1 / 41

Kan danske p dagoger l re af p dagoger i andre lande

Disposition. Traditionen (Frbel og kulturradikal pdagogik)1970'erne og 1980'erne (DDR og Italien)Mlrettet smbrnspdagogik, USA (David Veikart)Didaktik, Norge (Sbstad

chakra
Télécharger la présentation

Kan danske p dagoger l re af p dagoger i andre lande

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Kan danske pdagoger lre af pdagoger i andre lande? En verden af viden Pdagogisk trf 2007 Fredericia Hallerne den 18. april Stig Brostrm Danmarks Pdagogiske Universitet www.dpu.dk/om/stbr

    2. Disposition Traditionen (Frbel og kulturradikal pdagogik) 1970erne og 1980erne (DDR og Italien) Mlrettet smbrnspdagogik, USA (David Veikart) Didaktik, Norge (Sbstad & Lillemyr); Tyskland (Klafki; Elsenbrosch) Fnomenografisk udviklingspdagogik, Sverige (Pramling Samuelsson) Fnomenologisk vuggestuepdagogik, Norge Postmoderne brnehavepdagogik, Sverige, UK, USA (Dahlberg, Pence, Moss) Leg som lreproces, USA (Holzman; Christie); Holland (Oers); Norge (Hagtvet); Sverige (Lindstrm) Dokumentation og evaluering, Norge (Birkeland) og NZ (Carr)

    3. Traditionen

    4. Traditionen, Frbel BDE VOM KINDE AUS OG ET PDAGOGISKE INDHOLD Pestalozzi: livskredse, temaarbejde Frbel: Leg og legegaver: bolden, terningen og prismen Male, tegne, forme, sy og flette Musik, bevgelse, rim og remser Historiefortlling Praktisk arbejde Lrerige dialoger Frbelske billeder

    5. Den kulturradikale indflydelse REFORMPDAGOGIKKENS videreudvikling fra 1940erne Anti-autoritr Selvvirksomhed OG indhold Jazzinspireret sang, musik og bevgelse, - rytmik Astrid Gssel, Grethe Agatz, Bernhard Christensen Male og tegne, Cobra-bevgelsen (1948), Tivoli-huset; Tora Raknes; Lowenfeld & Brittain, (1947) Begrebet skabende virksomhed og det kreative, Jens Sigsgaard

    6. Et mellemspil i 1970erne og 1980erne

    7. DDR-Italien Indflydelsen i 1970erne og 80erne DDRs brnehavepdagogik Buldungs- und Erziehungsplan (1985) Italien: Kritisk erfaringspdagogik, Mario Lodi (1975; 1977) Indflydelsen siden 1980erne Reggio Emilia

    9. High-Scope smbrnspdagogik David Veikart Amerikansk inspiration fra slutningen af 1970erne og til i dag

    10. High-Scope principper Aktiv lring Daglig rutine Lringsmiljet Barn-voksen interaktion Assessment, vurdering af brns lring og udvikling High-Scope Preschool Key Experiences - kreativ reprsentation, symboldannelse - sprog og literacy (vedr. lsning) - initiativ og sociale relationer - bevgelse og kropslighed - musik - klassificering - arbejde med mnstre - arbejde med tal - arbejde med rum - arbejde med tid

    11. Didaktikken Norsk og tysk inspiration 1980erne og 1990erne

    12. Norsk didaktik Gunnestad, 1983 Udvidet frskoledidaktisk model, Trondheimmodellen, Lillemyr & Sbstad, 1985 Hammarmodellen, Berg & Engen, 1987 Rockstrmmodellen, 1985 Seksrsforsget, 1990 Rammeplan for barnehagen, 1996 og 2005

    15. Forholdet barn-pdagog DET PDAGOGISKE FORHOLD En balance mellem pdagogisk styring og selvbestemmelse (Theodor Litt) Balance mellem en krlighed til barnet i dets virkelighed og en krlighed til dannelsesidealet (Herman Nohl) Et subjekt-subjekt forhold (Paulo Friere) Et jeg-du forhold (Martin Buber) Et symmetrisk forhold (Hans Skjervheim) Et anerkendende forhold (Berit Bae, 1980erne-1990erne) Pdagogisk takt et omsorgsfuldt og empatisk forhold OG udfordre med et indhold hen imod dannelsesidealet (van Manen, 1993)

    16. Et dannende indhold - kategorial dannelse Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed kategorialt har bnet sig for et menneske og dette menneske netop hermed selv er blevet bnet for denne virkelighed takket vret indsigt, erfaringer, oplevelser af kategorial art, som dette menneske selv har fuldbyrdet Wolfgang Klafki, 1983, s. 62; Klafki, 2001

    17. Et dannende indhold Have tilgivet en voksen for en uretfrdig straf Have overnattet hos en anden familie, vret i berring med andre familiekulturer. Kende en skik, der kun glder i dets egen familie Kunne give i tiggerens hat, en indsamlingsbsse Have gjort den erfaring, at dets eget forslag til forbedring er blevet omsat til virkelighed. En erindring: mig som forbedrede verdenen Have erindring af et lfte, som blev holdt Donata Elschenbroich, 2003. Kanon for syvrige, s. 26-30

    18. Indhold i det moderne samfund EPOKETYPISKE PROBLEMSTILLINGER: Sprgsmlet om krig og fred Problemet om nationalisme Det kologiske problem Den samfundsmssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Krnkelse af menneskerettigheder Wolfgang Klafki, 2001

    19. Fnomenologisk pdagogik

    20. Fnomenologi Fnomenologi er en teori om fnomenerne Hvordan de trder frem for os En lre om hvordan virkeligheden fremtrder og subjektivt opleves, for den menneskelige bevidsthed Fnomenologi er en srlig mde at begribe verdenen p, man gr til sagerne selv, og finder essensen Det glder om at begribe livsverdenen Fnomenografi vil ikke blot beskrive hvordan virkeligheden fremtrder, men hvordan nogle mennesker opfatter og tnker om denne virkelighed Metodiske karakteristika: Parentesreglen (parentes om egen forstelse) Beskriv, forklar ikke At indsamle data om livsverdenen er en kreativ proces Lighed. Ingen data er vigtigere end anden.

    21. Fnomenografisk udviklingspdagogik Ikke rigtigt eller forkert, men sprgsml om hvordan subjektet oplever fnomenet Afdkke brnenes subjektive verden (relationen mellem det objektive fnomen og deltagernes opfattelse), obs, interviews, videoptagelser Det glder om at forst hvordan brn skaber mening og forstelse af fnomen (lring) Og p dette grundlag skabe en praksis med brn der bidrager til en mangfoldig mde at lre og tnke p Tre pdagogiske principper At skabe og fange situationer som kan give grundlag for brns tnkning At f brn til at tale, tnke og udtrykke sig At imdekomme mangfoldigheden af brns ideer Samuelsson Pramling og Carlsson, 2003 (dansk 2006) Samuelsson Pramling og Mrdsj, 1997

    22. Toddlerkroppens fnomenologi Kropssubjektet er den aktive handlende menneskekrop, den levede krop Kroppen er en helhed af tanker, flelser, sanser, motorik og fysiologi og er naturligt integreret med og i verden (vren-i-verden) Merleau-Ponty perceptionens fnomenologi: med kroppen er vi opmrksomme p vor tilstedevrelse i verden p det vi gr og der sker med os, mens det sker Den opmrksomme krop bde udforer og opfatter bevgelsen Kropssubjektet installerer sig, bebor eller hjemsger verden Kroppen er vore intentioners synlige form og barnet kommunikerer meningsfuldt med kroppen Toddlerne er sm kropssubjekter som med flles opmrksomhed om flles intentioner og mening sger at opn flles handling (brn er fdt sociale) Mennesket er i verden og er derfor dmt til mening, at fortolke verdenen Gunvor Lkken (Maurice Merleau-Ponty)

    23. Toddlerkroppens fnomenologi Pdagogikken Pdagogikken prget af uforudsigelighed Plads til kropslighed Toddleren udtrykker og fortolker mening via krop Kroppen er legens vigtigste ingrediens Pdagogen er opmrksomt til stede p sidelinien og fortolker brns kropslighed og udtryk, fx -bygger med kasser, hopper ned, og en pige siger artig og gr ned - hilser med kroppen, laver propel - udtrykker gruppeglde med hyl til frokost Hvad slags pdagogik? Det selvskabende barn Det deltagende barn Dannelse Demokrati Gunvor Lkken

    25. Postmoderne brnehavepdagogik Nye kvalitetskriterier Vgt p kontekst, kompleksitet, pluralisme Subjektivitet, vrdiorienteret, relativt og dynamisk Variation og mangfoldige perspektiver Pdagogikken Institutionen som en mdeplads Brnene konstruerer verden og deres viden Brn arbejder tematisk Bruge nye begreber om pdagogikken Arbejde med pdagogisk dokumentation Betone organisationen og netvrket Gunilla Dahlberg, Peter Moss og Alan Pence, 2003

    27. Leg som lreproces Svensk, norsk, amerikansk og hollandsk inspiration

    28. Fri leg er ikke altid udviklende LEGEMILJET SKAL INDEHOLDE Interaktioner af hj kvalitet Interaktion af kreative imitationer og fuldfrelsen - Kreative imitation: Nr et mindre udviklet barn gr noget unikt pga. information fra en mere udviklet person - Fuldfrelse er den mere udviklede persons handlinger, der svarer p den tidligere kreative imitation Pdagogen m overveje sin rolle ? Wood & Attifeld, 1996; Newman & Holzman, 1993

    29. Pdagogens rolle i leg Skaffe nring til legen; oplevelser skaber indhold (herigennem har pdagoger indflydelse p legen) Fokus p de mellemmenneskelige relationer Launer, 1968 Indtage en iagttagende og empatisk holdning Blive inviteret ind i brns lege Invitere brn ind i leg Ivrkstte leg sammen med brnene, fx rammeleg (Brostrm) og stetisk leg (Gunilla Lindqvist) Bringe et indhold, et lrestof, ind i brnenes lege (et tema eller fx skriftsprog)

    30. LRING AF SKRIFTSPROG VIA LEG Fri leg med funktionelle skrive- og lsematerialer (receptblokke, togbiletter, bder osv) James Christie, Arizona University

    32. Dokumentation og evaluering Evaluering af egen pdagogik Evaluering af brnenes udbytte Ndvendigt med mange former for data Observation, videooptagelser, logbog, interviews, Data skal ordnes, analyseres og bruges til evaluering Udarbejdelse af praksisfortllinger og lringshistorier Margret Carr (2005) Lringshistorier (learningstories, 2001) Louise Birkeland (1998) Pdagogiske erobringer (praksisfortllinger)

    33. Praksisfortlling, lrehistorie Observation, analyse, konklusion omformes til en praksisfortlling Observationen fx 2-4 tekstsider brydes op og med sttte i analysen konstrueres en praksisfortlling eller lrehistorie

    34. Fortllingen: Du driller INDLEDNING: Emil kom stortudende ind p stuen. NINA tog ham op p skdet og trstede ham. Emil sagde: Andreas har sparket mig. LOTTE gik ud p gangen og fandt Andreas, der stod med korslagte arme og s ned i gulvet. Lotte lagde armene om ham. De stod lidt sdan. Andreas sukkede dybt, og LOTTE sagde: Emil siger at du sparkede, fortl mig hvad der skete. Emil drillede og spyttede, - og s blev jeg tosset.. Og s sparkede jeg og jeg har ikke fet min nattesvn selv om jeg koncentrerede og koncentrerede og koncentrerede, og min mor var morgensur og sagde jeg var lille. LOTTE sagde: Det lyder som en rigtig drlig start p dagen. Kom lad os g ind og snakke med Emil om det. De gik sammen ind p stuen, hvor Emil stadig sad hos NINA. MIDTE Emil indledte samtalen henvendt til Andreas: Du sparkede mig Andreas: Ja men du spyttede Emil: Du drillede mig Andreas: Neej du drillede mig! Du ville hele tiden tage de sorte riddere, og dem styrede jeg. Emil: Jeg ville alts ikke tage dem. Jeg ville bare have dem med over til borgen s de kunne vre med til at forsvare Andreas: NN.. LOTTE: Det er ikke rart at lege sammen, nr man spytter eller sparker det er meget bedre, nr man husker at snakke sammen mens man leger. Det glemte I vist lige fr. SLUTNING Andreas og Emil s p hinanden og nikkede. Andreas: Okaaaay, skal vi s sige, at vi skiftes til at styre ridderne, s kan de alle sammen forsvare borgen? Emil: God id. De to drenge forlod stuen og gik ud for at lege videre.

    35. Karakteristika ved en fortlling Der er et overordnet mnster der kder hndelser og handlinger sammen; med andre ord en intrige eller et plot Begyndelse midte - slutning Der opstr (ofte) noget nyt

    36. Lrings- og praksisfortlling Den er ikke neutral Den skal vre fortalt overbevisende Fortalt i dagligdagssprog Den eksisterer i en social kontekst Men den har et budskab der rkker ud over situationen og dermed skabes refleksion

    37. Lrehistorie - Niels Indledning Mads, Sren og en tredje dreng, alle p fem r, legede jgere i junglen. Drengene l p lur for at skyde lver og andre farlige dyr. De plaffede ls og havde det sjovt. Niels kiggede p og ville gerne vre med. Midte S fik Niels en id. Han sagde: Hvad nu, hvis jeg var lve? Drengene kommenterede ikke hans sprgsml, men Niels fortolkede deres kropssprog som en accept, hvorefter han trdte ind i legelandskabet. Han lagde sig p alle fire og kravlede snigende rundt bag nogle puder og madrasser. Mads rbte: Se en lve, hvilket frte til, at de alle skd efter Niels. Mads rbte: Jeg ramte dig, hvortil Niels svarede: Ja, men jeg er kun sret. Slutning Legen fortsatte. Niels slikkede sine sr og brlede hjt, hvilket frte til nye episoder i legen.

    38. Lrings- og praksisfortlling Ekko i tunnel BEGYNDELSE Jeg er p tur med Max, Emil og Jonas og vi er p vej til stationen for at se p togene og trafikken. P vejen gr vi under en tunnel. Brnene plejer at rbe under tunnelen det giver nemlig genlyd og hj klang. MIDTE Ogs i dag begynder drengene at rbe s snart de er under tunnelen. Max rber frst. Vi lytter til ekkoet, rber, lytter, rber osv. For at komme over til stationen skal vi igennem en anden tunnel. Max begynder at rbe, s snart vi nr til tunnelen, men akustikken er helt anderledes i denne tunnel, da den er isoleret, s der kommer ikke noget ekko tilbage. SLUTNING Max rber igen, ser forundret ud, kigger p den voksne og siger: I stykker.

    40. Hvad kan en fortlling Give et signalement af pdagogikken og dermed dokumentere den pdagogiske praksis Fremhve brns lring og udvikling Bruges som afst til pdagogisk forandring

    41. Dokumentation og evaluering

More Related