1 / 19

Web 2.0

Web 2.0. En introduktion til vores wiki. Hvad er Web 2.0?. Web 2.0 er det interaktive internet. Det vil sige, at du aktivt skal tage del (f.eks. klikke links!), og bidrage (skrive blogindlæg, redigere Wikipedia, osv.), før det kan kaldes Web 2.0.

vachel
Télécharger la présentation

Web 2.0

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Web 2.0 En introduktion til vores wiki

  2. Hvad er Web 2.0? • Web 2.0 er det interaktive internet. Det vil sige, at du aktivt skal tage del (f.eks. klikke links!), og bidrage (skrive blogindlæg, redigere Wikipedia, osv.), før det kan kaldes Web 2.0. • Hvilke hjemmesider kender I, der ikke kunne eksistere uden deres brugere? • Google, YouTube, Facebook, Wikipedia ...

  3. Hvad er en wiki? • En wiki er et opslagsværk på internettet, der er holdt ved lige af brugere, der har et fælles ønske om at gøre mængden af oplysninger så stor og omfattende som muligt. • Den bedst kendte wiki på internettet er Wikipedia (www.da.wikipedia.org)

  4. Hvad skal der være på vores wiki? • Vores wiki (www.sagifra.wikispaces.com) er et opslagsværk, der udelukkende skal beskæftige sig med, hvad I skal lære om ”den trykte reklame”!

  5. Hvordan bidrager I til vores wiki? • Jeres vigtigste bidrag til vores mini-wiki bliver de oplæg, I skal lave sidst i forløbet. Ud fra analysearket (som I kan finde på wikien) skal I lave jeres egne fuldstændige reklameanalyser. Og herefter skal de lægges op på wikien! • Nu følger der en række screenshots for at vise, hvordan I lægger ting ind på wikien!

  6. Klik på Edit!

  7. Klik på File for at vælge den fil der skal lægges på siden – huske at skrive jeres gruppenavn foran den!

  8. Vælg din fil på listen! Hvis der endnu ikke er nogle filer, tryk istedet på Upload Files – og vælg derefter din fil.

  9. Fiktion Sagprosa Epik lyrik drama F.eks. lære- og fagbøger nyhedsartikler lovtekster essays f.eks. romaner, noveller, kortprosa, eventyr og fabler f.eks. digte og sange f.eks. skuespil, operaer og film

  10. Hvad er reklamens formål? Få forbrugeren til at købe varen Skabe opmærksomhed omkring skadelige forhold Vække forbrugerens latente behov Skabe blikfang/genkendelighed Eksponering Skabe/fastholde et firmas image Skabe et ’brand’

  11. Reklamer Sponsorater Product placement Virale reklamer – peer-to-peer kommunikation Radioreklame TV-reklame Billedmedier – trykt reklame

  12. Hvad er jeres første indtryk af denne reklame? Hvem har lavet den – til hvem? Og hvor kan I finde den?

  13. Virkemidler – trykt reklame Blikfang – et billede 3 typer billeder forskellig grad af mimesis Mimesis betyder ’efterligning’ og har derfor til formål at ’kopiere’ virkeligheden. Mimesis kan forekomme på tre forskellige måder: Høj grad af genkendelighed. Det tætteste, vi kan komme på en efterligning af virkeligheden, vil være et farvefoto. Dette fanger et perfekt billede af det sekund, det er taget. Piktografiske billeder. Et meget enkelt billede, der alligevel er nemt at se, hvad er. For eksempel den lille mand- og damefigur, der ofte forekommer på døre til offentlige toiletter – eller trafikskilte. De nonfigurative. Meget langt fra virkeligheden; mere grafik end fotografiske billeder; kan gengive mængder og størrelser, fx søjlediagram. Der skal følge en tekst med, så man forstår meningen.

  14. Virkemidler – trykt reklame Layout og komposition • Vigtigt! • Læseretning i reklamen: Traditionelt i det danske sprog læser vi fra venstre mod højre og fra øverst til nederst. Dette afspejles oftest i en reklame, da det netop er vigtigt, at teksten skal kunne skimmes lynhurtigt og efterlade sig tydelige spor hos læseren • Sammenhæng i komposition: Oftest skal der være ligevægt i et billede (altså, lige omfattende motiv i både højre og venstre side) for at opnå en fuldendt effekt. Da vi læser fra venstre imod højre, kan vi dog med fordel lade venstre side bære et større og mere omfattende billede, da det er denne side, vi først får øje på. Trekantskomposition med spidsen opad signalerer traditionelt stabilitet

  15. Virkemidler – trykt reklame Argumentation • 3 former • Afsenderargumenter – dem der fremsætter påstanden. Ofte anvendes en kendt person i disse reklamer, for at skabe et tilhørsforhold mellem noget man kender/beundrer og et produkt alle kan købe sig til. • Eksempel: ”Colgate Total giver beskyttelse i 24 timer.” • Modtagerargumenter, herunder lykkeargumentet, dominerer ofte. Her bruges ofte du-tiltaleform, da der skal appelleres til den enkelte forbruger, og lige præcis hvor fantastisk produktet ville virke for dig som enkeltperson. • Eksempel: ”Det eneste du skal gøre er at spraye Vanish over pletten, og vupti!” • Sagargumenter – her argumenteres sagligt for produktet. Dette vil sige, at der opgives fakta om produktet, og hvad det egentlig kan, der er så godt, at du bliver nødt til at bruge det – nu og for altid. • Eksempel: ”Sensodyne virker aktivt opbyggende på din emalje.” Symboler anvendes ofte, da disse vandrer ind i læserens underbevidsthed og sikrer køb af produktet

  16. Farver • Farvetyper • •Primære farver (rød, blå og gul) • Sekundære farver (en blanding at primærfarverne, f.eks., lilla, grøn og orange) • Tertiære farver (andre blandingsforhold, f.eks., lidt blå, men MEGET rødt) • Brækkede farver (alle tre primærfarver blandes) • Valører (sort, hvid, grå) • Farveegenskaber • Er farverne varme (gul, rød, brun), eller kolde (blå, grå, grøn) • Er der kontraster (blå/orange, gul/violet) • Monokrome farver (den samme farve til alting, f.eks., sort/hvid eller gråtoner)

  17. Troværdighed • Et billedes troværdighed kan ses på: • Hvilken grad af mimesis er der tale om (piktogrammer, fotografi, maleri)? • Er farverne virkelige (passer de til billedet)? • Er lyset troværdigt (eller er der spot på)? • Hvor rummeligt er billedet (er billedet 3D eller fladt)? Husk at en flad/ensfarvet baggrund er utroværdig! • Hvis billedet ikke er troværdigt – hvad kan grunden så være?

  18. Det gyldne snit • I det antikke Grækenland opstillede man en formel for det smukkeste og mest iøjnefaldende område i et billede. Dette blev navngivet ”det gyldne snit”. For at finde det gyldne snit delte man billedet op i 9 felter; rektangler. • Lidt mere end en tredjedel indenfor højre eller venstre billedkant, og lidt mere end en tredjedel fra over- eller underkanten.

  19. Sådan ser reklamen ud når den er inddelt med det gyldne snit!

More Related