1 / 27

Inklusion p dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsomr det

UdviklingsForum. Eksempler p? opgaverKortl?gning af efteruddannelse og kompetenceudvikling p? dagtilbudsomr?det. For Indenrigs- og Socialministeriet. Sammen med Niras KonsulenterneEvaluering af p?dagogiske l?replaner for Ministeriet for Familie og Forbrug Kortl?gning af dagtilbuddenes indsats for

Albert_Lan
Télécharger la présentation

Inklusion p dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsomr det

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Inklusion p dagordenen: Hvor kom det fra og hvad betyder det? samt konkrete erfaringer fra dagtilbudsomrdet Sren Gundelach UdviklingsForum oktober 2009

    2. UdviklingsForum Eksempler p opgaver Kortlgning af efteruddannelse og kompetenceudvikling p dagtilbudsomrdet. For Indenrigs- og Socialministeriet. Sammen med Niras Konsulenterne Evaluering af pdagogiske lreplaner for Ministeriet for Familie og Forbrug Kortlgning af dagtilbuddenes indsats for socialt udsatte brn - for Ministeriet for Familie og Forbrug Evaluering af rummelighedsprojekt i Odense Kommune Dokumentation og indikatorer for pdagogisk kvalitet. For KL, Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet Model for brnemiljvurdering - for rhus Kommune Evaluering af Familie- og basispladser i Kbenhavns Kommune Modeller for pdagogisk tilsyn i dagtilbud. Odense Kommune. rhus Kommune. Lederkurser blandt andet i Kbenhavn, Hje Taastrup, Rdovre, rhus, Skanderborg, Egedal

    3. Min baggrund 57 r Brnehavepdagog (1975) Institutionsleder (1980-1987) Pdagogisk sekretr i fagforening (1987-1994) Cand.pd. (1994) Underviser p videreuddannelsen for pdagoger (1991-1996) Kontorchef i rhus Kommune (1996-2001) Chefkonsulent og partner i UdviklingsForum (2001- ) Se ogs www.udviklingsforum.dk

    4. Indhold Anerkendelse, rummelighed, inklusion Anerkendelse Rummelighed Inklusion Eksempler fra praksis Eksempel p metode Grnser for inklusion, rummelighed, anerkendelse Mere viden, flere kompetencer, bedre organisatorisk sammenhng Sprgsml?

    5. Anerkendelse Anerkendende pdagogik er ikke en metode, men en vremde Tysk inspiration Martin Heidegger og Martin Buber - filosoffer - 'Anerkennung' Hegel: fra det individuelle til menneskers agerer i forhold til hinanden. Filosof Axel Honneth: kunststykket er at forst og anerkende den anden og stadig have frihed til at bevare sig selv

    6. Anerkendelse Nordisk inspiration Danmark Jesper Juul, Kempler Instituttet Selvbestemmelse, personen i fllesskabet: Ivy Schousboe, Pernille Hviid m.fl. Lbende demokratisering imellem voksne og brn Norge: Berit Bae Doktordisputats 'Anerkjennende pedagogik i barnehagen' Alle har rettigheder over egne oplevelser, alle er forstelige og agtvrdige I en anerkendende relation oplever personen selvtillid, selvstndighed, tolerance og medmenneskelig respekt.

    7. Anerkendelse Inspiration fra USA Kulturkritikeren Christopher Lasch Selvvrd skal blive til fravr af skam. Ikke skamme sig over, at der er ting, man ikke kan. Acceptere sig selv som et menneske med begrnsninger. Anerkendelse hnger sammen med selvvrd. Anerkendelse er den pdagogiske lykkepille Appreciative Inquiry. Anerkendende undersgelse Udviklet af David Cooperrider m.fl. Stort gennemslag i ledelse, samarbejde, organisationsudvikling Anerkendende kommunikation Sprogbrug og substans

    8. Fire kendetegn for anerkendende vremde Forstelse At forst den andens mening og intention Aktiv lytning benhed Bekrftelse Kommunikere forstelse tilbage Spejling eller gentagelse bne, undrende accepterende sprgsml benhed Opgivelse af kontrol Opgivelse af styring Selvrefleksion og afgrnsethed Reflekterende i forhold til egne flelser, oplevelser og reaktioner Skelne mellem egne og den andens oplevelser Opmrksomhed p egen vremde og evt. unsket reaktion p den

    9. Forskel p anerkendelse og vrdsttelse Vsentlige forskelle mellem at anerkende og at vrdstte Anerkendelse: At anerkende er at se den anden og den andens flelser, som de er. Anerkendelse, men ikke ndvendigvis accept Vrdsttelse: at tillgge den anden positiv vrdi. Ros. Forskel p at vrdstte resultatet og at vrdstte anstrengelsen

    10. Rummelighed En politisk vision om et samfund med plads til alle Grundfstet i FN-erklringer og konventioner, uanset srlige behov, kn, klasse, religion, etnicitet Rummelig daginstitution, skole, arbejdsmarked (diversitet) Rumlig udvidelse af den normale praksis Man kan vre tilstede i samme rum og samme fllesskab uden at vre inkluderet: ca. 15 % p tlt ophold(risiko-brnene)

    11. Rummelige og trange mnstre Trange mnstre er kendetegnet ved flgende samspil: Oplevelsesmssig fjernhed: den voksne fokuserer p ting lngere fremme i et givent forlb Usynkroniseret: den voksne ikke af afstemt sine handlinger i forhold til barnet Vurderende: den voksne bedmmer et barns udsagn/handling Nlende modtagelse: den voksne agerer tilbageholdende Ros, det vil sige, den voksne lukker dialogen Ensidighed i rollefordelingen

    12. Rummelige og trange mnstre Rummelige mnstre er kendetegnet ved flgende samspil: Indlevelse og empati (stemmeleje, gestus, ansigtsudtryk, verbalt) Fokuseret opmrksomhed, hvor deltagerne lytter til hinanden Velvillig fortolkning Tolerance Den voksne reflekterer og er fleksibel i sin rolle, lader sig pvirke og eventuelt afbryde Den voksne tjekker, om hun har forstet barnet Den voksne er villig til at gre handlinger om igen, hvis de har vist sig uhensigtsmssige

    13. Inklusion Det er centralt at vre inkluderet i et fllesskab Alle brn og unge med srlige behov skal have mulighed for at deltage i fllesskaber, hvor de trives og udvikles. Unesco. Salamanca erklringen 1994

    14. Inklusion Deltagelse er en lovfstet rettighed medborgerskab Fllesskaber kan udvikles lige som individer kan det Der strbes efter tilknytning, inddragelse og anerkendelse i de pdagogiske miljer Sociale konflikter skal ikke lses ved eksklusion Udvide og differentiere forestillinger om det normale Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet Skabe adgang til differentierede fllesskaber Ressourcerne skal komme til brnene ikke omvendt

    15. Inklusionen og sttte Inklusion foregr ikke automatisk, hverken for brn med funktionsnedsttelser eller for socialt udsatte brn brn fra etniske minoriteter Inklusion krver bevidst og systematisk pdagogisk arbejde udfrt af kompetent personale

    16. En inkluderende kultur Alle fler sig velkomne Brnene hjlper hinanden Pdagogikken afspejler sig i hele brnegruppen Personalet deltager i tvrfagligt samarbejde Special- og almenpdagogik er integreret Forldresamarbejde er hjt prioriteret Sammenhng mellem familie- og institutionsliv Dialog med lokalsamfund og vrige institutioner Inklusion er en flles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, forldre og personale

    17. Eksempel 1: At opmuntre i stedet for at nedmuntre Da vi er nsten frdige med at spise siger pdagogen, at nu kan vi lige lege den gtteleg med at finde ud af, hvad forskellige dyrs unger hedder: hestens unge hedder? Rk hnden op, og lad vre med at svare, fr jeg siger hvem der skal svare. En dreng glemmer det hele tiden. Hver gang fr han venligt med en finger p lben, hjlp til at lade vre med at sige, hvad han tnker. Han er vist kun tre r, men kan svare rigtigt hver gang. En pige rkker hnden op, da der bliver spurgt til hestens unge. Pdagogen sprger en af de mange andre, som ogs har hnden oppe. Pigen bryder i grd. Da pdagogen sprger om frets unge fr hun chancen for at svare, men det vil hun ikke. Jeg ville have svaret p hesten hikster hun. Legen fortstter og nogle runder senere sprger pdagogen igen efter hestens unge. Pigen fr lov at svare og skuldrene og hovedet hver sig en smule, da hun svarer: fl. (Bjrg Kjr 2009)

    18. Eksempel 2: At opmuntre i stedet for at nedmuntre En pige, er blevet opfordret til at smage p rdklssalat. Hun siger nej, men pdagogen lgger en lille klat p hendes tallerken. Hun bryder ud i voldsom grd. Pdagogen siger: det laver jeg lige om, det var en fejl Hun fjerner klatten igen. Barnet smager derefter p eget initiativ med fingeren af resterne p tallerkenen og pdagogen smiler til pigen.

    19. Eksempel 3: At stte rammer som udvider brns mulighed for at deltage Et par drenge fjoller rundt. Den ene med fdselsdagsflaget fra den anden stue. Pdagogen kommer og siger til drengen: St du dig lige ned p bnken og vent et jeblik. Pdagogerne er i gang med at hjlpe alle brnene med at blive klar til at g p legepladsen. Alligevel glemmer pdagogen ikke drengen, som nu er lidt urolig p bnken. Blot 2 minutter senere siger han til drengen, at nu kan han smutte p legepladsen. Sdan gr pdagogerne mange gange - tager ting i oplbet. Der er ingen formaning eller irettesttelse at spore i pdagogens vejledning her.

    20. Eksempel 4: At hjlpe brn ind i samvr med andre brn De voksne har forberedt to aktiviteter. Legetjet skal vaskes og potteplanterne skal pottes om. De to borde er fyldt op med grej til de to opgaver. En aktivitet p hvert bord. Inde har de voksne talt med brnene om hvem der har lyst til at vre med til det ene og det andet. Nogle brn sprges direkte af de voksne. Andre fr venligt at vide, at det nu er tid til at de skal vre med til. P den mde er alle brn i aktivitet og ingen brn tuller rundt uden at vide hvad de skal tage sig til eller uden at hre til hos nogen.

    21. Eksempel p metode: Praksisfortllinger Fortllinger/praksisbeskrivelser er en beskrivelse af en situation, som er vigtig for fortlleren. Det teoretiske prisme for tolkning er inklusion, anerkendelse, rummelighed Se for eksempel Henning Kopart og Sren Smidt

    22. Eksempler p sprgsml til tolkningen Hvad oplever barnet? Hvilke flelser udtrykker barnet? Hvad vil barnet? Opnr barnet det hun gerne vil? Hvordan opnr barnet det? Hvad forhindrer at barnet opnr det hun gerne vil? Hvordan oplever barnet de andre brn og den voksne? Hvad er det barnet lrer og erfarer? Er der andre tolkningsmuligheder end dem vi har vret inde p?

    23. Eksempler p gode afsluttende sprgsml Hvad kunne vre gjort anderledes? Gode ideer? Hvad har vi lrt om brns lring, inklusion, anerkendelse, rummelighed?

    24. Grnser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? Brn fra etniske minoriteter, fremmed kultur Flygtningebrn Brn med andet modersml end dansk Socialt udsatte brn

    25. Grnser for inklusion, rummelighed, anerkendelse? Alle brn har ret til et inkluderende lringsmilj Brn med forskellige former for nedsat funktionsevne: For eksempel: Infantile autister ADHD Blinde Dve Spastisk lammelse Downs syndrom Fysiske handicap

    26. Viden, kompetencer, organisation Hele (og dele af) personalegruppen: dagplejere, dagplejepdagoger, pdagogmedhjlpere, pdagogiske assistenter, pdagoger, ledere Ledelse, organisation og lederens personlige lederskab Pdagogiske grundsyn, teori, viden Anerkendelse Rummelighed Inklusion Refleksionsmetoder For eksempel praksisfortllinger Samarbejde med forldre p et ligevrdigt grundlag

    27. Kilder Bae, Berit: Det interessante i det alminnelige : en artikkelsamling. Pedagogisk Forum, 1996. Kjr, Bjrg: Basispladspdagogik og institutionskultur. Om god praksis i pdagogisk arbejde med brn i psykosociale vanskeligheder i Kbenhavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. 2009. Kopart, Henning og Sren Smidt: Iagttagelse og fortlling. Pdagogisk beskrivelse og iagttagelse af brn. Kbenhavn, Brn&Unge. 1998 Madsen, Bent: Socialpdagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Kbenhavn, Hans Reitzels Forlag. 2005

More Related