1 / 43

Middelalderen

Middelalderen. Intro:. Hvornår var Middelalderen? Start: 312 slut: 1443 380 1453 476 1517 eller der omkring I Danmark: Start: 966 slut: 1536. Hvad er Middelalderen?

sook
Télécharger la présentation

Middelalderen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Middelalderen

  2. Intro: Hvornår var Middelalderen? Start: 312 slut: 1443 380 1453 4761517 eller der omkring I Danmark: Start: 966 slut: 1536 Hvad er Middelalderen? Middelalderen er en betegnelser oprettet i 14-1500 som betegner mellemperioden mellem antikken og den italienske renæssance.

  3. KIRKEN

  4. Begyndelsen • I 312 stoppede Konstantin forfølgelsen af de kristne • I 380 blev Kristendommen til stats religion • I 476 blev den sidste vestromerske kejser afsat

  5. Den Katolske Kirke Paven Paven i Rom • Skt. Peters efterfølger • Guds stedfortræder på jord • Den eneste vej til himmelsk frelse • Leder af DenEvige Stad og Universalriget. • Bandlysning Kardinaler Ærkebisper Bisper, Abbeder og Abbedisser Præster Menige munke og nonner

  6. Grundstene De Syv Dødssynder • Misundelse • Hovmod • Begær • Vrede • Fråseri • Dovenskab De Syv Sakramenter • Dåd • Firmelse • Skriftemål • Nadver • Ægteskab • Ordinationen

  7. Martyrer og Helgener Helgener Kristne der levede et forbilledligt liv. For at blive kåret til helgen skal man havde udført mirakler, eller der skal ske mirakler ved deres grav. Som fx ved Knud den Helliges. Man kunne også blive helgen for noget eller nogen bestemt. Som fx Antonius helgen for forsvundne ting. Martyrer Kristne der døde for deres tro. Særlig vigtig i den tidlige kirke, men også som missionærer og overfor hedning og vantro De fleste martyrer blev helgenkåret Fx Sankt Valentin.

  8. Munkeordner 529 Benediktinerordenen i Monte Cassino. Den hellige Benedikt. 1000 Augustinerne. Augustin af Hippo. 1059 Cistercienserne i Citeaux. Robert fra Champagne. 1185 Karmeliterne i Calabrien. 1226. 1209 Franciskanerne Frans af Assisi. 1215 Dominikanerne Dominicus. 1534 Jesuitterne Ignatius af Loyola.

  9. Billedstriden 726-787og802-884 Fortaler for billederne (ikonodulerne) • Billeder er de ulærtes sprog • Man tilbeder ikke billedet men det som billedet repræsenterer Modstander af billederne (ikonoklasterne) • Man tilbeder falske guder • Gud vil straffe os for at tilbede afguder Paven var på ikonodulernes side og det skabte stort uvenskab mellem øst og vest

  10. Bruddet med Østkirken 1054 • Pave Leo XI og Patriarken af Konstantinopel lyser hinanden i band. • Uenighed om pavens ufejlbarlighed og patriarkens Universal status. • Uenighed om nadveren.

  11. Laterankonsilier Hvornår: 1123 1139 1179 1215 1517 • Skulle frem til det store Skisma være godkendt af Paven. • Omhandlede primær ordningen af kirkelig forhold. • Vigtigste var i 1215 under Innocens III hvor man blev enige om Transsubstiationslæreren.

  12. Korstogene Hvad er et korstog?: • Hellig Krig mod vantro eller hedninge. • Indkaldt til og velsignet af Paven. Baggrund for Korstogene: • Urban II’s tale. • Ønske om at befri Jerusalem fra de vantro. • Ønske om at udrydde hedninge og vantro fra hele verden. • Øget ønske om at sikre sin frelse, som en del af en ny folkelig vækkelse.

  13. Korstogene • Korstog 1096-1099Erobringen af Jerusalem • Korstog 1147-1149Mislykket forsøg på at generobre Edessa. • Korstog 1189-1193Sikrede kyst besiddelser i Palæstina og adgang til Jerusalem. • Korstog 1202- 1204Den fejlagtige erobring af Konstantinopel. • Korstog 1217-1221Mislykketforsøg på at erobre Kairo. • Korstog 1228 – 1229Jerusalem på kristne hænder via forhandlinger. • Korstog 1248-1254Mislykket forsøg mod Kairo. • Korstog 1270Mislykket forsøg på at erobre Tunis.

  14. Krigermunkeordner Korstogene Johanniterne Løftet om syndsforladelse og evig frelse, samt chancen for at blive martyr gjorde at det appellerede til mænd fra alle samfundslag.Det er en myte at kun yngre brødre drog på korstog. Fx Richard Løvehjerte. Tempelherrerne Den Tyske Orden

  15. Danske Korstog • I 1147mod Venderne • I 1169igen mod Venderne • I 1219mod Esterne I 1149 udstedte pave Eugen III en pavebulle som gav de kristne i Norden lov til at lave korstog mod den anden side af Østersøen.

  16. Det Store Skisma 1378 - 1417 Da pave Gregory XI døde og der skulle vælges ny Pave kunne kardinalerne ikke blive enige . Det førte til at der i 1378 blev valgt 2 paver: En i Rom – støttet af England, Norden og de fleste tyske fyrster. En i Avignon - støttet af Spanien, Frankrig og Skotland. I 1409 afsatte et nyt koncil de to paver og indsatte en tredje. De to tidligere paver gik ikke af som ønsket og så var der tre. I 1417 ved et nyt koncil trådte en af paverne tilbage og de to andre blev afsat og Martin V var nu den eneste pave.

  17. Simoni Simoni er: • Handel med kirkelige embeder.Derfor måtte verdslige måtte ikke have indflydelse på besættelsen af embeder. • Handel med åndelige værdier. • Forbudt i den katolske kirke. Problemet: • Penge økonomiens fremkomst. • Den Hellige Tysk-romerske Kejser udnævnte sine biskopper. • Kirkens grundlag kom fra aristokratiet. • Afladsbreve.

  18. Reformationen • Ikke første reformforsøg. Fx klosterreformerne i 1200 tallet. • Ønske om kirkelig reform. • Reformere læren ikke formen. • SolaScriptura. Førte til de 95 teser Luther satte op på Wittenbergs kirke den 31. oktober 1517.

  19. Reformationen • Forløb: • 31. oktober 1517 95 teser på kirkedøren. • juni 1519 Luther og katolsk teolog diskuterer om aflad, skærsild, bod og paven. • 10. december 1520 Afbrænding af kanoniske lov bøger og pave buller. • 3. januar 1521 Luther bliver lyst i band og senere gjort fredløs. • Senere 1521 Luther kommer under beskyttelse af den saksiske Kurfyrste. • 1522 Luther udgiver sin oversættelse af Det Nye Testamente. • 1526 Luther udgiver tyske samler og gudstjeneste ordningerne. • 1529 Luther udgiver katekismerne.

  20. Reformationen i Danmark Kong Christian I1448 - 1482 Kong Hans 1482-1513 Kong Frederik I1523-1533 Kong Christian II 1513- 1523 Kong Christian III1536-1559 Kong Frederik II1559 - 1588

  21. Reformationen i Danmark Kong Christian III 1503-1559 Konge 1536-1559 Reformationen i Danmark blev indført i 1536 ved afslutningen af Grevens fejde hvor Chr. III sejrede. Hvad gør den danske reformation særlig er, at Chr. III lod alle biskopperne fængsle for at kaste Danmark ud i borgerkrig. En af de vigtigste personer under Reformationen var præsten Hans Tausen. Hans Tausen 1494 - 1561

  22. Reformationen i Danmark 1523: Chr. II bliver afsat af Rigsrådet. 1523: Fr. I bliver konge efter sin nevø, han lovede i sin håndfæstning at holde Lutheranere ude af riget. 1528: Chr. III gennemfører reformationen i Haderslev. 1533: Fr. I dør. Biskopperne i Rigsrådet vil ikke anerkende hans søn Chr. da han var erklæret lutheraner og kongevalget bliver udsat. 1534: I maj går Christoffer af Oldenborg i krig mod Danmark for at genindsætte Chr. II som sad fængslet i Sønderborg. Under hans erobringer lod han også reformationen gennemføre. 1534: I juli bliver Chr. III hyldet som konge af stænderne i Jylland og på Fyn. 1536: I april trækker Lübeck deres støtte til Grevens fejde. 1536: I august overgav København sig og Chr. III blev hyldet som konge. Landet var officielt reformeret, det tog dog år før arbejdet var færdigt.

  23. Hekseprocesser I 800 var det forbudt ved lov at anklage andre for hekseri. Man anså det for overtro. I senmiddelalderen og tidlig moderne tid skiftede det og hekseprocesserne voksede markant fra 1400 til 1600. Omkring 1000 brændt i Danmark. 50.000 på europæisk plan. I Danmark kendes hekseafbrændinger først fra efter reformationen. I katolske lande stod inkvisitionen for hekseprocesserne. Deres vigtigst mål var en indrømmelse så synderens sjæl kunne få frelse.

  24. HERRE/VASAL

  25. Intro Gud • Karl den Store 800 • Riget delt i tre i 840: • Tysk-romerske • Lotherringen • Frankerriget • Personlig ed • Slægts ære • Gunstbevisninger • Bevis på ens loyalitet Kongen Adel og Gejstlighed Håndværkere Selvejer Bønder Fæstebønder Resten

  26. Adel og Gejstlighed • 2 forskellige stænder. • Ofte person sammenfald. • Adelen vokset ud af feudal privilegierne. • Lavede håndfæstninger ved kongens tiltræden. Øverste Myndighed? • Kong Henrik II og Ærkebiskop Thomas Becket. • Kong Johan uden Land og Pave Innocens III.

  27. Riddere • Elitestyrke • Stigbøjlen • Ledere

  28. Borge • Fra fælles til privat • Adels bygninger • Beskyttelse • Militær anvendelse - Vilhelm Erobreren

  29. BYERNE

  30. Konstantinopel Den vigtigste by i middelalderen næste efter Rom og Jerusalem • Hovedstad for det østromerske kejserrige – grundlagt af Konstantin den Store. • Hjem by for øst Patriarken. • Centralt handelspunkt med øst og kalifaet. • Falder endeligt i 1453. • Er i dag Istanbul. 1180 1400

  31. Forudsætning • Borge og havne • Landvindinger i Landbruget- Trevangsbruget- Hjulploven • Pengeøkonomi • Pilgrimsrejsende • År og dag

  32. Stærke Italienske bystater • Startede banksystemet • Havde bystyre • Eksporterede fra Byzans, Afrika og Asien • Store flåder • Indbyrdes konflikter

  33. Pest • Den sorte død 1347-52 • Kom fra asien, via søvejen • Overført fra loppe bid • Slog omkring 45 % af Europas befolkning ihjel Konsekvenser: • Gode arbejdsvilkår • Fanatisme

  34. Laug og Gilder • Faglig organisation • Udstedte næringsbreve • Lærling  Svend  Mester • Fastsatte priser og lønninger • Social forpligtigelse for medlemmer og familie • Monopol • Skræddere, Bagere og Skomagere

  35. Hansestæder • 1300-1600 • Handelsforbund af tyske handels gilder 70 aktive, 100 passive medlemmer • Kontrollerede Østersøs handlen • Hansedage i Lübeck • Baser i Novgorod, Bergen, Brügge og London • Stor politisk indflydelse.

  36. Danmark og Lübeck • Forholdet var anspændt. • Fordel for Lübeck hvis Danmark ikke havde monopol på Øresund. • Lübeck var under Valdemar Sejrs herredømme 1203 – 1225. • Lübeck støttede Christian II under grevens fejde.Christian III forsøgte efterfølgende at ophæve deres monopol.

  37. Renæssancen Leonardo Rafael Michelangelo Donatello

  38. Den Italienske Renæssance • Renæssance = genfødsel • Genfødsel af Antikken • Byggestil, skrifter og idealer • Ikke den første: • Karolingiske • 1200 tallets • 1350 – 1550. • Før 1350 – 1400 • Vækst 1400 - 1500 • Spredning 1500 – 1550. Som stil art: • Ung: 1350 – 1500 • Høj: 1500 – 1550 • Sen: 1550 – 1590 - I Danmark fra 1520 - 1630.

  39. Kunstner geniet Leonardo da Vinci Rafael Michelangelo Donatello

More Related