1 / 6

Massemediernes gennembrud

Massemediernes gennembrud Opfindelser som rotationspressen, telegrafen, telefonen og senere radioen satte for alvor skub i kommunikationen. Meddelelser, der før tog uger om at nå frem, kom nu i løbet af få øjeblikke.

wilmet
Télécharger la présentation

Massemediernes gennembrud

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Massemediernes gennembrud Opfindelser som rotationspressen, telegrafen, telefonen og senere radioen satte for alvor skub i kommunikationen. Meddelelser, der før tog uger om at nå frem, kom nu i løbet af få øjeblikke. De moderne kommunikationsmidler medvirkede til at accelerere udvekslingen af varer og tjenesteydelser. Også nyhedsstrømmen blev skruet op i tempo. Verden var blevet mindre. Med de nye muligheder for at trykke billeder og transmittere lyd var grobunden for massemedierne lagt. Informationssamfundet havde slået rødder. PressenTelegraf og telefonRadio

  2. Pressen Opfindelsen af rotationspressen revolutionerede de trykte medier. Den betød kortere produktionstid, og dermed bedre mulighed for at servere dugfriske nyheder. Den første rotationspresse i Danmark blev indkøbt til trykning af Nationaltidende i 1875. Berlingske Tidende og Politiken fulgte efter i 1881 og 1888. Omkring 1920 brugte næsten alle danske dagblade den nye teknik. Først med systemskiftet i 1901 fik Danmark reel pressefrihed. Det betød opblomstringen af mange nye aviser. Enhver større provinsby fik ofte mindst 4 redaktioner – ét blad for hver af de fire partier Højre, Venstre, Det radikale Venstre og Socialdemokratiet. Perioden fra 1905 til 1914 er den periode i Danmarkshistorien, hvor der er blevet udgivet flest forskellige dagblade. Rotationspresse, ca. 1900 Reklame for Politiken, 1905

  3. Illustreret Familiejournal De billigere trykkerier og mulighederne for at trykke i større oplag, gav også mulighed for at trykke landsdækkende magasiner. Der var især stor efterspørgsel på populær-videnskabelige magasiner. Tiden var præget af stor nysgerrighed efter at vide mere om nye opfindelser og strømninger. Et af de mest købte magasiner var Illustreret Familie-Journal, grundlagt af Carl Aller i 1877. Det blev udgivet i langt over 100.000 eksemplarer pr. udgave. Indholdet var en skønsom blanding af reportager fra begivenheder rundt om i verden, lærdom om nye videnskabelige teorier, opskrifter og anmeldelser samt ugentlige noveller.Flere forfattere som Johannes V. Jensen og Herman Bang bidrog jævnligt med artikler. Det hændte, at bladet kunne bringe reportager fra begivenheder før de store dagblade. Det var en sensation, da bladet i 1895, som det første i landet, udkom i farver.

  4. Telegrafen Videnskabsjournalisten Adolf Bauer skrev i 1877 om telegrafen:”Faa Opfindelser have i den Grad frembragt en Revolution i vor Tid som den elektriske Telegraf. Der er næsten intet Omraade, hvor den ikke har trængt ind, intet, hvor den ikke har frembragt gjennemgribende Forandringer”. Også nyhedsformidlingen blev revolutioneret af telegrafen. Verdens første nyhedsbureau, Ritzaus Bureau, der blev grundlagt i 1866, betjente sig af telegrafen. Tjenesten gjorde det muligt for aviser og journalister over hele jordkloden at dele nyheder med hinanden. Det betød, at nyheder fra hele verden stod at læse i avisen dagen efter. Der var ikke mange erhverv, der blev anset egnede for kvinder. Telegrafist var dog et af dem. Ligesom de senere telefoncentraler blev mange telegrafstationer betjent af kvinder.Danmarks første kvindelige telegrafist, var forfatteren Matilde Fibiger.

  5. Telefonen Da telefonen kom frem i 1876, blev den installeret parvis i private hjem, og fungerede som samtaleanlæg. Snart fandt man på at føre ledningerne til et centralt hus med et omstillingsbord. Telefonsystemet var hermed opfundet. Inden længe var antallet af telefonnumre så stort, at telefonbøger blev nødvendige. I 1881 åbnede den første telefoncentral i Danmark med 22 abonnenter. I 1910 var der i Danmark 47.000 telefonabonnementer, og i 1920 var der 220.000. Telefoncentral, ca. 1900 Telefonen var et prestige-objekt, og måtte gerne pynte i stuen eller på kontoret. L. M. Ericssons telefon ’Symaskinen’ fra 1892 var blandt de tidligst ’designede’ telefonapparater.

  6. Radio Radioen er en videreudvikling af Guglielmo Marconis trådløse telegraf, der blev udviklet omkring 1900. I 1907 var transmission af tale en mulighed. Under 1. verdenskrig blev radioen udviklet til militært brug. Det betød, at radioteknologien var underlagt militært monopol i de fleste lande efter krigen. Det var dog forholdsvist nemt at bygge sin egen radio, og amatører overalt i verden begyndte at sende til hinanden. I 1922 begyndte den engelske stat som den første i verden at sende officielle udsendelser via kanalen BBC. Statsradiofonien i Danmark (senere DR) sendte første gang i december 1925. I 1930 kunne Statsradiofonien høres overalt i landet, og der var mere end 250.000 radioapparater i Danmark. Radiolyttere ca. 1925 Med på noderne i 1928.

More Related