Skolereformen – optimering af barndommen?

1. Skolereformen – optimering af barndommen? DLO konference Christiansborg, december 2013 Prof. Jan Kampmann Institut f. Psykologi & Uddannelsesforskning RUC

2. Skolereformens hovedsignaler • Øget faglighed (i specielt dansk, matematik og sprogfag) • Gymnastik og andre fysiske aktiviteter som sundhedsfremmende og trykkoger-aflastning mhp læringsmotivationsfremme • Fritidspædagogikken indskrevet i og underlagt skolens faglighedsorientering • Bidrage til undervisningsvariation • Legende elementer ind i undervisningen • Legens instrumentalisering hvis ikke adskillelse ml. undervisning og fritid fastholdes • Fritidspædagogen som ‘assistent’ • Daginstitutionspædagogikkens skoleforberedende sigte – leg&læring, individuelle vurderinger, stimuleringspædagogik/kompensatorisk pædagogik

3. Skolereformens tavsheder • Dannelsesforestillinger • Kritiske refleksioner omkring hvad viden og fag er/bør være, herunder fx den tværfaglige dimension af viden • Viden som social konstruktion – med eleverne som aktive bidragydere – mere end varieret undervisning • Læringens kvalitative dimensioner • (Skolen), fritidsinstitutionen og daginstitutionen som ramme for et demokratisk hverdagsliv, for identitetsdannelse og for opbygning af fællesskaber • Elevernes stemme og deltagelse

4. Progressivisme, reform- og kritisk pædagogik som væsentlig del af pædagogiske traditionsgods • Fælles orienteringer: • Kritik af uddannelses-/skole-/institutionstraditionen og/eller aktuelle institutions- og pædagogiske forhold • Med udgangspunkt i det enkelte barn/Vom Kindeauf/Child centered – barnets/menneskets natur/logik - børneperspektiv • Viden, handling og erfaring – barnet som aktør • Aktive, kreative og socialt forankrede pædagogiske processer/læreprocesser – børn som sociale væsener og medskabere af kulturel mening • Demokrati og institutionsfællesskab – barnet som deltager og den antiautoritære orientering • Det hele menneske – det nutidige fremfor det fremtidige – dannelse – barnet som being og ikke blot becoming

5. Børn og institution i et rettighedsperspektiv • Hvilken betydning har FN’s Børnekonvention? Beskyttelse, udviklingsfremmende vilkår, deltagelse samt leg (§ 31) • Hvordan kan skole- og institutionsdemokratiske bestræbelser formuleres på en meningsfuld måde i dag? • Hvordan kan dag- og fritidsinstitutionens aktuelle dannelsesmæssige opgave formuleres? • Hvordan kan relationen mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole bestemmes ud fra aktuelle barndomslivsbetingelser?

6. For genetablering og reaktualisering af en daginstitutions- og fritidspædagogik • Reprofessionalisering af pædagogerne – afvise evidensbaserede definitionsmagt og pædagogen som socialteknolog • Genetablering af en (fritidspædagogisk og daginstitutions-)historisk bevidsthed – afteknologisere den pædagogiske retorik • Gendannelse af sammenhængen mellem politik og pædagogik – afneutralisere den pædagogiske forståelse - kulturkamp • Genformulering af håbet – afryste ”nødvendigheden” som pædagogiske ideal – gendanne progressivismens ambition om at børneinstitutioner skal bidrage til at skabe det gode samfundsmæssige børneliv