Ser vi dem – gør vi noget?

1. Ser vi dem – gør vi noget? Konference Bupl 22 september 2011 Holstebro Jill Mehlbye, AKF Jill Mehlbye, AKF

2. Det fælles ansvar • Lederen • Medarbejderen • Høj grad af faglighed Jill Mehlbye, AKF

3. Hvorfor ser vi det ikke? • De stille børn ses ikke • 100 forskellige tegn på at noget er galt • Den faglige dialog er mangelfuld/ikke tilstede • Manglende viden om signaler på manglende trivsel • Forskellige normer for normal/”unormal” adfærd – for nogle et problem – for andre ikke Jill Mehlbye, AKF

4. Hvorfor handler vi ikke? • Usikkerhed – tolker jeg rigtigt (selvusikkerhed)? • Den professionelle dialog er ikke optimal • Angst for forældrereaktioner • Usikker viden om sammenhæng indsats- effekt Jill Mehlbye, AKF

5. Hvordan kommer vi ind så tidligt som muligt? • Ved tidlig synlighed af, at nogle børn ikke trives, jo større sandsynlighed for at barnet kan forblive i normal miljøet • Ved tidlige handlinger, jo større sandsynlighed for at barnet kan forblive i normal miljøet Jill Mehlbye, AKF

6. Hvordan skabes det optimale forebyggende faglige miljø Det handler om ledelse • Det er ledelsens opgave at sikre den faglige dialog • Det handler om kulturen i institutionen • Lederen som sparringspartner • En løbende dialog om indhold og mål med arbejdet • Lederens høje positive forventninger til sit personale Jill Mehlbye, AKF

7. Det handler om pædagog faglighed Kulturen i institutionen betyder at • Pædagogen indtager ledelsesrollen • Pædagogen bruger sin faglighed • Pædagogen sparrer med sine fagfæller • Pædagogen får løbende faglig opkvalificering Jill Mehlbye, AKF

8. Den inkluderende institution • Pædagogen har positive forventninger til børnene • Pædagogen sikrer gode positive relationer • Pædagogen viser engagement i børnenes aktiviteter • Pædagogen lytter til børnene • Pædagogen får børnene engageret i aktiviteter og i hinanden Jill Mehlbye, AKF

9. Men der er forsat børn, der har brug for noget særligt • Hvad gør vi? • Projekt i samarbejde med 5 kommuner • ”Opsporingsprojektet” Jill Mehlbye, AKF

10. Opsporingsprojektet • Styrkelse af den tidlige indsats – tidlig opsporing er en forudsætning for indsats • Udvikling og afprøvning af redskaber til tidlig opsporing af børn i en udsat position i alderen 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år. Jill Mehlbye, AKF

11. Basis for udviklingen af modellen • Hvilke ”problemer er der i kommunerne”? • Hvad siger forskningen? Jill Mehlbye, AKF

12. ”Udfordringer” i kommunerne • Vi ser ikke de stille børn • Vi glemmer de små børn • Sundhedsplejen inddrages ikke i det tværfaglige samarbejde • For stor mødeaktivitet uden tilstrækkeligt udbytte • Ingen fælles (be)handlingsplaner Jill Mehlbye, AKF

13. Udfordringer i kommunerne • For tunge arbejdsgange • Lang vej fra opdagelse til handlinger • Ingen reaktioner på underretninger Jill Mehlbye, AKF

14. Forskningen • Den mest effektive indsats finder sted i 0-6-års alderen – men ofte sker indsatsen senere • Dagtilbuddene har derfor en vigtig rolle i det opsporende og forebyggende arbejde Jill Mehlbye, AKF

15. Forskningen – signaler allerede på et tidligt tidspunkt • Adfærdsproblemer og manglende social kompetence i 8-årsalderen kan identificeres allerede i 18-mdr.s alderen • De stille børn ses ikke - børn fx fra de ressourcestærke familier viser andre typer af problemer såsom angst – som ses sent/er mere usynlige – og som er sværere at tage fat på i forhold til forældrene Jill Mehlbye, AKF

16. Forskningen om Forældresamarbejdet • Ofte er de stærke forældre de sværeste at samarbejde med • De svage forældre vant til indtræden i deres ”privatsfære” Jill Mehlbye, AKF

17. Forskningen om signaler på problemer • Ingen facitliste… 100 forskellige tegn på at noget er galt Jill Mehlbye, AKF

18. Forskningen om de professionelles adfærd • De professionelles ”berøringsangst” (fx seksuelle overgreb) • Forskellige ”tærskler” for handlen (og ikke nødvendigvis fagforskelle) • Vi kan selv ”syndromet” selvgjort er velgjort – det går ud over det tværfaglige samarbejde Jill Mehlbye, AKF

19. Forskningen om de professionelles handlinger • Først tages beslutninger, så argumenteres der for dem • Faglig sikkerhed fører til handlinger og til flere underretninger • Tilgængeligheden til formel støtte påvirker et barns risiko for at blive ”vanrøgtet” Jill Mehlbye, AKF

20. Forskningen om fælles handlingsplanlægning • Forpligtigelse til at samarbejde – men er der et reelt samarbejde? • Er indsatsen helhedsorienteret ? • Kun i ¼ af kommunerne oplyser at de oftest har fælles handleplan for indsatsen Jill Mehlbye, AKF

21. Forskningen Hvad ved vi om, hvad der hjælper? • Tidlig målrettet støtte • Tidlig sproglig træning • Sprog og læring hænger sammen • Tætte relationer/værdsættelse/anerkendelse • Struktur/forudsigelighed Jill Mehlbye, AKF

22. Forskningen Kan vi se en effekt? • Effekt ses især af sproglig træning • Ingen eller ringe effekt men hensyn til udvikling af sociale og emotionelle kompetencer • Er de svære at måle – eller arbejdes der ikke målrettet nok med dem? Jill Mehlbye, AKF

23. ForskningenSpecialpædagogik eller ej? • Måske behov for særlig pædagogisk indsats frem for ”mere af samme slags” pædagogik Jill Mehlbye, AKF

24. Opsporingsprojektets fokuspunkter • Alle børn skal være synlige • Børns ressourcer • Se barnet i sit samspil med omverdenen • Viden om små børn • Faglig sikkerhed • Bruge den faglige viden i ”systemet” • Forældresamarbejde • Effektive møder Jill Mehlbye, AKF

25. Opsporingsprojektets teoretiske basis • Resiliensforskningen • Viden om risiko faktorer og beskyttende faktorer • Positiv psykologi • Udviklingsøkologisk tilgang • At se barnet i samspillet med omgivelserne Jill Mehlbye, AKF

26. RESILIENS Dannelsen af et positivt selvbillede Et positivt selvbillede udvikles • I personlige relationer (sikre og harmoniske kærlighedsforhold til forældre og familie) • I succesfyldte opgaveløsninger (fx succes i præstationer, i sociale relationer og i sport o.l) (Rutter). Kompensation for svag social baggrund: • gode skoleresultater, god evne til social kontakt, og højt aktivitetsniveau i (Rae Grant m.fl.) Jill Mehlbye, AKF

27. Jill Mehlbye, AKF

28. Øget intern og ekstern faglig dialog/mere sikkerhed i forhold til tolkning og forståelse af børns signaler på problemer Ekstern supervision og sparring Styrkelse af faglig viden og sikkerhed Småbørnsteam Alle børn ses – også de børn, der ikke er så synlige Hurtigere reaktion hos personalet når et barn i gruppen ikke trives, det gælder fx især i forhold til de stille indadvendte børn Jævnligt fokus på alle børn ud fra et skriftligt observa­tionsskema mhp dialog om barnet Fokus på overgange • Skriftlig registrering af alle børn på basis af samme skema i alle kommuner i overgangen • Evalueringsmøder 3-4 mdr. efter modtagelse af børnene • Fælle drøftelser af forventninger til hinanden Skolen/dagtilbuddet afleverer færre børn med problemer – som en ”overraskelse” Viden om hinandens kultur og arbejds­gange Den ”afleverende” institution har en klarere fornemmelse af, hvilke opgaver den har i forhold til den modtagende institution/skole Jill Mehlbye, AKF

29. Forældre deltagende, højt informationsniveau sikre at beslutninger føres ud i livet Tovholderfunktion i alle forløb Bedre koordination af forløb – forældre er aktive medspillere og deltager i stort set alle møder (undtagen professionelle faglige refleksionsmøder) Effektive møder Dialogmodel til forberedelse, planlægning og evaluering af møder Stor tilfredshed med de tværfaglige møder.Fælles og mere sikre beslutninger Hurtige reaktioner ved underretninger Barnets reform Faste procedurer i kommunen for behandling af underretninger Institution og skole oplever en hurtigere reaktion/information fra de sociale myndigheder efter en underretning Jill Mehlbye, AKF

30. Redskaber: Løbende faglig opkvalificering • Ekstern sparring • Skemaer til at ”registrere trivsel – at alle børn ses” • Fælles faglig refleksion • Småbørnsteam Jill Mehlbye, AKF

31. Redskab: Ekstern supervision • Faglig sparring/ fælles refleksion på uformel basis (der behøver ikke være en ”sag”) • Støtte personalet i deres faglige sikkerhed • Spejle pædagogadfærd i forhold til børnene • Nyt syn på børnene Jill Mehlbye, AKF

32. Skema til vurdering af børnenes trivsel – fx sociale kompetencer Green zone svar: Barnet leger ofte med andre børn Gul zone svar: Barnet er lidt sky og har svært ved at indgå i leg og kommunikation med andre børn Red zone svar: Barnet er næsten altid i konflikt med de andre børn Jill Mehlbye, AKF

33. Dialogmodellen- strukturering af møder og opnå en fælles forståelse for mål og indhold med møderne Jill Mehlbye, AKF

34. Småbørns team • Tværfagligt team af fagfolk med kundskabsbaseret viden om småbørn • Rådgivende funktion til sundhedspleje m.m. • Sikre fokus på de helt små børn • Skabe sammenhæng i indsatsen over for de helt små børn • Sprede og samle viden om de helt små børn Jill Mehlbye, AKF

35. Sikkerhed i underretningerHurtig reaktion på underretninger • Barnets reform – udveksling af oplysninger • Særligt underretningsteam • Alle har forpligtigelse til at underrette Jill Mehlbye, AKF

36. ”Den gode spiral” Det kan lade sig gøre at styrke børnene/de unge, hvis institutionen sikrer, barnet • bliver set • har et socialt netværk i institutionen • er i trygge strukturer • har positive relationer til pædagogen, som spiller en central rolle som forbillede (Antonovsky) Jill Mehlbye, AKF

37. Alle børns trivsel • Fokus på alle børns trivsel • Forebyggende indsats før ”skaden er sket”… • Undgå stempling .. Den dårlige historie • De gode historier skal fylde mest Jill Mehlbye, AKF

38. Tak for opmærksomheden Jill Mehlbye, AKF