1 / 40

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen. Udvikling af kompetencevurdering på operationafdelingen Onsdag den 3. februar 2010. Vision.

alder
Télécharger la présentation

Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Klinisk kompetencevurdering i Specialuddannelsen Udvikling af kompetencevurdering på operationafdelingen Onsdag den 3. februar 2010

  2. Vision At skabe et styringsredskab i planlægningen af den kliniske uddannelse der fremmer læring - med henblik på at opnå en ensartet, høj kvalitet i anæstesisygeplejen

  3. Formål • Konkretisere indholdet i mål for uddannelsesperioderne • Kvalificere og konkretisere kursistens evalueringer • Dokumentere kompetencer • Kvalificere praktikvejlederen og vejlederfunktionen • Forberede til akkreditering af specialuddannelsen • Styrke patientsikkerheden

  4. Kompetencevurdering og patientsikkerhed ULTILSTRÆK. VIDEN RI- SICI MGL FEEDBACK MGL SUPERVISION PATI- ENT MGL KOMPETENCE- VURDERING REASON BMJ 2000 (DAVIES 2005)

  5. Organisering af arbejdet Østdansk specialuddannelsesråd Styregruppe Arbejdsgruppe

  6. Værdigrundlaget i anæstesisygeplejen Den humanistiske tilgang er ligeværdig med den naturvidenskabelige orientering og kan konkretiseres ved: • Høj faglighed • Tværfaglighed og samarbejde • Ansvarlighed overfor organisationen og overfor egen uddannelse • Anerkendelse og respekt

  7. Respekt som en kerneværdi

  8. Læringsområder 19 læringsområder er valgt som indikatorer for den samlede kliniske uddannelse Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra: • At læringsområdet udgør en kernekompetence • At læringsområdet indebærer en risiko for alvorlige komplikationer ved fejl • At læringsområdet er strategisk og/eller symbolsk vigtigt for anæstesisygeplejen

  9. Modtagelse af patienten Apparatur og klargøring til anæstesi Lejring af patienten Luftvejshåndtering Intravenøs anæstesi Perioperativ sygepleje Akut indledning Inhalationsanæstesi Regional anæstesi Anæstesi til laparaskopisk kirurgi Anæstesi til adipøse Anæstesi til børn Anæstesi til pt. i ASA gruppe III – IV Anæstesi til gamle Klargøring af pt. til transport Dokumentation Postoperativ obs. og behandling Patientforløb Den vanskelige luftvej De 19 læringsområder

  10. Tværgående kompetencer Væsentlige kompetencer der går på tværs af kompetencekortene: • Kommunikation • Omsorg • Samarbejde • Etik • Hygiejne

  11. Læringsmetoder • Udøvelse i praksis • Instruktion • Vejledning • Undervisning • Refleksion over praksis • Patientforløbsbeskrivelse • Selvstudie

  12. Evalueringsmetoder • Struktureret observation • Vurdering af refleksion over praksis • Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen • Audit på anæstesijournal • Vurdering af patientforløb

  13. Bologna-deklarationen De tre kompetencer: • Praksiskompetencer • Faglige kompetencer • Intellektuelle kompetencer

  14. Afvikling af kompetencevurdering

  15. Eksempel på et kompetencekort

  16. Spørgsmål til summegrupper • Hvilke læringsområder ser I som basiskompetencer for operationssygeplejersken når det gælder: - Naturfaglige / tekniske arbejdsområder - ”Bløde værdier” / personlige kompetencer

  17. Selvstændighedsbevis Der hvor udøvelsen af praksis er risikofyldt med alvorlige komplikationer ved fejl, skal kompetencekortet sikre, at den enkelte er i besiddelse af de specifikke kompetencer før vedkommende praktiserer på egen hånd • Anæstesi til børn • Akut indledning • Transport af patienten • Perioperativ sygepleje

  18. Kompetencekort uden selvstændighedsbevis Andre kompetencekort kan tages med glidende overgang mellem udførelse under vejledning til selvstændig udførelse, eks: • Anæstesi til gamle • Dokumentation • Anæstesi til patienter i ASA III og IV

  19. Anvendelse i praksis-i dagligdagen Arbejdsredskab i vejledningsforløbene: • Rettesnor for kursist og vejleder – hvad skal læres • Øge koblingen mellem teori og praksis • Skabe struktur i oplæring og vejledning

  20. Anvendelse i praksis – når kompetencekortet tages Afvikles over en arbejdsdag • Praksiskompetencen vurderes under en anæstesi – vejlederen foretager en struktureret observation • De faglige kompetencer vurderes under dialog væk fra praksis – ex. sidst på dagen – max. 30 min. • Hvis kompetenceniveauet er tilfredsstillende dokumenterer vejleder på kortet

  21. Vurdering af kompetenceniveau Hvordan vurderer praktikvejlederen hvorvidt kompetenceniveauet er tilstrækkeligt? • Vurderingen er et skøn over om kursisten er i besiddelse af et minimum af kompetencer • Det er væsentligt, at summative evalueringer foretages med omhyggelighed og seriøsitet

  22. Hvis kompetenceniveauet findes utilstrækkeligt? Kursisten skal vejledes i forhold til: • Hvori består den manglende kompetence • Hvorledes kan denne tilegnes I princippet er der ingen øvre grænse for hvor mange gange kursisten må indstille sig til det samme kompetencekort

  23. Forberedelse til kompetencevurderingen Kursisten: • Skal forud for kompetencemålingen have arbejdet målrettet med kompetencekortet i vejledningsforløbene og i registrering af kvantiteten • Have forberedt sig ud fra de angivne referencer • Opfylde de angivne forudsætninger • Tage initiativet til kompetencevurderingen

  24. Forberedelse til kompetencevurdering Praktikvejlederen: • Være opdateret i forhold til det enkelte korts indhold - mappe i de enkelte afdelinger • Være bevidst om rolleskift – nu ikke vejleder, men ”eksaminator” • Gennem faglige diskussioner skabe konsensus i praktikvejledergruppen og sammen med den uddannelsesansvarlige, om hvad et tilstrækkeligt niveau af kompetencer indebærer

  25. Forberedelse til kompetencevurderingen Den uddannelsesansvarlige: • Planlægge afviklingen af de enkelte kompetencekort i forhold til de kliniske perioder • Sikre at samtlige kompetencekort er afviklet inden uddannelsens afslutning • Ansvarlig for at skabe fora hvor praktikvejledergruppen kan arbejde med fastsættelse af kompetenceniveauet

  26. Oplæg til film / summegrupper • Film 1 : Struktureret observation af praksiskompetencer • Film 2: Dialog om de faglige kompetencer • Summegruppe: På hvilken måde forandres vejleders rolle i forhold til nuværende praksis

  27. Erfaringer og implementering

  28. Kursisternes erfaringer • Spørgeskema - 15 besvarelser • Resumé af fokusgruppeinterview feb. 2008 - • 8 kursister • Hvad har fyldt mest hos jer i forbindelse med kompetencevurdering? • Fordelene ved kompetencevurdering? • Ulemperne ved kompetencevurdering? • Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang?

  29. Hvad har fyldt mest hos kursisterne? Før de gik i gang: • Umiddelbar forskrækkelse – en forventet megabelastning • Det virkede umiddelbart uoverskueligt • Frygten for at skulle til eksamen 19 gange Da de var i gang: • Diskussioner omkring praktisk afvikling • Dilemmaer omkring drift og uddannelse • Fantastisk struktur i oplæringen

  30. Fordele ved kompetencevurdering • Det ensarter ens uddannelse i forhold til resten af Regionen • Det giver en klar struktur i udd. • Synliggør hvad man skal læse på og koncentrere sig om • Man bliver hjulpet til at ”holde sig selv i ørerne” • Hjælper til at prioritere hvad der skal arbejdes med, eks. apparatur

  31. Fordele ved kompetencevurdering • Tydeliggør ens kompetenceniveau overfor ny vejleder eller afdeling • De faglige kompetencer stimulerer til faglig, teoretisk refleksion • Fastholder ens læring, når man ”sidder alene” • Bidrager til en teoretisk opdatering af vejlederne

  32. Ulemperne ved kompetencevurdering • Afviklingen af kompetencekortene lidt eksamensagtig • Det er en lidt af en stressfaktor i hverdagen • Været meget at læse på • Vejlederforskellighed mht. teoretisk niveau • Uklarhed omkring afviklingens omfang og længde (faglige kompetencer) • Kollision med forberedelse til teorikurset • Kræver yderligere planlægning i hverdagen

  33. Gode råd til afdelinger, som skal eller er i gang • Man skal synliggøre overfor alle, specielt ledere om den rigtige afvikling af kortet • Gennemgang af de faglige kompetencer ikke et nyt teorikursus og tiden skal overholdes • Kortene skal med på stuen dagligt og praktiske og faglige kompetencer skal være gennemgået inden afviklingen af kortet • Planlæg datoer for afvikling af kortene og overhold dem så vidt muligt • FULD FART FREMAD FRA FØRSTE FÆRD!!!!!!

  34. De uddannelsesansvarliges erfaringer Resumé af 17 spørgeskemaer fra 13 østdanske anæstesiafdelinger Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort? Hvad er fordelene ved kompetencevurdering? Hvad er ulemperne ved kompetencevurdering? Nogle gode råd til afdelingerne

  35. Hvad fylder mest i forbindelse med afvikling af kompetencekort? Tid til planlægning og afvikling af kortene Tid til at få vejlederne forberedt Facitlister efterlyses Niveau for bedømmelse Overholde aftaler omkring afvikling af kort Jagten på relevante patienter

  36. Hvad er fordelene ved kompetence-vurdering? Større grad af struktur Tydelige krav og klare mål Større kendskab til forudsætninger ved afdelingsskift Mere præcis evaluering og tættere monitering af kursisten Ensartet niveau lokalt og regionalt Kobling af teori og praksis Forbedret vejledning, især i 2. uddannelsesår

  37. Hvad er ulemperne ved kompetence-vurdering? Stress for kursisten Fokus bliver på kompetencekort, andre områder glemmes Svært at skabe tid til afvikling Svært at få tid til at få fælles forståelse af niveau Enkelte kort svære at opfylde kvantitativt Uklare sanktioner i forbindelse med ikke –færdiggjorte kort ved uddannelsens afslutning

  38. Nogle gode råd til afdelingerne • Ledelsesforankring • Give tid til udarbejdelse af lokale facitlister • Vejleder og kursister skal undervises i redskabet og kende værdier samt generelle anbefalinger • Hele afdelingen med i opstartsfasen

  39. Implementering – vores tiltag • Beslutning i det Østdanske råd 2004 • Arbejdet opstartes oktober 2005 • Løbende orientering lokalt og i rådssammenhænge • Møde med ledere fra Østdanmark i oktober 2006 • Indledende aftenmøde med praktikvejledere i november 2006 • Dokumentet går i trykken april 2007 • Seks 1-dags kurser for praktikvejledere afholdt løbende fra marts 2007 til marts 2008 • Lokale tiltag – temadag-/møder for vejledere

  40. Tak for jeres opmærksomhed Rekvisition af materialet hos jakob.vedtofte@rh.regionh.dk eller andy@heh.regionh.dk

More Related