1 / 18

Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer

Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer. NoFa 2, 13-15. maj 2009 Frede V. Nielsen DPU, Aarhus Universitet Email: fvn@dpu.dk. Historisk: Før og efter 2000. Før 2000:

aolani
Télécharger la présentation

Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Fagdidaktik i Danmark: Udvikling og tendenser, potentiale og problemer NoFa 2, 13-15. maj 2009 Frede V. Nielsen DPU, Aarhus Universitet Email: fvn@dpu.dk

  2. Historisk: Før og efter 2000 Før 2000: • Fagdidaktik i forskning og uddannelse stort set koncentreret på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) og lærerseminarierne. • Anvendelsesorienteret mod folkeskolen og læreruddannelse. ”Seminariefaglighed” = didaktisk orienteret faglighed. • Fagdidaktik organiseret i overensstemmelse med skolens fagkreds. • 1960-2000: Udvikling fra almendidaktik til (også) fagdidaktik, og fra addition (fag + didaktik) til højere grad af integration (fagdidaktik). Men … • Teoretisk basis i kontinental didaktiktradition.

  3. Historisk: Før og efter 2000 Efter 2000: • Alle universiteter med en alsidig fagprofil har etableret fagdidaktisk forskning og uddannelse, men forskelligt. • Lærerseminarierne nu del af professionshøjskoler. ”University College”. • Lærerseminariernes monopol på (folkeskole)læreruddannelse under nedbrydning. • Opdeling i en fagligt orienteret og en pædagogisk orienteret institutionskultur under opblødning (?). • Fagdidaktikkens omfang øget. Måske også dens forskellighed. • Øget indflydelse fra anglo-amerikansk curriculumtradition.

  4. Hovedtendenser i institutionslandskabet • Universiteter: Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU), herunder DPU, Københavns Universitet (KU), Roskilde Universitet (RUC), Aalborg Universitet (AAU). • Professionshøjskoler, UC, med læreruddannelse. • Nationale videncentre.

  5. Fagdidaktik: SDU • Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR). • Historisk rod i DIG: Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. • Forskningsprogrammet ”Fag og Didaktik”. • Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik. • Center for Universitetspædagogik. • Orienteret mod gymnasiet og gymnasiets fagprofil. • Masteruddannelse i gymnasiepædagogik. • Hovedinstitution for gymnasiepædagogikum.

  6. Fagdidaktik: AU (Pædagogisk hovedområde: DPU) • DPU pædagogisk fakultet på AU. • Historisk rod i DLH (Danmarks Lærerhøjskole). • Institut for Didaktik. • Forskningsenheder i specifikke fags didaktik. • Forskningsprogram i fagdidaktik under etablering. • Orienteret mod folkeskolen, men ikke udelukkende. • Kandidatuddannelse (hovedfag, D-niveau) i didaktik med særligt henblik på dansk, matematik, musikpædagogik, materiel kultur. Evt. flere forgreninger i fremtiden. • Forskerskole i uddannelsesforskning.

  7. Fagdidaktik: AU (faglige hovedområder) • Naturfag: Center for Naturfagenes Didaktik (Steno Instituttet). Det fagdidaktisk mest udfoldede af centrene. • Humaniora og teologi: Center for Undervisningsudvikling • Samfundsfag: Center for Læring og Uddannelse. • Handelshøjskolen: Læringsstilenheden. • Virksomheden som en hovedtendens rettet mod universitetets egen uddannelse og undervisning (universitetspædagogik) og til dels gymnasiet. • Uddannelse: Kursusvirksomhed. • Hovedtendens: Fagligt orienteret institutionskultur.

  8. Fagdidaktik: KU • Institut for Naturfagenes Didaktik (siden 2007). Ret omfattende virksomhed. Fagligt orienteret mod matematik og naturfag. Institutionelt rettet mod universitetsuddannelse og gymnasieundervisning, til dels også læreruddannelse og fagområdets didaktik generelt. • Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Også fagdidaktisk orienteret virksomhed, herunder rettet mod gymnasiet. • FUKU. Forskerskole i uddannelsesforskning (siden 2007). • Forum for Fagdidaktik og Universitetspædagogik (siden 2007) på initiativ af KU’s Uddannelsesstrategiske Råd.

  9. Fagdidaktik: RUC • Institut for Matematik og Fysik samt deres funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelse. • Orienteret mod videregående uddannelse og gymnasiet, men også generel fagdidaktik. • RUC som generelt optaget af uddannelsesspørgsmål relateret til faglige opdelinger og fagligt samvirke. • Forskerskole. • Uddannelse: Basisuddannelse og overbygnings-/kandidatuddannelse med fagdidaktiske islæt.

  10. Fagdidaktik: AAU • Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi. Tværgående i forhold til de faglige hovedområder humaniora, teknik- og naturfag, samfundsfag. • Center for Uddannelsesforskning. • Ex med specifik fagdidaktisk orientering: Forskergruppen i matematik- og naturvidenskabslæring (8 ansatte incl. ph.d. studerende).

  11. Fagdidaktik: Professionshøjskoler/UC • Endnu ikke regulære forskningsinstitutioner, men udvikling i den retning (jf. de norske højskoler). • Fagdidaktik: Vægt på udviklingsvirksomhed i relation til læreruddannelse og folkeskolen. • Uddannelse: læreruddannelse som den mest fagdidaktisk orienterede. • Fagdidaktik som omdrejningspunkt i læreruddannelsens liniefag. • Satsningsområder til dels placeret i videncentre med samarbejde med universiteter.

  12. Videncentre • Nationalt Videncenter for Læsning. • Nationalt Videncenter for Læremidler. • Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik. • Nationalt Videncenter for Anvendt Naturfagsdidaktik. • Samarbejde mellem flere professionshøjskoler og med universiteter.

  13. Overordnede tendenser i institutionslandskabet • Broget billede. Stor diversitet. • Stærk vækst efter 2000. Noget også lukket ned. • Fagligt orienteret fagdidaktik på faglige institutioner. Toneangivende fag: Naturfag og matematik. Orientering mod videregående uddannelse og delvis gymnasiet. • Pædagogisk orienteret (fag)didaktik på pædagogiske institutioner. Toneangivende fag: Bredt rettet mod folkeskole og/eller gymnasium. • Etablering af egentlige forskningsprogrammer i fagdidaktik. • Etablering af udviklingsorienterede videncentre.

  14. Det fagdidaktiske landskab i faglig-pædagogisk perspektiv Spændingsfelter • mellem fag og pædagogik (addition vs. integration), • mellem teori og praksis, • mellem forskning og anvendelse, • mellem fagdidaktik forstået som et fags formidlingsdimension (metodeorienteret) og fagdidaktik forstået som basalt kundskabsområde ligeberettiget med fagvidenskaben og med fagdidaktisk grundforskning, • mellem specifikke fags didaktik og muligheden af en almen/generel fagdidaktik.

  15. (Fag)didaktik som ”kundskabsområde” / disciplin? • ”Didaktik ist nicht gleich Didaktik!” (Wilh. H. Peterssen i Lehrbuch Allgemeine Didaktik). • Fagdidaktik er ikke bare fagdidaktik.

  16. Fagdidaktik i et dobbelt spændingsfelt Praksis Fag Pædagogik Teori

  17. Fagdidaktik som relationsfelt mellem fag og pædagogikNB: Fagsyn 1, 2 og 3 griber ind i hinanden, dvs. de er interrelaterede, især [(1 <-> 2) < - > 3] NATURA: den ”virkelighed” som kunsten evt. udtrykker/afspejler (vores ydre og indre virkelighed) Relationen implicerer FAGSYN (1): Kunstsyn, kunstfilosofi, æstetik. Musiksyn ARS: (Fænomen, aktivitet): den kunst-virkelighed som erkendelse og dannelse rettes mod. NB: Kunsten selv om ”natur”, ”virkelighed” = genstand, fænomen Relationen implicerer FAGSYN (2): Videnskabssyn, kunstvidenskab. SCIENTIA: det fagunivers som retter sig mod denne virkelighed og konstituerer disciplineret forståelse heraf. Relationen implicerer FAGSYN (3): Didaktikopfattelse, pædagogik DIDACTICA: den didaktik som baserer sig på dette fagunivers

  18. Faglige væsentlighedskriterier: Kriterier for bestemmelse af et fags kernefaglighed ud fra forskellige institutionelle perspektiver BASISFAGLIG VÆSENTLIGHED - videnskabsfag • kunstfag • håndværksfag UDDANNELSESFAGLIG VÆSENTLIGHED - Læreruddannelse - på lærerseminarium - på universitet - på faglig højskole (fx musikkonservatorium) • Faglig uddannelse (fx musikeruddannelse) - Anden faglig uddannelse (fx musikforsker, musikbibliotekar) (ALMENT) UNDERVISNINGSFAGLIG VÆSENTLIGHED - Skolefaget - i folkeskole, grundskole - i gymnasium, videregående skole - Fritidsundervisningsfaget • - i musikskole, i idrætsforening • - på MGK (konservatorieforberedende kursus), i talentskole LÆRERPROFESSIONEN, ”LÆRERFAGLIG” VÆSENTLIGHED • i folkeskolen, grundskolen • (i gymnasiet) • (i musikskolen)

More Related