1 / 19

Kemiske forbindelser Reaktionstyper Ioner – salte syre-base processer

Kemiske reaktioners hastigheder. Kemiske forbindelser Reaktionstyper Ioner – salte syre-base processer Kovalent binding – molekyler redox processer Reaktionshastighed

tansy
Télécharger la présentation

Kemiske forbindelser Reaktionstyper Ioner – salte syre-base processer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kemiske reaktioners hastigheder Kemiske forbindelser Reaktionstyper Ioner – salte syre-base processer Kovalent binding – molekyler redox processer Reaktionshastighed De kemiske reaktioners hastighed beskrives altid på samme måde, for alle typer kemiske forbindelser og kemiske reaktionstyper. Hvordan måles hastighed? – fx for en cykelrytter…

  2. Demo: 2 metaller i 2M saltsyre (HCl) Kemiske Reaktioners Hastigheder Pointe: Samme type proces kan forløbe medforskellig hastighed afhængig af de indgående stoffer som reagerer. Tillægsspm: Hvor hurtig er processen med jern?

  3. - Dibrom er en giftig gas, og bromat er kræftfremkaldende… Kemiske Reaktioners Hastigheder

  4. Hældningskoefficienten afhænger meget af tidspunktet for bestemmelsen. Derfor sammenligner man som regel kun initialhastigheder, under forskellige reaktionsbetingelser. Kemiske Reaktioners Hastigheder

  5. Kemiske Reaktioners Hastigheder Samme proces kan beskrives ved fald i reaktant eller stigning i produktkoncentration. Man skal altid skrive for hvilket stof, fx vil fald i [Br- ] og [BrO3- ] ikke give samme hastighed pga. koefficienterne.

  6. Kemiske Reaktioners Hastigheder Demo: Affarvning af azorubinAzorubin er et rødt farvestof som kan ‘bleges’ med klorin. ---Note: klorin burde egentlig ikke findes i husholdningen, da rengøringsprocessen resulterer i dannelse af giftig chlorgas,ClOH(aq) + HCl(aq) Cl2 (g) + H2O (l)

  7. Definition: Kemiske Reaktioners Hastigheder

  8. Reaktionshastigheder afhænger af: Kemiske Reaktioners Hastigheder 0. hurtig og langsom… fx rødkålsfarve tildrypning 1. Azorubin blegning gentaget i reagensglas eller spektrofotometer 2. Metal i syre – flere overfladearealer 3. Treo i koldt og varmt vand 4. Brintoverilte skumsøjle m. brunsten (het.), permanganat (hom), tørgær/selleri (biol.)

  9. Molekyler har energi • Kinetisk energi • Potentiel energi • Kun de voldsomste sammenstød giver anledning til reaktion • Kun ca. ét ud 107 (ti-millioner) sammenstød giver anledning til reaktion • Kun sammenstød med den ”rigtige orientering” giver anledning til reaktion Kemiske Reaktioners Hastigheder • Man kan ikke gætte sig til hastighedsudtrykket blot ved at se på reaktionsligningen • Reaktionsligningen er kun summen af reaktioner • Den siger ikke noget om hvordan reaktionen er foregået og om der evt. er mellemprodukter.

  10. Homogene og heterogene reaktioner Kemiske Reaktioners Hastigheder

  11. Reaktionsmekanisme Kemiske Reaktioners Hastigheder De enkelte reaktioner kaldes elementar-reaktioner

  12. Forløbet i en elementar-reaktion: Kemiske Reaktioners Hastigheder

  13. Energiprofilen: Kemiske Reaktioners Hastigheder

  14. Aktiveringsenergien: Kemiske Reaktioners Hastigheder De gnister, der opstår, når stål gnides mod flint yder aktiveringsenergien til at påbegynde forbrænding i den Bunsenbrænder. Den blå flamme vil opretholde sig selv efter gnisterne er blevet slukkede, fordi den fortsatte forbrænding af flammen nu er energetisk favorabel.

  15. Eksempel på en bimolekylærelementar-reaktion: Kemiske Reaktioners Hastigheder

  16. Temperaturens indflydelse: Kemiske Reaktioners Hastigheder

  17. En Katalysators indflydelse: Kemiske Reaktioners Hastigheder Og! – en katalysator sænker aktiverings-energien, Ea

  18. Kemiske Reaktioners Hastigheder Forholdet mellem aktivering energi (Ea) og enthalpi, dannelsesenergien (ΔH) med og uden en katalysator. Det højeste energiniveau (peak position) repræsenterer overgangsstadiet. Med katalysator, sænkes den nødvendige energi til at gennemgå overgangsstadiet. Endoterm Exoterm Her ses en energidiagrammet for en endoterm reaktion H kaldes enthalpi og er en betegnelse for summen af et systems indre energi Exoterm reaktion: ∆H < 0 – systemet afgiver eller mister varme Endoterm reaktion: ∆H > 0 – systemet optager eller vinder varme

  19. Kemiske Reaktioners Hastigheder Enthalpi er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik, og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen. Enthalpi bliver gerne angivet med bogstavet H. Enthalpi -- eller rettere enthalpiændringerΔH -- anvendes meget i kemisk termodynamik, fordi enthalpien bl.a. beskriver hvor meget (kemisk) energi der er til rådighed, når man ikke udnytter tryk-rumfangsarbejde. PV-leddet beskriver systemets kapacitet til at udføre tryk-rumfangsarbejde. I praksis betyder dette at normalt er enthalpien mere interessant end den indre energi, når man har et system hvor trykket hele tiden er det samme som omgivelsernes tryk, f.eks. fordi det er i en åben beholder. Den indre energi er derimod den mest interessante, hvis man f.eks. har en lukket beholder med konstant rumfang eller et system med et stempel eller lignende, hvormed rumfangsændringer kan omsættes til arbejde (som i f.eks. en benzinmotor, dieselmotor og en dampmaskine). Et systems entalpi kan udtrykkes med følgende formel: hvor: H = U + PV H er entalpien U er systemets indre energi, (målt i joule) P er systemets tryk, (målt i pascal) V er volumen, (m³) Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Entalpi"

More Related