Morten Nissen

1. Morten Nissen Undervisning - kvalificering og marginalisering af unge • Introduktion • Om undervisning • Undervisning af / med unge • Forsøg på overskridelse • Diskussion af case Slides er på www.psy.ku.dk/mnissen

2. NIRAS rapport om Århus VUC • Ca. ½ af kursisterne er under 25 • 2 grupper • De målrettede • Restgruppen • "Fordi en væsentlig andel af de unge har komplekse personlige problemer, skal tilbuddene været helhedsorienterede – dvs. både fokusere på en faglig, personlig, social, kulturel og studiemæssig udvikling.” http://www.aaa.dk/aaa/ua-vucungerapport.pdf#search=%22NIRAS%20vuc%22

3. Ghetto Noise (Sjakket, KBH)

4. Læring gennem deltagelse • Praksisfællesskab • Fælles forehavende • Fælles repertoire • Gensidig involvering • Læring gennem legitim perifer deltagelse • Læring i forskellige positioner – ikke målgruppe, ikke pensum • Forskellige deltagerbaner • Praktisk evaluering – kompetencegivende, men i praksisfællesskaberne Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring. Hans Reitzel

5. Hvad er ”undervisning”? • Man arbejder med en særlig genstand: Viden (teori, regler), dvs. • ”som om”; model, symbol • socialt sanktioneret som pensum, konventionel • Læring er også genstand • Iscenesat refleksivitet • Relevansproblem! • Ikke ”transfer” men konkretisering • Principielt ”ikke-utilitær” (Davidov)

6. Hanne (lærer) opsummerer fra sidst: En bæredygtig udvikling er en udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. (…). Og vi har jo også allerede i denne time har talt om, at hvis vi efterlader verden med store konflikter, med ændret klima, med opbrugte ressourcer, ja, så vil det skabe problemer for de kommende generationer.  Men - hvad er så de grundlæggende behov for et godt liv? John (elev) vil gerne vide, om man også skal skrive dette ned? Hanne understreger, at man ikke skal skrive alt ned; man må vurdere, hvad der er væsentligt. John spørger: ”Kan du så ikke sige, hvad vi skal skrive ned?” Jo, det kan Hanne godt Observationsnoter fra undervisning i bæredygtighed i dansk gymnasium, oktober 2004 (v. Liselotte Ingholt)

7. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

8. Konstruktioner Problemer Effekter . Teknologier OBJEKTER Kvaliteter . Aktiviteter MIDLER MÅL Værdier . Muligheder AKTØRER Hensyn . Forholdemåder Kompetencer. Positioner

9. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Patient: krop / sygdom Medicin Helbredelse. Behandler

10. OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR Viden:Symbolsystemer /.Læring Disciplin/ . . Refleksion Tilegnelse x 2. Lærer / elev

11. Ungdommens råskap I • Undervisning er overhøring / ”dialog” • Pensum er strukturerende • Elevernes erfaring er til stede som ”eksempler” på en abstrakt problematik: Pubertet • Kamp om relevans? • Er det overhovedet ”undervisning”? • Eller fx flirt? Margreth Olin: Ungdommens Råskap. Speranza Film, Oslo, 2004

12. GenstandLOGIK: FORM FOR Midler Mål INTERVENTION Konstitu- Aktører ering SITUATION BETINGELSER Deltager Deltager Deltagerpræmisser Deltagerpræmisser Anerkendelse Udveksling Praksis-form

13. “Pubertet”UNDER- Overhøring Oplysthed VISNING Kamp- Lærer/elev forhold SITUATION BETINGELSER Fx. Anne-Lises nærvær, fx. skema lektionen Lærer Kazim Ikke socialarbejder! Ikke akademiker! Ungdommens Råskap Eksamen m.v.

14. Uddannelse • Institutionaliseret undervisning • Regel- / tekst-reguleret • Kompromis mellem interesser • Foucault: Overvågning og straf • ”Disciplin” som produktiv magt • Hierarkisk observation • Normaliserende vurdering • Eksaminationsritualer • Kvalificering og differentiering • Fra patriotisk til meritokratisk ideologi • Skolen som rum • Opbevaring • Magtkampen om rummet

15. Ungdommens råskap II • Monitorering, ros og morale: ”Dusku ha taget dig sammen!” • Skolen som rum for noget andet • som almen tom skal (tidsfordriv; ”fængsel”) • som kulturel reproduktion Willis, P. (1977). Learning to labour. How working class kids get working class jobs. Aldershot/UK: Gower Press. Eckert, P. (1989). Jocks and Burn-Outs.Social Categories and Identity in the High School. New York: Teachers’ College Press • Integration / differentiering • Marginalisering: Udelukkelse af Kazim’s virkelighed

16. Deltagerpræmisser • Præmisser • Bevægelig subjektiv ramme • Motiver • Identitet • Et praktisk forhold: Deltagerbane og position • Socialt selvforhold • Symbolformidlet • Uddannelse som • middel – specifikt behov • karrierevej (middel / identitet) • dannelse – ”vækkelse”, åben nysgerrighed, ikke ”nytte” • Vareformen - tilbudspædagogik • Bytteværdi dominerer • Individualisering af relevans • Egetansvar blokerer for arbejdet med læring

17. Overskridelse af marginalisering • Livslang læring • Modulisering – individualisering • Decentrering - life wide learning • Mønsterbrydning • Individuel stræben (og styrke) • …med relationel støtte… • eller empowerment? Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. København: Roskilde Universitetsforlag

18. ”Voksne fællesskaber” • Spaltningen fagligt / socialt • Relationspædagogik eller specialpædagogik • Undervisningens eget fællesskab • Det akademiske ”vi” • Den utopiske horisont - den ”tragiske” karakter • Positioner: Tabere og vindere • Marginalisering og drop-out som magtformer • Elevfællesskaber • Korte uforpligtende valgfællesskaber • Fra modernistisk nulpunkt • Skolen som formidling og rum Varenne, H. & McDermott, R. (1998). Successful Failure. The School America Builds. Boulder, Colorado: Westview Press. Wortham, S. (2006). Learning Identity.Cambridge University Press.

19. Undervisning af unge • Ungdom • Ungdom som ”kvalificeringsform” • Modernitetens højdepunkt (individualisme, autonomi, fleksibilitet, at genopfinde hjulet) • Subkulturelle fællesskaber • Valgfællesskaber med alment indhold og perspektiv (politik, kultur, vaner, afvigelse) • Korte, men stærke • Global betydning / lokal mening • Uafklaret identitet • Vekslende deltagerpræmisser • Spillet med identitetssymboler • Leg eller problem - åbenhed eller ligegyldighed? • Fri ungdomsuddannelse eller målrettet karriere…eller findes der en 3. vej?

20. Ungdommens råskap III • Abstrakte principper gælder – i skolen og ”loven” • Marginalisering • Dialog på skrømt? • Tøver med at gå ud i de unges verden…som også er skolens

21. Overskridelser • Indefra - Skolen uden skole • Prototypiske fortællinger: Døde Poeters Klub, Drømmen, Hændelser ved vand m.fl. • Skolen er byrokratisk og autoritær og blokerer for læring… • Utopien vokser frem i skolen… • …i kraft af én ”progressiv” lærer • …som anerkender elever med potentialer • …sætter sig selv på spil • …og åbner for en verden udenfor • ...og til sidst bremses

22. Overskridelser • Udefra – Ghetto Noise • Det lokalkulturelle projekt: Musik og musikkultur • Rekruttering på indhold og fællesskab – ikke på formel kvalificering • Flerhed af pædagogiske (og andre) målsætninger er reglen • The real thing (herunder modeller) – styret af relevans • På neutral grund og i bevægelse • ”Læreren” sætter sig selv på spil

23. Ideologiske projekter • Politisk dimension • Paulo Freire, Miles Horton, (Grundtvig) m.fl. – ”bevidstgørelse” og læring • Eleven og verden i forandring • Anton Makarenko – ”det nye menneske”, proletaren som hovedkraft • Ideologisk interpellation (fra Althusser) • Påkaldelse, altid-allerede, identifikation(Guds barn) • Utopisk horisont (fællesskab / deltager) • Relevans skabes, rationalitet nydefineres • Interpellation til grænsefællesskaber Mørck, L. L. (2006). Grænsefællesskaber. København: Roskilde Universitetsforlag

24. Anerkendelse • GWF Hegel – Åndens Fænomenologi • Kamp på liv og død • Gensidighed (men ikke lighed) • Objektivitet • Ansvar, selvbevidsthed • A Honneth • Person (integritet) (partikulært) • Borger (rettigheder) (alment) • Bidragyder (evner) (særligt) • Diskursiv anerkendelse • Appreciation snarere end recognition – PC? • Anerkendelse og magt • At anerkende på forventet efterbevilling - potentialitet • Kan taberidentiteten vendes positivt? Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik. København: Museum Tusculaneum Musaeus, P. (2005). Crafting Persons. Aarhus Universitet.

25. 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95pr. 4/10 2006)

26. Case • Læs case igen • Snak med sidemanden / -kvinden m.fl. • Spørgsmålene er kun vejledende • Overvej hvad I vil kommentere