Fritid & Samfund 26. august 2009

1. Fritid & Samfund26. august 2009 • Bo Pagh • Kultur- og fritidskonsulent • E-post bopa@vordingborg.dk • www.vordingborg.dk

2. Kort præsentation af Vordingborg kommune. Politisk beslutning om ikke at have et FOU. Mødestruktur mellem kultur- og fritidsudvalg og foreninger. Midtvejsevaluering. Udsagn fra foreningerne. Vores erfaringer.

3. Fakta om Vordingborg Kommune • Omfatter Sydsjælland, Møn, og mere end 10 småøer • Vi er 46.551 borgere (pr. 1. januar 2009) • Arealmæssigt udgør Vordingborg Kommune 621,15 kvadratkilometer • Vi har Danmarks længstekystlinje på 385 kilometer

4. Vordingborg kommune uden folkeoplysningsudvalg Siden 1. januar 2004 har det været frivilligt for den enkelte kommunalbestyrelse, om den ønsker at nedsætte et folkeoplysningsudvalg. I forbindelse med konstitueringen, efter kommunalvalget i nov. 2006, blev det besluttet, at der ikke skulle nedsættes et folkeoplysningsudvalg i Vordingborg kommune. I overensstemmelse med de almindelige styrelsesretlige regler, er beslutningskompetencen delegeret til kultur- og fritidsudvalget.

5. Råd Politisk har man vægtet den faglige tilgang højt og har derfor indgået forpligtende aftaler med • Vordingborg Idrætsråd • Vordingborg Fritidsråd disse organer er alene rådgivende og har ikke en egentlig kompetence. Aftenskolerne har ikke ønsket at nedsætte et råd

6. Mødestruktur • Kultur- og fritidsudvalget afholder 2 årlige møder • (forår og efterår, i alt 6 møder) • med hver af disse folkeoplysende foreningsgrupperinger: • foreninger der tilbyder idræt, • foreninger der tilbyder andre aktiviteter end idræt, • foreninger der tilbyder voksenundervisning. • Møder placeres bevidst på forskellige lokaliteter.

7. Mødesteder

8. Mødet • 18.30-19.15 Møde med fagsekretariatet • 19.15-19.30 Pause • 19.30-20.30 Møde med politikerne

9. Fagsekretariatet. • Faglige spørgsmål, regeltolkninger, orientering m.v. • Her deltager politikerne ikke. Der ikke skal gå politik i den! • Eksempler: • Regler for afregning. • Hvad er folkeoplysende virksomhed. • Definition af et medlem. • Betalingsregler for brug af skoler og haller. • Harpiks i kommunale haller. • Ordning vedr. eftersyn af lysanlæg. • Sommerferieaktiviteter.

10. Kultur- og fritidsudvalget • i direkte dialog med foreningerne. • Her debatteres politiske oplæg og ønsker som foreningerne har fremsendt. • Eksempler: • Etablering af et fritidsråd (politisk ønske) • Nye tilskudsregler (ønske fra foreningslivet) • Integration af nydanskere (spørgsmål fra foreningslivet) • Matchmidler (politisk information) • Harpiks i kommunale haller (ønske fra foreningslivet) • Nye ideer til anlæg (politisk ønske)

11. Evaluering • I forbindelse med beslutningen om at der ikke skulle nedsættes et folkeoplysningsudvalg, valgte man at der skulle gennemføres en midtvejsevaluering ultimo 2008, • om brugernes oplevelse af, om man foretrækker • den valgte mødeform med direkte kontakt med politikerne i kultur- og fritidsudvalget • eller • et folkeoplysningsudvalg frem for den direkte kontakt til politikerne i kultur- og fritidsudvalget. • .

12. Hvad spurgte vi om? Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ikke skal nedsættes et folkeoplysningsudvalg i denne valgperiode, men erstattes af 2 årlige møder mellem politikerne i kultur- og fritidsudvalget og foreningerne (brugerne). Sæt X umiddelbart før den talværdi, der rammer din oplevelse bedst. Hvordan oplever du disse møder? 1 2 3 4 5 Ligegyldigt Værdifuldt Hvor mange årlige møder med politikerne i kultur- og fritidsudvalget synes du er passende? 1:__ 2: __ Er det muligt at fremføre spørgsmål og få dialog med politikerne i kultur- og fritidsudvalget? 1 2 3 4 5 Umuligt God mulighed

13. Brugerundersøgelsen 43 folkeoplysende foreninger af 190 mulige har svaret. Svarende til 22,6 % af de foreninger, der har modtaget evalueringsskema. Den valgte mødeform med kultur- og fritidsudvalget finder brugerne overvejende værdifuld: 4,1 af 5,0 mulige points. 82 % af besvarelserne foretrækker 2 årlige møder mellem kultur- og fritidsudvalget og foreningerne. 18 % af besvarelserne foretrækker 1 årligt møde mellem kultur- og fritidsudvalget og foreningerne.

14. Brugerundersøgelsen Muligheden for at fremføre og få dialog med politikerne, får en høj score: 4,1 af 5,0 mulige points. 87 % af besvarelserne foretrækker den direkte dialog med politikerne. 13 % af besvarelserne foretrækker et folkeoplysningsudvalg.

15. Kultur- og fritidsudvalget behandlede sagen i møde den 1. december 2008 og godkendte indstillingen om, At resultatet af midtvejsevalueringen drøftes med evt. anvisning vedrørende det fremtidige arbejde, og At kultur- og fritidsudvalget kan anvise for form offentliggørelse af evalueringen, og med den tilføjelse, at fagsekretariatet udarbejdet en samlet rapport, der offentliggøres og sendes til kommunalbestyrelsen. Indstilling. Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning fra kommunalbestyrelsen den 26-02-2009 Indstilling tiltrådt.

16. Udtalelser fra brugerne. ”Var lidt skeptisk da man nedlagde folkeoplysningsudvalget, men må erkende, at vi faktisk har fået bedre informationsveje og bedre mulighed for at fremføre vore synspunkter på den nuværende måde.” ” Mit indtryk fra allerede afholdte møder er, at de, til fulde, dækker behovet, og at politikerne går positivt ind i dialog, hvorfor jeg anser et folkeoplysningsudvalg for overflødigt.” ”Jeg tror på at dialogen på møderne vil være med til at påvirke politikernes beslutning, så vi på sigt finder nogle fælles mål at arbejde efter samt får prioriteret de mange opgaver.” ”Det er nemmere at sluge et afslag, hvis man får nogle kvalificerede begrundelser.”

17. ”Som ny foreningsformand der ikke har arbejdet sammen med folkeoplysningsudvalgene, er det vanskeligt for mig at sige, at det ene er bedre end det andet. ”Vi har stor gavn af at møde Jer og kunne trække på Jer i Administrationen.”” ”Umiddelbart har jeg ikke det store ud af at møde politikerne; men man kan jo håbe, at de har noget ud af at møde mig.”

18. ”Mit indtryk fra allerede afholdte møder er, at de til fulde, dækker behovet, og at politikerne går positivt ind i dialog, hvorfor jeg anser et folkeoplysningsudvalg for overflødigt.” ”Jeg oplever at vi som foreninger er meget velorienterede via møderne med fagsekretariatet. Det har aldrig været bedre.” ”For mig at se, skal der på den lange bane jævnligt tages nye/aktuelle debattemaer op, for at få mange – og også de fleste foreninger til at komme hver gang.”

19. ”Denne kontakt har alle foreninger nu lige mulighed for. ” ”Samtidig er det også synligt at udvalget har forskellige holdninger….” ”Svært at vurdere hvad der er bedst i længden – jeg tænker stadig, at det er vanskeligt for udvalget at have indgående kendskab til alle foreningers aktiviteter.”

20. ”Jeg tror at jo kortere vejen er til beslutningstagerne jo bedre.” ”Jeg tror også det er vigtigt, at politikerne får sat ansigt på nogle af de mange folk, der er i foreningerne.” ”Politikerne gider ikke sætte sig ind i de problemer som rører sig i foreningerne. Kører det hen over hovederne på folk.”

21. ”På mig virker det som om dele af udvalget ”nedprioriterer” idrætten, idet der er enkelte politikere vi næsten aldrig ser til ovennævnte møder. ” ”Herudover synes jeg der mangler ”substans” i dialogen, som sædvanligvis ”kun” handler om rengøring, harpiks og målnet !!” ”Hvad med f.eks. politikernes visioner for den lokale idræt i årene fremover – har de nogle? ”

22. ”Det vil som oftest være den bedste mødeform (direkte møde red.), idet du her kan stille direkte spørgsmål til politikerne og få et direkte svar. Yderligere kan der stilles uddybende direkte spørgsmål til emner, der behandles på møderne.” ”Den form har ”overlevet” sig selv.” ”Med et folkeoplysningsudvalg som mellemled er det sandsynligt, at visse relevante detaljer går tabt i dialogen”

23. Administrationens oplevelse Styrker: • En god oplevelse at overvære møder, hvor politikere og foreninger mødes direkte. • Sagsbehandling og afgørelser i kultur- og fritidsudvalget, på et grundlag hvor politikerne har fået problemstillingerne ”ind under huden”. • Godt at få sat ansigter på hinanden. Svagheder • Politikernes faglige svagheder udstilles. • Mødeformen svækkes, hvis der ikke er dynamik / indhold.

24. God arbejdslyst.