1 / 32

WORKSHOP: “TRYGHED OG SKOLEVEJE” “ Hvad siger forældrerne , hvad kan kommunen gøre ?”

Forside dias med billede Copy / paste dette slide, højreklik og vælg skift billede hvis du vil have et nyt billede ind. Læg bagerst. Eller Copy / Paste fra slidecollection. WORKSHOP: “TRYGHED OG SKOLEVEJE” “ Hvad siger forældrerne , hvad kan kommunen gøre ?” Samarbejde om Sikker Trafik ”

Télécharger la présentation

WORKSHOP: “TRYGHED OG SKOLEVEJE” “ Hvad siger forældrerne , hvad kan kommunen gøre ?”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Forside dias med billede Copy / paste dette slide, højreklik og vælg skift billede hvis du vil have et nyt billede ind. Læg bagerst. Eller Copy / Paste fra slidecollection WORKSHOP: “TRYGHED OG SKOLEVEJE” “Hvadsigerforældrerne, hvadkankommunengøre?” SamarbejdeomSikkerTrafik” 1. oktober 2014 Lise Heiner Schmidt, Special konsulent

  2. AGENDA VELKOMMEN/AGENDA INTRO TIL SIDEKAMMERAT: (5 min.) Hvor kommer du fra? Hvorfor har du valgt denne workshop? HVAD SIGER FORÆLDRERNE (I ”TRYGHEDSUNDERSØGELSEN”)? SNAK I GRUPPER VED BORDENE: (15 min) Hvad kan I bruge fra undersøgelsen? Hvad kan kommunen gøre? PRÆSENTATION VED GRUPPERNE I PLENUM (15 min.) AFRUNDING

  3. HVAD SIGER FORÆLDRERNE? (I ”TRYGHEDSUNDERSØGELSEN”)

  4. FORMÅL - ”Tryghedsundersøgelsen” Undersøge: • Forældres oplevelse af trafiksikkerhed omkring deres børns skole • Forældres ønsker og forventninger til kommunens og skolens samarbejde og indsats med at skabe sikker skoletrafik • Hvilke betydning har det at gøre en ekstra indsats for trafiksikkerheden i kommunen? (vindere af skoletrafiktest: Helsingør, Hørsholm og Aabenraa)

  5. INDHOLD I ”Tryghedsundersøgelsen” • Hvordan kommer børnene i skole? • Hvad synes forældrene: • Er de trygge ved skolevejene? - Når børnene selv transporterer sig • Hvad gør forældre utrygge? • Hvem synes de, har ansvaret? • Hvad synes de om kommunens indsats og hvad er deres kendskab hertil? • Hvad synes de om trafikpolitik på skoler og hvad er deres kendskab hertil? • Hvad kender de til skolens trafikundervisning? Er de tilfredse med skolens fokus på trafiksikkerhed?

  6. Metode • Webbaseret spørgeskemaundersøgelse – udført af YouGov/Operate: • Gennemført december 2013/januar 2014 • 1410 respondenter (forældre med skolebørn i alderen 5-16 år): Selvrapporteret • 5-8 års børn: 474, 9-12 års børn: 461 og 13-16 års børn: 475 (hver respondent indgår kun i én aldersgruppe). • Generaliserbart til danske befolkning m. usikkerhedsmargin på 5%, dvs. 95% sandsynlighed for, at konklusionen afspejler virkeligheden. • Nok respondenter fra 4 største byer – så også muligt at se på dem. • Gentagelse af rapport fra 2009: • Med få ændringer og enkelte tilføjede spørgsmål. • Ekstra svar fra 3 trafiksikkerhedskommuner/foregangskommuner - vindere af skoletrafiktest (webbaseret og telefoninterview): Helsingør, Hørsholm og Aabenraa (kan sige noget samlet om dem, og for Helsingør og Aabenraa, men for få fra Hørsholm til at sige noget om dem).

  7. Strukturelle ændringer på skoleområdet fra 2009-2013 • Omstrukturering fra 2009-2013 i antallet af skoler: fra 2033 skoler til 1860 skoler (9 %) • Medfører bl.a. længere skoleveje for nogle (herunder mere ”utrygge” skoleveje) • Antallet af personskader for børn/unge 7-16 år er faldet gns. 47 % i perioden 2009-2013. Ulykkestal - trafiksikkerhed

  8. TRANSPORT TIL SKOLE • Flest cykler (43%) • 46% i Region Midtjylland • Færrest i region Nordjylland: 38% • 3 F-kom: 52% • Blandt største byer færrest i Kbh. med 31% - men flest der går • 24%: 5-8-årige, 55%: 9-13-årige og 50%:13-16-årige • 33 % køres i bil (29% i 2009) • 3 F-kom: 28%. • Yngste køres mest: 5-8-årige: 54 % (26%:9-12-årige og 11%: 13-16-årige). • Ca. ¼ har givet mere end et svar • Sommer/vinter: Flere cykler/færre kører i bil om sommeren. Anden transport ca. det samme.

  9. TRANSPORT TIL SKOLE (ALENE) • 61% kommer selv i skole (62% i 2009) • Flest i region Midtjylland: 66% • Færrest region Hovedstaden: 56% • Alder: • 3 F-kom: ligger 4% over landsgennemsnittet (65% transporter sig selv) • Af de 61% kommer 69% af børnene til skole alene, 31% følges m andre børn.

  10. TRANSPORT TIL SKOLE (ALENE)

  11. TRYGHED NÅR BØRNENE SELV TRANSPORTERER SIG • 27 % af forældrene er IKKE trygge (25% i 2009) • 73% i nogen eller høj grad trygge • Mest utrygge m børn i alderen 5-8 år: 31% slet ikke trygge • Utryghed falder i takt m børns alder stiger • Ikke store forskel på regioner: Midtjyder mest trygge, Nordjyder mindst • 3 F-kom: 7% mere trygge end landsgennemsnittet • Blandt trygge forældre er der mange som kører børn: 46%

  12. HVAD GØR FORÆLDRE UTRYGGE V. SKOLEVEJ? • NB. Metodisk: kun til dem, der har svaret at utrygge • Bilerne: • 58%: for mange biler (61% 2009) • 56: biler kører for stærkt (61% 2009) • = samme tendens som i 2009, hvor også var bilerne • Især yngste børn ikke parate til at færdes i trafikken, men også ældre: 53%: 5-8 år, 16%: 9-12 år og 9%: 13-16 år. • Også manglende cykelstier, trafikerede kryds, kryds uden signalregulering

  13. KOMMUNERES ARBEJDE MED TRAFIKSIKKERHED • Jævn tilfredshed med kommunernes indsats: 61% i nogen eller høj grad tilfredse m kommunens indsats (2009: 55%) • Forældre m. yngste børn mindst tilfredse – det er især dem, der får tallet ned. • 33% slet ikke eller i mindre grad tilfredse (færre end 40% i 2009) • Kun 13% mener, at kommunen i høj grad gør nok (10% i 2009).

  14. KENDSKAB TIL KOMMUNERNES ARBEJDE • Kun 37% ved, hvad kommunen gør – lidt flere end i 2009: 33% • Forældre til de ældste børn (13-16 år) ved mest (41% af dem ved det, mens 35% for 5-8-årige og 34% for 9-12-årige). • Ingen regionsforskelle. • 3 F-kom: 4% over landsgennemsnit (også her ved forældre til yngste børn mindst) • Blandt dem, der ved, hvad kommunen gør, er der størst tilfredshed med kommunens indsats!

  15. ANSVAR FOR SIKKER SKOLEVEJ • Kommunen & forældrene • Ikke de store forskelle, når ser på aldersgrupperne • Ingen forskel på, om man kender til kommunens tiltag eller ej.

  16. TRAFIKPOLITIK – GOD IDE? • 89% siger ja (2009: 93%) • Ingen regionsforskelle eller forskel mht. store byer eller mht. alder • 3 F-kom: 6% over landsgennemsnittet. Aabenraa hele 97%

  17. KENDSKAB TIL SKOLES TRAFIKPOLITIK • Ca. 1/3 ved, at skolen har en trafikpolitík (2009: 27%) • Rigtig mange ved ikke • Flere med ældre børn har kendskab • Blandt store byer: Kbh. lavest med 12 % (36% svarer nej), Odense 33% og Aalborg 40% ved det • 3 F-kom: 11% over landsgennemsnittet (41%).

  18. KENDSKAB TIL SKOLERS TRAFIKUNDERVISNING • 44% svarer ja (anden formulering i 2009) • 9-12-årige har fået mest undervisning (50%), 5-8-årige: 48% og 13-16-årige: 33 % • Mange svarer ved ikke • Ikke stor forskel på regioner • 3 F-kom: 49%.

  19. TILFREDSHED MED BARNS SKOLES FOKUS PÅ T • 74% i nogen eller høj grad tilfredse (2009: 71%) • Ikke regionsforskelle • 3 F-kom: 4% over landsgennemsnit. Aabenraa hele 86%! • De forældre hvis børn er blevet undervist i trafiksikkerhed er langt mere tilfredse! (40% svarer i høj grad mod 28% generelt).

  20. RAPPORTEN INDEHOLDER OGSÅ INFO OM • Om barnet inden for de seneste to måneder har oplevet en trafiksituation, der gjorde dig eller baret utryg ved skolevejen (11% svarer ja) (13% 2009) • Om dit barns skole bør have regler for, hvordan morgentrafikken omkring skolen skal afvikles, så trafikkaos undgås (67% svarer ja) (70% i 2009) • Forældre som er mindre eller slet ikke tilfredse med skolens generelle fokus på trafiksikkerhed: Hvad bør dit barns skole foretage for at sætte mere fokus på trafiksikkerhed: • 1. prioritet: mere samarb ml. skole og kommune om TS • 2. prioritet: mere færdselsundervisning til eleverne.

  21. OVERORDNET KONKLUSION • Overordnet set, er forældre ikke blevet mere trygge i 2013 end i 2009 – trods kommunernes mange trafiksikkerhedstiltag. • Men husk at se i lyset af færre skoler/længere skoleveje, og et fald i andelen af personskader, som er det vigtigste! • Kommuner som gør en ekstra indsats har også mere trygge, tilfredse og vidende forældre. • Så det kan betale sig for kommuner, hvis de gør som foregangskommuner.

  22. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • FYSISKE TRAFIKTILTAG: • Hvad giver utryghed: • Mange biler og hurtigkørende biler • Tung lastbiltrafik • Manglende cykelstier • Trafikerede kryds, kryds uden signalregulering • Usikre rundkørsler • Bilister der ikke overholde vigepligt • Ikke cykelsti/fortov hele vejen • Manglende belysning m.v. • – sæt ind her!

  23. 3.2. Trafiksikkerhedsinspektion (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.3. Systematisk vejteknisk ulykkesbekæmpelse (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.4. Kommunale handlingsplaner (Ansvar: Kommuner) 3.5. Lokale hastighedsplaner (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.10. Hastighedsdæmpende foranstaltninger (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.12. Bedre udformning af kryds og krydsningssteder i byer (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.12.1 Forbedrede krydsningsfaciliteter for fodgængere (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.12.2 Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.12.3 Tilbagetrukket stoplinje (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.12.4 Afkortede cykelstier (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.13. Signaltekniske forbedringer (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) 3.23 “Din fart”-tavler (Ansvar: Transportministeriet/Vejdirektoratet og kommuner) (Kilde: Færdselssikkerhedskommissonens handlingsplan)

  24. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • INFORMATION: • Få lavet trafikpolitikker på skolerne (jf. Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan) og sæt fokus på dem. Der er stor opbakning til trafikpolitik på skoler, men halvdelen (49%) ved ikke, om skolen har en. 2.2. Trafikpolitik på skoler En trafikpolitik involverer forældrene som gode rollemodeller og sikrer, at børnene forlader skolen med gode trafikvaner. En trafikpolitik på skolerne påvirker børn og deres forældre til en mere hensigtsmæssig adfærd i trafikken. Desuden forberedes eleverne til de 10 farligste år i trafikken, som de står overfor, når de forlader folkeskolen. Skolerne opfordres til at arbejde med og vedtage en trafikpolitik. (Ansvar: Kommunerne og Rådet for Sikker Trafik) (Kilde: Færdselssikkerhedskommissonens handlingsplan s. 103)

  25. i deres barns trafikopdragelse (rollemodeller, trafiktræning) ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • Rådets vision: • At ruste alle elever, så de er klar til de 10 farligste år i trafikken, når de forlader skolen • Rådets mål: • At eleverne ved endt skolegang har gennemført Gåprøven, Lille Cyklistprøve, Cyklistprøven og min. et ud af fire udskolingstilbud (360/LIVE/Skillevej/Talknuser) • At få flere selvtransporterende skolebørn • At involvere forældre (inkl. skolebestyrelser) som væsentlige medspillere i deres barns trafikopdragelse (rollemodeller, trafiktræning). • INFORMATION: • Prioriter undervisning i trafiksikkerhed (del af fælles mål! – dvs. obligatorisk emne) • og informer om, hvad I gør. Mange ved ikke, om deres barn er blevet undervist (18%) og 38% ved, at de ikke er blevet undervist. • Langt højere tilfredshed med skolens indsats, når forældre ved, at deres barn er blevet undervist.

  26. ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE • INFORMATION: • Overvej øget fokus på de yngste børn, da forældre til dem er mest utrygge og ved mindst om, hvad I laver. Bl.a. opfordre til at trafiktræne. • Fortæl, hvad I laver for at skabe sikre trafikforhold for børn og unge. For få ved det (63% ved det ikke). Der er højest tilfredshed med kommunens indsats, der hvor flest ved, hvad kommunen gør.

  27. SNAK I GRUPPER VED BORDENE: (15 min) Hvad kan I bruge fra undersøgelsen? Hvad kan kommunen KONKRET gøre? BAGEFTER: PRÆSENTION VED GRUPPERNE

  28. PRÆSENTATION VED GRUPPERNE I PLENUM (15 min.)

More Related