Download
1 / 48
E N D
Program 12.00-12.15 Velkomst og intro til Mobication12.15-12.30 Hvad er en erhvervsuddannelse på EUC Lillebælt, ved Inger Dahl Nissen12.30- 12.45 Hvad er en erhvervsuddannelse på HG ,ved Jesper Navne12.45-13.00 Hvad er en Social og Sundhedsuddannelsen, ved Søren Skovsen Sørensen13.00-13.15 De nye rammer hvori de innovative mobile læringsforløb udvikles, ved projektleder Marianne Kent Christensen 13.15- 13.45 Inspiration til udvikling af UEA- forløb og kodeks for virksomhedsbesøg, ved projektleder Marianne Kent Christensen 13.45- 13.55 Eksempel på UEA- undervisning, ved Jytte Skovgaard 13.55- 14.10 Eksempel på forberedelse til virksomhedsbesøg, ved Frida Ejlersen14.10- 14.25 Et af de mange spændende Mobicationforløb, ved Christina Rafn14.25-14.40 Pause14.40- 15.20 De unge og erhvervsskolen ved Magnus Balslev Jensen, DEA15.20- 16.00 Skolerne og erhvervsskolerne mødes i deres temagrupper 16.00- 16.15 Opsamling på kursusdagen
Mobicationfra grundskole til erhvervslivet Historik Samarbejdspartnere Målgruppen
Mobicationfra grundskole til erhvervslivet Projektets rammer Projektperioden er 1.1.2012 til 1.5.2014. Projektet støttes med 3,1 mio. kr. af Region Syddanmark og implementeres i Fredericia, Middelfart og Haderslev Kommuner Projektet skal udvikle metoder, materialer, redskaber og samarbejdskoncepter, som bygger bro mellem undervisningen i grundskolen og undervisningen på erhvervsuddannelserne samt matche de krav og udfordringer som de unge møder i erhvervslivet Iværksætte samarbejde mellem grundskoler, erhvervsskoler og det lokale erhvervsliv ,så de unge ” lærer til fremtiden” og gøres valg- samt uddannelsesparate Synliggøre erhvervsuddannelsesmulighederne for unge i Fredericia og Middelfartområdet Synliggøre hvad fagene dansk, engelsk, matematik, samfundsfag med mere kan bruges til Igangsætte permanente mobile læringsforløb for unge i grundskole
Mobications succeskriterier påindividniveau Mindst 80% af de eleverne synes, at de lærer mere end de plejer Øge elevens motivation for læring og uddannelse Læringsforløbene er lærerige for både fagligt stærke og fagligt svage unge Eleven får indblik i det lokale arbejdsliv uddannelses- og jobmuligheder Der udvikles konkrete tiltag i et samarbejde mellem en elev, skolen, forældrene, mentor og erhvervsliv fx gennem erhvervspraktik og virksomhedsbesøg
Mobicationfra grundskole til erhvervslivet Styregrupper Verificere temaugerne i materialeportalen RUR og Pressemeddelelser
I projektperioden skal der i et samarbejde udvikles : • Konkrete UEA-forløb • Undervisning/besøg i lokale virksomheder • Tværfaglige forløb for grundskolens 7.-9.klasse i fagene dansk, samfundsfag, engelsk og matematik på EUD • Efteruddannelsesforløb, kurser, jobswop • Jo
www.eud-info.dk Mindst 80% af de eleverne synes, at de lærer mere end de plejer Øge elevens motivation for læring og uddannelse Læringsforløbene er lærerige for både fagligt stærke og fagligt svage unge Eleven får indblik i det lokale arbejdsliv uddannelses- og jobmuligheder
EUC Lillebælt : Hvad er en erhvervsuddannelse ved Inger Dahl NissenIBC Fredericia : Hvad er en erhvervsuddannelse på HG ved Jesper NavneSocial og Sundhedsskolen Fyn ; Hvad er er Social og Sundhedsuddannelse ved Søren Skovsen Sørensen
Projektets milepæle Skema side 8 i mappen
Udvikling af undervisningsforløb via ”materialeplatformen”Bilag 1: Indeholder en beskrivelse af udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb på erhvervsskolenBilag 2: Indeholde en beskrivelse af udvikling, gennemførelse og evaluering af konkrete UEA-forløb i folkeskolen Bilag 3:Indeholder en beskrivelse af udvikling af konkrete undervisningsforløb i virksomheder Marianne Kent Christensen
Bilag 1 og 2: De fagdidaktiske og pædagogiske overvejelser i undervisningsforløbene Det der tilstræbes at opnå i undervisningsforløbet, især med fokus på praksisnærhed og anvendelsesorientering Vi ønskede at styrke elevernes kompetencer indenfor: Idegenerering og produktudvikling Salg og markedsføring Handelsregning, procentregning og kalkulation Fremmedsprog gennem kort personlig præsentation på engelsk. Personlige kompetencer gennem gruppearbejder og fremlæggelser, både individuelt og gruppevis Anvendelse af kreative materialer ” lykkeposen ”. Anvendelse af IT værktøjer, Office - pakken og Internet. Marianne Kent Christensen
Bilag 1, 2 og 3: Rammer for undervisningsforløbet Der skal herunder være en kort beskrivelse af følgende elementer: Klassetrin/aldersgruppe/antal elever Tidsforbrug både mht. forberedelse og udførelse. Fordeling af lektioner - i undervisningslokalet? - i værkstedet ?– Hvor undervisningen foregår? Fordeling af undervisningstid mellem eksempelvis grundskole, erhvervsskole, virksomhed, elever fra erhvervsskolen eller eventuelle gæstelærere Elevernes forudsætning, hvilke ting/emner eleverne skal forberedes på inden undervisningsforløbet opstartes på erhvervsskolen (eventuelt via UEA-undervisningsforløb) Hvem der underviser i hvad Marianne Kent Christensen
Rammer for undervisningsforløbet • Projektet er tilrettelagt 8. årgang • I første udgave til 18 elever • Vi har brugt ca. 14 timer (dansk og IT/Innovationstimer) til forberedelsen, hvor eleverne via teori og praksis har fået kendskab til dokumentargenren. I samme tidsrum har de i grupper lavet deres egen dokumentarfilm, da denne del ikke skal være nyt for dem, når de står i virksomheden. • Vi bruger halvanden dag i erhvervsskolens værksted. ca. 9 timer. . Erhvervsskolens lærer forestår undervisningen i disse timer, med hjælp fra folkeskolens lærere (2 stk.). • 4 -5 timer i de to virksomheder, til interview, rundvisning og info om virksomheden • Ca. 9-10 timer på skolen til tysksproget manual til gennemgangsmåler, redigering af dokumentarfilm og forberedelse af fremlæggelse. Denne undervisning/vejledning foreståes af folkeskolens lærere (2 stk. + 1 tysklærer) • 2 timer til fremlæggelse i erhvervsskolens auditorium. • Vi har ca. 10 timer på skolen ugen før. Disse timer bruges til introduktion, arbejde med spørgsmål til interview, finde musik til film og lign. • Det er en forudsætning, at eleverne har kendskab til dokumentargenren, at stille kvalificerede spørgsmål, at filme, videoredigering, brugen af lovlig musik (Creative Commons), ligninger, elektricitet/svagstrøm, tysksproget.
Tema og de faglige udgangspunkter Skal indeholde en beskrivelse af fag og fagmål. Hvilke folkeskolefag indgår og hvad er målet med undervisningen. Fag: Innovation, herunder Idegenerering m.m. Salg og Service, herunder målgrupper og produktanalyse Erhvervsøkonomi, herunder kalkulation og procentregning Engelsk, kort mundtlig præsentation IT, brug af PowerPoint, Excel, Word og Internet Fagmål: arbejde med innovation og personlig og faglig udvikling (livslang læring) i faglige og organisatoriske omstillingsprocesser samarbejde med andre og bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces, medvirke ved planlægning af salgs- og mar-kedsføringsaktiviteter, herunder målgrupper forholde sig til forretningsforståelse ved at medvirke i løsning af konkrete opgaver, tilpasse kommunikation sprogligt, kulturelt og teknologisk I præsentationsøjemed, anvende teknologiske værktøjer rationelt og hensigtsmæssigt ved opgaveløsning, udføre konkrete beregninger med og uden anvendelse af hjælpemidler på baggrund af talforståelse. Marianne Kent Christensen
Bilag 1, 2 og 3: Undervisningsmateriale- Alt undervisningsmateriale ift. undervisningsforløbene vedlægges. Eleverne blev udstyret med en ” lykkepose ” med piberensere, sugerør m.m. Se lykkeposens indhold og ” priser ” på vedlagte prisliste. Folkeskolen havde ca. brugt 400 kr. på materialeindkøb. Ud fra lykkeposen skulle eleverne lave og præsentere et produkt for de andre elever. Der var ret frie rammer til at vælge produkt, men de skulle kunne finde målgruppe, beregne købs- og salgspris, præsentere produktet og argumentere for hvorfor vi andre skulle købe det. Desuden skolens PowerPoints og materialekasser til at klippe og klistre. En kort beskrivelse af den praktiske udførelse En materialeliste-undervisningsmateriale Eventuelle eksempler på ”forsøgsvejledning ”/elevark Brugen af IT i forløbene Marianne Kent Christensen
Bilag 1, 2 og 3:Evaluering af forløbene Er fagmålene opnået? Opnåede I de tiltænkte pædagogiske og didaktiske mål både i forhold til eleverne og i forhold til erhvervsuddannelsernes/ folkeskolens mål? Undervisningsmaterialet, hvilken effekt har det på læringen? Styrken i undervisningsforløbene og hvorfor der netop samarbejdes omkring de valgte fagmål i erhvervsuddannelsens regi Var forløbet på erhvervsskolen planlagt hensigtsmæssigt og kan man gøre noget anderledes i næste undervisningsforløb? Hvilke eftervirkninger og konsekvenser har I set blandt elever ved at arbejde med forlagt undervisningsforløb? Marianne Kent Christensen
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) UEA er et timeløst obligatorisk fag i folkeskolen på linje med færdsels- og seksualundervisning. Det er klasselæreren, som er ansvarlig for at indarbejde UEA i klassens årsplan fra 1. klasse til 9. klasse. Marianne Kent Christensen
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) Formålet er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmulighederne og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. UEA kan inddrage det omgivende samfund, således eleven får kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Marianne Kent Christensen
I UEA-undervisningen kan man arbejde med: Selvindsigt og forståelse for egen adfærd Udfordringerne i egen valgkompetence og konsekvensvurdering af eget valg Forståelse for sammenhæng mellem uddannelse og erhverv Realistisk forestillinger om uddannelse og job Marianne Kent Christensen
Inspiration til UEA - forløb www.danskbyggeri.dk/undervisningsmateriale Marianne Kent Christensen
Virksomhedsbesøg ”Overordnet skal vi ”opdrage” eleverne til maxisamfundet. Derfor er det vigtigt at give eleverne en bevidsthed om deres rolle i fællesskabet især i forbindelse med virksomhedsbesøg. Som elev gør man ikke bare, hvad man har lyst til. Man er forpligtet over for sig selv og over for fællesskabet i klassen.” Citat fra ”Fordi du skal” Lise Egholm
Karriere A/S – Vi skal på virksomhedsbesøg” ”For at undgå, at besøget på virksomheden bliver uvedkommende og hurtigt glemt, er det vigtigt, at eleverne kommer i dybden med den virksomhed, de skal besøge.” ” Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige, kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed • kende til det globale arbejdsmarked • anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø” Marianne Kent Christensen
Virksomhedsbesøget skal ses som en undervisningssituation. Derfor bør lærerne være aktivt spørgende eksempelvis i for hold til ukendte fagsprog ,ord, eller arbejdsgange der er uforståelige for en del af eleverne.
I min optik er det udviklende og lærerige i virksomhedsbesøgende for elever og lærere følgende: Viden om lokale virksomheder Viden om arbejdsidentitet og arbejdskultur Job og uddannelsesmuligheder De ansattes uddannelsesrejse- mange har mere end en uddannelse De ansattes eget syn på deres lyst til at gå i folkeskolen og kontra nu Viden om fagtermer i virksomheden - hvad fag og fagmål kan bruges fra skolen Viden om hvilke personlige og sociale kompetencer virksomheden ser på før de ansætter en ny medarbejder Sygdom og fravær Kendskab og viden om andre menneskers liv samt arbejdsliv En mere eksistentialistisk tilgang til arbejdslivet – og hermed virksomhedsbesøg Marianne Kent Christensen
”Alle børn er fantastiske, hvis vi tør se dem, stille krav til dem og klart melde ud, hvad vi forventer af dem - og hvad de kan forvente af os” ”Gå ind og vær tydelige og klar og signaler at du er en myndighedsperson- det er mig der har stafetten det gælder på virksomhed, i klassen….” citat fra ”Fordi du skal ”af Lise Egholm
Indskærp over for eleverne • at klassen er blevet inviteret, og at man er gæst hos virksomheden • at man selvfølgelig hører efter, hvad virksomhedens medarbejdere fortæller • at man ikke piller ved noget, man ikke har fået lov til • at man slutter op om den person, der viser rundt
Virksomhedsbesøg -vi er gæster i virksomheden ”Mig selv i et lærende fællesskab - forstå og beherske sprogets samspil og andre udtryksmidler herunder kropssprog” Film om dette: søg på youtube.com- kropssprog http://www.youtube.com/watch?v=VOVMr8 http://www.youtube.com/watch?v=x6Aiep1XbvA Girafsprog- Emma Gad Hvordan præsentere man sig: www.danskfaget.dk. www.youfurture.DK
Elevernes forberedelse før virksomhedsbesøget Eleverne lære mest ved at finde oplysningerne selv. Forberedelsen før virksomhedsbesøget er vigtigt. Stil derfor opgaver Hvad er en virksomhed? Hvad er en fagforening? Hvad laver virksomheden? Hvem er ansat i virksomheden Hvad er der specielt ved virksomheden? Hvad er et virksomhedsbesøg ? Hvilke 5 spørgsmål ønsker du selv at stille til virksomheden? Strukturere spørgsmålene og udarbejd en spørge guid således alle er aktive i forbindelse med virksomhedsbesøget.
For en travl virksomhed er det en stor ting at bruge tid og ressourcer på at tage imod en klasse. Derfor er det vigtigt, at virksomheden føler, at besøget bliver taget seriøst, og at eleverne får noget ud af det. Virksomheden skulle meget gerne have mod på at tage imod andre klasser senere hen.
Virksomhedsbesøget skal ses som en undervisningssituation. Efterbehandling af virksomhedsbesøget En opgave der løses i virksomheden Virksomheden stiller en opgave omkring et problem/ en udfordring der er relevant for virksomheden ( Bakkeskolen) Virksomhedens ansatte interviewes omkring deres jobprofil/ uddannelsesrejse(Erritsø) Fremlæggelse af virksomhedsbesøgene og Mobicationugen (Skjoldborgvejens skole) Brev til virksomheden (Vestre skole)
U Projektkalender Uddannelsesforløbene planlægges i store træk via milepælsplanen Der aftales mødedatoer for temagruppen og jobswop og disse sendes / afleveres til projektlederen Der aftales møde med projektlederen omkring virksomhedsaftaler og deltagelse i temagrupperne Efterfølgende evaluering og stafetten gives videre til anden skole/klasse UC syd evaluerer Opstart af nye undervisningsforløb i efteråret 2013 Marianne Kent Christensen
Dialog om opstart af godt samarbejde i Temagruppen Kort præsentation Fortæl på skift hvorledes et godt samarbejde ser ud for dig Bliv enig om hvordan I i gruppen ønsker et godt samarbejde ift. Mobication Lav aftaler om 1 møde og udfyld milepælsplanen nu eller på 1. møde Marianne Kent Christensen
1. Mødedato afleveres til projektleder i dag Timesedler afleveres i dag Marianne Kent Christensen
