Dietrich Benner / Alexander von Oettingen

1. Dannelse – Moral – DemokratiOm pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 5. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense11. april 2012 kl. 10.00 – 12.00

3. Immanuel Kant 1724-1804

4. - en “Kritik af den renefornuft” (1781/1787) • - en “Kritik af den praktiskefornuft” (1788) • - en “Kritik afdømmekraften” (1790)- en “Kritik afreligionindenfor den blotte • fornuftsgrænser” (1793/94) • og en “Kritik afopdragelsen” der er overleveret • gennem “Forelæsningerompædagogik” • (1803)

6. § 7. Den renepraktiskefornuftsgrundlov • “Handl således, at maksimen for din vilje altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning.” • Kritik af den praktiske fornuft (oversat af Tom Bøgeskov). Hans Reitzels Forlag 2000, s. 35.

7. “Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel.” Grundlæggelse af sædernes metafysik (oversat af Tom Bøgeskov). Hans Reitzels Forlag 1999, s. 88.

8. “Mennesket kan kun blive til menneske gennem opdragelse. Det er intet andet end det, som opdragelsen gør det til. Det skal bemærkes, at mennesker kun bliver opdraget af mennesker, der ligeledes er opdraget. Derfor gør mangel på disciplin og undervisning også nogle mennesker til dårlige opdragere af deres elever. … Da opdragelsen imidlertid dels lærer mennesket noget, dels blot udvikler noget hos det, så kan man ikke vide, hvor langt dets naturlige anlæg rækker.” Om pædagogik(oversataf Bengt Moss-Petersen). ForlagetKlim 2000, s. 23-24.

9. “Mennesket skal først udvikle sine anlæg for det gode, forsynet har ikke på forhånd nedlagt dem fuldt færdige i det: Dets naturlige anlæg er på ingen måde omfattet af moraliteten. Forbedre sig selv, kultivere sig selv, og, hvis det er ondt, frembringe moralitet hos sig selv, det er, hvad mennesket skal. Ved moden overvejelse finder man imidlertid, at dette er meget svært. Derfor er opdragelsen det største problem og også det vanskeligste, et menneske kan blive stillet overfor. Thi indsigt afhænger af opdragelsen, og opdragelsen afhænger igen af indsigten. Derfor kan opdragelsen også kun lidt efter lidt tage et skridt fremad. To af menneskenes frembringelser kan vel anses for de vigtigste, nemlig regerings- og opdragelseskunsten, og dog strides man endnu om selve deres idé.” Om pædagogik (oversataf Bengt Moss-Petersen). ForlagetKlim 2000, s. 26-27.

10. “En idé er intetandet end begrebetom en fuldkommenhed, somendnuikkeforefindes i erfaringen. F.eks. ideenom en fuldkommenrepublik, styretefterretfærdighedensregler! Ogideenom en opdragelse, somudvikler alle naturligeanlæg i mennesket, er visseligsand.” Om pædagogik (oversataf Bengt Moss-Petersen). ForlagetKlim 2000, s. 25.

11. “Hvis …en rækkemennesker, som holder sig kompetente tilatdømme i praktiskhenseende, læggerhinandenusandhedentil last, hvordanvilfilosofien komme afstedmedatdømmegyldigt i deres alles navn? … Netopderfor, fordihver er selvdømmende, menfilosofienikke er nogenaf dem alle, giversvaretsigafsigselv: Filosofiendømmerikke, men den gørat man kandømme.”

12. “Samvittigheden går med i operaen.” (ÄsthetischeDarstellungder Welt).

13. “Allerede hensigten til at ville danne, fordærver barneskriften.”

14. Opdragelsesom et magtforholdmellemvoksneogopvoksende. Opdragelsegennemundervisning. Opdragelsesomvejledning i overgangentilselvansvarlighandlen.

16. Dannelse – Moral – DemokratiOm pædagogiske, etiske og politisketænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 6. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense11. april 2012 kl. 13.00 – 15.00

17. (1) Almindelige verdslige erfaringer (4) Mellemmenneskelig omgang (2) Videnskabelige verdenserkendelser (3) Kunst (5) Samfund og politik (6) Religion

18. Udvikling af karakteren under påvirkning af en vejledende opdragelse Viljens hukommelse Sædelig bedømmelse Objektiv karakter Positiv sædelighed Føle varme for det gode Valg Grundsætning Afgørelse Subjektiv karakter Negativ sædelighed Kamp Selvtvang

19. Friedrich Schleiermacher 1768-1834

20. “En stor del af den ældre generations virksomhed består i at forholde sig til den yngre generation og denne virksomhed bliver mere ufuldkommen jo mindre der vides, hvad man gør og hvorfor man gør det. Der må findes en teori, som grunder i forholdet mellem den ældre generation til den yngre og dermed stiller spørgsmålet: Hvad vil den ældre generation egentlig med den yngre? Hvorledes forholder virksomheden sig til formålet, hvordan passer resultatet til virksomheden? På dette grundlag, nemlig forholdet mellem den ældre til den yngre generation, dvs. hvad der pålægges den ene i forhold til den anden, bygger vi alt, som hører til denne teori.” (Friedrich Schleiermacher …).

21. “Lad ossige, at opdragelsen skal uddanne den opvoksende ungdom således, at den bliver dygtig og egnet til staten, som den nu engang er: derved ville intet andet være opnået end dette, at ufuldkommenheden gøres udødelig og derigennem ville ingen forbedring være opnået. • Men antager vi det modsatte og begynder at formulere pædagogikkens mål ud fra bevidstheden om det ufuldkommene, så at hver generation, efter endt opdragelse, har driften og evnen i sig til at forbedre alle ufuldkommenheder på alle punkter, som viser sig i det fælles liv [… ] så kommer vi ind i det ubestemte område, som vi skal holde os fra […] for så opdrages ungdommen til lutter reformatorer. Det står atter i skærende og selvmodsigende kontrast til, at de selvvirksomt skal indlemmes i det bestående og ikke i stedet for dette griber ind i det bestående på farlig vis. • fortsættes…

22. Det gælder derfor om at forene begge dele med hinanden; alene på denne måde kan vi finde den rigtige løsning. At opretholde og at forbedre synes at være modstridende bevægelser; men dette er kun tilfældet når man bliver stående ved de døde bogstaver. Men idet vi ser på selve livet og denne anskuelses udvikling, så ser vi, at begge bevægelser altid består samtidig […] Således opstiller vi altså følgende formel: opdragelsen bør være indrettet således, at begge stemmer sammen (harmonerer) mest mulig: at ungdommen bliver dygtig til at træde ind i det, som de forefinder, men også bliver dygtige til kraftfuldt at træde ind i de forbedringsmuligheder, som opstår. Jo mere fuldkommen begge bevægelser sker, des mere forsvinder modsætningen.” (Friedrich Schleiermacher …).

24. “Udentvivl er detmegetvigtigtat vide: hvordanforholderbeggeformerforpædagogiskvirksomhed, den understøttendeog den modvirkende, sigtil den dobbelteopgave: opdragelsens universelle og individuelle sigte? • […] Anlæggenetilenhverssærprægede form forværen har sletikkebehovforatblivemodvirket, de forlangerblotatbliveunderstøttet; Modvirkendemåopdragelsenkunværemoddet, somhæmmerudviklingenafdetsærprægede. • Imodsætningtildettefinderdobbelthedensted i opdragelsensandetområde, nemligmennesketsuddannelsetil de storelivsfællesskaberog her skerisærdetmodvirkende.” (Friedrich Schleiermacher …).

26. “Ogsåmoralen er underlagt forandringen; detsomfratidligeretider er indeholdt i den ogsomnetop har overlevetsigselv, fordiintetindre er passende, skalikkebestå, ogmindstaf alt skalungdommenopdragesefterdet. Hvisdetalligevel skulle haveindflydelsepåungdommenmed den kraft, somkanligge i moralen, såskalopdragelsenværemodvirkende; derforudebliverkonfliktenikke. Ungdommenskaldannestillivet, menikketildetsufuldkommenheder.” (Friedrich Schleiermacher …).