1 / 92

kompetencebaseret Studieordning

kompetencebaseret Studieordning. 12. November 2009. Jørgen Brandt, 2009. Overblik. Det internationale uddannelsespolitiske grundlag Lissabon deklaration og Bologna deklaration Tuning Educational Structures in EU Den nationale studieordning Grundlag og præmisser

eliora
Télécharger la présentation

kompetencebaseret Studieordning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. kompetencebaseret Studieordning 12. November 2009 Jørgen Brandt, 2009

  2. Overblik • Det internationale uddannelsespolitiske grundlag • Lissabon deklaration og Bologna deklaration • Tuning Educational Structures in EU • Den nationale studieordning • Grundlag og præmisser • Et nærmere blik på studieordningen • Det akademiske niveau • Kompetencebegrebet • Taksonomier for læringsudbytte • Prøver og bedømmelse • Studentercentreret læring

  3. Det uddannelsespolitiske grundlag • Lissabon deklarationen erhverv • Bologna deklarationen uddannelse • Tuning Project curriculum Jørgen Brandt, 2009

  4. Lissabon deklarationens hovedformål • Forbedring af almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemers kvalitet og effektivitet i EU • Lette adgangen for alle til almene og erhvervsmæssige uddannelsessystemer • Gøre almen og faglig uddannelse åben for det lokale miljø, EU og resten af verden • Livslang læring og nøglekompetencer Jørgen Brandt, 2009

  5. Bolognaprocessen • 19. juni1999 • Underskrift fra 29 landes undervisningsministre • I alt 45 lande deltager • Mål: • at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. • at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele • Se deklarationen på: • http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/bd4e827a/990719BOLOGNA_DECLARATION.pdf Jørgen Brandt, 2009

  6. Bologna-deklarationen • Udvikling af letlæselige og sammenlignelige uddannelser og uddannelsesbeviser, bl.a. gennem anvendelse af Diploma Supplement • 2. Udvikling af en gradsstruktur der omfatter 2 niveauer • Undergraduate (til og med bachelor) • Graduate (master, kandidat, Ph.d.) • 3. Udvikling af et meritsystem baseret på ECTS, der fremmer studentermobiliteten • 4. Fjernelse af mobilitetshindringer for såvel studerende som lærere • 5. Samarbejde om udvikling af kvalitetssikring • 6. Styrkelse af den europæisk dimension i uddannelserne • Efterfølgende kommunikeer: • Prag (2001) • Berlin (2003) • Bergen (2005) Bl.a. implementering af de nationale kvalifikationsnøgler • London (2007) Se mere på: http://www.ciriusonline.dk/ (viden om) Jørgen Brandt, 2009

  7. Tuning EducationalStructures in Europe • Startede i 2000 • 27 lande 135 højere uddannelser har deltaget – også studerende, aftager og andre • En effektiv metode til at nå international concensus Jørgen Brandt, 2009

  8. Tuning Educational Studies in Europe • Konkret hjælp til implementering af Bologna-processen • Metodologi til at designe, udvikle, implementere og evaluere studieprogrammer. • Sammenlignelighed og gennemsigtighed af uddannelser • Udvikling af referencepunkter i form af kompetencer og learningoutcomes. • 3 cycle system • ECTS • Studentercentrering • Output-orientering • http://tuning.unideusto.org/tuningeu/ Jørgen Brandt, 2009

  9. Uddannelsesmæssig autonomi • Skabe sammenlignelighed mellem, ikke enshed af læringsmål. • Derudover er der mange veje (undervisningsformer, læringsaktiviteter og læreprocesser) til det samme mål eller sammenlignelige mål. • ”Different pathways can lead to comparable outcomes.” (Tuning II) Jørgen Brandt, 2009

  10. Centrale begreber i Tuning metodologien • Kompetence (Competence) • Angivelse af niveauer (Level Descriptors) • Læringsudbytte (Learning outcome) • ECTS. • Studentercentreret læring Jørgen Brandt, 2009

  11. Den nationale studieordning • Samlet analyse af fremtidens krav til sundhedsprofessionelle (Undervisningsministeriet 2006) • Arbejdsgruppe om fremtidens sundhedsuddannelser (Undervisningsministeriet 2006) • Den danske kvalifikationsramme (sidst revideret i 2008) Jørgen Brandt, 2009

  12. Krav til nutidens og fremtidens fysioterapeuter • Monofagligt kompetente • Tværfagligt kompetente • Kvalitetssikre og kvaltitetsudvikle • Fleksible • Responsive (lydhør, åben og modtagelig for det der sker i omgivelserne) • Identificere og løse mono – og tværfaglige opgaver (for at sikre sammenhængende patientforløb) • Lederegenskaber • Forholde sig til et økonomisk aspekt Jørgen Brandt, 2009

  13. Den nationale studieordning • Rektorforsamling/lederforsamling • Styregruppe – rektorer og Danske Fysioterapeuter • Arbejdsgruppe - Inger Birthe Bjørnlund, Jørgen Brandt • Referencegrupper – repræsentanter fra de enkelte skoler • Kontaktforum – praksis, ledere • Undervisningsministeriet Jørgen Brandt, 2009

  14. Den kompetencebaserede tænkning Hvad skal man kunne og hvor godt skal man kunne det og hvordan skal man lære det? Faglig indholdsbestemmelse og uddannelsesmæssigt niveau og didaktik Jørgen Brandt, 2009

  15. To forskellige veje Tradition, profession • Indhold – pædagogik/didaktik – undervisning – læringsaktivitet – læreproces – læringsudbytte – kompetence - problemstillinger i praksis. • Problemstillinger i praksis - kompetencebehov – læringsudbytte – læreproces – læringsaktivitet – undervisning – pædagogik/didaktik – indhold Aktuelle samfundsmæssige behov, marked, Jørgen Brandt, 2009

  16. Fra praksis til identificeret læringsudbytte • Analyse af praksis – hvad praksis består i? • Kompetencer som konstituerer praksis – hvad praksis består af? • Hvilke vidensmæssige, færdighedmæssige og holdningsmæssige områder består kompetencen af? • Hvad skal den studerende dermed lære? • Hvordan skal det læres? • Hvordan skal undervisningen tilrettelægges? • Hvordan skal bedømmelsessituationen tilrettelægges? Jørgen Brandt, 2009

  17. Så hvad handler kompetencebaseret uddannelse om? • Handlingsorientering • At styrepinden er praksisproblematikker og tilknyttede kompetencer • - at anvende varierede læringsformer og tydelige kriterier osv. er ikke nødvendigvis nyt, men måske kræves en ny bevidsthed om begrundelserne for, hvorfor netop disse former og kriterier er i spil. Jørgen Brandt, 2009

  18. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af studieordningens ramme • Studieordningens overskrifter og struktur er givet fra sygeplejerskernes studieordning • Indholdsmæssige overvejelser • Det er en faglig og uddannelsesmæssig tekst • Fysioterapeutisk faglig • Lærings-, uddannelsesmæssig autentisk • Det er en professionsorienteret tekst • Sundhedspolitisk strategisk, profilerende • Det er en uddannelsespolitisk tekst • Europæisk, national uddannelsespolitisk • Det er en juridisk tekst • Formel, regelstyret Jørgen Brandt, 2009

  19. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af modulerne 1 • Tematiske moduler - ikke fag-moduler. • Det enkelte modul skal have en selvstændig tematik og skal kunne bedømmes på baggrund af dets respektive læringsmål. • Stigende progression. Udover selvstændig tematik indeholder modulerne en fortløbende progression. • Anatomi, fysiologi og manuel væv går på tværs af modulerne og skal både indgå i en tematik og progredieres på samme tid Jørgen Brandt, 2009

  20. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af modulerne 2 • Fagligt indhold og tematik skal matche • Tema og indhold søgt valideret gennem studieordninger • ECTS, kalendertid, indhold og læringsmål skal matche • Gennemgående kombination af teori og praksis Jørgen Brandt, 2009

  21. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af modulerne 3 • Modulerne skal indfange: • ICF klassifikationens 3 områder • Sygdomsorienteret, situationsorienteret, samfundsorienteret praksis • Roller: • Diagnostiker, behandler • Problemløser, underviser • Kommunikator, innovator • Leder, administrator • Udvikler, ”forsker” Jørgen Brandt, 2009

  22. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af modulerne 4 • Læringsmål • 8-10 stk. pr. modul • Tilsammen skal læringsmålene konstituere de 31 slutkompetencer • Valideret læringsmål og slutkompetencer ved at forholde læringsmål til referencegruppens åbning af slutkompetencerne • Differentiere viden, færdigheder og holdning • Progredieres Jørgen Brandt, 2009

  23. Teoretisk Modul 1 Fysioterapi; fag, profession og studie Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Teoretisk Modul 5 Tværfaglig fællesmodul Tværprofessionel virksomhed Modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik Modul 7 Udredning og behandling Modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser Teoretisk Klinisk Modul 9 Klinisk ræsonnering og –beslutningstagning Modul 10 Samfund, sundhed og forebyggelse Klinisk Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Modul 12 Selvstændig professions-udøvelse Bestået/ ikke-bestået Teoretisk Modul 13 Valgfri modul Modul 14 Dokumentation og udvikling Uddannelsens moduler Jørgen Brandt, 2009

  24. Modulbeskrivelsens opbygning • Tema jf. studieordning • Formål • Evt. forudsætninger for deltagelse på modulet • ECTS jf. studieordning • Læringsmål jf. studieordning • Modulets faglige indhold • Evt. læringsaktiviteter • Bedømmelse • Forudsætningsgivende dele • Intern/ekstern + teoretisk/klinisk + praktisk demonstration jf. studieordning • Beskrivelse af modulprøven • Lokale bedømmelseskriterier på baggrund af studieordningens læringsmål Jørgen Brandt, 2009

  25. Et nærmere blik på • Det akademiske niveau • Kompetencebegrebet • Taksonomier for læringsudbytte • Prøver og bedømmelse • Studentercentreret læring Jørgen Brandt, 2009

  26. Studieordningens akademiske niveau

  27. Level Descriptors • Cycle Level descriptors 1st, 2nd, 3rd cycle (Dublin Descriptors, A Framework for Qualifications of the European Higher Education Area, Dansk kvalifikationsnøgle for videregående uddannelser, nu - Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (juli 2008) bilag 4 i akkrediteringsbekendtgørelsen) • Sublevel descriptors (Ex.vis et basisniveau efter 3.semester) Jørgen Brandt, 2009

  28. EQF KnowledgeEach of the 8 levels is defined by a set of descriptors indicating the learning outcomes relevant to qualifications atthat level in any system of qualifications.* The descriptor for the higher education short cycle (within or linked to the first cycle),** The descriptor for the first cycle in the Framework for Qualifications of the European Higher Education Areaagreed by the ministers responsible for higher education at their meeting in Bergen in May 2005 in theframework of the Bologna process corresponds to the learning outcomes for EQF level 6. • Level 1 The learning outcomes relevant to Level 1 are basic general knowledge • Level 2 The learning outcomes relevant to Level 2 are basic factual knowledge of a field of work or study • Level 3 The learning outcomes relevant to Level 3 are knowledge of facts, principles, processes and general concepts, in a • field of work or study • Level 4 The learning outcomes relevant to Level 4 are factual and theoretical knowledge in broad contexts within a field of • workorstudy • Level 5* The learning outcomes relevant to Level 5 are comprehensive, specialised, factual and theoretical knowledge within • a field of work or study and an awareness of the boundaries of that knowledge • Level 6** The learning outcomes relevant to Level 6 are advanced knowledge of a field of work or study, involving a critical • understanding of theories and principles • Level 7*** The learning outcomes relevant to Level 7 are highly specialised knowledge, some of which is at the forefront of • knowledge in a field of work or study, as the basis for original thinking and/or research critical awareness of knowledge issues in a field and at the interface betweendifferentfields • Level 8**** The learning outcomes relevant to Level 8 are knowledge at the most advanced frontier of a field of work or study • and at the interface between fields Jørgen Brandt, 2009

  29. Knowledge, Skills & Competence level 5+6 EQF • Knowledge: • comprehensive, specialised, factual and theoretical knowledge within a field of work or study and an awareness of the boundaries of that knowledge • advanced knowledge of a field of work or study, involving a critical understanding of theories and principles • Skills: • a comprehensive range of cognitive and practical skills required to develop creative solutions to abstract problems • • advanced skills, demonstrating mastery and innovation, required to solve complex and unpredictable problems in a specialised field of work or study • Competence: • • manage complex technical or professional activities or projects, taking responsibility for decision-making in unpredictable work or study contexts • • take responsibility for managing professional development of individuals and groups • • exercise management and supervision in contexts of work or study activities where there is unpredictable change • review and develop performance of self and others Jørgen Brandt, 2009

  30. Den danske ramme for det akademiske niveau • Kvalifikationsrammen juni 2008 afløser tidligere kvalifikationsnøgle • Se rammen som bilag 4 i akkrediterings-bekendtgørelsen: (BEK nr. 684 af 27/06/2008) • https://www.lovtidende.dk/Forms/L0700.aspx?s31=10&s19=684&s32=2008 Jørgen Brandt, 2009

  31. Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse – professionsbachelorniveauet i bilag 4 til akkrediteringsbekendtgørelsen • Viden • Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fag­områdets praksis og anvendt teori og metode. • Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. • Færdigheder • Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. • Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. • Kompetencer • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge. • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. • Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. Jørgen Brandt, 2009

  32. Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse – professionsbachelorniveauet i bilag 4 til akkrediteringsbekendtgørelsen • Viden • Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fag­områdets praksis og anvendt teori og metode. • Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. • an awareness of the boundaries of that knowledge ? • critical understanding of theories and principles ? • Færdigheder • Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. • Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. • Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. • creative solutions to abstract problems ? • solve complex and unpredictable problems ? • Kompetencer • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge. • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. • Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. • taking responsibility for decision-making in unpredictable work or study contexts ? • unpredictable change ? Jørgen Brandt, 2009

  33. Studieordningens faglige indhold

  34. Studieordningens faglige indhold • ENPHE • Conpetencechart • WCPT • Position statement • Benchmarks • DF • Dialogforum • Sundhedsstyrelsen • Uddannelsernes daværende studieordninger Jørgen Brandt, 2009

  35. Kompetence til modulbeskrivelse • 31 slutkompetencer • 7 units • 14 moduler • Tema, 8-12 læringsmål, ECTS fordeling på fag, prøveform • Lokal udmøntning i modulbeskrivelser • Fagligt indhold, forudsætninger, læringsaktiviteter, modulprøve (forudsætningsgivende dele + egentlig prøve), bedømmelseskriterier (præcisering af læringsmål). • Hver modulbeskrivelse er et arbejdsredskab for den studerende i forhold til egen læring. Jørgen Brandt, 2009

  36. Kompetencebegrebet

  37. Tuning og kompetence • Competences represent af dynamic combination of knowledge, understanding, skills, abilities and values. Fostering these competences is the object of educational programmes. Competences will be formed in various course units and assessed at different stages. Competences are obtained by the student. • Tuning II Jørgen Brandt, 2009

  38. Kompetenceformer jf. Tuning • Fagspecifikke kompetencer • Undersøge • Behandle • Kommunikere • - • - • - • Generiske kompetencer • Instrumentelle kompetencer • Kognitive, metodologiske, teknologiske • Interpersonelle kompetencer • Sociale færdigheder • Systemiske kompetencer • Kombination og anvendelse af instrumentelle og interpersonelle kompetencer i hele systemer Jørgen Brandt, 2009

  39. Tuning – generiske kompetencer Jørgen Brandt, 2009

  40. Kompetencebegreb • Wackerhausen, S. (1999)Mesterlære • Faglig kompetence er situeret kompetence, …en udelelig enhed af personlige og ikke-personlige kundskaber og færdigheder. • Qvortrup, L. (2004) Det vidende samfund • Viden om noget (faktuel viden) • Viden om videnssituationen (Situativ viden) Kompetence • Viden om vidensbetingelserne (Systemisk viden) • Herman, S. (2003) Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring • Knytter sig til situationer / kontekster • Anvendelses- / handlingsorienteret • Funderet og integreret i personlige faktorer Jørgen Brandt, 2009

  41. Kompetencebegrebet • Kvalifikationer er noget, man har, og som er certificeret på eksamensbevis, svendebrev. Kompetent er noget, man bliver og viser sig som. Kompetencebegrebet i sin moderne form er i den grad bundet til at omsætte indre, personlige dynamikker (vilje, holdninger, følelser, værdier) sammen med viden og indsigt på en nyttig måde i en konkret situation, hvor et konkret problem eller en konkret udfordring skal håndteres. • Hermann, Uddannelse, nr.1, 2003 Jørgen Brandt, 2009

  42. Kompetence handler om hvad man kan – altså funktion. • Dannelse handler om, hvem man er – altså identitet. • Jørgen Carlsen, Berlingske Tidende, 15.04.2003, Rend mig i kompetencerne Jørgen Brandt, 2009

  43. Kompetencebegrebet må ses i tråd med: • Dokumentationskrav. • Nytteværdi. • Evidensbølge. • Markedsorientering, merkantil tænkning. • New Public Management • Knowledge Management • Individualisering Jørgen Brandt, 2009

  44. Indholdsfokus contra kompetencefokus i uddannelse • INDHOLDSFOKUS • Generel fagkundskab • Fælles præsentation • Pensum • Indhold • Undervisning/instruktion • Viden om • Noget som skal huskes • (Kvalifikation) • Noget man har • Reproduktion/ Kummulation • Knowingwhat • Viden er stabil, sandhed kan opnås. Modernitet, oplysningstid. • Institutionelt fokus • Tradition • KOMPETENCEFOKUS • Personlig fagkundskab • Individuel proces • Studerendes ”problemer” • Proces • Læring/konstruktion • Viden til at kunne /performativ viden • Noget som skal forstås • Kompetence • Noget man er • Transformation/innovation • Knowinghow • Viden er foranderlig, sandhed er lokal og midlertidig. Senmodernitet, socialkonstruktivisme. • Individuelt fokus / student-centered • Omverdenskrav Jørgen Brandt, 2009 Herman (2003), OECD rapport (2000)+ andet

  45. Implikationerne af kompetencefokus • Fokus på læringsmål (contra indhold). • Hvad skal den studerende kunne, på hvilket niveau? • Fokus på læreprocesser (contra undervisning) • Hvordan lærer den studerende, i hvilke læringsmiljøer, gennem hvilke læringsaktiviteter? • Undervisning er kommunikation – læring er en aktivitet i bevidstheden (Qvortrup;2004) • To relaterede, men vidt forskellige fænomener, med hver sine præmisser. Jørgen Brandt, 2009

  46. Kompetencens indhold, niveau og ’måde’ i fysioterapeutuddannelsens nationale studieordning • Indhold (Hvad skal man kunne / vide noget om) • Declarations of Principle and Position statements • Danske fysioterapeuters hæfte om kompetencer (Pind et al;2003) • Bekendtgørelse for fysioterapeutuddannelsen • ENPHE’scompetence-chart • Niveau (Til hvilket kognitivt, færdighedsmæssigt niveau) • Dublin Descriptors • European QualificationFramework • Ny Dansk Kvalifikationsramme • Professionsbachelorkriterier / professionsbachelorbekendtgørelse • ENPHE’scompetence-chart • Måde (På hvilken måde skal man kunne det?) • Benchmark Statements /europæiske kernestandarder i fysioterapeutisk praksis. (Danske Fysioterapeuter) • DF’s etiske retningslinier. (Danske Fysioterapeuter) Jørgen Brandt, 2009

  47. Fra national studieordning til læring • Afkode læringsmål • Hvad konstituerer læringsmålene (viden, færdighed, holdning) + (fagspecifikt indhold) • Hvad skal undervisningen byde på • Hvad skal formidles på hvilken måde • Hvilke typer opgaver skal de studerende arbejde med • Hvilken litteratur skal indgå • Hvilket læringsmiljø skal etableres • Hvilke bedømmelsesformer giver rum for præsentation af læringsudbytte • Hvad og hvordan skal der evalueres • Som alt sammen understøtter de taksonomiske domæner + det fagligt indholdsspecifikke og dermed kompetencen og dermed en given praksisform en given samfundsopgave Jørgen Brandt, 2009

  48. Taksonomier

  49. Taksonomier • Som redskab til at fastsætte mål for studier og uddannelsesforløb • Som inspirationskilde i tilrettelæggelse af undervisning • Frit efter Tofteskov 2003 Jørgen Brandt, 2009

  50. Kompetencens komponenter(kompetencens konstituenter) • Kompetence • Viden (Knowledge) • Faktuelle forhold om fagområdets basale elementer, (eks. vis at kunne benævne akser, planer, anatomiske strukturer, bevægeretninger) • Koncepter, principper, modeller. Dvs. at kunne se sammenhænge mellem basale elementer, og kunne se dette ind i større strukturer. • Færdigheder (Skills) • Mekanisk-teknologisk (betjening af apparater). • Håndteringsmæssige færdigheder (manuelle færdigheder til undersøgelse og behandling). • Kognitive færdigheder (hypotetisk deduktiv tænkning, ræsonnering, analytiske færdigheder). • Sociale, kommunikative færdigheder (foretage interview, præsentere, fremlægge, undervise, støtte, lytte, samarbejde) • Psykomotoriske færdigheder. • Holdninger (Attitude) • Professionelle og personlige værdier og etikker • Ideologisk beredskab (Pär Nygren & Halvor Fauske) Jørgen Brandt, 2009

More Related