html5-img
1 / 56

Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation

Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation. Maj 2011. Program. 10 00 - 10.15 Velkomst og introduktion til projektet ”Tidlig identifikation”. 10.15 . 10.50 Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifht. kriminalitet – Hvad siger forskningen? 10.50 - 11.05 Pause

cherie
Télécharger la présentation

Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Velkommen til informationsmøde Projekt Tidlig Identifikation Maj 2011

  2. Program • 10 00 - 10.15 Velkomst og introduktion til projektet ”Tidlig identifikation”. • 10.15 . 10.50 Risiko- og beskyttelsesfaktorer ifht. kriminalitet – Hvad siger forskningen? • 10.50 - 11.05 Pause • 11.05 - 11.50 Identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – redskab og proces. • 11.50 - 12.20 Frokost • 12.20 12.45 Processtøtte til kommuner i projektet. • 12.45 - 13.00 Deltagelse i projektet. • 13.00 Afslutning

  3. Projekt tidlig identifikation Projektet består af: • en forskningsmæssig identifikation og indbyrdes vægtning af relevante risikofaktorer, • forskningsoversigt over validerede redskaber, de anvendes til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, • udarbejdelse af et redskab til identifikation af de forskningsmæssigt identificerede og vægtede risikofaktorer hos kriminalitetstruede børn og unge, • afprøvning af redskabet i kommuner med løbende tilpasning af redskabet, • videnindsamling om handlemuligheder i forhold til de enkelte identificerede og vægtede risikofaktorer, • udarbejdelse af katalog over handlemuligheder i forhold til risikofaktorer.

  4. Hvor er vi i processen? • SFI’s forskningsdel: identifikation og vægtning af risikofaktorer samt forskningsoversigt over validerede redskaber er næsten færdig. • Servicestyrelsen har sammen med forskellige fagpersoner samt Oxford og SPUK været i gang med at udarbejde et redskab. • Vi vil gerne invitere 4-6 kommuner til at deltage i projektet med afprøvning af det udarbejdede redskab.

  5. Risiko- og resiliensfaktoreri forhold til kriminalitetMette LaustenSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdInformationsmøde om projekt ’Tidlig identifikation’ Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 5

  6. Formålet med dette oplæg: • Præsentere litteraturstudie af eksisterende longitudinelle studier om risiko- og resiliensfaktorer • Præsentere analyser af register- og surveydata, der omhandler risikofaktorer blandt unge i Danmark • Samle de vigtigste risiko- og resiliensfaktorer i • Høj • Middel • Lav -effekt risikofaktorer Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 6

  7. Kriminalitetstruede børn og unge (version 1) Definition Kriminalitetstruede børn og unge defineres som: Børn og unge under 14 år, der ikke er blevet pågrebet i at begå kriminalitet, men har en række risikofaktorer, hvorfor de menes at være i en særlig risikogruppe, og at have særlig risiko for at begå kriminalitet senere. Kilde: Charlebois m.fl., 1994. Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 7

  8. Kriminalitetstruede børn og unge (version 2) Definition • Unge, der er i risiko for at udøve kriminalitet, enten • fordi de tidligere har foretaget kriminelle handlinger, • fordi de bevæger sig i en omgangskreds, hvor der udøves kriminalitet, eller • fordi de færdes på bestemte steder på bestemte tidspunkter, hvor der hyppigt forekommer kriminalitet. Kilde: Skovbo Christensen, 2005 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 8

  9. Risikofaktorer er… Definition faktorer, der har en statistisk sammenhæng med outcome (som her er lovovertrædelser) faktorer, der er tidsfæstet til at finde sted, før outcome finder sted faktorer, der kan ’forudsige’ outcome, når der er kontrolleret for andre relevante baggrundsfaktorer Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 9

  10. Resiliensfaktorer er… Definition faktorer, der modificerer, forbedrer eller forandrer barnets reaktion på en risiko en buffer, der beskytter mod den risiko, en bestemt gruppe ellers kan være udsat for sommetider er risiko- og resiliensfaktorer defineret som ’hinandens modsætninger’, (den anden ende af skalaen… ) Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 10

  11. Risiko- og resiliensfaktorer opdelt Individuelle faktorer Familiefaktorer Miljøfaktorer Strukturelle faktorer Forklaring på kriminel adfærd kan findes blandt individets ressourcer – eller mangel på samme Familieforhold og ressourcer – eller mangel på samme – kan forklare kriminel adfærd Boligområde, omgangskreds, miljø kan forklare kriminel adfærd Faktorer, den enkelte ikke selv er herre over, kan forklare kriminel adfærd Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 11

  12. Risikofaktorer Individuelle faktorer Resiliensfaktorer Lav intelligens Dårlige sociale egenskaber Mangel på uddannelse Pjækker Risikovillighed Høj impulsivitet Dårlig koncentrationsevne Dristighed Rastløshed Lav involvering i familieaktiviteter Fattigdom Arbejdsløshed Aggressiv adfærd At lyve Lav empati Fjendtlighed Temperament Hyperaktivitet Dårlig kontakt til jævnaldrende Gennemsnitlig intelligens eller derover Fungerer i sociale sammenhænge Uddannelse Er motiveret for at gå i skole Målrettet Kan kontrollere egne impulser Fleksibel Førstefødte Fysisk aktiv som baby Udviser hengivenhed Positiv selvopfattelse Besidder gode verbale færdigheder Realistisk omkring egne evner Evner at planlægge ud i fremtiden Formår at løse problemer Er i stand til at føle skyld Undgår euforiserende stoffer Arbejde med faste rammer og støtte Arbejde, der understøtter skolen Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 12

  13. Risikofaktorer Familiefaktorer Resiliensfaktorer Lav indkomst Stor familie Inkonsekvent opdragelse Manglende opsyn og støtte Forældre/søskende kriminel baggrund Dårlige forældreevner Forældres manglende tid med børn Afhængig af indkomstoverførsler Forældre med stofmisbrug Arbejdsløse forældre Teenagemødre Problematiske forældreroller Skilte forældre Anti-sociale Konflikter mellem forældrene Konflikter ml. forældre og barn Vold i hjemmet Børnemishandling Og mange, mange flere… Indkomststabilitet Lille familiestørrelse Fælles værdier i hjemmet Struktur og regler i hjemmet Maksimum fire søskende To års mellemrum mellem søskende Opmærksomhed fra forældre Positivt forhold ml. forældre og barn Omsorg fra søskende/bedsteforældre Mor har fast arbejde Mor har uddannelse Positive rollemodeller Middel socioøkonomisk status Et hjem med stor fysisk plads Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 13

  14. Risikofaktorer Miljøfaktorer Resiliensfaktorer Bor i belastet boligområde Dårlig indflydelse fra jævnaldrende Går på skoler med høj rate af kriminalitet Skoler med stor social belastning Ekstra omsorgspersoner ud over mor (venner, naboer, bedsteforældre) Nære og ikke-kriminelle venner Støtte fra lærer Adgang til offentlige institutioner og offentlig støtte Prosocial partner Positive rollemodeller Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 14

  15. Risikofaktorer Strukturelle faktorer Resiliensfaktorer Fattigdom Relativ fattigdom Ungdomsarbejdsløshed Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 15

  16. Tungtvejende risikofaktorer, der kan forudsige kriminel adfærd: • Individuelle faktorer: • Lav intelligens • Lav selvkontrol • Høj impulsivitet • Manglende empati • Familiefaktorer: • Kriminelle forældre • Anti-sociale forældre • Stor familiestørrelse • Dårlige forældreevner • Forældre-konflikter • Skilte forældre • Miljøfaktorer: • Lav socioøkonomi • Kriminelle venner • Skole med høj rate af kriminalitet • Bor i fattigt område Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 16

  17. Analyser på danske data omrisiko- og resiliensfaktorer Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 17

  18. Registerdata og Surveydata: Danske data • Registerdata på Danmarks Statistik: • Data på alle født i 1984 • Data om deres forældre • Alle tænkelige former for data fra DS • POLSAS • Survey data: • Repræsentativ stikprøve af årgang 1984 • 3.000 unge • Interviewet som 24-25-årige • Registerdata + POLSAS Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 18

  19. Risiko for senere kriminalitet (1) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 19

  20. Risiko for senere kriminalitet (2) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 20

  21. Risiko for senere kriminalitet (3) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 21

  22. Risiko opdelt på køn (1) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 22

  23. Risiko opdelt på køn (2) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 23

  24. Risiko opdelt på køn (3) Kilde: Egne beregninger, Registerdata Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 24

  25. Survey data Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 25

  26. Subjektive svar fra Surveydata (1) Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 26

  27. Subjektive svar fra Surveydata (2) Kilde: Egne beregninger, Survey data Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 27

  28. Opdeling af risikofaktorer Kilde: Farrington & Welch, 2007 & egne beregninger Risiko- og resiliensfaktorer til tidlig identifikation af kriminalitetstruede unge 13. maj 2011 Risiko- og resiliensfaktorer ift. kriminalitet Mette Lausten, SFI – 13. maj 2011 28

  29. Formål med et redskab til identifikation af kriminalitetstruede børn og unge • Det skal kunne angive, hvilke børn og unge. vi skal være bekymret for, ender i kriminalitet • Det skal kunne identificere deres problemstillinger, og dermed være retningsgivende for den indsats, der bør iværksættes

  30. Målgruppe – Hvem og hvor mange? Udviklingen i Børne- og ungdomskriminaliteten Justitsministeriets Forskningsenhed, 2011.

  31. Målgruppe – hvem og hvor mange? • Flemming Balvig 2011: 2010 • De lovlydige 48,3 • Flertallet 45,7 • De erfarne 4,5 • Gengangerne 1,6 • Med en årgangs størrelse på godt 70.000 betyder det: • At godt 4200 børn på en årgang hører til de erfarne og gengangerne, • At gengangerne heraf udgør godt 1000 børn

  32. Identifikation og indsats Identifikation og indsats - social udsathed Identifikation og indsats – kriminalitetstruet Ingen væsentlige sociale eller psykiske problemer Adfærds- problemer Identitetspro-blemer Manglende kompetencer Problematiske familieforhold Andre væsentlige psykiske eller sociale problemer Problematiske forældreroller og -evne Kriminel adfærd De første skoleår ”Betweens” Fødsel Graviditet Spædbarns- og småbarns-alder Teenager Voksen

  33. Målgruppe for identifikation – hvornår? • En tidlig indsats mod eksempelvis styrkelse af forældrekompetencer forebygger kriminalitet fordi • den reducerer risikofaktorer som adfærds- og identitetsproblemer og styrker barnets kompetencer. • Betyder det, at vi skal starte med at screene for kriminalitet i graviditeten? I vuggestue og dagpleje?

  34. Målgruppe for identifikation - hvem? • Børn og unge fra ca. 10 årsalderen. • Hvor der er en eller anden form for bekymring for deres udvikling, adfærd eller forhold i øvrigt.

  35. Ønsker til redskabet • Skal indeholde både risiko- og beskyttende faktorer • Egnet til en dansk kontekst, bl.a. ifht. § 50 undersøgelse • Let at anvende • Begrænset ressourceforbrug • Begrænset oplæring • Skal bl.a. kunne anvendes af sagsbehandlere • Gerne et afprøvet, valideret redskab • Oversat og kendt i Danmark • Gratis at anvende • Brugervenligt

  36. Identifikationsredskab Alle børn og unge Bekymring For-screening Redskab Screening og identifikation af risikofaktorer

  37. Identifikationsredskab • Redskabet består af: • En procesbeskrivelse • Et ressource- og risikoskema til for-screening • Et § 50-støtte redskab

  38. Anvendelse af ressource- og risikoskema samt § 50 støtte-redskab Bekymring for barnet eller den unge Underretning fra politiet SSP- samarbejde (§ 115) Sagsbehandler Ressource- og risikoskema Ressource- og risikoskema Børnesag/oprettelse af børnesag Underretning SSD - samarbejde Ressource- og risikoskema § 50-undersøgelse/ supplement Indsats § 50 støtte-redskab

  39. Redskabets indhold • Ressource- og risikoskema • Et ressource- og risikoskema med angivelse af beskyttelses- og risikofaktorer struktureret efter: • Seks områder: Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre forhold. • Risikofaktorernes tyngde. • Samt med mulighed for at angive ”Ja”, Nej”, ”Ved ikke” samt kommentarer. • § 50 støtte-redskab • Ressource- og risikoskemaet • SDQ (Strength & Difficulties Questionnaire) • Oversigter over, hvilke redskaber der afdækker hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer: • Redskaber, der er oversat til dansk og anvendes i Danmark • Andre redskaber: • Procesbeskrivelse, med vejledende retningslinjer for anvendelse af ressource- og risikoskema og § 50 støtte-redskab.

  40. Ressource- og risikoskema Faktorerne er inddelt efter fire kategorier: Ressourcer/beskyttelsesfaktorer Faktorer med lav risiko Faktorer med middel risiko Faktorer med høj risiko v

  41. Ressource- og risikoskema – eksempel (foreløbig og reduceret udgave)

  42. Oversigt over redskaber i dansk version i forhold til risiko- og beskyttelsesfaktorer Eksempel reduceret udgave

  43. Oversigter over redskaber til afdækning af faktorer • Danske versioner • SDQ (Strength and & Difficulties Questionnaire) • CBCL (Child Behavior Checklist ) • HoNOSCA (The Health of the Nation Outcome Scales for Children and Adolescents) • YLS/CMI (Youth Level of Service – Case Management Inventory ) • Internationale ikke-oversatte redskaber • BASC-2 / BESS (Behavioral and Emotional Screening System) • EARL-20B / EARL-21G (Early Assessment Risk List for Boys/Girls) • POSIT (Problem-Oriented Screening Instrument for Teenagers) • SBQ (Social Behavior Questionnaire) • SBARA (The Santa Barbara Assets and Risks Assessment)

  44. Hvorfor denne udformning af redskabet? • Det bygger på forskningsmæssige identificerede og vægtede faktorer • Det er tilpasset en dansk kontekst og sagsbehandlingen i børne- og ungesager • Det giver mulighed for en valideret screening for psykiske og adfærdsmæssige problemer • Der er ikke udgifter til licens • Redskabet har et begrænset omfang • Redskabet kan anvendes af sagsbehandlere, lærere, ssp-medarbejdere, pædagoger og lignede faggrupper • Kræver begrænset oplæring.

  45. Kommunernes deltagelse i projektet • Vi vil gerne have 4-6 kommuner til at deltage i afprøvningen af redskabet. • Primo juni offentliggøres ansøgningsmateriale med beskrivelse af redskab og proces. • 22. august er der ansøgningsfrist. • Projektopstart 15. september. • Påbegyndelse af afprøvning fra 1. oktober.

  46. Kriterier for udvælgelse af kommuner • Kommuner af forskellig størrelse • Forskellig organisering • Forholdsvis høj kriminalitetsrate for børn og unge enten i kommunen eller i et eller flere lokalområder • At mindst to af kommunerne ønsker at anvende SDQ i forbindelse med ressource- og risikoskemaet ved en § 50-undersøgelse. • I ansøgningen skal endvidere beskrives, hvorledes redskabet ønskes anvendt i projektperioden. Hvilke fora, geografiske områder mv.

  47. Processtøtte til kommuner Projekt Tidlig Identifikation Oxford Research A/SFalkoner Allé 20, 4. sal2000 Frederiksberg CDanmark Oxford Research ABBox 7578103 93 StockholmSverige Oxford Research ASKjøita 424630 KristiansandNorge

  48. Oxford Research • Oxford Research A/S: • Skandinavisk konsulentfirma • 30 ansatte i DK • Specialister inden for analyser, evaluering og udviklingsprojekter i den offentlige sektor • Nina Middelboe • Chefanalytiker, uddannet fra RUC i socialvidenskab og offentlig forvaltning • Fokusområde Velfærd • Ex. på projekter: • - ”Evaluering af forsøg med fritidspas til udsatte børn og unge” • - ”Evaluering af Unges Misbrug”

  49. SPUK arbejder for at kvalificere og udvikle de pædagogiske og sociale indsatser overfor udsatte børn og unge. SPUK’s kerneydelse er konsulentstøtte, uddannelse af personale og metodeudvikling indenfor det socialpædagogiske felt med særligt henblik på arbejdet med udsatte børn og unge. Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent, Socialpædagog Erfaringer fra bl.a.: Kontaktpersonsprojektet (4 kommuner 2008-2011) Klubudviklingspuljen (11 kommuner 2000-2004) Udannelse af ledere og medarbejdere på døgninstitutioner, opholdssteder, gadeplan, kontaktpersoner, socialforvaltninger Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter

  50. Oversigt over processtøtte Projektledermøde Fælles temadage Fælles del Individuel del Besøg i kommunerne Løbende ad hoc støtte

More Related