1 / 68

Erhvervsøkonomi Januar – marts 2013

Erhvervsøkonomi Januar – marts 2013. Tina Larsen Uddannet Cand. Merc. Aud Baggrund Revisor ved KPMG Økonomichef, Persolit Entreprenørfirma A/S Regnskabschef, TV 2 Danmark Underviser Tietgen KompetenceCenter Gymnastik, Taekwondo, NLP Coaching. Velkommen. Kort introduktion af jer

zahi
Télécharger la présentation

Erhvervsøkonomi Januar – marts 2013

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. ErhvervsøkonomiJanuar – marts 2013

  2. Tina Larsen Uddannet Cand. Merc. Aud Baggrund Revisor ved KPMG Økonomichef, Persolit Entreprenørfirma A/S Regnskabschef, TV 2 Danmark Underviser Tietgen KompetenceCenter Gymnastik, Taekwondo, NLP Coaching Velkommen

  3. Kort introduktion af jer Navn? Hvad laver jeg til daglig? Hvad er min erfaring med erhvervsøkonomi og regnskab? Præsentationsrunde

  4. Kurset

  5. Bøger

  6. Lommeregner

  7. Excel

  8. Fronter • Vores fælles platform • Undervisningsplan • Plancher • Løsninger på opgaver • Eksamenopgaver • Diverse ekstra materiale • Mangler du et login?

  9. Undervisningsplan

  10. Eksamen – 14. marts

  11. Beslutningsprocessen Hvad er økonomistyring?

  12. Beslutningsprocessen Eksempel –3 alternativer til rationalisering Lease halvautomatisk maskine til 400 tkr. Lease mindre fuldaut. maskine til 600 tkr. Lease større fuldaut. Maskine til 800 tkr. Årlig produktion: 100.000 stk. Rationaliseringsgevinst hhv. 5, 10 og 11 kr. pr. enhed. Hvad er økonomistyring?

  13. Eksempel, fortsat Alternativkalkule Hvad er fase 1? Fase 2? Fase 3 Fase 4? Hvad er økonomistyring?

  14. Økonomiinformation Vi har i eksemplet benyttet os af nedenstående typer af information: Hvad er økonomistyring?

  15. Styringsområder 3 centrale styringsområder Hvad er økonomistyring?

  16. Styringsområder - delområder Hvad er økonomistyring?

  17. Styringsniveauer Hvad er økonomistyring?

  18. Hvad er økonomistyring?

  19. En virksomheds økonomistruktur Kan beskrives ud fra de 3 styringsområder Økonomistyring

  20. Resultatstruktur – aktivitet Økonomistyring - eksempel

  21. Resultatstruktur – aktivitet Variable omkostninger er omkostninger, der varierer med afsætningen. Økonomistyring

  22. Resultatstruktur – aktivitet Økonomistyring

  23. Kapacitetsdisponering Ved kapacitetsomkostninger forstås omkostninger, som i en given periode ikke afhænger af antallet af varetransaktioner. Kontante kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvor betalingen tidsmæssigt stort set falder sammen med anvendelsen af kapaciteten. Afskrivninger er den del af anlægaktivernesanskaffelsessum, der henføres til den enkelte periode som en kapacitetsomkostning. Økonomistyring

  24. Kapacitetsdisponering Økonomistyring

  25. Likviditetsdisponering Kapitalfremskaffelse gennem låntagning betyder, at virksomheden vil have renteomkostninger. Økonomistyring

  26. Likviditetsstruktur

  27. Balancestruktur Økonomistyring

  28. Økonomistyring

  29. Vigtige begreber i økonomistyring Opgave

  30. Hvem er regnskabsbrugerne?

  31. Årsrapporten skal udarbejdes med relevant og pålidelig information, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, der kan vedrøre: Placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer Fordeling af virksomhedens ressourcer. Formålet med årsregnskabet

  32. Bagudrettet Hvor godt har virksomheden forvaltet den investerede kapital? Hvor gode er virksomheden til at tjene penge? Hvor meget likviditet har virksomheden tjent? Har ledelsen nået de fremsatte mål? Fremadrettet Prognoseformål Fremtidig værdi af virksomheden Fremtidig evne til at betale udbytte/afdrag Regnskabsinformation

  33. Et årsregnskab består af to delregnskaber: en resultatopgørelse (drift) en balance (status). Årsregnskabet Resultatopgørelse Balance tiden 2012 2013 2014

  34. Balancen viser virksomhedens værdier og finansiering, og opgøres på et givet tidspunkt, typisk ved regnskabsårets afslutning. Balancen er opdelt i aktiver (værdier) og passiver (gæld). Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger for en periode. Forskellen mellem disse viser virksomhedens over- eller underskud. Årsregnskabet

  35. Resultatopgørelsen kan opstilles i ”kontoform” dvs. med en højre- og venstreside, der skal balancere. I højre side vises virksomhedens indtægter for en given periode. I venstre vises virksomhedens omkostninger for perioden. Resultatopgørelsen

  36. Resultatopgørelsen

  37. Omsætning viser salgsprisen for de solgte varer i løbet af regnskabsåret. Renteindtægter viser det beløb virksomheden tjener ved at have penge stående i et pengeinstitut eller investeret i værdipapirer. Indtægter

  38. Vareforbrug viser kostprisen for de solgte varer i løbet af regnskabsåret. Salgsfremmende omkostninger omfatter årets forbrug af reklamer, brochurer, udstillinger, mv. Lokaleomkostninger omfatter årets forbrug af husleje, el, varme, og lignende til virksomhedens lokaler. Bilers driftsomkostninger omfatter årets omkostninger til drift, forsikringer og vedligeholdelse af virk­somhedens biler. Øvrige omkostninger, omfatter årets forbrug af kontorartikler, kontingenter, ekstern bistand (advokat og revisor) og lignende omkostninger. Lønninger omfatter lønudgifter til medarbejderne i virksomheden. Afskrivninger omfatter værdiforringelsen af de aktiver virksomheden besidder. Renteomkostninger viser det beløb, som virksomheden har betalt i renter for at låne penge. Omkostninger

  39. Årets resultat beregnes som forskellen imellem indtægter og omkostninger. I resultatopgørelsen (i kontoform) placeres et overskud i venstre side sammen med omkostningerne. Et underskud placeres i højre side sammen med indtægterne. Overskuddet placeres i venstre side med omkostningerne for at få højre og venstre side til at balancere. Årets resultat

  40. Årets resultat

  41. Aktiver og passiver

  42. For alle aktiver gælder, at værdien skal opgøres ved regnskabsårets afslutning. Inventar viser værdien af virksomhedens inventar. Biler viser værdien af virksomhedens biler. Varelager viser værdien af virksomhedens varelager, typisk opgjort til kostpriser. Varedebitorer viser, hvor meget virksomhedens ved regnskabsårets slutning har til gode hos de kunder, der har købt på kredit. Kassebeholdning og bankbeholdning viser værdien af virksomhedens pengebeholdning, også kaldet den likvide beholdning. Aktiver – i balancen

  43. Passiverne kan opdeles i egenkapital og gældsforpligtelser. Egenkapital viser hvor meget virksomhedens ejere har indskudt i virksomheden (set fra ejernes synsvinkel), eller, set fra virksomhedens synsvinkel, hvor meget virksomheden har lånt af ejerne. Gældsforpligtelser fortæller, hvor meget virksomheden har lånt af ”fremmede”, dvs. alle andre end virksomhedens ejere. Kassekredit viser virksomhedens gæld til pengeinstitutter. Varekreditorer viser, hvor meget virksomheden skylder sine vareleverandører. Andre kreditorer viser, hvor meget virksomheden skylder andre kreditorer. Passiver - i balancen

  44. Balancen opgøres pr. en dato Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger for en periode. Resultatopgørelsen forklarer udviklingen i egenkapitalen i balancen fra primo til ultimo. Året starter med en balance pr. 1.1 (som er lig 31.12 året før) Året slutter med en balance pr. 31.12 Resultatopgørelsen binder de to balancer sammen. Sammenhængen!

  45. En grønthandler lejer en bil og sælger frugt og grønt, som han køber om morgenen. Han indskyder 100.000 kr. i virksomheden. Pengene sættes i banken. Det helt simple eksempel

  46. Grønthandleren lejer bilen for 12.000 kr. pr. år. Han sælger i 2012 for 300.000 kr. Han har købt varer for 200.000 kr. Det helt simple eksempel

  47. Nu hvor årets resultat er gjort op, kan balancen opstilles. Pengene fra salget af grøntsager er indsat i banken. Overskuddet lægges til egenkapitalen. Det helt simple eksempel

More Related