Strandskade

1. Strandskade Kendetegn: Hoved, bryst og overside sort, underside hvid. Kraftigt langt lige rødt næb. Røde ben. Forveksling: Ikke med andre arter.

4. Vibe Kendetegn: Tydelig mørk top. Mørk grøn overside. Bryst og hals sort. Set i flugt fra undersiden, sorte vinger med hvid underside, sort bryst (hagesmæk). Hvid bug. Kort, mørkt næb og korte ben. Forveksling: Ikke med andre arter.

6. Hjejle Kendetegn: Hjejlen har gul og sortspættet overside, som går helt frem til det korte næb. Sort bug og bryst samt sort underside af hoved og hals. Den sorte underside forsvinder under fjerskifte til vinterdragt og bliver lys. Forveksling: Hjejlen optræder i to arter: almindelig hjejle som har hvide armhuler, og strandhjejle som har sorte armhuler.

8. Hjejle • af Fakta om Hjejle Orden: Vadefugle. Størrelse: En stor vadefugl som ofte optræder i ret store flokke. Udbredelse: Tundra- og fjeldfugl der lever i Skandinavien og Rusland. Yderst sjælden ynglefugl i Danmark – 1 par i 2013. Er almindelig trækgæst der optræder i flok og gerne ynder at stå på landbrugsarealer eller tørlagte sandflader. Føde: Lever af orme, insektlarver, insekter og anden mindre dyrisk føde. Vildtudbytte: Fredet.

9. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er hjejlen almindelig som trækgæst? Er stor hjejlen en vadefugl? Er hjejlen almindelig som ynglefugl i Danmark?

10. Strandhjejle Kendetegn: Hvid overside isprængt sorte pletter. Sort bug og bryst samt sort underside af hoved og hals. Sorte armhulefjer (ses kun i flugt). Forveksling: Hjejle som normalt er sort og gulspættet på overside og mangler de sorte armhulefjer.

12. Stor regnspove Kendetegn: Stor regnspove har et langt, nedadbøjet næb, samt lange ben og en lang hals. Fjerdragten er brun med sorte længdestriber. Forveksling: Lille regnspove som er mindre og har kortere næb og en lys samt to mørkere længdestriber på hovedet.

13. Stor regnspove • af Fakta om stor regnspove Orden: Vadefugle. Størrelse: Stor regnspove er en stor vadefugl, som ofte optræder i småflokke. Udbredelse: Skandinavien og Rusland. Yngleforhold: Stor regnspove er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Levevis: Den lever primært på heder og i hedemoser i Jylland. Almindelig trækgæst der optræder i småflokke, og som ynder at stå på tørlagte sandflader eller engarealer. Føde: Lever af orme, især børsteorm på fiskeriterritoriet. Tager også mange bær på heden i høsttiden (blåbær og rævling).insektlarver, insekter og anden mindre dyrisk føde. Vildtudbytte: Fredet.

14. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er stor regnspove almindelig som trækgæst? Er stor regnspove en vadefugl?

15. Lille regnspove Kendetegn: Langt nedadbøjet næb og lange ben, lang hals. Fjerdragt brun med sorte længdestriber. En lys og to mørke striber i hovedet. Forveksling: Stor regnspove som er lidt større og har længere næb end lille regnspove.

17. Lille kobbersneppe Kendetegn: Næb ca. 10 cm langt, tydeligt med svagt opadbøjet næb. Fjerdragt rød i sommerdragt, grå i vinterdragt. Hvid kile i ryg. Forveksling: Stor kobbersneppe, der dog er en del større. Stor kobbersneppe har tydeligt hvidt vingebånd, som dog kun ses i flugten.

19. Stor kobbersneppe Kendetegn: Næb 10-12 cm langt, svagt opadbøjet. Fjerdragt rød i sommerdragt, grå i vinterdragt. Tydeligt hvidt vingebånd (ses kun i flugt). Forveksling: Lille kobbersneppe.

21. Rødben Kendetegn: Røde ben. Lige halvlangt næb med rød basis. Hvide felter på bagvinger samt hvid kile i ryggen. Grålig overside med lysere bug og bryst med langsgående sorte pletter. Forveksling: Hvidklire, samt sortklire i vinterdragt.

23. Sortklire Kendetegn: Langt næb. Sommerdragt sort med sorte ben, vinter hvid med røde ben. Forveksling: Hvidklire (grønne ben) og rødben.

25. Hvidklire Kendetegn: Grønne ben. Grå overside, hvid underside. Let opadbøjet, langt næb. Forveksling: Rødben, samt sortklire i vinterdragt.

27. Islandsk ryle Kendetegn: Islandsk ryle har et kort, mørkt næb. Stor buttet ryle med relativt korte ben. Oversiden er gråsort til grå (efterår). Undersiden er lys rustfarvet til hvid med rustpletter (efterår). Vinterdragten har en ren grå overside og lys-grå til hvid underside. Forveksling: Kan forveksles med andre ryler, som dog er mindre.

29. Brushane Kendetegn: Brushane har et lille hoved på relativ lang hals. Kort-halvlangt mørkt næb. Skulderfjer i vinge tydeligt markeret af lys rand. Lange gullige ben. Han: yngledragt med markant halskrave mange farvevarianter. Vinterdragt han og hun ligner hinanden med grålig dragt. Forveksling: Andre mellemstore vadefugle.

30. Brushane - hun Brushane - han

31. Dobbeltbekkasin Kendetegn: Dobbeltbekkasin har et langt lige næb. Lyse og mørke længdestriber på hovedet. Forveksling: Enkeltbekkasin og tredækker

32. Dobbeltbekkasin • af Fakta om stor regnspove Orden: Vadefugle. Størrelse: En lille vadefugl med langt næb. Vægt er 80-140 g. Udbredelse: Almindelig i Norden. Almindelig trækgæst. Yngleforhold: Dobbelt bekkasin er en fåtallig, dansk ynglefugl i moseområder og våde ferskvandsenge. Levevis: Den optræder enkeltvis eller nogle få sammen på blødbundsarealer som strand- og ferskvandsenge samt langs kanaler mv. Har karakteristisk zig-zag flugt, når den forstyrres og et karakteristisk hæst skrig ved opflugt. Føde: Lever af orme og snegle. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 10.000 årligt.

33. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er dobbelt bekkasin almindelig som trækgæst? Er dobbelt bekkasin en vadefugl? Kan man på opfløjet skelne mellem dobbeltbekkasin og enkeltbekkasin?

39. Enkeltbekkasin Kendetegn: Enkeltbekkasin har et halvlangt lige næb. Lyse og mørke længdestriber i hoved. Forveksling: Dobbeltbekkasin – men væsentlig mindre.

41. Skovsneppe Kendetegn: Skovsneppen er en brun vadefugl (vatret med mørke og lysebrune aftegninger). Den har et rundt hoved med 3-4 tværgående mørkebrune felter på oversiden. Langt, lige næb. Korte ben. Forveksling: Kan ikke forveksles med andre arter.

42. Skovsneppe • af Fakta om skovsneppe Orden: Vadefugle. Udbredelse: Yngler i Skandinavien samt landene omkring Østersøen og Rusland. Yngleforhold: Skovsneppen er en almindelig dansk ynglefugl. Den er polygam og anlægger reden i skovbunden. Levevis: Den er en udpræget skovfugl, som sjældent ses i dagtimerne. Er primært nataktiv og søger i skumringen ud på græsarealer for at finde regnorme. Hannerne kan i forårs- og sommermånederne høres med deres karakteristiske parringskald (knorten og pisten), når de skumringen overflyver skovarealer for at lede efter parringsvillige hunner. Trækfugl: Mange tusinde skovsnepper overflyver hvert år Danmark, og mange bliver hos os i kortere eller længere tid – især i efteråret og i år med milde vintre. De overvintrer i England og Nordfrankrig. Det er en typisk vejrtrækker, som afhængig af vejret kan skifte ophold i løbet af efteråret. Det er således ikke ualmindelig, at der lige pludselig kan være rigtig mange snepper, også kaldet sneppefald. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 60.000 årligt – men meget svingende.

43. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Er skovsneppen almindelig som trækgæst? Er skovsneppen en vadefugl? Yngler skovsneppen i Danmark? Er skovsneppen polygam?