Program for jobsøgningsforløb

1. Stillingsmarkedet Vejen til jobbet Kompetenceprofil – faglige og personlige kompetencer Succeshistorier Jobmål Netværk Ansøgninger – svar på annonce, uopfordret ansøgning CV Samtalen – telefonsamtalen, jobsamtalen Strategi Program for jobsøgningsforløb

2. Det er godt at være bevidst om alle muligheder. Jo større del af stillingsmarkedet, du bearbejder, jo større er sandsynligheden for, at jobsøgningen lykkes Vejen til jobbet

3. Stillingsmarkedet

4. Det er en god idé at henvende sig til både det synlige og det usynlige stillingsmarked samtidigt Stillingsmarkedet

5. • Stillingsmarkedet består af det synlige og det usynlige stillingsmarked • Det synlige stillingsmarked består af stillinger f.eks. på internettet eller i aviser • Det usynlige stillingsmarked består af stillinger hos f.eks. headhuntere • Det kræver forberedelse, struktur og målrettet indsats at søge job på det usynlige stillingsmarked • Der er større chance for at få job på det usynlige marked • Sandsynligheden for at komme i betragtning til et job stiger, hvis du er aktiv på både det synlige og det usynlige stillingsmarked Værd at huske

6. De fleste af os er ret gode til at huske, hvilke virk-somheder vi har været ansat i, og hvilke job vi har bestridt i tidens løb, men det er straks vanske-ligere, når vi skal beskrive vores kompetencer – altså hvad vi egentlig kan. Faglige kompetencer www.as3employment.dk www.as3employment.no www.as3employment.se www.as3employment.fi

7. En kompetenceprofil består af fem overskrifter Resumé Faglige kompetencer Personlige kompetencer Fakta om tid og sted Fritid Kompetenceprofil www.as3employment.dk www.as3employment.no www.as3employment.se www.as3employment.fi

8. Kompetencer kan være personlige eller faglige – begge er vigtige i jobsammenhæng Jo mere bevidst du er om dine kompetencer, jo flere muligheder har du Udarbejdelse af en kompetenceprofil gør dig bevidst om, hvilke – og ofte også hvor overraskende mange – opgaver, du kan løse Kompetenceprofilen må ikke forveksles med et CV Overblik

9. Dine faglige kompetencer er sammen med dine personlige kompetencer afgørende for, hvilke stillinger du kan bestride, og måden du vil udføre jobbet på. Din profil

10. De faglige kompetencer beskriver, hvilke arbejdsopgaver du kan bestride Faglige kompetencer

11. Start med din seneste beskæftigelse eller din seneste uddannelse og notér alle arbejdsopgaver og ansvarsområder. Det kan være en hjælp at tænke en typisk arbejdsdag igennem. Hvordan skred dagen frem? Hvem talte jeg med i løbet af dagen? Hvem ringede jeg til? Hvem ringede til mig? Hvad var det sidste, jeg gjorde, inden jeg gik hjem? Var der nogle faste daglige, ugentlige, månedlige, kvartalsmæssige, halvårlige eller årlige opgaver? Det er afgørende, at du tager alt med. Intet er for småt, og intet er for gammelt. Jo mere detaljeret, jo bedre. Udarbejd din totalliste

12. Totallisten er meget udførlig – men sædvanligvis ikke særlig overskuelig Det bidrager f.eks. ikke til overskueligheden, at samme arbejdsopgave går igen i forskellige sammenhænge For at få et ordentligt overblik over, hvad du kan, skal du derfor nu sortere i din totalliste Definér dine faglige kompetencer

13. Ved at identificere og beskrive dine faglige kompetencer bliver du bedre i stand til at markedsføre dig selv Arbejdet med totallisten og dine faglige kompetencer giver dig mulighed for at se din faglige profil på en ny måde Arbejdet med at beskrive dine faglige kompetencer kan give dig lyst til at prøve nye opgaver Værd at huske

14. Dine personlige kompetencer beskriver den person, du er i arbejdssammenhæng Dine personlige kompetencer

15. Tag udgangspunkt i din totalliste og tænk over hvilke personlige kompetencer, der var nødvendige, og hvilke du brugte for at løse den pågældende opgave. Overvej i den forbindelse følgende spørgsmål: Hvad ved min måde at samarbejde på gjorde, at opgaven blev løst tilfredsstillende? Hvad var det, der gjorde, at jeg befandt mig godt med opgaven? Hvad krævede opgaven af mig ud over mine faglige kompetencer? Hvad er det ved min personlighed, der gør, at jeg er god til den type opgaver? Knyt personlige kompetencer til dine opgaver

16. Nu har du en række ord, som beskriver dine personlige kompetencer i forskellige sammenhænge Se godt på ordene. Nogle af dem går sandsynligvis igen på listen. Kan du genkende dem som kompetencer, du kan trække på, når du løser opgaver? Sortér og præcisér dine personlige kompetencer

17. Ved at identificere og beskrive personlige kompetencer, som er knyttet til arbejdsopgaver, bliver du bedre i stand til at markedsføre dig selv Arbejdet med totallisten og dine personlige kompetencer giver dig mulighed for at se din personlige profil på en ny måde Arbejdet med at beskrive dine personlige kompetencer kan give dig lyst til at prøve nye opgaver Værd at huske

18. Det er afgørende for en arbejdsgiver, at de medarbejdere, der ansættes, kan tage ansvar og skabe resultater. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om dine succeshistorier og kan fortælle om dem, når du skal præsentere dig selv i jobsammenhæng. Succeshistorier

19. Du kan bruge succeshistorierne til at styrke din troværdighed i præsentationen Præsentation

20. Succeshistorier

21. Trin 1: Situation og vilkår Beskriv kort en situation – en udfordring, et problem eller en opgave – hvor du ved, at din indsats gjorde en forskel eller skabte et resultat Hvilke vilkår var gældende i situationen? Trin 2: Indsats Hvad gjorde du ved det – og hvordan gjorde du? Hvad var din rolle? Trin 3: Kompetencer Hvilke personlige og faglige kompetencer brugte du i situationen? Trin 4: Resultat Hvilke resultater gav din indsats? Hvad lærte du? Når du har gennemarbejdet alle fire trin, har du udførligt beskrevet en succeshistorie. Udarbejd dine succeshistorier

22. Succeshistorierne gør os bevidste om, hvilke arbejdsbetingelser, vi skal søge i fremtiden Det giver personlighed og troværdighed at kunne give eksempler på, hvordan man har brugt sine faglige og personlige kompetencer Det styrker selvtilliden at kunne redegøre for sine resultater Præsenter de succeshistorier, hvor du har brugt kompetencer eller arbejdet under vilkår, der er relevante for det job, du søger nu Værd at huske

23. Tilværelsen bestemmes langt hen ad vejen af tilfældigheder, men mange forhold kan vi kontrollere gennem de beslutninger, vi træffer, og de mål, vi sætter os. Sådan forholder det sig også med jobsøgning. Tilfældigheder og beslutninger

24. Du skal ikke blindt forfølge ét mål, men følge det, indtil et nyt og bedre mål giver mere mening Mål

25. Der er flere gode grunde til at beskrive jobmål: Det giver dig mulighed for at påvirke dit arbejdsliv i den retning, der passer til dig Du bevarer initiativ og kontrol Uden mål bliver det tit tilfældigheder, der sætter dagsordenen, og det opleves måske som om, andre sætter mål for dig Du får et solidt grundlag for at kunne vælge til og fra, fordi du kender dine alternativer Du får et bedre grundlag for at kunne skrive en ansøgning Du vil fremstå mere målrettet, f.eks. i en jobsamtale Hvis du søger job i den ”usynlige” del af stillingsmarkedet, er det af særlig betydning, at du kan opstille jobmål. Her skal du kunne afgrænse og være konkret om, hvad du kan tilbyde virksomheden Jobmål

26. Ønskejob – job, som lige er dig, som passer lige til dine kompetencer, dine udviklingsbehov, og som du virkelig brænder for at få Andre-gode-job – job, som du også vil være tilfreds med, og som måske er vejen til ønskejobbet Hellere-end-job – job, som først og fremmest er kendetegnet ved, at de for dig er bedre, end at du er uden arbejde Tre typer jobmål

27. Hvilke opgaver har du været mest glad for at udføre i dine tidligere job? Har du en gammel drøm eller en interesse, som kunne blive dit job i fremtiden? Kig på mange forskellige stillingsannoncer. Se bort fra stillings-betegnelsen og fokuser på opgaverne. Hvilke opgaver, synes du, lyder spændende? Overvej i hvilke virksomheder og brancher disse job findes Er der nogen i din omgangskreds, der arbejder inden for det område, du gerne vil ind på? Eller kender de mon nogen, der arbejder med dit eventuelle ønskejob? De kan sikkert hjælpe dig med information Du kan også hente inspiration ved at søge på internettet. Måske kan du også få adgang til forskellige virksomhedsdatabaser og hente inspiration derfra Overvej følgende spørgsmål

28. Jobmål

29. Udarbejd nu en stillingsannonce for hvert af dine ønskejob. Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 1. Jobbet Ansvarsområder – hvilke arbejdsopgaver ser du dig selv som ansvarlig for? Faglige kompetencer – hvilke faglige kompetencer er der krav om i denne type job? Personlige kompetencer – hvilke personlige kompe-tencer er der krav om i denne type job? Stillingsannonce for dit ønskejob – 1

30. Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 2. Målgruppen Virksomhedens størrelse – hvor mange medar-bejdere eller hvor stor omsætning har den virksomhedstype, du foretrækker at arbejde i? Branche – hvilke brancher er der tale om? Beliggenhed – hvor lang afstand kan du acceptere mellem dit hjem og jobbet? Eventuelt navne på konkrete virksomheder, hvor du ønsker at arbejde Stillingsannonce for dit ønskejob – 2

31. Hver annonce skal omfatte beskrivelser af: 3. Andre relevante forhold Arbejdstid – hvor mange timer og i hvilket tidsrum foretrækker du at arbejde? Startdato – hvornår kan du starte? Lønkrav – hvad er din evt. forventning til løn-niveau? Stillingsannonce for dit ønskejob – 3

32. I kategorien Andre-gode-job findes (som regel) de fleste jobmål Andre-gode-job er job, du trives med og har kompetencer til at udføre. Et job du med glæde kan stå op til om morgenen Andre-gode-job ligner måske dine ønskejob på en række punkter, men du er gået på kompromis med nogle af dine ønsker Udarbejd stillingsannonce på Andre-gode-job Andre-gode-job

33. Hellere-end-job er job, du føler dig kvalificeret til at udføre uden videre, og som du vurderer, at du hurtigt kan finde beskæftigelse indenfor. Udarbejd stillingsannonce på Hellere-end-job. Inden du går i gang med at beskrive dine Hellere-end-job, kan det være en god idé at overveje, om der er job, du ikke ønsker at påtage dig. Det kan f.eks. være, du ikke kan be-stride jobbet af fysiske årsager. Så kan du sortere de job fra med det samme. Hellere-end-job

34. Jo mere afklaret, du er om dine jobmål, jo bedre mulighed har du for at bevare initiativ og kontrol og for at træffe holdbare beslutninger Med præcise jobmål kan du i højere grad påvirke dit arbejdsliv i den retning, du ønsker Gør dig klart på hvilke områder, du vil gå på kompromis med dine jobønsker Præcise jobmål er altafgørende, hvis du er jobsøgende på det ”usynlige” stillingsmarked, hvor du tager initiativet Det giver en stor personlig tilfredsstillelse, når det er lykkes at nå et mål, man selv har sat Værd at huske

35. Dit netværk er nyttigt, når du har brug for at få information, inspiration, råd og hjælp Dit netværk kan hjælpe dig med at blive klogere på ting i dit jobliv, du er usikker på Netværk

36. Når du netværker, søger du ikke job – du søger information Informationssøgning i netværket

37. Du kan bruge dit netværk (og dit netværks netværk) til at: indhente information om forskellige brancher og virksomheder indhente information om hvilke krav, der stilles i et givet job få feedback og vurdering af dine kompetencer i forhold til et givet job sprede information og sørge for, at andre kender dig og din jobsituation give dig adgang til et større netværk komme i betragtning til ledige job på en indirekte måde Når du netværker, vil du sjældent opleve at blive afvist. Det er derfor en god måde at få positiv feedback på. Dit netværk

38. Vi har delt arbejdet med netværk op i fire områder Tegn dit netværk – hvordan ser det ud, og hvor stort er det egentlig? Netværksidéen – hvad er du uafklaret på? Relevante kontakter – hvem kan hjælpe dig? Netværksmødet Netværkets fire områder

39. Netværk

40. Dit netværk kan for eksempel bestå af: venner og vennernes familie familie kolleger Kunder og leverandører tidligere chefer og kolleger mennesker, du kender gennem fritidsinteresser naboer og deres familier børns kammeraters forældre studiekammerater foreninger, nærmiljø mm. Tegn dit netværk

41. Vi har alle et netværk, som ofte er større, end vi tror Dit netværk kan give dig ny information og inspiration, når du skal afklare dine muligheder At netværke er at søge information og inspiration – det er ikke at søge job Langt de fleste mennesker kan lide at blive spurgt til råds og fortælle om noget, de har forstand på At netværke er en gensidig proces – når du får en ny person i dit netværk, får den person dig i sit netværk Brug dit netværk bevidst og vær åben om dine motiver Følg op – sig tak for hjælpen – giv information retur Værd at huske

42. At søge job handler blandt andet om at skrive ansøgninger Ansøgningen skal give et førstehåndsindtryk, der giver modtageren lyst til at invitere dig til en jobsamtale Ansøgningen

43. Læs annoncen grundigt Ofte står oplysningerne i annoncen blandet sammen, og noget står måske endda ”mellem linjerne” Understreg de punkter og sætninger i annoncen, som du vurderer er vigtige at imødekomme i din ansøgning Indhent information Svar på annonce

44. Annonce

45. Informationer

46. Overvej, hvad virksomheden har mest brug for at vide om dig, og hvad der mon vurderes som vigtigst for, at du bliver indkaldt til jobsamtale. Virksomhedens vinkel

47. Overskrift Indledning Baggrund Motivation Svar på faglige kompetencer Svar på personlige kompetencer Andre oplysninger Afslutning Struktur på ansøgning

48. Når du søger uopfordret, er det dig, der har initiativet Uopfordret jobsøgning

49. Overskrift Du skal sikre dig, at du fanger læserens opmærksomhed lige fra starten Indledning Beskriv kort og præcist dit ærinde, og hvad der har fået dig til at henvende dig ”Hvad kan jeg tilbyde fagligt?” Hvilke arbejdsområder har du erfaring med Skriv direkte, hvad du forestiller dig at arbejde med, og hvilke erfaringer du mener, du kan bygge på ”Hvad kan jeg tilbyde som person?” En uopfordret ansøgning har større chancer for et godt resultat, hvis du følger op på dit brev inden for en uge. Dermed bevarer du initiativet i processen. Uopfordret ansøgning

50. Opfordret – uopfordret ansøgning