1 / 10

Gribskovmodellen

Forslag ved skolebestyrelsen Tingbakkeskolen. Gribskovmodellen. Langsigtet mål. Et skolevæsen, der udnytter dets samlede potentiale og volumen til at levere høj faglighed og motiverende skoletilbud i hele skoleforløbet.

Télécharger la présentation

Gribskovmodellen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Forslag ved skolebestyrelsen Tingbakkeskolen Gribskovmodellen

  2. Langsigtet mål • Et skolevæsen, der udnytter dets samlede potentiale og volumen til at levere høj faglighed og motiverende skoletilbud i hele skoleforløbet. • Et skolevæsen der i kraft af en stærk koordinering har volumen og viljen til at vinde i konkurrencen med de private skoler • Et økonomisk og pædagogisk bæredygtigt skolevæsen i Gribskov Kommune.

  3. Forældre-ønsker • En grundskole i lokalområdet fra 0. til 9. årgang. • Høj faglig kvalitet. • Stor trivsel og dannelse. • En skole der opleves som, og er kendt for at være noget særligt.

  4. Opfylde borgerbehov • Gribskovmodellen skal sikre en forankring af grundskolerne i kommunen med ”de 30 landsbyer”. • Beregningen af økonomisk bæredygtighed tager afsæt i det hidtil gældende måltal for klassekvotienten på 22 elever. • Det er således en nødvendig forudsætning for modellens bæredygtighed, at man politisk fastholder måltallet pga de særlige demografiske forhold, der kendetegner GK.

  5. Omkostningsanalyse • På Tingbakkeskolen vil vi reducere antallet af klasser med 3 fra 0-5 årgang. • Med etableringen af fælles udskoling (6. til 9. årgang) med Gilleleje skole, vil vi kunne etablere 4 (måske 5) klasser pr. årgang i udskolingen. De 4 klasser vil have en klassekvotient på 25. Den 5. klasse skal vindes fra privatskoleområdet og placeres på Gilleleje skole. • FO på Tingbakkeskolen placeres i Bygning B; barakken nedlægges. • Rostgaardsvej frasælges fra Gilleleje skole.

  6. Organisering 0 til 5 årgang • Fra 0. til 5. årgang gøres 4 klasser til 3 klynger • For hver dobbelt-årgang, fx 4 og 5 årgang, etableres 3 ”klynger”. Det giver med den nuværende prognose 68 børn/3 = 22,6 børn i hver klynge. • Alle lærere underviser fra 0 til 5 årgang. • Den enkelte lærer følges med sin årgang fra 0 til 5 årgang, men underviser altid elever i klynger med to årgange. • Hver årgang har en årgangslærer i hele forløbet (i modsætning til nu, hvor der er to klasselærere).

  7. Organisering 6 til 9 årgang • Fra 6. til 9. årgang etableres fælles overbygning med Gilleleje skole. • Der etableres: • a) Fælles ledelse • b) Fælles udskolingskatalog med ”linier” for .. • c) Fælles skoledistrikt. • Hver klasse vil være på 24 til 25 elever • Vores samlede udskoling vil være så spændende, at vi tiltrækker flere elever, så Gilleleje også på sigt forbliver en tresporet skole.

  8. Pædagogik • Undervisningen vil primært foregå i aldersblandede klynger. Allerede nu tillader loven, at vi gør brug af denne mulighed i 50 % af tiden. • Mange undervisningsforløb og nogle fag vil i perioder stadig finde sted på årgangen. • Alle børn fra samme årgang begynder og afslutter skolegangen sammen, men vil undervejs komme til at arbejde meget mere sammen med andre børn end de meget små klasser, vi har i dag.

  9. Styrker • Sammen er vi konkurrencedygtige på økonomi og faglighed og innovativ kraft. • Vi sikrer et langt mere differentieret skoleforløb for alle børn gennem den aldersintegrerede differentiering i grundskolen og liniefagsdifferentieringen i udskolingen. • Vi forhindrer elevflugt fra området, fordi vi samlet har flere ressourcer og et bedre skoletilbud end privatskoleområdet.

  10. Udfordringer (ikke svagheder) • Enkelte lærere skal videreuddanne sig med et ekstra liniefag for at bemandingen kan gå op i klyngerne. • Hele personalet skal efteruddanne sig i undervisningsdifferentiering. • Vi skal alle lære nye ord som årgangslærer (i stedet for klasselærer) eller Klynge i stedet for klasse.

More Related