Barnesyn og børnelitteratur

1. Barnesyn og børnelitteratur

2. To centrale spørgsmål Hvad er (god) børnelitteratur? Hvorfor skal vi beskæftige os med den i pædagogiske sammenhænge?

3. Artefakt og konkretion • ”To personer , som står og ser på nattehimmelen, vil måske se på samme stjerneklynge, men den ene vil se billedet af en plov, den anden billedet af et øsekar. Stjernerne i den litterære tekst er faste og konstante, mens linjerne, som knytter dem til hinanden, varierer. Wolfgang Iser

4. Udvikling af kulturelle udtryksformer udspringer af kulturel praksis Børn har derfor ret til hver dag: • at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere • at møde voksne, der selv læser, tegner, danser, synger, spiller eller spiller computerspil • at møde voksne, der bare må fortælle om litteratur, de har læst, koncerter, de har hørt, udstillinger, film, teater- og danseforestillinger, bygninger eller rum, de har set • at møde voksne, der selv griner, gyser og græder, mens de oplever • at møde voksne, der selv frydes over mærkelige ord, sære sætninger, skæve billeder, mystiske metaforer • at møde voksne, der ved, at de er kulturelle inspiratorer, men det er børn selv, der i samvær og i leg bruger, omsætter, udvikler og tolker inspirationen • at møde voksne, der ved, at fortællinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gåder, gakkede gangarter, reporterkunnen, lyn-portrættegning, lyn-karikatur-tegning, evner til at dø højlydt, langsomt, rytmisk og længe, at aflure andres mimik og gestik, at skabe, tegne og spille et ’computerspil’ på én gang, at kunne styre en klappe-, danse-, synge-, remse-leg præcist så hurtigt og rytmisk, at den ikke går i stykker, er resultat af intens træning og udtryk for de komplekse æstetisk-symbolske færdigheder, der er forudsætninger for kommunikation, leg, socialt samvær, personlig identitet og senere lyst til mere formel læring • at møde voksne, der ved, at alsidig udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer – traditionelle og helt moderne kunst- og kultur- og mediegenrer, billede og fortællemønstre, der kan improviseres med, medier, der både giver inspiration og mulighed for egne eksperimenter • at møde voksne, der ved, at adgang til tidens udtryk i kunst og kultur er afgørende for tidens børn • at møde voksne, der ved, at adgang til moderne medier er afgørende for at børn kan deltage i samtaler, samvær og leg Beth junker: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer og værdier

5. Børnelitteraturens historie • 1568: Børne Spiegel af Niels Bredahl • 1820: Eventyrsamlinger • 1900: de første seriebøger for drenge samt noveller • 1967: Silas og den sorte hoppe, Snøvsen og Lille Virgil (det selvstændige barn) • 1970: Politisering af børnelitteraturen (Conny og bolighajen) • 1980: Nyhistoriske børnebøger, science fiction og humor, samt nye/markante forfattere som Louis Jensen, Bjarne Reuter og Bent Haller • 2000: mangfoldighed, børnelitteratur som kunst, vilde illustratorer

6. Nyere børnelitteratur • Torben Weinreichs definition af børnelitteratur • Senmoderne børnelitteratur • Barnet ses som ”klogt” • Fragmenteret fortælleteknik • Metafiktive træk • Intertekstualitet • Nonsensindslag/absurditeter • Neologismer • Stilblandinger • Genreblandinger • Humor og ironi • Angst og uhygge

7. Det senmoderne • Æstetiske udtryk for en tilværelse der ligger i forlængelse af det moderne • Sammenstilling af postmodernistiske og traditionelt børnelitterære formtræk • Grænsen mellem børne- og voksenlitteratur udviskes • Genreblandinger, kompleks temporalitet, skiftende fortælleperspektiver, krævende stilistiske virkemidler, intertekstualitet, fortællinger i flere planer, surrealistiske og groteske former, metafiktion, m.m.

8. Barnesynet i senmoderne børnelitteratur • Barnet er selvstændigt og ansvarligt • De voksen er fraværende, inkompetente eller latterlige

9. Ungdomslitteraturen • Genrekonstituerende træk • Initiering (det sakrale, døden, seksualiteten) • Vækst (kontinuitet i identitetsudviklingen) • Magt og magtesløshed (individets bevidsthed om muligheder i magthierakiet • Det litterære sprog samt fortællingen som faktor i udvikling af identitet

10. Lejren • Eksempel på billedbog for ældre børn og unge

11. Garmann-bøgerne: En sjælden stemning af afklaret utryghed

12. Billedbogen • Billedets, det ikoniske tegns funktion, er at beskrive. • Ordets, det konventionelle tegns funktion, er at fortælle.

13. Om billedbogen • Stor genrevariation i udgivelserne: • Fra realisme til surrealisme • Samme temaer og barnesyn som i den senmoderne børnebog i de vildeste…

14. Billede og Tekst • Den symmetriske billedbog – hvor to parallelle historier fortælles, en verbal og en visuel, som i princippet fortæller det samme. • Den kompletterende billedbog – hvor tekst og billede fylder hinandens huller ud, og kompenserer for hinandens utilstrækkeligheder. • Den ekspanderende billedbog – hvor billederne forstærker eller understøtter teksten; den verbale fortælling er meget afhængig af billerne og kan ikke forstås uden dem. Det omvendte kan også være tilfældet. • Den kontrapunktiske billedbog – hvor tekst og billeder er i dialog og sætter spørgsmålstegn ved hinanden. • Den ambivalente billedbog – hvor billeder og tekst ikke stemmer overens, der skabes forvirring og usikkerhed.

15. … billedbogen er som genre under udvikling og udvidelse, en proces som er foregået i nogen tid. Tekst og billede indgår i nye, mere bevidste genrespecifikke samarbejdsrelationer. Billedbogen har ingen emnemæssige tabuer eller aldersbegrænsninger – den eksperimenterer med formen og udvider sin læserskare, den arbejder med symbolik og flertydighed. Meget er sat i spil og grænser udfordres • Den poetiske eller ekspressive billedbog

16. Miljøskildring • Er miljøet integreret, eller er der tale om baggrundsmiljø? • Skildres miljøet hovedsagelig i ord eller billeder? Er forholdet mellem tekst og tegninger symmetrisk, kompletterende eller ekspanderende • Er det visuelle miljø reduceret eller fuldt udviklet? Bruger tegneren særlige visuelle greb eller ”specialeffects”? • Hvad er miljøets funktion i bogen? Hvilke genreforventninger givet det? Stemning? Bidrager det til personskildringen?

17. Refleksion • Analyser af to billedbøger • Anvend samme arbejdsark som før  Britta