1 / 29

Velkommen

Velkommen. Dagsorden Kl. 14.00 Kort velkomst ved Anne Albertsen kl. 14.10 Orientering omkring projektets forløb – hvad indebærer det, at være med i projektet m.m., ved Anne Albertsen Kl. 14.20 Korte oplæg til, hvordan et udviklingsprojekt kunne se ud ved:

foy
Télécharger la présentation

Velkommen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Velkommen Dagsorden • Kl. 14.00 Kort velkomst ved Anne Albertsen • kl. 14.10 Orientering omkring projektets forløb – hvad indebærer det, at være med i projektet m.m., ved Anne Albertsen • Kl. 14.20 Korte oplæg til, hvordan et udviklingsprojekt kunne se ud ved: • Brian Andersson, Frederikshavn Handelsskole • Michael Frank, Metal College • Jette Sommer Larsen, Agri College • Kl. 14.45 Kaffepause • Kl. 15.15 oplæg omkring resultater fra et udvikligsprojektet på Bavnebakkeskolen i Støvring, ved Torben Switzer • Kl. 16.00 Information omkring ansøgning om deltagelse i projektet samt kort omkring økonomien, ved Anne Albertsen • Kl. 16.15 Afslutning, ved Anne Albertsen

  2. Styrkelse af erhvervsuddannelseskulturen blandt grundskoleeleverBaggrund for projektet: Et ønske om at udbrede den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis • Opfyldelse af regeringens 95-procents målsætning

  3. Ønske om udbredelse af den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis De mange intelligenser: Mennesker er udstyret med flere og meget forskellige intelligenser

  4. Ønske om udbrede den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis Forskellige børn egner sig til forskellige skoleformer De mange intelligenser: Mennesker er udstyret med flere og meget forskellige intelligenser

  5. Ønske om udbrede den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis Den politiske dagsorden har gennem den seneste årrække ændret grundskolen til i højere grad at have øget vægt på de klassisk boglige fag til fordel for de praktisk/kreative fag. Grundskolen har derfor en tendens til i høj grad at understøtte de mere teoretiske og boglige læringsstile og i mindre grad andre læringsstile

  6. Ønske om udbrede den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis Den politiske dagsorden har gennem den seneste årrække ændret grundskolen til i højere grad at have øget vægt på de klassisk boglige fag til fordel for de praktisk/kreative fag. Erhvervsskolerne arbejder i højere grad med en praksisrettet pædagogik, hvor værkstedsøvelser i høj grad operationalisere den teoretiske viden Grundskolen har derfor en tendens til i høj grad at understøtte de mere teoretiske og boglige læringsstile og i mindre grad andre læringsstile Den pædagogiske ”Best praktice” fra erhvervsskolen understøtter derfor i højere grad andre læringsstile end grundskolen

  7. Ønske om udbrede den pædagogiske ”bestpractis” fra erhvervsskolen som et supplement til grundskolens pædagogiske praksis Den politiske dagsorden har gennem den seneste årrække ændret grundskolen til i højere grad at have øget vægt på de klassisk boglige fag til fordel for de praktisk/kreative fag. Erhvervsskolerne arbejder i højere grad med en praksisrettet pædagogik, hvor værkstedsøvelser i høj grad operationalisere den teoretiske viden Grundskolen har derfor en tendens til i høj grad at understøtte de mere teoretiske og boglige læringsstile og i mindre grad andre læringsstile Den pædagogiske ”Best praktice” fra erhvervsskolen understøtter derfor i højere grad andre læringsstile end grundskolen Kombinationen af det praktiske værkstedsbaserede arbejde med undervisning i de klassiske fag som matematik og dansk - vil øget læringen hos flere grundskoleelever

  8. Opfyldelse af regeringens 95-procents målsætning 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag er det ca. 80 procent, der gennemfører. Rekruttering til erhvervsskolerne Fastholdelse på erhvervsskolerne

  9. Opfyldelse af regeringens 95-procents målsætning 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag er det ca. 80 procent, der gennemfører. Rekruttering til erhvervsskolerne Projekt

  10. Opfyldelse af regeringens 95-procents målsætning Rekruttering til erhvervsskolerne Øge kendskab og viden om erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tilgang (vekselvirkning mellem teori og praksis) samt konkret indhold på enkelte erhvervsuddannelser Understøtte en positiv holdningsændring blandt grundskoleleverne i forhold til erhvervsuddannelser. Således erhvervsuddannelserne i højere grad ”et positivt tilvalg” frem for ”et fravalgs alternativ” Øge rekruttering af elever direkte fra grundskolen til erhvervsskolerne

  11. Projekts formål • At skabe et samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler i Nordjylland – således at uddannelseskulturen i grundskolen i højere grad understøtter en naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole. En kultur, der understøtter erhvervsskolerne som et attraktivt ungdomsuddannelses valg efter grundskolen.

  12. Konkret er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem grundskole og erhvervsskole: • Konkrete udviklingsprojekter, som har til formål at udvikle, beskrive, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i grundskolen med udgangspunkt i den praksisnære pædagogik og didaktik, som benyttes i erhvervsskolen • Kompetenceudvikling for grundskolelærere,UU-medarbejdere, erhvervsskoleundervisere indenfor teoretisk viden som understøtter ”den praksisnære pædagogik og didaktik” som benyttes i erhvervsskolen, samt erfaringsformidling fra lignende udviklingsprojekter.

  13. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik

  14. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik • Kompetenceudvikle projektdeltagere og UU-medarbejdere i forhold til viden om teoretiske begreber som understøtter projektets omdrejningspunkt (”de mange intelligenser”, ”læringsstile” og ”mønsterbrydere”) samt praksiserfaring

  15. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik • Kompetenceudvikle projektdeltagere og UU-medarbejdere i forhold til viden om teoretiske begreber som understøtter projektets omdrejningspunkt (”de mange intelligenser”, ”læringsstile” og ”mønsterbrydere”) samt praksiserfaring • Undervisningsforløbene giver grundskolelærerne samt – eleverne en øget indsigt i den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne

  16. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik • Kompetenceudvikle projektdeltagere og UU-medarbejdere i forhold til viden om teoretiske begreber som understøtter projektets omdrejningspunkt (”de mange intelligenser”, ”læringsstile” og ”mønsterbrydere”) samt praksiserfaring • Undervisningsforløbene giver grundskolelærerne samt – eleverne en øget indsigt i den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne • Efter projektet anser de deltagende elever og grundskolelærere i højere grad erhvervsskolerne for at være et attraktivt ungdomsuddannelsesvalg

  17. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik • Kompetenceudvikle projektdeltagere og UU-medarbejdere i forhold til viden om teoretiske begreber som understøtter projektets omdrejningspunkt (”de mange intelligenser”, ”læringsstile” og ”mønsterbrydere”) samt praksiserfaring • Undervisningsforløbene giver grundskolelærerne samt – eleverne en øget indsigt i den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne • Efter projektet anser de deltagende elever og grundskolelærere i højere grad erhvervsskolerne for at være et attraktivt ungdomsuddannelsesvalg • Øge UU medarbejdernes bevidsthed om 1) den særlige pædagogik og det særlige læringsmiljø i erhvervsskolerne og 2) med hvilke fordele disse kan benyttes i grundskolen.

  18. Succeskriterier for projektet • Udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i – og konkret inddrager – den praksisnære pædagogik og didaktik • Kompetenceudvikle projektdeltagere og UU-medarbejdere i forhold til viden om teoretiske begreber som understøtter projektets omdrejningspunkt (”de mange intelligenser”, ”læringsstile” og ”mønsterbrydere”) samt praksiserfaring • Undervisningsforløbene giver grundskolelærerne samt – eleverne en øget indsigt i den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne • Efter projektet anser de deltagende elever og grundskolelærere i højere grad erhvervsskolerne for at være et attraktivt ungdomsuddannelsesvalg • Øge UU medarbejdernes bevidsthed om 1) den særlige pædagogik og det særlige læringsmiljø i erhvervsskolerne og 2) med hvilke fordele disse kan benyttes i grundskolen. • Elever der vanligt ikke profiterer optimalt af grundskolernes traditionelle pædagogiske og didaktiske metoder får via deltagelse i undervisningsforløbet styrket deres motivation til fortsat uddannelse og mulighed for læring via praksisnære pædagogik.

  19. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010.

  20. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010. • Via ansøgningerne tildeles et budget til timer etc. til hvert projekt.

  21. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010. • Via ansøgningerne tildeles et budget til timer etc. til hvert projekt. • Vi hjælper også gerne med at formidle kontakt mellem EUD undervisere og grundskoler

  22. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010. • Via ansøgningerne tildeles et budget til timer etc. til hvert projekt. • Vi hjælper også gerne med at formidle kontakt mellem EUD undervisere og grundskoler • Hver projekt skal producere en beskrivelse (fast skabelon) af et undervisningsforløb samt en kort evaluering

  23. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010. • Via ansøgningerne tildeles et budget til timer etc. til hvert projekt. • Vi hjælper også gerne med at formidle kontakt mellem EUD undervisere og grundskoler • Hver projekt skal producere en beskrivelse (fast skabelon) af et undervisningsforløb samt en kort evaluering • Kompetenceudviklingen sker via 4 oplæg/foredrag – som afholdes under projektet (det første er allerede i dag ved Torben Switzer, Bavnebakkeskolen)

  24. Projektet fra start til slut • Der ansøges om deltagelse i projektet. Konkret udfyldes et kort ansøgningsskema og sendes til Tech College Aalborg; Att. Anne Albertsen – senest d. 1. juli 2010. • Via ansøgningerne tildeles et budget til timer etc. til hvert projekt. • Vi hjælper også gerne med at formidle kontakt mellem EUD undervisere og grundskoler • Hver projekt skal producere en beskrivelse (fast skabelon) af et undervisningsforløb samt en kort evaluering • Kompetenceudviklingen sker via 4 oplæg/foredrag – som afholdes under projektet (det første er allerede i dag ved Torben Switzer, Bavnebakkeskolen) • Beskrivelserne indsamles og lægges på internettet – som et virtuelt videncenter til inspiration, erfaringsudveksling og katalysator for fremtidige samarbejder mellem grundskoler og erhvervsskoler.

  25. Følgeforskning Der tilknyttes følgeforskning til projektet, som har til formål at sikre kvaliteten af projektets: • Gennemførelse • Koordinering • Produkt • Afvikling

  26. Følgeforskning - via • Kompetenceudvikling for projektdeltagerne – afholdelse af 3 foredrag • Kvalitetssikring af produktet og dets synlighed • Slutevaluering og afrapportering af projektet Afklaring følger senere…

  27. Inspirationsoplæg • Brian Andersson, Frederikshavn Handelsskole • Michael Frank, Metal College • Jette Sommer Larsen, Agri College

  28. Ansøgningsskema Punkter i ansøgningen • Grundskolens navn og adresse • Kontaktperson (fornavn, efternavn, e-mail og tlf.)  • Projektdeltagere fra skolen (Fornavn, Efternavn, e-mail og tlf.)  • Projekttitel  • Indholdsbeskrivelse  • Formålsbeskrivelse   • Emnebeskrivelse  • Tidsplan  • Målgruppe   • Timeforbrug  • Yderligere udgifter  • Hvor afholdes undervisningen Husk deadline for ansøgning d. 1. juli 2010

  29. Økonomi • Udviklingstimer: 300 timer • Rejser kost / logi: 7500 kr. • Konsulent mv.: 30.000 kr. • Intern undervisning: 420 timer af lærere i folkeskoler • Eks. på budget fordeling ved 8 lige store udviklingsprojekter • Hvert projekt vil da få: • ca. 37,5 udviklingstimer (herunder 3 foredrag) • ca. 52 undervisningstimer • ca. 10 EUD-undervisere timer • kvalitetssikring m.m. via forskningstilknytning

More Related