Hold Fast Temadag

1. Hold Fast Temadag …Mellem gennemskuelighed og fastholdelse… Et overblik og gennemgang af mentorbegrebet i Hold Fast regi

2. Inklusion og eksklusion Senmoderniteten, (fra ca. 1960erne) Frisættelse/løsrivelse fra historien Tab af traditionel vished/tab af praktisk viden Re-integration/ny form for social integration Du finder selv din identitet i de forskellige netværker Cefu: Stilfælleskab i stedet for subkultur, 2009 Tilsammen et ahistorisk grundlag for at finde en ny tryghedsskabende løsningsstil. Beck, Ulrich, 1986, (København, 1997)

3. Med senmodernitetens selvrefleksion opstår der således et behov for nye, tryghedsskabende foranstaltninger og hermed afhængighed af de eksterne institutioner. (Uddannelsessystemet/off. Sektor) Tidligere tryghed/vished erstattes med sekundære instanser og institutioner, som skal ses i modsætning til en individuel autonomi. Det private bliver offentligt! Individet bliver en kastebold, hvis livsforløb skal anskues som biografiske mønstre: Forskellig biografi/fortælling alt efter hvor i livet den unge er, og på hvilken uddannelse Beck, Ulrich, 1986, (København, 1997) Hold Fast Temadag

4. Det betyder helt konkret, at et af kendetegnene ved senmoderniteten vil være et forsøg på anerkendelse fra de normalbiografiske institutioner, hvoraf en af grundpillerne er lønarbejdet, hvilket igen betyder, at et tilhørsforhold er betinget af adgangen til arbejdsmarkedet, hvorfor uddannelse er i høj kurs. Beck, Ulrich, 1986, (København, 1997) Hold Fast Temadag

5. Denne normalbiografi kendetegnet ved, at den ikke alene beror på de ydre vilkår, som individet har i senmoderniteten. Man mangler den indre vished og tryghed Velfærdstatens indretning er således ikke opdateret i forhold til den virkelighed, som individet er underlagt. Beck, Ulrich, 1986, (København, 1997) Hold Fast Temadag

6. Et eksempel er uddannelsesområdet; i dag er det ikke længere nok at få en uddannelse, man skal også kunne danne sig til at træffe valg og fravalg. Altså en forskel imellem et funktionelt, offentligt tilbud om uddannelse, og hvad der faktisk efterspørges af kompetencer. Beck påpeger, at man kan tilbageforvandle uddannelse til dannelse for at skabe mulighed for at navigere og overleve i risikosamfundet. (Beck, Ulrich, 1986, (København, 1997) Mentoring: At danne den unge til ”god” adfærd i systemet Hold Fast Temadag

7. Det er således ikke alene et spørgsmål om senmoderne identitetsdannelse, der er afgørende for de unges valg af uddannelse. • På den ene side er de unges valg betinget af lyst og interesser, men på den anden side bliver dette felt ligeledes konstitueret som en social positionering af oplevelsen af realistiske muligheder. • Altså et afklaringsarbejde hvor det ”frie valg” reelt bliver sat over for erkendte muligheder i uddannelsessystemet, altså en selv-regulering. • (Hutters, 2004). • Mentor spiller en rolle i oparbejdelsen af et realistisk syn på egne muligheder. Hold Fast Temadag

8. …at man med senmodernitetens kompleksitet er klar over, at der vil være en restgruppe som falder uden for ”normalbiografien”. • (Schultz Jørgensen, 1999). • Hvad står vi så med: • Anerkendelse eller respekt? • Tilhør – eller…underkendelse og fremmedgørelse? • Systemtilpasning eller hjælp til selvhjælp? • Tjahhh…hvad siger loven? • . Hold Fast Temadag

9. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 1. Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende. Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.. Loven:

10. Grundlaget for mentorordninger (Schulin, 2010)

11. Mentors matrix - vejledningstilgange Dirigerende Udfordre Støtte Ikkedirigerende (Prof. David Clutterbuck)

12. Helt overordnet er de forskellige vejledningstilgange en måde hvorved vi kan skabe forståelse for kulturen i de forskellige systemer, som udgør strukturen. Valg af vejledningstilgang er et udtryk for hvilket læringsbehov der opstår, eller eksisterer i systemet, set i sammenspil med den enkelte mentee (Schulin, 2011) Hold Fast’s mentorordning – rammesætningen:

13. A – B = C A: Mentors nuværende tilstand B: Ønskelig tilstand/mål C: Ny stabil forandring: Selvkørende og valgkompetent Rammesætningens grundlag (Schulin, 2011)

14. A – B = C • Imellem A og B, er der behov for en professionel vurdering fra Mentor af Mentees læringsbehov. • Her foretager Mentoren en didaktisk analyse af mentees samlede forhold for at rammesætte samtalen omkring en metodisk tilgang. • Kort sagt: Hvor og hvordan skal jeg starte? Rammesætnings betydning (Schulin, 2011)

15. Hold Fast’s mentorordning – rammesætningen: Start med slutningen… …Hvordan er drømmescenariet i fremtiden for Mentee?

16. Rammesætningens formål: At sikre gennemskuelighed – hvad går mentorforløbet ud på? At skabe tillid imellem mentor og mentee Øge opmærksomheden hos Mentor overfor signaler fra mentee som falder ”uden for rammen” ”Stay on track” Genforhandling af ”kontrakten”, efterhånden som udviklingen skrider frem. Kvalitetssikring

17. Mange typer af mentoring: • Uformelt mentorskab – privat tryghed, uformel læring • Formelt mentorskab – offentlig tryghed, kontrakt og rammesætningen er et krav

18. De forskellige læringsbehov i samfundet betinger forskellige mentorordninger: Mange typer af mentoring: Ledelsesmentor Iværksættermentor Karrierementor Elevmentor Introduktionsmentor Kollegamentor Fastholdelsesmentor Sportsmentor Rygestopsmentor Diætmentor …?

19. Mentorordning for ledere, DJØF: ”Få en mentor til sparing og ledelsesmæssige udfordringer, karriere og personlig udvikling. Vi har mere end 200 ledermentorer og antallet af mentorer stiger fortsat. I mentorordningen kan du søge om at få en mentor, som dækker dit behov for sparring om ledelsesmæssige udfordringer, karriere og personlig udvikling. Alle mentorer i Djøf er udvalgt efter ansøgning, og har tilsluttet sig et sæt etiske retningslinier for at være mentor i Djøf. Som medlem af Djøf er det gratis for dig at få en mentor. Vi lægger stor vægt på at lave det rette match og finde en mentor til dig, som har viden og erfaring inden for de områder som du efterspørger. Vi har løbende mentormatch.” ”…Har du brug for individuel sparring og rådgivning i forbindelse med din karriere, er vores mentorprogrammer måske noget for dig. Kunne du tænke dig at indgå i en relation med et andet Djøf medlem og få et frirum fra hverdagen - en personlig to-vejs relation med fokus på faglig og personlig udvikling? …”

20. Mentorordning for ledere, DJØF: ”Hvad er et mentorprogram? På denne side kan du læse mere om, hvad et mentorprogram er - set med Djøfs øjne. En mentorrelation er et læringssamarbejde, hvor der er fokus på mentees personlige og faglige udvikling såvel som på mentors læring. Et mentorprogram går med andre ord ud på, at en erfaren person stiller sin viden og erfaring til rådighed for en yngre eller mindre erfaren person. Det er mentorens opgave at lytte, spørge, støtte og være sparringspartner for sin mentee. Herved får mentee mulighed for at reflektere over sin udfording og blive klogere, men også mentor får udvidet sin horisont, idet mentor - i takt med mentees tænke-højt-øvelser - bliver beriget med nye perspektiver på den pågældende udfordring.  Begge parter får altså mere viden til gavn for deres fremtidige udvikling og mulige karrierevalg.”

21. De forskellige mentorordninger er opsummerende, alle kendetegnet ved at øge trygheden, minimere forbeholdene, og øge overblikket. • Kort sagt: At udforske og afhjælpe ambivalenser. Mange typer af mentoring:

22. Ambivalenser er kernen i mentorskabet (Miller & Rollnick, 2004)

23. Ambivalens (Ambi = 2, Valens = gyldighed) • Konflikt hvor man både tiltrækkes og frastødes af en mulighed. Modsatrettede og usammenhængende følelser, eller indstillinger overfor et fænomen, som fastlåser personen • Normalt aspekt af vores natur og er IKKE et tegn på manglende motivation Ambivalenser og mentorordninger (Miller & Rollnick, 2004)

24. Det centrale fokus i mentorforløbet. Forholdet mellem Mentoradfærd og forandringer: (Miller & Rollnick, 2004)

25. I praksis… (Miller & Rollnick, 2004)

26. Opsummerende… Kodeord i Hold Fast mentorordnningen er: Relationer: Adfærd betinges af netværket Realisme: Hvor skal perspektivet udvides? Resurser: Hvilke af mentees resurser, og mentors egne resurser skal i spil? Re-aktion: Hvornår ser jeg første adfærdsændring? (Schulin, 2010)

27. Opsummerende… Som mentor er følgende på spil: Man lærer at trække på sin erfaring, og vide hvor og hvornår ens viden er relevant. Selverkendelse Stor viden om sin praksis og arbejdsfelt, en art selv-analyse (Schulin, 2010)

28. David Clutterbuck:A light-hearted look at how not to mentor! Start from the point of view that you - from your vast experience and broader perspective - know better than the mentee what's in his or her interest Be determined to share your wisdom with them - whether they want it or not; remind them frequently how much they still have to learn Do most of the talking; check frequently that they are paying attention  Make sure they understand how trivial their concerns are compared to the weighty issues you have to deal with  Neither show nor admit any personal weaknesses; expect to be their role model in all aspects of career development and personal values  Demonstrate how important and well connected you are by sharing confidential information they don't need (or want) to know  Discourage any signs of levity or humour - this is a serious business and should be treated as such  Never, never admit that this could be a learning experience for you, too