1 / 39

Målgruppeanalyse og sundhedsudfordring

Dag 1. Målgruppeanalyse og sundhedsudfordring. Målgruppe. Alder…………………………………………..……………………. Energibehov……………………………………………………….. Typisk aktivitetsniveau……………………………………………. Helbred…………………………………………………………….. Appetit……………………………………………………………… Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi…………………….

aimee
Télécharger la présentation

Målgruppeanalyse og sundhedsudfordring

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dag 1 Målgruppeanalyse og sundhedsudfordring

  2. Målgruppe • Alder…………………………………………..……………………. • Energibehov……………………………………………………….. • Typisk aktivitetsniveau……………………………………………. • Helbred…………………………………………………………….. • Appetit……………………………………………………………… • Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi……………………. • Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere………… • Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring……

  3. Sundhedsudfordring • Er der særlige sundhedsudfordringer blandt din målgruppe? • F.eks. : Vil ikke spise fisk, spiser meget kød, efterspøger mere salt etc. • ………………. • ………………. • ………………. • ………………. • ………………. • ………………. • ……………….

  4. Grundlæggende ernæringslære Dag 1

  5. Energi Kilojoule – kJ Kilokalorie – kcal 1,0 kcal = 4,2 kJ Banan 100 g 82 kcal x 4,2 = 344 kJ Brug kJ 1000 kilojoule kJ = 1 megajoule MJ

  6. Energi ifølge NNA Erhvervsaktive mænd: 10600 kJ – 13800 kJ Erhvervsaktive kvinder : 8500 kJ – 10700 kJ

  7. Energibehov jvf. Fysiskaktivitetsniveau Kvindes energibehov: Basalstofskifte (60 kg x 100 kJ) xfysisk aktivitetsniveau (PAL) Fysisk aktivitetsniveau (PAL)1,6 + 0,025 Energibehov: (60 kg x 100kJ) x 1,625 PAL = 9750 kJ pr døgn

  8. Anbefalinger for de energigivendenæringsstoffer NNAGældende for raske over 2 år Fedt 25-35E% Mættet fedtsyrer max 10E% • Hovedsageligt fra animalske produkter, kokos og palmeolie Umættede fedtsyrer 10-15E% • Hovedsageligt fra planteolier, nødder og frugter som avocado og oliven Polyumættede fedtsyrer 5-10E% • Hovedsageligt fra fisk og skaldyr, nødder og planteolier Protein 10-20E% • Kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, bælgfrugter og mejeriprodukter Kulhydrat 50-60E% • Hovedsageligt fra kartoffel, brød, pasta, ris, korn, frugt, grønt og sukker

  9. Anbefalinger for de energigivendenæringsstoffer NNA Sukker max 10E% Slik, kager, drikkevarer Kostfibre 25 – 35 g eller 3 g pr. MJ Hovedsageligt fra groft brød, bælgfrugter, frugt og grøntsager Alkohol max 5E% Hovedsageligt fra øl, vin og spiritus Max 7-14 genstande for kvinder ugentlig Max 14-21 genstande for mænd ugentlig

  10. Ugentlig råderum for tommekalorier for kvinder Link til de 8 kostråd, under kostråd 4 om sukker http://www.altomkost.dk/Services/Materialer_og_undervisning/Download_kostraadene_i_powerpoint/forside.htm

  11. Ugentlig råderum for tommekalorier for mænd Link til de 8 kostråd, under kostråd 4 om sukker http://www.altomkost.dk/Services/Materialer_og_undervisning/Download_kostraadene_i_powerpoint/forside.htm

  12. Salt • Danskerne spiser for meget salt. Anbefaling max. 6 g dagligt for kvinder og 7 g for mænd • Det svarer til 2,4 g natrium for kvinder og 2,8 g natrium for mænd. Divider med faktor 0,4 for at finde saltmængden

  13. Salt • Natrium i cornflakes pr 100 g: 0,5 g • Salt: 0,5 / faktor 0,4 = 1,25 g

  14. Salt • Natrium i chips pr 100 g: 0,68 g • Salt: 0,68 / faktor 0,4 = 1,7 g

  15. Energigivendenæringsstoffer 1 g Fedt 37 kJ 1 g Protein 17 kJ 1 g Kulhydrat 17 kJ 1 g Kostfiber 8 kJ 1 g Alkohol 29 kJ

  16. Øvelse – udregn fedtenergi%

  17. Tallerkenmodellen – varm og kold frokost Link til tallerkenmodellen som Kold: http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/2362550A-EB49-4FC3-AD77-FE3D62A3D0F0/0/koldtallerkenA4951.pdf Varm: http://www.altomkost.dk/NR/rdonlyres/C37B98BC-822E-416C-B3EA-5EBD4CF307E7/0/varmtallerkenA4foto951.pdf

  18. Måltidsfordeling Kvinde 9750 kJ Frokost 25-35% af energi Frokost skal bidrage med: 25 x 9750 kJ: 100 = 2438 kJ 35 x 9750 kJ: 100 = 3413 kJ

  19. Eksempel

  20. Kilder www.foodcomp.dk www.food.dtu.dk - søg på nordiske næringsstofanbefalinger 2004 Anbefalinger for den danske institutionskost Fødevarestyrelsen, 2009 4. udgave, 1. oplag 2009 www.tulip.dk www.kostforum.dk www.kims.dk www.kelloggs.dk www.fvst.dk www.altomkost.dk

  21. Få mest ud af dine råvarer Dag 1

  22. Fedt • Fedt til stegning • Anvend mættede og umættede som smør, fedt, margarine, rapsolie, olivenolie, avokadoolie • Undgå polyumættede som vindruekerneolie, solsikkeolie og majsolie • Olien må aldrig blive rygende varm – risiko for transfedtsyredannelse over 180 grader eller dybstegning over længere tid • Margarine er tilsat lidt syrnet og saltet skummemælk som blive brunt når fedtstoffet er klar til anvendelse. • Anvend gerne smør eller margarine sammen med olie til stegning

  23. Fedt • Fedt til bagning • Mange fedttyper og olie kan anvendes da brøddejen ”beskytter” fedtsyrerne • Fedt til dressing/marinade • Anvend mono og polyumættede – gerne koldpressede da de ofte smager rigtig dejligt • Udlever 2.31Kend din olie • I bageopskrifter kan 100 gram smør også erstattes med ca. 85 gram olie, fordi smør indeholder en del vand • Fedt kan fremhæve og dæmpe smag • Fedt skal være tilstede hvis vi skal optage de fedtopløselige vitaminer ADEK

  24. Hvad optager fedt/afgiver fedt • Kød – meget begrænset • Eksempelvis optager 100 g kotelet 2 g fedt under stegning • Grøntsager - relativt meget, begræns hvor meget du anvender • Anvend 1 tsk olie pr kg grøntsager til sautering eller ovnbagning • Stivelse – relativt meget • Pomfritter indeholder næsten 19 g fedt pr.100 g • Bacon, flæsk, frikadeller, kød med marmorering og fedtkant afgiver fedt under stegning • Indtag bør dog begrænses da total fedtindhold stadig er stort

  25. Protein Protein af animalsk oprindelse er nemmere at optage Protein er nemmere at optage når det er koaguleret/tilberedt For at optage protein fra bælgfrugter skal de enten spirer eller koges. Tørrede bælgfrugter må ikke spises rå pga. giftig lektinindhold som naturligt findes i bælgfrugter Sort bønne, lima-, kidney-, pral-, heste- og havebønne må ikke spires da lektinindholdet er meget stort i disse Bælgfrugter som mungbønner, azukibønner, kikærter, linser, ærtebønne, skalbønne er bl.a. gode til spiring

  26. Alkohol Alkohol fordamper under tilberedning Alkohol kan bidrage med smag fx øl og vin i sauce eller flambering med cognac eller pernod

  27. Vitaminer og mineraler • Vitaminer og mineraler kan påvirke hinanden positivt og negativt • For at optage calcium skal D vitamin være tilstede og jern optages bedst når C vitamin er tilstede • Jernoptagelsen kan hæmmes når der er meget calcium til stede. • Tilbered generelt grøntsager med nænsom varme og undlad for meget vand når der koges grøntsager • Snit frugt og grønt så tæt på serveringstidspunktet da C vitamin ellers kan oxideres og inaktiveres så kroppen ikke kan optage dem Link til www.foodoflife.dk

  28. Litteratur Fedtpjece fra forbrugerinformation www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=487&reprid=0&filid=3198&iarkiv=1 www.friskespirer.dk Fødevarelære, Hanne Hyldgaard Langager, 2007 www.foodcomp.dk

  29. OPGAVE • Smag på olierne og notér fedtsyresammensætningen. • Brug skema og www.foodcomp.dk • Sæt ord på: • Smag • Anvendelse

  30. Dag 1næringslære Kostfibre - fuldkornsmærket

  31. Kostfibre Danskerne spiser ifølge danskernes kostvaner alt for lidt fibre 21 g pr dag hvor anbefalingen er 25-35 g pr dag 3 g pr MJ

  32. Kostfibre • Kostfibre har gavnlige virkninger for vores krop - Sænker tømningshastigheden i mavesækken - De geldannede fibre øger passagetiden i tarmen - Mindre stigning i blodsukker - Bidrager til et positivt tarmbakterie miljø - Virker sænkende på serumkolesterol og triglycerider - Forebyggende og helbredende effekt på forstoppelse, diarré og muligvis cancer. • Om den gavnlige virkning er fra kostfibre isoleret eller hele fødevaren er ikke helt afklaret. • Anbefales at spise fødevarer der naturligt indeholder kostfibre

  33. Kostfibre – hvor findes det? Kostfibre findes i mange forskellige fødevarer: - Korn - Frugt og grøntsager - Nødder - Bælgfrugter

  34. Kostfibre • I frugt og grøntsager er det kostfibrene der udgør plantecellernes cellevægge (cellulose) og binder plantecellerne (pectin) sammen

  35. Kostfibre I korn er det primært det yderste lag

  36. Kostfibre Danskernes største kilde til kostfibre er Korn og brødprodukter 54 % Grøntsager 25 % Frugt 18 % Derfor er der lanceret en ny kampagne som skal få os til at vælge fuldkornsprodukter - 75 g dagligt Krav til produkter: mindst 6 g kostfibre pr 100 g Brød: mindst 5 g kostfibre pr 100 g

  37. Hvor meget er 75 g fuldkorn

  38. Fuldkorn • Fuldkorn er hele eller forarbejdede hele korn • Eks: hvede, rug, byg, havre, majs, hirse, ris • Ikke fuldkorn • Eks: solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris, boghvede, bulgur, couscous, hvide ris og pasta • I kornets skaldele findes fytin, der nedsætter tilgængeligheden af kornets mineralindhold (calcium, jern og zink). • Optimale forhold for enzymet fytase som nedbryder fytin -I blødsætning af korn - Langtidshævning af brød - Lav pH (eks. tilsætning af surmælkprodukter)

  39. Hvornår er noget fuldkorn? Mel og gryn skal være 100 % fuldkorn Fødevarer hvor der er tilsat andre ingredienser skal over 50% af tørstofindholdet fødevaren være fuldkorn Beregningsmodel til beregning af tørstofindholdet udleveres Se evt. mere på hjemmeside www.fuldkorn.dk

More Related