1 / 6

Skolereformen – optimering af barndommen?

Skolereformen – optimering af barndommen?. DLO konference Christiansborg, december 2013 Prof. Jan Kampmann Institut f. Psykologi & Uddannelsesforskning RUC. Skolereformens hovedsignaler. Øget faglighed (i specielt dansk, matematik og sprogfag)

dmitri
Télécharger la présentation

Skolereformen – optimering af barndommen?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Skolereformen – optimering af barndommen? DLO konference Christiansborg, december 2013 Prof. Jan Kampmann Institut f. Psykologi & Uddannelsesforskning RUC

  2. Skolereformens hovedsignaler • Øget faglighed (i specielt dansk, matematik og sprogfag) • Gymnastik og andre fysiske aktiviteter som sundhedsfremmende og trykkoger-aflastning mhp læringsmotivationsfremme • Fritidspædagogikken indskrevet i og underlagt skolens faglighedsorientering • Bidrage til undervisningsvariation • Legende elementer ind i undervisningen • Legens instrumentalisering hvis ikke adskillelse ml. undervisning og fritid fastholdes • Fritidspædagogen som ‘assistent’ • Daginstitutionspædagogikkens skoleforberedende sigte – leg&læring, individuelle vurderinger, stimuleringspædagogik/kompensatorisk pædagogik

  3. Skolereformens tavsheder • Dannelsesforestillinger • Kritiske refleksioner omkring hvad viden og fag er/bør være, herunder fx den tværfaglige dimension af viden • Viden som social konstruktion – med eleverne som aktive bidragydere – mere end varieret undervisning • Læringens kvalitative dimensioner • (Skolen), fritidsinstitutionen og daginstitutionen som ramme for et demokratisk hverdagsliv, for identitetsdannelse og for opbygning af fællesskaber • Elevernes stemme og deltagelse

  4. Progressivisme, reform- og kritisk pædagogik som væsentlig del af pædagogiske traditionsgods • Fælles orienteringer: • Kritik af uddannelses-/skole-/institutionstraditionen og/eller aktuelle institutions- og pædagogiske forhold • Med udgangspunkt i det enkelte barn/Vom Kindeauf/Child centered – barnets/menneskets natur/logik - børneperspektiv • Viden, handling og erfaring – barnet som aktør • Aktive, kreative og socialt forankrede pædagogiske processer/læreprocesser – børn som sociale væsener og medskabere af kulturel mening • Demokrati og institutionsfællesskab – barnet som deltager og den antiautoritære orientering • Det hele menneske – det nutidige fremfor det fremtidige – dannelse – barnet som being og ikke blot becoming

  5. Børn og institution i et rettighedsperspektiv • Hvilken betydning har FN’s Børnekonvention? Beskyttelse, udviklingsfremmende vilkår, deltagelse samt leg (§ 31) • Hvordan kan skole- og institutionsdemokratiske bestræbelser formuleres på en meningsfuld måde i dag? • Hvordan kan dag- og fritidsinstitutionens aktuelle dannelsesmæssige opgave formuleres? • Hvordan kan relationen mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole bestemmes ud fra aktuelle barndomslivsbetingelser?

  6. For genetablering og reaktualisering af en daginstitutions- og fritidspædagogik • Reprofessionalisering af pædagogerne – afvise evidensbaserede definitionsmagt og pædagogen som socialteknolog • Genetablering af en (fritidspædagogisk og daginstitutions-)historisk bevidsthed – afteknologisere den pædagogiske retorik • Gendannelse af sammenhængen mellem politik og pædagogik – afneutralisere den pædagogiske forståelse - kulturkamp • Genformulering af håbet – afryste ”nødvendigheden” som pædagogiske ideal – gendanne progressivismens ambition om at børneinstitutioner skal bidrage til at skabe det gode samfundsmæssige børneliv

More Related