Konjunktiv

1. Konjunktiv Introduktion

2. Modus • Verber kan overordnet bøjes på tre måder (modus): • Indikativ (fortællemåde) • Imperativ (bydemåde) • Konjunktiv (ønskemåde)

3. Indikativ Ved indikativ udtrykker vi det, vi mener er den konkrete, ufarvede virkelighed: • La casa es nueva • Voy a Madrid

4. Indikativ omfatter forskellige tempus (tider) • Præsens (nutid): Juan dicequehace mal tiempo • Perfektum (førnutid): Juan dicequeha hecho mal tiempo • Imperfektum (datid - uafsluttet): Juan dicequehacía mal tiempo • Preteritum (datid – afsluttet), fx Juan dicequehizomal tiempo • Futurum (nær fremtid): Juan dicequeva a hacer mal tiempo

5. Konjunktiv Ved konjunktiv kan man udtrykke noget • usikkert: Es posibleque la casaseanueva • fremtidigt: Tomaréun café cuandolleguea casa • ikke neutralt såsom afsenders ønsker, følelser, frygt, vurdering: Deseoque le llames

6. Regelmæssig bøjningPræsens konjunktiv Regelmæssig bøjning er nem at huske, da man stort set blot skal skifte et ‘a’ ud med et ‘e’ eller omvendt:

7. Uregelmæssig bøjningPræsens konjunktiv Uregelmæssige verber har deres egen bøjning i konjunktiv, som det fx kan ses nedenunder:

8. Konjunktiv i hovedsætninger Konjunktiv i hovedsætninger forekommer ikke særligt ofte, men de optræder i følgende tilfælde: a) udtryk for ønsker, fx - Que aproveche (Velbekomme) - Que duermas bien (Sov godt) - Que tengasun buen viaje (God rejse) b) i forbindelse med ‘måske’: quizá(s), tal vez, acaso fx Quizás/tal vez/acasovenga Juan. (Måske kommer Juan) Obs! dog ikke ved a lo mejor der tager indikativ: fx A lo mejorviene Juan.

9. Konjunktiv i bisætninger Konjunktiv optræder hyppigst i bisætninger, som kan inddeles således: a) En bestemt type verbum i hovedsætningen Her er det en bestemt type verbum i hovedsætningen før bisætningen, der bestemmer, at verbet i bisætningen skal bøjes i konjunktiv. b) Relativsætning, der indeholder et ønske eller et krav til korrelatet c) En bestemt type bisætningsindleder Disse konjunktivstyrende verber optræder i forbindelse med que-sætninger (=at-sætninger), hvor konjunktiven er fremkaldt af et udtryk for: • 1) • Vilje (fx querer) Quieroque mi hijohablecastellano. • Jeg vil have, at min søn taler spansk. • Ønske (fxesperarog • desear) Espero/deseoque me conteste pronto. • Jeg håber/ønsker, at De vil svare hurtigt. • Forbud (fxno permitir) Permitenqueyo la visite. • De tillader, at jeg besøger hende. • Ordre (fxdecirque) Dilequevenga. • Sig til ham, at han skal komme. • Forslag (fxrecomendar) ¿Me recomiendaque le escriba? • Vil De anbefale, at jeg skriver til hende? • Nødvendighed (fx ser • importante) Esimportantequesea un hombre • cariñoso. • Det er vigtigt, at det er en kærlig mand. • 2) • Følelser (fxtenermiedo) Tengomiedo de que no me escriba. • Jeg er bange for, at han ikke skriver til mig • Egen vurdering (fx ser • bueno/malo, etc.) Esbuenoquesepan español. • Det er godt, at de kan spansk. • Obs! Men ikke konjunktiv ved menings- og ytringsverber som • pensar, creer, opinar, decir: Piensaque Juan esguapo. • Kun hvis der står ‘no’ foran et menings- og ytringsverbum, • skal der være konjunktiv: No piensaque Juan seaguapo. • 3) • Usikkerhed/tvivlEsposibleque no devuelvael dinero. • Det er muligt, at han ikke giver pengene • tilbage.

10. En bestemt type verbum i hovedsætningen • Disse verber optræder i forbindelse med que-sætninger (=at-sætninger), hvor konjunktiven er fremkaldt af et udtryk for: • 1) • Vilje (fx querer) Quieroque mi hijohablecastellano. • Jeg vil have, at min søn taler spansk. • Ønske (fxesperar • ogdesear) Espero/deseoque me conteste pronto. • Jeg håber/ønsker, at De vil svare hurtigt. • Tilladelse (fxpermitir) Permitenqueyo la visite. • De tillader, at jeg besøger hende.

11. En bestemt type verbum i hovedsætningen • Ordre (fxdecirque) Dilequevenga. • Sig til ham, at han skal komme. • Forslag (fxrecomendar) ¿Me recomiendaque le escriba? • Vil De anbefale, at jeg skriver til hende? • Nødvendighed (fx ser • necesario)Esnecesarioquesea un hombre • cariñoso. • Det er nødvendigt, at det er en kærlig mand.

12. En bestemt type verbum i hovedsætningen • 2) • Følelser(fxtenermiedo) Tengomiedo de que no me escriba. Jeg er bange for, at han ikke skriver til mig • Egen vurdering (fx ser • bueno/malo, etc.) Esbuenoquesepan español. • Det er godt, at de kan spansk. • 3) • Usikkerhed/tvivlEsposibleque no devuelvael dinero. • Det er muligt, at han ikke giver pengene • tilbage.

13. Relativsætning, der indeholder et ønske eller et krav til korrelatet Der findes mange forskellige relative pronomener på spansk. Her fokuseres for overskuelighedens skyld kun på que,som er et af de mest anvendte. Que forbindes hyppigt med verberne desear, necesitar, quererog buscar: Deseo/necesito/quieroun piso quesea barato. Jeg ønsker en lejlighed, som er billig. Necesitaun bancoquetengaunaeconomíasana. Han har brug for en bank, der har en sund økonomi.

14. En bestemt type bisætningsindleder • De mest forekommende bisætningsindledere, der tager konjunktiv, er følgende: • paraque (for at) Telo digoparaque lo sepas. • Jeg fortæller dig det, for at du skal vide det. • antes de que (før/førend at) Antes de quemelevante, leounpoco • Før jeg står op, læser jeg en smule. • sin que (uden at) Dilosin que lo oigaél • Sig det uden at han kan høre det. • como si (som om) Bebe vinocomo si fueraagua. • Han drikker vand, som om det var vand. • cuando (fremtid) Cuandoyosea grande, me compraré un • coche. • aunque (’selvom’ ved • hypoteser) Vendréaunquellueva.