Download
1 / 52
520 likes | 617 Vues
Skolestrukturanalysen. Rapporten offentliggøres 12. april 2012. Skolestrukturanalysen. Baggrund for analysen Byrådet har med budgetforliget for 2012 vedtaget en forøgelse af undervisningsandelen kombineret med strukturændringer
E N D
Skolestrukturanalysen Rapporten offentliggøres 12. april 2012
Skolestrukturanalysen Baggrund for analysen • Byrådet har med budgetforliget for 2012 vedtaget en forøgelse af undervisningsandelen kombineret med strukturændringer • Skolestrukturanalysen skal afdække de økonomiske konsekvenser ved at: • Foretage reduktion i antallet af skoler med to eller flere • Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt • Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten
Skolestrukturanalysen Baggrund for analysen • Det forventes muligt at opnå driftsbesparelser på ledelse og bygninger på 10 – 15 mio. kr. • Dertil kommer en eventuel lokal besparelse ved en reduktion i antallet af klasser grundet en højere klassekvotient • De vedtagne besparelser er koblet således, at en reduktion i udgifterne til ledelse, administration og bygninger kan reducere de nødvendige besparelser på direkte undervisningsrelaterede udgifter
Skolestrukturanalysen *Besparelsen på udviklingspuljen omfatter både undervisnings- og SFO-delen samt specialskolerne. Besparelserne sfa. budgetforlig 2011 og 2012 er ekskl. specialskolerne. Vedtagne besparelser på skoleområdet ifm. budgetforligene for 2011 og 2012
Skolestrukturanalysen Rapport – del 1 • Konsulentfirmaet Brøndum & Fliess offentliggjorde den 17. januar 2012 første del af deres rapport, som indeholder: • Beskrivelse af analysens fundament • Beskrivelse af de tre scenarier • Scenario 1: Bæredygtige skoler • Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler • Scenario 3: Skole på flere matrikler
Skolestrukturanalysen Forståelsesramme for analysen • Alle skoler er i spil i den samlede rapport (fokus på 3 scenarier samt forslag til skoledistriktsændringer) • Tekniker rapport – det politiske udspil vil muligvis, men ikke nødvendigvis følge rapportens konklusioner • Skolenedlæggelser skal forstås som fusioner – alle elever (og personale) flyttes samlet fra nedlagt skole til en nærliggende skole
Skolestrukturanalysen Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger i rapporten: • Klassedannelse – der anvendes en klassedannelsesregel med op til 28 elever pr. klasse, som er lovens maksimum • Kapacitet – AAKs kapacitetsopgørelse over , i hvilke lokaler der kan gennemføres undervisning af klasser (”normalklasser” og ”fælleslokaler”) • Forudsætning: under 50 kvm op til 24 elever / over 50 kvm 28 elever • Vandreklasser : rapporten opererer IKKE med tålte vandreklasser • Økonomiske konsekvenser beregnes i 2012-priser på kort sigt (2013/2014 – 5/12) og lang sigt (2014/15 – 12/12) • Driftsøkonomiske konsekvenser beregnes som forskel i situation før og efter ændring i 2013/2014 ift.: • Ledelse på lukkede skoler regnes med 100% - ved skoler, der modtager elever, øges de elevtalsafhængige ledelsesressourcer for hver elev, skolen får udover 300 elever • Bygninger, rengøring, energi
Skolestrukturanalysen Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger i rapporten: • Skolemæssige transportudgifter: beregnes konkret ift. Folkeskolelovens § 26 • Anlægudgifter: beregnes i ft. behov for nye klasse-, fag- og SFO-lokaler • Rationel klassedannelse: muligheden for optimering af klassedannelsen beregnes og opgøres separat og indgår dermed ikke i opgørelsen over samlede driftsbesparelser • Provenu ved salg af ejendomme: er ikke beregnet • Skoleprognosen: anvendes • Specialskolerne: indgår ikke i analysen • Special- , modtage- og 10. klasser – der tages udgangspunkt i et uændret antal special- , modtage- og 10. klasser i 2020/2021 ift. i dag, men placeringen ændres • Søgemønstret i forhold til privatskoler og anden folkeskole end distriktsskolen antages uændret i 2020/2021 i forhold til i dag – uændret praksis mht. børn med ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte
Skolestrukturanalysen Status quo – 2020/2021 • 753 flere elever ift. 2011/2012 • Ledig lokalekapacitet på 165 lokaler – 7000 ledige pladser • Behov for udbygning med 92 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på 117,3 mio. kr. • I alt 17 skoler kommer til at mangle lokaler frem mod 2020/2021, inkl. Lisbjerg, Elev og N.J. Fjordsgades Skoler
Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Præsentation af rapport April 2012
Vores opgave • Afdække de økonomiske konsekvenser ved at: • Foretage reduktion i antallet af skoler med 2 eller flere • Foretage sammenlægning af skoler, så der er flere undervisningssteder i samme skoledistrikt • Foretage ændringer i skoledistriktet med henblik på at få en bedre udnyttelse af kapaciteten • Analysen skal opstille en række scenarier, som på forskellig vis kan medføre en forventet årlig driftsbesparelse på ledelse og bygninger på 10-15 mio. kr.Dertil kommer en lokal besparelse ved reduktion i antallet af klasser grundet højere klassekvotient (rationel klassedannelse)
Fundament og scenarier Scenario 0: Tilpasning Fokus på løsninger, der alene udgør en relativ lille tilpasning af den nuværende skolestruktur Scenario 1: Bæredygtige skoler Højest mulige klassekvotient (op til 28) og i videst mulige udstrækning min. 3 spor Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler Etablering af basisskoler og udskolingsskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Etablering af 11 nye skoledistrikter i Aarhus Kommune Betydningen af elevtalsudviklingen ved nuværende struktur og model (analysens fundament) I alle scenarier overvejes tilpasning af skoledistrikter mhp. at optimere klassestørrelser
For at opnå målene skal der nedlægges skoler • Hver skole er blevet vurderet i forhold til en række vægtede kriterier, der vurderes at være de væsentligste set i forhold til strukturanalysen: • Antal spor – hvilke skoler har få spor? • Kvotient – hvilke skoler har lave kvotienter? • Udvikling i elevtal – hvor forventes fremgang/tilbagegang? • Andel af distriktets børn –har skolen fat i distriktets børn? • Kapacitet –hvilke skoler har den største kapacitet? • Socioøkonomi – hvilke skoler har de socioøkonomisk svageste elever?
Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier – sorteret efter point
Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier – sorteret efter point
Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier – sorteret efter point
Tabel 15 Vurdering af skoler ud fra seks kriterier – sorteret efter point
Skolestrukturanalysen Lukning af skoler: • Vurderingen iht. de 6 kriterier samt det forhold, at analysen prioriterer etableringen af minimum tresporede skoler (hvorfor 1- og 2-sporede skoler enten forsøges lukket eller ændret, således at skolen bliver minimum tre-sporet) betyder, at der er en række skoler som umiddelbart vurderes at kunne lukkes. • På tværs af alle fem scenarier foreslås følgende skoler lukket: • Kolt Skole - Vejlby Skole • Læssøesgades Skole - Viby Skole • Sødalskolen - Vorrevangsskolen
Skolestrukturanalysen Lukning af skoler: • I 4 ud af 5 scenarier foreslås følgende skoler lukket: • Ellekærskolen • Hasle skole • Rundhøjskolen • I 3 ud af 5 scenarier foreslås følgende skole lukket: • Elev • I 1 ud af 5 scenarier foreslås følgende skoler lukket: • Grønløkkeskolen • Samsøgade skole
Scenario 0: Tilpasning • Fokus på løsninger, der alene udgør en relativ lille tilpasning af den nuværende skolestruktur • Mulig tilpasninger af fire skoler/skoledistrikter, som primært vil opleve kapacitetsmæssige udfordringer (kun normalområdet), hvis der tages udgangspunkt i Aarhus Kommunes elevtalsprognose: • Kragelundskolen: 3 lokaler i underskud • Mårslet Skole: 2 lokaler i underskud • Skødstrup Skole: 3 lokaler i underskud • Solbjergskolen: 4 lokaler i underskud • Der ses bort fra N.J. Fjordgades Skole (der etableres en 3-sporet skole i Frederikbjerg-området), Lisbjerg Skole (den forventede elevfremgang på 161 % kræver en særskilt anlægsmæssig beslutning) og Elev Skole (indgår under Hårup Skole)
Scenario 0: Tilpasning • Resultatet er, at der ikke er årlige driftsbesparelser – scenariet opfylder dermed ikke forudsætningerne vedrørende driftsbesparelser • Det skal dog understreges, at scenariet resulterer i besparelser set i forhold til fremtidigt udbygningsbehov, som ellers måtte forventes: 12 klasselokaler af 1,7 mio. kr. pr. stk. svarende til 20,4 mio. kr.
Aflastning af skoledistrikter Aflastning af Kragelundskolens distrikt: • Børn, der bor på Nødkær Alle, Stennehøj Alle og Emiliehøj flyttes til Skåde Skoles distrikt Aflastning af Mårslet Skoles distrikt: • Børn, der bor på Nymarksvej og Langballevej flyttes til Beder Skoles distrikt Aflastning af Skødstrup Skoles distrikt: • Børn, der bor på Stationsvangen og Kløvervangen flyttes til Virupskolens distrikt Aflastning af Solbjergskolens distrikt: • Børn, der bor på Østergårdsvej flyttes til Malling Skoles distrikt og børn, der bor på Ravnholtvej flyttes til Tranbjerg Skoles distrikt
Scenario 1: Bæredygtige skoler • I dette scenario er bæredygtige skoler defineret som skoler, der har den højest mulige klassekvotient med op til 28 elever og som i videst mulige udstrækning har minimum 3 spor • Fælles for løsningerne og målet for scenariet er at skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at opnå gode faglige resultater gennem etablering af flere store skoler med omkring 800 elever og derover • At imødegå, at skoler med mange socioøkonomisk svage elever isoleres i små klasser og dermed i høj grad risikerer ikke at nyde gavn af at udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever • At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem minimum 3 spor
Scenario 1/version 1: Special/modtagelsesklasser I nyt lokaleprogram forudsættes en anden vægtning af eleverne, som fremover vægtes med en faktor 4. Ovenstående placering skal vurderes i dette lys og dermed ud fra en økonomisk betragtning.
Scenario 2: Udskolingsskoler og basisskoler • Dette scenario fokuserer på, hvorvidt det fagligt og økonomisk er muligt at skabe bæredygtige skoler, der er specialiseret i at undervise elever enten i udskolingen eller i indskoling hhv. mellemtrin • Fælles for løsningerne er at styrke de respektive skolers specialisering – samtidig med, at en række skoler fortsat rummer elever fra 0.-9. klasse (men med flere spor) • Gennem etablering af basisskoler og udskolingsskoler opbygges et ungdomsmiljø for de ældre elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for de yngre elever i indskoling/mellemtrin • Scenariet vil understøtte, at de store udskolingsskoler typisk vil have flere end 7 spor fra 6.-9./7.-9. klasseHermed skabes gode økonomiske rammer til etablering af eksempelvis tidssvarende, attraktive og nye faglokaler
Scenario 3: Skole på flere matrikler • Dette scenario fokuserer på at slå Aarhus Kommunes skoledistrikter sammen i færre, større distrikter under én ledelse og én skolebestyrelse. Der opereres med 11 skoledistrikter, dvs. frem for de nuværende 49 skoler er der 11 store skoler med flere afdelinger • Målet med etablering af store skoler med flere afdelinger er således at opnå en øget lærerspecialisering og undervisning af linjefagsuddannede lærere samtidig med en mere rationel og bæredygtig drift • Scenariet indeholder en løsningsmodel, hvor princippet med basis- og overbygningsskoler kombineres med 11 skoler på flere matrikler • Der er stor forskel på de 11 distrikters størrelse, hvorfor andre distriktsinddelinger kan bringes i spil, hvis en mere ensartet størrelse ønskes
Scenario 3: Skole på flere matrikler • De nye skoleledelser får en markant større organisation at lede, og skal tilmed løfte den store opgave det er, at skabe enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder • Målet for scenariet er følgende: • Bedre mulighed for at inkludere alle elever • Bedre anvendelse af faglokaler samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne • Mindske skolernes økonomiske sårbarhed via større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen på de enkelte matrikler • At hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler)
