Træthed og arbejdsliv – hvordan kan det forenes ?

1. Træthed og arbejdsliv – hvordan kan det forenes ? Metoder og erfaringer fra praksis. Psykolog Rikke Skov Jakobsen Ergoterapeut Lone Larsen Hjerneskadeafdelingen Erhvervscenter Espelunden Nord www.gladsaxe.dk/espelunden 6. September 2007

2. Træthed efter hjerneskade • ”Batterierne er helt flade, nogle gange efter 1- 2 timer” • ”Anstrenger jeg mig, går der 2 dage før jeg tilnærmelsesvis er mig selv igen” • ”En om sig gribende udmattelse – jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det – det er ikke fordi jeg er søvnig” • ”Alting tager længere tid”

3. Følger efter hjerneskade Kognitive Praktiske Sprog Fysiske Udtrætning Pårørende Sociale Personlige og emotionelle

4. Træthed forstået som..(1,5) • En subjektiv oplevelse af: • Generel træthed ”jeg bliver nemt træt” • Fysisk træthed ”jeg føler mig i dårlig form” • Nedsat aktivitet ”jeg får næsten ikke lavet noget” • Nedsat motivation ”jeg har lyst til at gøre noget” • Mental træthed ”jeg skal anstrenge mig meget for at koncentrere mig”

5. Hvad kendetegner arbejdslivet i dag • Effektivitet og øgede krav • Fleksibilitet • Viden og specialisering • Forandringsparathed • Ændringer i arbejdets organisering • Omstillingsevne • Sociale færdigheder

6. Træthed hyppighed og hvornår • Træthed forekommer hos 30-68% af patienter med apopleksi. (1) • Træthed et af de symptomer som oftest vedbliver. (2) • Personer med kognitive forstyrrelser i mindre grad, kan også opleve høj grad af træthed. (3) • Ses typisk når man kommer i gang med aktiviteter og arbejde. (4)

7. Vores fokus på træthed i arbejdsintegrationsforløbet • Afklaring af trætheden. 2. Psykoedukation. Vejledning og undervisning om træthed. 3. Virksomhedspraktik. Tilpasning af krav og forventninger samt formidling af særlige hensyn.

8. 1. Afklaring af træthed • Aktivitetsniveau og deltagelse i hverdagslivet, herunder selvstændig færden, søvn og hvile. • Afklaring af evt. psykiske lidelser. • Obs. smerter, alkohol, medicin og andre lidelser.

9. 2. En psykoedukativ tilgang Formålet er at borgeren: • Bliver bevidst om trætheden og accepterer denne. 2. Lærer trætheden at kende ved hjælp af f.eks. registrering og analyse af hverdagen. • Lærer at planlægge og prioritere hvordan den til rådighed værende energi, kan bruges bedst muligt. 4. Finder ud af hvad der giver energi.

10. Synliggørelse af aktivitetsniveau. (6)

11. Synliggørelse af aktivitetsniveau.

12. 3.Generel tilpasning på arbejdspladsen • Tilpasning af arbejdstid • Tilpasning af arbejdsfunktioner • Tilpasning af omgivelser (støj, uro, arbejdsstillinger) • Kompenserende strategier • Kvalificerede pauser • Viden/information

13. Træthed – en væsentlig barriere for tilbagevenden til arbejdet. • Indsigt i egne ressourcer og barrierer har stor betydning for en holdbar løsning. • Træthed har betydning for stabilitet, effektivitet, kvalitet, anstrengelse, sikkerhed på arbejdspladsen. • Træthed kan have betydning for deltagelse i det sociale fællesskab på en arbejdsplads.

14. Det kræver…. • Individuelle løsninger • Samarbejde • Neurofaglig specialviden • Tid og støtte • Kendskab til lovgivning og relevante trænings- og støttemuligheder

15. Referencer 1. Træthed efter apopleksi – forekomst, påvirkende faktorer, karakteristika og konsekvenser. Doris Christensen. Apopleksi 2005.nr. 2. 2. Mental træthed efter apopleksi. Mette Ellermann.Psykolog Nyt nr. 6. 2007. 3. Boguousslavsky Julien, Staub Fabienne.Fatigue after Stroke. A Major but Neglected Issue.Cerebrovascular Diseases 2001; 12: 75-81.. 4. Mental træthed efter apopleksi. Mette Ellermann.Fokus 2007 5. Fatigue in the Danish generalpopulation.Influence of sociodemographic factors and disease. Af Torguil Watt, Mogens Groenvold, Jakob Bue Bjorner, Vibeke Noerholm, Niels –Anton Rasmussen, Per Bech. 6. www.hjernekassen.dk Artikel: Redskaber til forbedret trivsel på arbejdspladsen. Hjerneskadeafdelingen Erhvervscenter Espelunden Nord www.gladsaxe.dk/espelunden 6. September 2007