1 / 54

Sagprosa

Sagprosa. Hvad er sagprosa? Hvordan analyserer vi sagprosatekster?. Kommunikation. Der er fem elementer som indgår i al kommunikation og som er grundstammen i moderne kommunikationsmodeller og som man skal tage hensyn til når man analyserer en tale eller andet tekstmateriale: Afsenderen

calix
Télécharger la présentation

Sagprosa

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Sagprosa Hvad er sagprosa? Hvordan analyserer vi sagprosatekster? Silvia Becerra Bascuñán

  2. Silvia Becerra Bascuñán

  3. Silvia Becerra Bascuñán

  4. Silvia Becerra Bascuñán

  5. Silvia Becerra Bascuñán

  6. Kommunikation • Der er fem elementer som indgår i al kommunikation og som er grundstammen i moderne kommunikationsmodeller og som man skal tage hensyn til når man analyserer en tale eller andet tekstmateriale: • Afsenderen • Modtageren • Emnet • Situationen • Sprog og genre (teksten) • Hvordan er disse fem elementer forbundet med hinanden? Silvia Becerra Bascuñán

  7. Kommunikationsmodeller • Det retoriske pentagram bygger på Ciceros De oratore (III.210-12). Cicero formulerer de fem faktorer som indgår i al kommunikation og som er grundstammen i moderne kommunikationsmodeller: • emnet (causa), taleren (persona), tilhøreren (auditor) og omstændighederne (tempus) • Lasswells formel: faktorerne i kommunikationssituationen kan undersøges med en enkelt sætning: • HVEM siger HVAD i HVILKEN KANAL til HVEM med HVILKEN EFFEKT? • Roman Jakobsonsmodel: I enhver verbal kommunikationshandling: • Afsenderen sender en Meddelelse til Modtageren. For at kommunikationen skal virke skal der være en Kontekst (en fælles erfaringsverden). Meddelelsen kræver også en Kode (et sprog som begge forstår: mundtlig, skriftlig, kropsligt, visuelt, etc.) og en Kontakt (fysisk kanal, fx avis/psykologisk forbindelse tillid, interesse, nysgerrighed som gør det muligt at få kontakt mellem afsenderen og modtageren). Silvia Becerra Bascuñán

  8. Det retoriske pentagram Silvia Becerra Bascuñán

  9. Det retoriske pentagram • Det retoriske pentagram giver et grafisk billede af kommunikationssituationen • Linjerne mellem pentagrammets dele viser fx at • afsenderen skal forholde sig til modtageren • emnet skal passe til tidspunktet (situationen) • sproget til modtageren, etc. • Det er forholdet mellem delene som afgør kommunikationens succes • I en analyse skal pentagrammets enkelte dele overvejes hver for sig og i sammenhæng • Man kan også vælge at fokusere på forholdet mellem afsenderen, situationen og modtageren • Det retoriske pentagram kan også bruges som udgangspunkt for analyse og fortolkning af fiktionstekster, fx digte (afsender = det lyriske jeg), før man begynder at læse dets billedlige lag Silvia Becerra Bascuñán

  10. Lasswell – Braddock-modellen • HVEM siger • HVAD i • HVILKEN KANAL til • HVEM med • HVILKEN EFFEKT _________________ • i HVILKEN ANLEDNING • med HVILKEN HENSIGT • Laswells klassiske kommunikationsmodel (1948) med stor indflydelse og meget bred reception http://textanalyse.systime.dk/ • Udviklet til studiet af masse- kommunikeret politisk kommunikation – propaganda • R. Braddock: omstændigheder og formål burde medinddrages Silvia Becerra Bascuñán

  11. Roman Jakobson (1960) Silvia Becerra Bascuñán

  12. Roman Jakobson • Afsenderen sender en meddelelse til modtageren • Kontakt (fysisk kanal, fx avis/psykologisk forbindelse tillid, interesse, nysgerrighed som gør det muligt at få kontakt mellem afsender og modtager) • Kode (et sprog som begge forstår: mundtlig, skriftlig, kropsligt, visuelt, etc.) • Kontekst (en fælles erfaringsverden: det der kommunikeres om skal handle om en sammenhæng (en kontekst) som afsender og modtager begge kender til) Silvia Becerra Bascuñán

  13. Analyse • Refererende niveau • Præsentation og afsender • Analyse niveau • Genre og hensigten • Komposition: Layout og blikfang; Tekstens indhold • analysemodeller, fx nyhedstrekant • afsender og modtager forhold (Toulmins argumentmodel samt appelformer) • Kilder • Sprog: syntaks, ordvalg + troper (sammenligning og figur) • Tema • Modtager • Vurdering, fortolkning • Perspektivering Silvia Becerra Bascuñán

  14. Præsentation og Afsenderen • Præsentation: • Faktaoplysninger • Titel, forfatter, medie, tidspunkt • Referat • Hvad, (hvor,) (hvornår,) hvem, hvilke? • Afsenderen?  • Hvem repræsenterer afsenderen: en institution, en virksomhed, et parti, sig selv, osv.? Silvia Becerra Bascuñán

  15. Genre og hensigt • Genre? fx: • Nyhedsartikel, biografi, etc. (informerende tekst) • Anmeldelse, politisk tale (vurderende og argumenterende tekst) • Annoncer, reklamer, bekendtgørelser, etc. (opfordrende og adfærdsregulerende tekster) • Anekdoter, visse anmeldelser, quizzer, etc. (underholdende) • Hvad er hensigten med sagprosateksten? • Informere? • Påvirke? • Underholde? Silvia Becerra Bascuñán

  16. Layout og blikfang • Layout • tekst og illustrationers opstilling på siderne • placering og størrelse i forhold til hinanden • tekstens skriftstørrelser og skrifttyper • illustrationers udseende • Blikfang • Overskriften? Manchetten? Billeder? Informationsgrafik, fx kurver, søjlediagrammer, kort? Silvia Becerra Bascuñán

  17. Blikfangsvirkemidler • Virkemidler der anvendes for at blikfang vækker opmærksomhed • Signalord, dvs. ord der taler til sanser eller følelser. Hvor? rubrikken, manchetten, etc. • ’Blege’ verber: være/blive/have, o.l. Hvor? • Verber der er knyttet til adfærd, følelser og sanser, ord der er særlig dramatiske: slås, raser, sulter, advarer, etc. • Billedets størrelse, farver, placering i forhold til teksten • Billedets motiv eller informationsgrafikkens indhold • Hvilke? Begrundelse Silvia Becerra Bascuñán

  18. Silvia Becerra Bascuñán

  19. Silvia Becerra Bascuñán

  20. Silvia Becerra Bascuñán

  21. Silvia Becerra Bascuñán

  22. Fortællemodeller • Nyhedstrekanten • De vigtigste informationer præsenteres først • Den dramatiske model • Vigtige informationer afsløres til sidst • Kommode-modellen • Vigtige informationer er fordelt nogenlunde jævnt over hele forløbet • Champagneglasset/timeglasset • Kombinerer nyhedstrekanten og den dramatiske model Silvia Becerra Bascuñán

  23. Nyhedstrekant Silvia Becerra Bascuñán

  24. Nyhedstrekanten • Hvad er der sket? • Hvor er det sket? • Hvornår er det sket? • Hvem er involveret? • Lidt senere i sagteksten får man måske svar på spørgsmålene: • Hvordan er det sket? • Hvorfor er det sket? Silvia Becerra Bascuñán

  25. Fortællertrekant/dramatrekant Silvia Becerra Bascuñán

  26. Champagneglasmodellen • Første del af artiklen • Følger nyhedstrekantens princip om faldende vigtighed • Hurtigt overblik • Svar på de vigtigste hv -spørgsmål i overskrift, manchet og billedmateriale • Resten af artiklen • Er bygget op efter fortælletrekantens princip • Fastholder læserens interesse hele teksten igennem Silvia Becerra Bascuñán

  27. Kommodemodellen • Øverste skuffe: En indledning med et konkret eksempel på det, teksten handler om. • De midterste skuffer: Afsnit, der er bygget op omkring et guldkorn (f.eks. overraskende oplysninger, gode citater, vægtige argumenter, interessante observationer eller markante scener). • Nederste skuffe: Slutningen, der sætter temaet i en større sammenhæng. Altså en slags svar på spørgsmålet: Hvad betyder historien for læseren, for landet, for verden? Silvia Becerra Bascuñán

  28. Berettermodellen Narrativen er delt op i sektioner (efter deres funktion). Disse sektioner har hver deres niveau af spænding, eller intensitet, der gør sig gældende for den handling der forgår. Silvia Becerra Bascuñán

  29. Hey! You! See! So! Hey– artiklens overskrifter, indledning og billeder, skal vække læserens/seerens interesse You– læseren/seeren skal identificere sig med personer eller problemstillingen See – forklarer problemstillingen So – sætter historien i perspektiv Silvia Becerra Bascuñán

  30. AIDA-modellen AIDA-modellen tager udgangspunkt i at modtageren gennemløber fire faser, når han/hun ser en reklame. Kan benyttes til udforming eller analyse af en reklames budskab. Silvia Becerra Bascuñán

  31. Silvia Becerra Bascuñán

  32. Appelformer • De tre persuasive appelformer: ethos, pathos og logos • ethos, pathos handler om emotionel påvirkning • logos om intellektuel påvirkning • De optræder som regel i et samspil med vekslende indbyrdes styrke – afhængig af den pågældende sammenhæng. Silvia Becerra Bascuñán

  33. Etos • Etos referer til den overbevisning der skabes i kraft af talerens karakter og handler om hans/hendes troværdighed og tilhørernes tillid til personen • I moderne retorik opererer man med initial, afledt og final etos (McCroskey 2000) • Aristoteles opstiller tre etos-dimensioner der virker tillidsskabende og gør taleren overbevisende: • klogskab/dømmekraft • moralsk karakter • velvilje • Der er fokus på talerens egen troværdighed og moral Silvia Becerra Bascuñán

  34. Patos • Patos refererer til følelsesmæssig stillingtagen hvor taleren vækker tilhørernes affekter, fx vrede, indignation, medlidenhed, sorg og glæde • Taler til modtagernes følelser • Engageret • Levende kropssprog • Afsender bruger værdiladede ord, billedsprog, gentagelser, rim og rytme Silvia Becerra Bascuñán

  35. Logos • Logos er den overbevisning der skabes gennem selve talen, nærmere betegnet de fremlagte sagforhold og argumentationen • Saglig, objektiv, kendsgerninger, neutrale ord • Behersket og afdæmpet optræden • Den er brugt i de informerende genrer Silvia Becerra Bascuñán

  36. Silvia Becerra Bascuñán

  37. Dominerende appelformer i taler Silvia Becerra Bascuñán

  38. http://www.uriasposten.net/archives/5798 Silvia Becerra Bascuñán

  39. Silvia Becerra Bascuñán

  40. Silvia Becerra Bascuñán

  41. Silvia Becerra Bascuñán

  42. Hvad er det for et synspunkt afsender søger at få modtagerens tilslutning til eller godkendelse af? (påstand) Hvad bygger afsender sin påstand på?/Hvad er afsenderens begrundelse for påstanden? (belæg) Hvad er det for en begrundelse der underbygger belægget, så det virker som en fornuftig begrundelse for påstanden (hjemlen) Toulmins argumentationsmodel Belæg Påstand Hjemmel Silvia Becerra Bascuñán

  43. Påstand-Styrkemarkør Belæg Harry blev født på Bermuda Harry er formodentlig britisk statsborger Hjemmel Gendrivelse En person født på Bermuda er normalt britisk statsborger Medmindre hans forældre var udlændinge/han har fået amerikansk statsborgeskab/ … Rygdækning Det fremgår af følgende love og bestemmelser … (Fra Toulmin 1958, 104-5 i Retorik, 2009) Silvia Becerra Bascuñán

  44. Belæg Påstand Først stresses og pines tyren, og til sidst dræber tyrefægteren dyret ved at stikke et sværd ned gennem nakken på det Tyrefægtning er dyrplageri Hjemmel Det kan ikke være rigtigt, at man den dag idag stadig syntes at det at pine dyr er en sport og samtidig er god og spændende underholdning http://www.facebook.com/group.php?gid=48453121022 Silvia Becerra Bascuñán

  45. Argumentation • Hvad er tekstens hovedpåstand og vigtigste belæg/begrundelse? • Postulater? (Er der lagt vægt på argumentation eller er teksten præget af flest påstande uden argumenter?) • Er tekstens argumentation saglig? • (Er der overhovedet en argumentation? – Er argumentationen holdbar/relevant?) Silvia Becerra Bascuñán

  46. Kilder • Kilder: Afsenderen kan benytte sig af forskellige typer af kilder • Levn: Kilder som indgår i den begivenhed man undersøger • Beretning: Kilder som blot oplyser om begivenheden • Primære kilder: De kilder som er først i forhold til emnet • Sekundære kilder: Kommer først til senere Silvia Becerra Bascuñán

  47. Kildekritik • Hvilke typer af kilder bygger afsenderen sin sagsfremstilling på? • Kildernes saglighed: Er de relevante? Uafhængige og/eller repræsentative? • Vurdering om sagtekstforfatterens kildevalg styrker eller svækker fremstillingens saglighed Silvia Becerra Bascuñán

  48. SprogSyntaksen og ordvalg + troper og figurer • Kompleks og simpel sprogbrug • Faglig sprogbrug • Fremmedord • Abstrakt/konkret sprog • Korte/lange sætninger, mange indskud/indskudte ledsætninger • Stilistiske virkemidler (troper/billedsprog og figurer) • Sammenligninger • Metaforer, klichéer • Gentagelser • Modsætningsfigurer Silvia Becerra Bascuñán

  49. Tema • Tema kan være: • Et specifikt emne, fx ”Spansk avis: Contador slipper med tre måneders karantæne” (Politiken 3.10.10) • Et generelt emne, fx ” UCI-præsident: Spanien har et stort dopingproblem”/”Skal 16-årige kunne stemme?” (Politiken 2.10.10) • Et eksistentielt emne (liv/død; sociale relationer mellem mennesker), fx ”Massiv indsats for udsatte børn og unge er slået fejl” (Politiken 30.9.10) Silvia Becerra Bascuñán

  50. Tema • Hovedtema? Bitemaer/sidetemaer? • Et specifikt/generelt tema? • Vækker følelsesmæssige reaktioner hos modtageren (pathos)? • Tekstens evt. eksistentielle tema formuleres som et modsætningsforhold: ensomhed/fællesskab; ansvar/ligegyldighed, etc. Silvia Becerra Bascuñán

More Related