrænset viden om andre effekter: • Fortrængning, lønpres for ordinært ansatte • Virksomhedsomkostninger ved øget antal ansøgninger • …

12. Hvordan måles effekter? • Kommune foretager pilotprojekt, fx mentorordning for unge på kontanthjælp • 45% kommer efterfølgende i beskæftigelse? • Er det en stor effekt?

13. Hvilke effekter måles? • Effekt forstås her som sammenligning mellem deltagere i intervention med kontrafaktiske situation uden deltagelse: ”Hvordan går det aktiverede såfremt de ikke var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå ikke-aktiverede såfremt de var blevet aktiveret” ”Hvordan ville det gå aktiverede såfremt de var blevet aktiveret anderledes eller på andre tidspunkter” • Kontrafaktum kan aldrig observeres, så effekter kan aldrig observeres  Må estimeres

14. Hvordan måles effekter? • Skal danne estimat for kontrafaktum: kontrolgruppen • Gyldne standard: Lodtrækningsforsøg A1, kompetencer motivation … Beskæftigelse = B1 Deltager I aktivering Effekt: B1 – B0 + A1 – A0 Ikke-deltager Beskæftigelse = B0 = B1 – B0 pga. lodtræk A0, kompetencer motivation …

15. Hvordan måles effekter uden lodtrækning? • Hvad er en god kontrolgruppe? • Aktiverede inden aktivering? • Alle ikke-aktiverede med samme karakteristika?

16. Problemer • Kan aktiveredes arbejdshistorik bruges som kontrol? Når vi bør sammenligne disse? Kan vi sammenligne disse? Kilde: DØRS E2007

17. Problemer • Varigheden af ledighed er afgørende: Giver ikke mening af sammenligne afgang på forskellige tidspunkter Kilde: DØRS E2012

18. Derfor: Standard… • Sammenlign ledige deltagere med ikke-deltagere • På samme tidspunkt i ledighedsforløb • Med samme observerede karakteristika • Uobserverede karakteristika? (selektion) • (Metode: Matching eller varighedsmodeller)

19. Hvordan påvirker aktivering de ledige? • Typiske effekter: Kontrafaktisk forløb uden aktivering Sorterings- effekt

20. Danske lodtrækningsforsøg på beskæftigelsesområdet • Hurtig-i-gang I og II. • Hurtig, intensiv indsats, forsikrede ledige • Alle i gang • Hurtig, intensiv indsats, langvarigt ikke-forsikrede • Unge – godt i gang • Intensiv indsats, mentor, unge match 1-2 • Aktive – hurtigere tilbage. • Hurtig, intensiv indsats, sygedagpenge • …

21. Litteratur • Vidensopsamlinger: • Rosholm & Svarer (2011) • Virksomhedsrettet aktivering • Graversen (2012) • Virksomhedsrettet aktivering for udsatte • Andersen & Pilegaard (2012) • Indsatser for svage unge • Arendt (kommende) • Vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering • Arendt & Pozzoli (kommende) • Ordinær uddannelse

22. Resultater fra danske lodtrækningsforsøg

23. Hurtig i gang • Lodtrækningsforsøg i 2005 for forsikrede Brev om forløb Afklaring + Intensive samtaler Fremrykket aktivering Mer-andel der overgår til selvforsørgelse Ugers ledighed

24. Hurtig i gang • Positiv effekt for alle (forsikrede) ledige • Effekten af den tidlige indsats ser dog ud til at være særlig stor for højtuddannede ledige • Interviews indikerer at flere uddannede forsøger at få job for at undgå aktivering • Stadig ikke set langtidseffekter eller forstået effekter

25. Indsats overfor svage ledige • ”Alle i gang”, 2008 • Målgruppe: • Kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere over 29 år med mindst 26 ugers ledighed • Indsats: • Ugentlige samtaler i 26 uger • Problem: • Mange fritages for indsats (20% ekskl. ferie) • Er med i deltagergruppen (”intenderet indsats”) • Dog stadig langt flere deltagere til samtale

26. Selvforsørgelse- og aktivering i 43 uger • Rosholm & Svarer, 2008 Merandel: stort set kun særligt tilrettelagte forløb og uddanelse

27. Effekten: • ”Økonomisk tab på 8.700 pr. ledig” • NB: Selvforsørgelse inkl. uddannelse

28. Alle i gang – flere resultater • Opdelt på jobcentre (9): • Én signifikant positiv effekt (gevinst: 10.000) • Mindre aktivering • Én signifikant negativ effekt (tab: 30.000) • Mere aktivering • Negative resultater kan skyldes fastholdelse under aktivering  kræver længere evalueringshorisont?

29. Alle i gang – for specifikke grupper • Arbejdsmarkedsparate • Positivt, men ikke signifikant effekt • Ikke-arbejdsmarkedsparate • Negativ, men ikke signifikant effekt • Køn, alder, tidligere selvforsørgelsesgrad: • Ikke signifikant • Ingen effekt på overgang til fleks, førtid

30. Unge-godt-i gang • Målgruppe: Under 30 år. Matchgruppe 1-2. Fire grupper: • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse/job • Uden uddannelse, ikke-parat til uddannelse • Uden uddannelse, parat til uddannelse • Med uddannelse • Indsatser: • Tidlig samtale, afklaring af læsefærdigheder • Tidlige aktivering (senest efter 6 uger) • Mentor for unge uden uddannelse • Vejledning ifht. sundhed og velvære

31. Unge-godt-i gang - implementering Som for alle-i-gang : Vanskeligt at implementere planlagt indsats for svagere ledige, her unge uden uddannelse Brug af mentor, FVU samt forebyggende, afklarende tilbud (fx psykolog, fysisk træning) langt under planlagt.

32. Unge-godt-i gang - Resultater Effekt på uddannelse Effekt på selvforsørgelse Substitution? Påbegynder uddannelse 1 uge tidligere Udgangspunkt atter lavt: 18% efter 49 uger Effekt på selvforsørgelse atter mere negativ, når aktiveringsgrad større (fastholdelse)

33. Uddybende ”kvalitative” resultater • Jobcentre med gode resultater : • Tillægger intensiveret indsats mening • Helhedsorienteret tankegang • ej kun beskæftigelse og uddannelse • Tværfaglig indsats • Ifht. uddannelse: stærkt fokus, UU-vejleder tidligt inddraget

34. Aktive – hurtigere tilbage • Intensiv indsats, forebyggende og afklarende samtaler overfor sygedagpengemodtager og fleksjobbere. • Overordnede effekter • Ingen effekt på selvforsørgelse • Flere delvist rask-meldinger • Nettotab • Men kun evalueret over 50 uger

35. Andre analyser af samtaler for svage ledige • To danske studier: • Tidligere, flere samtaler har ingen betydning for ikke arbejdsmarkedsparate

36. Hjælper ordinær uddannelse?

37. Ordinær uddannelse • Overordnet: • Betydelig fastholdelse, • Ikke altid programeffekter. • Sum: Nettoeffekt • Selv positive nettoeffekter kan ikke altid opveje omkostninger  Negativt nettoafkast. • Hovedspørgsmål: Er langsigtseffekter fanget? • Flere evalueret i op til 5 år efter indsats.

38. Dansk evidens for ordinær uddannelse:Tendens for svage ledige: ingen virkning • Ikke-forsikrede ledige: • ét studie uden effekt (for indvandrere), (Rosholm m.fl.) • ét med positiv effekt (DØRS E2012) • Lavt uddannelsesniveau: • Mindre negativ effekt for lavt-uddannede (DØRS 2007, Kjærsgaard) • Negativ, ens, for alle (Munch & Skipper, Staghøj m.fl.) • Helbredsproblemer: • Ingen effekt for sygemeldte (Høgelund & Holm; Henning m.fl.)

39. Internationalt: Mere blandet • Modstridende viden for unge ledige: • Tre studier med positiv effekt (England, Sverige, USA) • Tre studier peger på et nul eller negativ effekt (to Finland, Østrig). • Ledige med helbredsproblemer: • To studier viser ingen effekt (Norge, Sverige) • Et studie finder positiv effekt(Norge)

40. Hjælper vejledning og opkvalificering?

41. Vejledning og opkvalificering (ekskl. ord) • To danske studier • Skipper 2010: • Kontanthjælpsmodtagere, match 4-5, følges 3 år • Clausen et al. 2009: • Indvandrere i introduktionsprogram, følges 3 år

42. Vejledning og opkvalificering • INGEN af disse viser positive resultater! • Kortvarig vejledning og afklaring • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt • Match 4: Negativ, Match 5: Ingen • Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb • Ikke-forsikrede indvandrere: Ingen effekt • Match 4: Negativ, Match 5: Negativ • Særligt tilrettelagte projekter • Match 4: Negativ

43. Eksempel: Skipper 2010

44. Erfaringer fra udlandet • Jobsøgningskurser: • Positiv for udsatte ledige med andre problemer end ledighed og for lavt uddannede. • Kort opkvalificering: • Korte tyske kurser (Traininsmassnahmen) med fokus på afklaring • Positive effekter for alle, også på lang sigt.

45. Hjælper virksomhedsrettet aktivering?

46. Virksomhedsrettet aktivering (SFI 2012) • Udsatte ledige: • Kontanthjælp, langtidsledige, problemer udover ledighed, ikke-arbejdsmarkedsparat • Overordnede resultater: • Stærk evidens for positive effekter på private virksomheder • Moderat evidens for positive, mindre, effekter i offentlige sektor

47. Specifikke indsatser • Løntilskud: • Clausen et al. 2009: Positiv effekt for indvandrere • Jensen & Graversen 2010: Lille positiv effekt, særligt for ressourcesvage, som sjældent deltager • Virksomhedspraktik: • Skipper 2010: Negativ effekt (0, efter 1½ år) • Beskæftigelsesprojekter: • Graversen (2004): Positive effekter

48. Samlet

49. Hvilken rolle spille konjunkturerne? • Hårdere ”sortering”: flere svage ledige Giver det mening, hvis der ”ikke er job derude”? Men… der er jo stadig mange job… + Mindre fastholdelse + Arbejdsstyrken skal bevare kvalifikationer Så argument for skift i indsats, snarere end mindre Kilde: DØRS E2012

50. Afhænger effekten af konjunkturen? • Matchgruppe 2-3 (DØRS E12): Overraskende positiv? Ændret tid i ledighed