1 / 73

Om DSI Modul 1

Om DSI Modul 1. Hvorfor DSI?. Fordi der er meget vi er fælles om. Udgangspunktet for DSI. DSI arbejder til fordel for alle mennesker med handicap i Danmark. Udgangspunktet for DSI. DSI arbejder til fordel for alle mennesker med handicap i Danmark

taipa
Télécharger la présentation

Om DSI Modul 1

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Om DSI Modul 1

  2. Hvorfor DSI? Fordi der er meget vi er fælles om...

  3. Udgangspunktet for DSI • DSI arbejder til fordel for alle mennesker med handicap i Danmark

  4. Udgangspunktet for DSI • DSI arbejder til fordel for alle mennesker med handicap i Danmark • DSI arbejder for alle handicaporganisationer i fællesskabet

  5. Udgangspunktet for DSI • DSI arbejder til fordel for alle mennesker med handicap i Danmark • DSI arbejder for alle handicaporganisationer i fællesskabet • DSI arbejder med udgangspunkt i det handicaporganisationerne er fælles om og med de sager og emner vi kan opnå konsensus om

  6. Samarbejde & konsensus • Handicaporganisationerne har alle naturlige særinteresser i forhold til deres handicapgrupper

  7. Samarbejde & konsensus • Handicaporganisationerne har alle naturlige særinteresser i forhold til deres handicapgrupper • DSI finder gennem samarbejdet med medlemsorganisationerne de fælles interesser og omsætter dem til mål, handlinger og resultater

  8. Samarbejde & konsensus • Handicaporganisationerne har alle naturlige særinteresser i forhold til deres handicapgrupper • DSI finder gennem samarbejdet med medlemsorganisationerne de fælles interesser og omsætter dem til mål, handlinger og resultater • Det der ikke er enighed og konsensus om i fællesskabet er en sag for den enkelte medlemsorganisation

  9. Fællesskab gør stærk • Siden oprettelsen i 1934 har ingen handicaporganisationen forladt fællesskabet i DSI

  10. Fællesskab gør stærk • Siden oprettelsen i 1934 har ingen handicaporganisationen forladt fællesskabet i DSI • Fællesskabet tæller idag 32 små og store danske handicaporganisationer med et samlet medlemstal på over 320.000 mennesker med handicap og pårørende m.fl.

  11. Fællesskab giver resultater • Et fælles målrettet budskab eller politisk krav på vegne af 32 medlemsorganisationer.. står stærkere end 32 individuelle.

  12. DSI’s mål • DSI arbejder for et demokratisk samfund, der bygger på solidaritet mellem borgerne, og hvor mennesker med handicap inddrages i samfundets fællesskab og fremtid på lige fod og med samme muligheder som alle andre borgere.

  13. DSI’s mål • DSI arbejder for, at danske myndigheder, lokalt, centralt og internationalt efterlever de mål, FN’s Standardreglerne om lige muligheder for handicappede sætter.

  14. DSI’s mål • Lige muligheder for alle forudsætter både lovgivning, generelle ordninger, samt individuelle løsninger..

  15. DSI’s mål • Lige muligheder for alle forudsætter både lovgivning, generelle ordninger, samt individuelle løsninger.. • Lige muligheder forudsætter kompensation gennem ydelser eller foranstaltninger..

  16. DSI’s mål • Lige muligheder for alle forudsætter både lovgivning, generelle ordninger, samt individuelle løsninger.. • Lige muligheder forudsætter kompensation gennem ydelser eller foranstaltninger.. • Lige muligheder betyder at omkostninger bæres solidarisk af alle sektorer i samfundet og at alle sektorer har et medansvar..

  17. DSI’s mål • Centralt i DSI’s arbejde står kravet om indflydelse på eget liv – og om inddragelsen af handicappedes organisationer i planlægningen og udformningen af dagligdagen for mennesker med handicap.

  18. DSI’s mål • Principprogrammet er altid udgangspunktet for DSI’s virksomhed

  19. Hvad er DSI? • Paraplyorganisation • Repræsenterer alle slags handicap • Arbejder med handicappolitiske emner • Dækker alle aspekter af samfundslivet • Rådgiver ikke den enkelte handicappede - det gør medlemsorganisationerne

  20. Hvad laver DSI? • På landsplan: Folketing, regering og ministerierne - høringer, møder samt råd, nævn og udvalg mv. • På regionalt/lokalt plan: Regionerne og kommunerne - alle de regionale/lokale råd, nævn og udvalg mv. • DSI udpeger i alt ca. 2.000 tillidsrepræsentanter - de kommer fra medlemsorganisationerne og er som regel selv handicappede eller pårørende

  21. Historien 1933 Dansk Blindesamfund, Døvstummeforeningen, Dansk Tunghøreforening og Vanføreforeningen bliver bedt om i fællesskab at udpege en repræsentant til Invalideforsikringsrettens udvalg vedr. Erhvervs- og beskæftigelsesforhold. 1934 De fire foreninger stifter DSI ved møder den 5. og 23. april 1934. Rasmus Rasmussen bliver den første formand. 1937-39 DSI får indført et invalidetillæg oven i aldersrenten. To år senere får man indført den egentlige Invaliderente - med særlig hjælp til kronisk syge.

  22. Historien 1945-50 Propagandamøder og agitation for en stor generel kommission for hele invalidesagen medfører to udvalg med DSI-deltagelse under Social- og Arbejdsministeriet. Udvalgsarbejdet resulterer bl.a. i en betænkning vedr. invaliderenten. Der indføres særlige bistands- og plejeydelser – og man fastsætter det handicapkompenserende princip som grundlag for statens handicappolitik. Betænkning vedr. "Erhvervsmæssige foranstaltninger for Erhvervhæmmede" anbefaler fortrinsret, særlige kvotaordninger samt oprettelse af særlige statsvirksomheder til arbejdsprøvning, træning mv.

  23. Historien 1946 Ernst Jørgensen bliver formand for DSI. 1951 Svend Høier Malthasen bliver formand. 1952 H.C. Seierup bliver formand. 1952 DSI får nedsat ”Udvalg vedr. boliger for invalider” – og får staten og kommunerne til at fokusere på boligproblemerne.

  24. Historien 1954 DSI og Socialministeriet etablerer sammen revalideringsvirksomheden ERFA-INERFA A/S. 1956-57 DSI er med i forarbejdet til Folkeforsikringsloven, der indfører Folke- og invalidepension. Invalideforsikringsrettens Ankenævn nedsættes med en repræsentant fra DSI. 1959 En ny Åndsvagelov indfører normalitetsbegrebet: "en tilværelse så nær det normale som muligt".

  25. Historien 1960 Lov om Revalidering medfører amtslige Revalideringsudvalg med DSI-repræsentanter. (Bliver senere til Revaliderings- og pensionsnævn). 1964-65 DSI’s formand H.C. Seierup bliver formand for regeringens Socialreform-kommission. Lov om Invalidepension fremhæver kompensationssynspunktet og nye principper for invaliditetsbedømmelse. 1968 Svend Jensen bliver formand.

  26. Historien 1973-74 Nye DSI-vedtægter åbner adgang for sygdomsbekæmpende organisationer samt forældre- og støtteforeninger. Medlemstallet stiger fra otte til 16. 1974 Lov om social bistand vedtages – tydelige spor efter DSI og Seierup. 1976-77 Ny DSI-struktur med 15 decentrale amtsafdelinger. DSI og LO samarbejder om at oprette sociale forbrugerråd i kommunerne, jvf. Lov om social bistand. Ti år senere har 110 kommuner sådanne råd.

  27. Historien 1977-80 DSI med i Socialministeriets arbejdsgruppe vedr. førtidspension. Er i 1983 medvirkende til forlig. 1980 På opfordring fra DSI oprettes Det Centrale Handicapråd. 1981 DSI går til kamp mod socialminister Ritt Bjerregårds socialindkomst-begreb, der ville gøre social ydelser og f.eks. hjælpemidler indkomstafhængige. Det lykkedes at forvare princippet om handicapkompensation.

  28. Historien 1981 FN har udnævnt året til Handicapår, men DSI bryder med Socialministeriet og arrangerer et Alternativt Handicapår. 1985 DSI etablerer eget sekretariat med to ansatte. DSI har nu 24 medlemsorganisationer. 1986-87 Lov om individuel boligstøtte til handicappede. Lov om boliger for ældre og personer med handicap. 1990 DSI får plads i de kommunale Folkeoplysningsudvalg.

  29. Historien 1990 John Møller bliver formand. DSI får nye vedtægter, der bl.a. opretter et formandskab med to næstformænd, der indgår i ledelsen. DSI opnår andel i Tips-Lotto-midlerne. DSI flytter i lejede lokaler på Østerbro. I løbet af de næste par år stiger antallet af ansatte fra tre til otte. 1992 Danida støtter handicaporganisationernes ulandsarbejde og betaler i en overgang for ansættelsen af en ulandskonsulent i DSI. Senere udvikles samarbejdet omkring et Danida-finansieret ”Miniprogram”.

  30. Historien 1993 ”Folketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere” medfører etableringen af Center for Ligebehandling af handicappede under Det Centrale Handicapråd. 1993 FN vedtager ”Standardregler om Lige muligheder for handicappede”. Det tager flere år, før reglerne bliver alment kendt. 1995-96 DSI’s Oplysnings Forbund oprettes for at sikre bedre forhold på området. Folkeoplysningsudvalg. DSIOF nedlægges igen i 2000.

  31. Historien 1995 DSI køber Kløverprisvej 10B i Hvidovre. I de følgende år flytter seks af de daværende 26 medlemsorganisationer ind som lejere. DSI’s sekretariat har ca. 14 ansatte. 1995-97 Forarbejderne begynder til den kommende reform af førtidspensionen. DSI er med i både Førtidspensionsudvalget samt i Hjælpemiddeludvalget. 1996 En række DSI-organisationer har i nogle årtier drevet Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget. 1/1 96 nedlægges BMH og DSI overtager ansvaret. DSI opretter Invalideorganisationernes Brugerservice (IBS). Med IBS har DSI’s sekretariat 20 ansatte.

  32. Historien 1996 DSI opretter internet-portalen HANDICAP@INFORMATION, hvor hver medlemsorganisation får en side. Ingen af handicaporganisationer har egne hjemmesider. 1996-97 Kommunerne opretter klageråd på hjemmehjælpsområdet – DSI får én plads. 1996-97 EU-programmet HELIOS ophører. Brugerforummet, udvikler sig til en NGO for europæiske handicaporganisationer og nationale handicapparaplyer. DSI er med i det første forretningsudvalg. European Disability Forum kaldes i daglig tale EDF.

  33. Historien 1997 Kommunerne overtager pensionsafgørelser, Revaliderings- og Pensionsnævn nedlægges. Der oprettes 15 sociale nævn, stadig med DSI repræsenteret. DSI er desuden repræsenteret i Den Social Ankestyrelse samt en række andre centrale og lokale klage- og ankenævn. 1997-99 DSI uddanner en række lokale tillidsrepræsentanter til at kunne anvende FN’s Standardregler i praksis. Budskabet spredes til kommuner og amter. 1998 Kommunerne etablerer koordinationsudvalg på arbejdsmarkedsområdet, DSI får en plads.

  34. Historien 1997-98 Efter et år med økonomiske problemer ændres DSI’s vedtægter, forretningsudvalget gøres mindre, der vælges kun én næstformand. 1999-2001 DSI får indflydelse på den nye reform af førtidspensionen. 2000 Stig Langvad bliver formand. 2001 Efter et forarbejde, hvor DSI og flere medlemsorganisationer deltager, vedtages standarden Tilgængelighed for alle, DS 3028.

  35. Historien 2002 DSI deltager i FN’s arbejde med at forberede en kommende konvention om handicappedes menneskerettigheder. 2003 EDF - får EU-kommissionen til at erklære året for Europæisk Handicapår. DSI bruger bl.a. året til at dokumentere god og dårlig tilgængelighed. Regeringen markerer Handicapåret med en handlingsplan, og fremsætter en målsætningen om at få indrettet 1.200 boliger til handicappede. 2003-04 EDF har også påvirket ”Busdirektivet”, der vil sikre lavgulvsbusser i hele Europa.

  36. Historien 2004 Efter års kamp indføres forhøjet SU til studerende med handicap. 2004-05 Regeringen vedtager beskæftigelsesstrategien Job og Handicap – med bidrag fra DSI. 2003-05 DSI påvirker arbejdet med strukturreformen. I stort set alle reformens love nævnes DSI som deltager i råd og nævn. 2005 DSI har 32 medlemsorganisationer med tilsammen 320.000 medlemmer. Der er ca. 35 ansatte i sekretariatet mv.

  37. Historien 2005-07 DSI skal inden 1.1.06 oprette kommunale afdelinger i de nye 98 kommuner og vælge repræsentanter til de nye lovpligtige kommunale handicapråd. Amtsafdelingerne nedlægges pr. 1.1.07. Der oprettes overgangsudvalg i de fem ny regioner med repræsentanter fra amtsafdelinger og medlemsorganisationer. Overgangsudvalgene skal følge opgaveoverdragelsen fra stat/amt til region/kommune. Der udbydes en tillidsrepræsentantuddannelse til de mange nye DSI-repræsentanter i kommuneafdelingerne.

  38. §2 - Formål DSI’s formål er at varetage fælles interesser for landsdækkende medlemsorganisationer, der arbejder for forebyggelse og bekæmpelse af fysisk og psykisk invaliditet som følge af medfødte lidelser, sygdomme og ulykker samt følgerne af disse.

  39. §2 - fortsat • DSI skal i sin virksomhed alene søge at fremme de tilsluttede organisationers fælles interesser efter retningslinier angivet af repræsentantskabet. • DSI bistår efter anmodning medlemsorganisationer med løsning af deres opgaver under hensyntagen til den årligt besluttede handlingsplan.

  40. §3 - Medlemskab DSI kan kun optage organisationer, hvis formål er i overensstemmelse med DSI’s formål. Endvidere kræves det, at den ansøgende organisation har mindst 500 kontingentbetalende medlemmer, og at den har eksisteret i 5 år (...)

  41. §3 - fortsat Stk. 2. - Organisationer, der organiserer veldefinerede mindre handicapper, og som i øvrigt opfylder bestemmelserne om medlemskab, men som på grund af det aktuelle og potentielle medlemstal ikke kan optages i DSI, kan opnå gruppemedlemskab.

  42. Medlemskab • DSI optager ikke tværgående organisationer. • DSI opfordrer sine medlemsorganisationer til at optage samarbejde med de nye, små diagnose-foreninger. • Det handicap, ansøgerforeningen fokuserer på, skal være invaliderende. • Hvis handicappet/lidelsen i forvejen er dækket af en nuværende medlemsorganisation - er det svært at blive medlem af DSI.

  43. Organisationen 98 afdelinger 32 handicaporganisationer Social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Repræsentantskabet Sundhedspolitisk udvalg Forretningsudvalget - inklusiv formand og næstformand Tilgængeligheds- og hjælpemiddelpolitisk udvalg Undervisnings- og uddannelsesudvalg Direktør Overgangsudvalget 2005-2007 Sekretariat Arbejdsgrupper

  44. Økonomi Centralt – • DSI har til egen drift et årligt budget på 13,5 mio. kr. • DSI driver et antal tidsbegrænsede projekter med et budget på ca. 4,5 mio. kr. • DSI har diverse bevillinger på ulandsområdet på i alt ca. 18 mio. kr. • DSI har et samlet årsbudget på ca. 36 mio. kr.

  45. Økonomi • Den generelle drift dækkes helt overvejende af tips- og lottomidler. (møder, konferencer, kurser, personale etc.) • Derudover kommer indtægter fra kontingenter mv. • Midlerne til de tidsbegrænsede projekter kommer aktuelt fra Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet. • Alle midlerne til ulandsarbejdet kommer fra Danida.

  46. Økonomi Lokalt – • På kommunalt niveau er der en afdeling i hver kommune. • Lokalafdelingerne modtager årligt et driftstilskud fra DSI. • Hertil kommer evt. tilskud grundet areal, antal tilsluttede organisationer og et særligt ø-tilskud. • Afdelingerne kan søge tilskud hos den stedlige kommune.

  47. Sekretariat DSI, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre, tlf. 3675 1777 • 1 direktør • 1 drifts- og udviklingschef • 9 konsulenter • 4 sekretærer • 2 i administrationen • 5 i post, kopi, reception og køkken • 1 i HandiKlip • 2 i Invalideorganisationernes Brugerservice • Ulandsafdeling, projektansatte og EDB

  48. 9 konsulenter • Kirsten Plambech, socialpolitisk konsulent ... • Pernille Steen Lenzner, arbejdsmarkedspolitisk konsulent ...

  49. Støtte til repræsentanten • Signe Højsten, uddannelsespolitisk konsulent ... • Thomas Jensen, sundhedspolitisk konsulent ...

More Related