Fra clock-time til fokus på øjeblikket

1. Fra clock-time til fokus på øjeblikket Annette Kamp Center for arbejdsmiljø og arbejdsliv, Roskilde universitet

2. Arbejdstid – kontraktens kerne Arbejdet reguleres via: Normal tid, overtid/mertid, ferie, pauser og hviletidsbestemmelser Men ….. • Ofte er arbejdstiden reelt ureguleret pga. individ- og situationsbestemt arbejdstid • Arbejdstid selvvalgt eller bestemt af deadlines

3. Det flexible arbejde - velsignet eller forbandet Det flexible arbejde er opgaveorienteret, overvinder bureaukrati og opsplitning, vi får muligheder for selv at disponere; alligevel er det psykisk belastende. Casten von Otter: ”Aldrig har vi haft det så bra och mått så dåligt”

4. Tidsmiljøet i det grænseløse arbejde Min påstand: Vi skal fokusere på kvaliteten af tiden – i forhold til opgaverne - og tidsrytmerne hvis vi skal forstå hvordan tid, belastning og kvalitet i arbejdet hænger sammen.

5. Projektsamfundet -The extended present Helga Nowotny Vi lever fra projekt til projekt, mens de daglige og mere ensformige rutiner i hverdagen træder i baggrunden’. Øjebliksorientering. Vi er konstant tilgængelige i forhold til udefrakommende impulser og informationer. Og i nuet er der ikke plads til at planlægge for fremtiden. Uforudsigelighed er et nyt vilkår.

6. IT-samfundet John Urry IT udviklingen – de hurtige informationsstrømme fører til: • Acceleration, IT muliggør hurtigere informationsstrøm og kommunikation, en mulighed som ofte bliver til et krav. • Polykronitet. Vi løser mange opgaver samtidig – opgaver som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, men som puttes ind imellem hinanden. • Individuel tid, Nye teknologier tillader os at organisere arbejdet ud fra individuelle præferencer.

7. Den hurtige tid æder den langsomme Thomas Hylland Eriksen • Fragmenteret tid, opdeling af tiden i små bidder som ikke hænger sammen • Stacking – vi løser mange opgaver samtidig • Manglende mellemrumstid

8. Tidskonflikter i arbejdslivet • Tidspuslespillet. Håndtering af tidskonflikter – selvledelse af tid - er en daglig opgave. Og kan være en kilde til stress. • Konflikter handler om at modsætninger mellem den kvalitet af tid der er til rådighed, og den kvalitet af tid som opgaverne kræver • Det er ofte konflikter mellem ’hurtig tid’ og ’langsom tid’. Ex. Nogle opgaver kræver en særlig kvalitet i tiden, tid til fordybelse og længere tidshorisonter; hvordan passes de ind?

9. den konstante mangel på tid Eksempler fra lærerarbejdet

10. Tidsdiagnose • Ekstremt mange ’kommunikationsrelationer’ på en almindelig dag er ekstremt højt (fragmentering af tid). • Intens tid på skolen og langsom tid udenfor -Ingen mellemrum • Flow oplevelser når undervisningen lykkedes • Uforudsigelighed. Konfliktløsning og forebyggelse skaber uforudsigelighed og bryder planer. Projektkulturen fordrer flexibilitet.

11. Vi er altid tilgængelige • Idealer om en god kollegakultur • Idealer om skolen som model for fællesskab mellem voksne og børn • "Så er der et lille rum bagved biblioteket, der er ikke så mange, der ved, det er der, så der gemmer jeg mig nede".

12. IKT øger presset for tilgængelighed ”Lærerintra kan være overvældende. Man skal logge på flere gange om dagen for at følge med. Hvis du kun logger på en gang i døgnet bliver du overvældet.” ”hvis du f.eks. sender en mail til dine kollegaer kl. 20 om aftenen, om at du skal forholde dig til naturugen næste uge, så føler kollegerne at man forventer, at de er klar og har taget stilling til det kl.8 næste morgen, når vi mødes. Eller, hvis nogle forældre henvender sig fredag eftermiddag, så kan man ikke parkere den, fordi den mentalt kommer til at fylde.”

13. Altid parate til forandring og indgreb • ”Hvis vi vil lave skole på den måde at der lynhurtigt kan tages nogle initiativer, som kan skifte retning midt i det hele. Så lige pludselig: ”Næh planen er for resten lavet om fordi nu skal vi af sted”. Så det kræver utroligt meget af os, at vi er parat til at flytte os for hinanden, og sige: Jamen vil du gerne have dem med til en demonstration foran Rådhuset, jamen fint tag dem. Vi havde godt nok planlagt, at vi skulle lave noget et eller andet matematik, biologi eller hvad det nu er, det gør vi en anden dag, fint nok, godt nok.”

14. Opgaverne flytter hjem Opgaver som kræver længere uforstyrret tid må lægges udenfor skolen "Så hvis man spørg vores ægtefæller, så tror jeg de vil sige, at han altid sidder og laver lektier. Der er altid lige et eller andet i gang; så er der lige en forældre der ringer, jeg skal også lige tjekke min mail og jeg skulle også lige have forberedt mig til i morgen og sådan nogle ting”.

15. Hvordan kan man skabe bedre tid og bedre rytmer? • Større regelmæssighed i mødetider og steder? • Reducere tilgængelighed? • Restituerende pauser – hvordan? • Afgrænse projektarbejdet?

16. Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver samt reformulering af kerneopgaven? Fremme en arbejdspladskultur hvor der er legitimt at sige fra? Ledelse af tidsanvendelsen?