1 / 61

Nettet i danskundervisningen

Nettet i danskundervisningen. Undervisning med it i dansk 25. s eptember 2011 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk. Dagsorden. Præsentation Skolen 2.0 – danskfaget 2.0? Hvordan arbejder I med informationssøgning – og hvornår? Søgning er læsning Web-quest Undervisningsforløb.

gayle
Télécharger la présentation

Nettet i danskundervisningen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Nettet i danskundervisningen Undervisning med it i dansk 25. september 2011 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk

  2. Dagsorden • Præsentation • Skolen 2.0 – danskfaget 2.0? • Hvordan arbejder I med informationssøgning – og hvornår? • Søgning er læsning • Web-quest • Undervisningsforløb

  3. Skolen 1.0 > skolen 2.0

  4. Dansk 2.0? • Kan man tale om danskfaget 2.0 - begrund? • Giv eksempler på, hvordan din undervisning har ændret sig de senere år i forhold til brug af teknologi? • Hvad er it god til – nævn tre ting? • Hvad forudsætter det af at arbejde med it i undervisningen: • af læreren? • af lærerteamet (evt.)? • af eleven? • af skolen?

  5. Vilkår for skolen 2.0 • Ny børne- og ungdomskultur • Teknologisk udvikling • Nye læreplaner og ny faglighed

  6. Ny børne- og ungdomskultur Kært barn..: Online-generationen, netgenerationen, generation netværk, generation y, gamergenerationen, new millennium learners, homo zappiens-generationen, de digitalt indfødte Digitalt indfødte • vokset op omgivet af digitale medie • identitetsdannelse, venskabsdannelse og sociale relationer formes gennem digitale medier • konstant kommunikation og kontaktskabende handlinger • multitasking • kulturel profilering

  7. Medierøddernehttp://medierod.wordpress.com/ • Lad elever lære elever om nettet og få børn til at dele deres gode/dårlige oplevelser med hinanden, deres forældre og lærere • Alle lærere på alle skoler skal have kursus i internettets muligheder og computerfærdigheder, og lærerne på skolerne skal bruge nettet mere i undervisningen • Et bedre og fornyet skolekom, som man har lyst til at bruge, med f.eks. elevforum og lærerforum. Og mulighed for at aflevere opgaver, skrive noter osv. digitalt (men ikke for meget) • Lav flere fag i internetsikkerhed om 1) Brug af IT udstyr og sikring af sin computer og mobil mod misbrug 2) At opføre sig ordentligt på nettet og at kommunikere med hinanden på nettet. Desuden skal alle have et IT og internetsikkerhedsforløb 4 timer om måneden i et halvt år – en gang i indskolingen, en gang på mellemtrinnet, og en gang i udskolingen • Hvis man sætter filter op på skolen, skal man fortælle eleverne hvorfor • Computerne skal være lidt mere up to date og hurtigere, så man f.eks. ikke skal bruge så lang tid på at logge sig på netværket • Der skal være trådløs internetforbindelse på alle skoler tilgængeligt for alle med hjælp til, hvordan man tilslutter sig nettet • Skift alle gamle tavler ud med elektroniske tavler • Lav en regel om, at lærerne ikke må blive ”Facebook”- venner med eleverne og omvendt 

  8. Nye læreplaner og ny faglighed Kravene til hvad eleverne skal lære ændrer sig både kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal lære nye faglige områder).

  9. Traditionelt undervisningsrum Lærerformidling Elevpræsentationer Samtale Respons Mediebåret formidling – film, simulationer, multimediepræsentationer • Det hybride undervisningsrum • Adgang til læringsressourcer • Online samarbejde

  10. Det virtuelle undervisningsrum – skolen online • - Kommunikere • Hente og aflevere opgaver • Finde faglige ressourcer • Få vejledning og feedback • Portfolio for opgaver • Rum for samarbejde • Vejledninger til øvelser, fremlæggelser, informationssøgning

  11. Virtuelt undervisningsrum Skolen online - adgang til skolen uafhængig af tid og rum • Remediering: • klasserum – præsentation, dialog, kommentering • biblioteket – søge og hente informationer og få vejledning • laboratoriet – eksperimentere, teste ideer, bearbejde information • forlaget – skabe og publicere tekster • værkstedet – produktion af produkter • torvet – formel og uformel viden udveksles

  12. Nomadiske læringsrum Skolens omgivelser som læringsrum Skolen i lommen Inddrager kognitive læremidler – mobiltelefon, GPS mv. Nye former for situeret læring, fx ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

  13. læsestøtte • visualisering • ’lydliggørelse’ • skrivestøtte Inkluderende læringsrum • Positiv læringsspiral: • Deltagelse i undervisningen – tilhørsforhold til klassefællesskabet – inklusion • Motivation – selvværd – lærings-kompetence – beherske læringssituationen • Tilegnelse af viden og færdigheder – læring

  14. Det medierige læringsrum Den interaktive tavle kan: integrere netressourcer i klasseundervisningen bruge lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger gør det muligt for lærere at gemme eller printe, hvad der står på tavlen gør det muligt for lærerne at dele og genbruge undervisningsressourcer elever kan præsentere produkter og producere digitale historier University College Syddanmark, 26. september 2011

  15. Læringsrum med nye læringsveje Digitale læseportaler - abc.dk eleven som redaktør, udvælge materiale læser - læse tekst med oplæsnings- og billedstøtte Løser opgaver storyteller – skrive fortællinger Autentisk kommunikator

  16. Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør samarbejde i opgaveløsning debattere presseetik og journalistiske virkemidler

  17. E-bogen rigdom af udtryksformer – skriftsprog, billeder, lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet– vælge egne læse- og Læringsveje kompenserende funktioner – tekster i forskellige sværhedsgrader, læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation – invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier – til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik – visuel stil, korte tekster, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold

  18. Ny teknologi – ny pædagogikFx skrivepædagogik Traditionel skrivepædagogik pen og papir – individuel læreproces Procesorienteret skrivepædagogik computerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling Kollaborativ skrivepædagogik web 2.0-skriveprogram (google.docs) kollaborativ læreproces (gensidig afhængighed) verden som modtager (wiki)

  19. It og medier i danskundervisningen • Hvad siger Fælles Mål 2009? • brug af it og medier • læring om it og medier • læring med it og medier Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: • Informationssøgning og informationsindsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, videndeling og samarbejde

  20. Ressourcer på nettet Naturligvis er der fortsat et særdeles bredt udbud af lærebøger og andre materialer til undervisningsbrug, men mulighederne på internettet er utallige og hele tiden ekspanderende. De digitale medier benytter sig af komplekse interaktionsmuligheder og forskellige navigationsstrukturer. Kompetencer til at analysere de digitale medier i forhold til fx: • autencitet og autoritet • værdier og ideologier • synsvinkler og synspunkter • virkemidler • aktivitetsmuligheder for modtageren • afsenderens rolle og synlighed • målgrupper • anvendelse i dagligdagen.

  21. Nettet i praksis • Eleverne kan meget sjældent bare slippes løs og søge. • Man kan opnå en væsentlig højere kvalitet, hvis man afhængigt af opgaven og målet har udvalgt programmer eller hjemmesider, som man ønsker, at eleverne skal benytte. • Andre gange må eleverne selv styre denne proces, og i begge sammenhænge må de have relevante redskaber til kritisk at søge, udvælge og sortere. • Man må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, filmklip etc., der konstant veksler og ændrer sig.

  22. Informationssøgning og -indsamling Der må i undervisningen fokuseres på: • identifikation af behovet for information • værktøjer til informationssøgning • strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt • vurdering af informationer • kildekritik • sortering og valg af information ud fra opgaver og mål • korrekt citering og referering af kilder.

  23. Nettet og elevens arbejdsproces Emnearbejde - typisk og traditionel arbejdsproces • Eleven læser litteratur på klassen og søger på biblioteket. • De flittigste skriver nøgleord og tager noter • Andre skriver passagerer af fra bogen • Andre kopierer fra bogen (sampling) • Hjælpemidler: indholdsfortegnelse, overskrifter og stikordsregistre • Produkt: planchen • Stoffet er kontrolleret og lødigt – stammer fra lære- og fagbøger fra skolens bibliotek • Teksternes kvalitet og anvendelighed i fagbøgerne er sikret: forlagsredaktører, lektører, skolens fagudvalg, læreren – stoffet er på forhånd didaktiseret

  24. Nettet og elevens arbejdsproces – emnearbejde nu • Informationskilde: nettet er umuligt at komme udenom • Produkt: mange it-baserede formidlingsmuligheder • Stoffet: mange kilder – eleven må selv udfolde rollen som faglig redaktør, bibliotekar og lærer – selv didaktisere stoffet • Hjælpemidler: søgemaskiner som google. Forudsætter viden: hvad skal søges efter, hvordan og hvorfor • Problemet med sampling – at stoffet hovedløst er klippet sammen • Udfordring: omforme informationer til viden – en erkendelsesproces

  25. Informationer på Internettet er som et isbjerg! Kun en lille del af den tilgængelige information på nettet er umiddelbart synligt, resten skal man lede efter. For at blive god til at finde informationer, skal man som udgangspunkt forstå Internettet og de værktøjer (fx søgemaskinen), man bruger til at finde information. 4

  26. Problemet • Elevers bearbejdning og brug af information • bruger mest tid til søgning, mindre til bearbejdning • har problemer med at analysere og syntetisere; at finde et eller andet er nemt, men at analysere og bearbejde det er svært • har svært ved at relevansvurdere på grund af manglende viden om emnet • forholder sig ikke kritisk til informationens kvalitet - men har heller ikke redskaber til at gøre det http://www.martinlutherking.org/ • opgiver ikke kilder

  27. Muligheden – motivation og flow Elevens arbejde ved computeren er den optimale undervisningssituation. Tænk der sidder elever dér en time, uden at være ansporet til det. De går bare i gang, de lærer. At det så er ukontrolleret, og meget af arbejdet er ikke skolerelevant. Det man lærer skolemæssigt, det er måske de 5% og de 95% er en hel masse andre ting, men det er med til at give det der flow og løft for elevens kompetencer i mange forskellige retninger. Men det er jo skolebibliotekaren, der skal hjælpe eleven og komme videre i sin egen proces, for vi har ca. 9 ud af de 10 elever, som går hen til computeren i faglig sammenhæng, går tilbage og siger, der er ikke noget på nettet. Jamen, hvorfor har du ikke gjort sådan og sådan – altså det med hierarkiet i begreberne, som eleven skal lære. (Interview PJ)

  28. Muligheden - serenpiditivitet • Surfeture rundt i stoffet – informationsopdagelse – discovery. Internettet som et associationsværktøj – drivkraften er nysgerrighed og lyst til eksperimenteren – give plads til uforudsigeligheden – forholde sig til det uventede • Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager) • Serendipity: uventede informationsopdagelser. Srilankansk eventyr ”The three Princes of Serendip” takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter – Klods Hans-strategien.

  29. Tre måder at ’internette’ på: Surfe – klikker tilfældigt fra side til side Surfesøge – søger efter konkrete informationer på en hjemmeside Fuldtekstsøge – bruger søgemaskiner (googler) efter tekster

  30. Surfing • En kropslig bevægelse ind i internettets metaforiske rum – en dør der åbner sig • Kompliceret at læse hypertekster – nok en begyndelse, men ingen midte og slutning – og svært at vide hvad der gemmer sig bag døren • Links, farver, billeder, ikoner kan opfattes som et rum – og efterhånden lærer vi rummet at kende, fx hvor sidernes overordnede emner findes

  31. Udfordring (kompetence) • Danne sig et indtryk ved at læse sidens struktur • Skimme ikoner, overskrifter, korte tekster mm • Forstå scenografien – hvad gemmer sig bag døren • Træffe beslutning – hvor går jeg hen? – hvad vælger jeg fra?

  32. Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster? Bogens tekster er orienterede oppefra og ned Fra øverst til venstre til nederst til højre Lineær orienteringsstrategi Man kan skimme og nærlæse. Man kan læse lange tekster

  33. Skærmtekster • Skærmens tekster er centralt orienterede • Opfattes som et billede • Link repræsenterer et valg, som gør krav på opmærksomhed og vurdering af alternative handlingsforløb – både en forstyrrelse og en mulighed for større forståelse • Man skal ofte vælge tekster fra. • Multimedie tekst: Kombinerer flere udtrykssystemer: skrift, tale, lyd, billede og flere mediers udtryk og former

  34. Skærmtekster 2 Hypertekst: opbygget af elementer, der er linket så læseren kan springe i teksten. multi-linære eller flerstrengede læseveje Interaktiv (Man kan ’gøre noget’ med dem): Giver brugeren mulighed for at reagere på indhold og form og påvirke og forandre det – mulighed for at differentiere: • vidensdybde (lette – svære tekster) • symbolsystemer (læse – lytte – se) • læseveje (alt efter hvordan netstedet er organiseret: lineær struktur, træstruktur eller netværks-struktur)

  35. Surfesøgning • Målrettet mod at finde specifikke informationer • Blikket vil bevæge sig fra midten ud mod periferien – søge efter menuområder eller menupunkter - periferlæsning

  36. Orienteringslæsestrategier – den måde vi fokuserer vores blik

  37. Indholdslæsestrategier – hvordan arbejder vi med indhold

  38. Kompetence i surfesøgning • Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde • aktivere sin kontekstuelle viden (generel viden om emnet, personer eller institutioner, søgeord) • Gør sig forestillinger om kategorier dette emne kan indgå under forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave. • Danner sig et overblik om de sider man kommer til: layout, design, stil + vurderer kvaliteten af sitet • Fokuslæser ved at orientere sig mod menuer og links, gør sig forestillinger om de forskellige menupunkter • Skimmelæser og nærlæser • Kvalificere elevens forståelse af en menu: lav deres egen hjemmeside om et interessant emne – jf. mindmaps

  39. Fuldtekstsøgning • Vanskeligt – kræver at man læser bag om teksten – konteksten bag teksten + arbejder med søgeord og begrebshierarkier • Typisk søgeproces: • Er ikke forberedt • Søger med ét eller to ord • Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere • Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af • Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål • Lader sig let aflede • Begynder ofte af surfesøge efter oplysninger • Opgiver efter forholdsvis kort tid • Udryk for en tillidsfuld læsning: den tekst jeg møder er nøje vurderet og udvalgt til mig – er det korrekt?

  40. Læsestrategier, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Nøgleord er vigtige Fragmentlæsning (læsning af søgeresultatet: titel, fragmenter, fremhævelse af nøgleord, størrelse, opdatering) Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Overblikslæse fragmenter Hvilken tekst ser mest lovende ud? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede (menupunkter, layout, afsender, modtager, tekstgenre (underholdning, information), opdatering? Fokuslæsning – udvælg dele af teksten, fokuserer på det relevante Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig?

  41. Relevante websider til skoleopgaver? • www.viking.virkelighed.dk • www.jydskatomkraft.dk • www.islaminfo.dk/ • www.skagen.net

  42. Søgekursus • Idéfasen • problemformulering • Researchfasen • materialesøgning • teknikker til informationssøgning • Analysefasen • Kildekritik • Produktion og Formidlingsfasen • valg af fortælleform • strukturering af stoffet • Fremstilling tilpasset målgruppen

  43. Idefase • Starter med en såkaldt Pre-Search: • Hurtigsøgning med brede søgeord • Identificering af hovedkilder • Det efterfølges af • Grovsortering • Indkredsning af emnet

  44. Idefase Kilder der rammer plet eller tæt på: • Websider der omhandler emnet • Webportaler som behandler emnet som tema • EMU sider • Skoda • Tema på /skole osv. • Billeder som illustrerer emnet • Videoklip som illustrerer emnet • Blogs der omhandle emnet

  45. Søgeredskaber: • Google søgning - avanceret • Youtube • Google Earth

  46. Øvelse – to og to • Find en hjemmeside • Udvælg nogle af nedenstående undersøgelseskriterier • Lav en analyse

  47. Kritisk læsning – vurderingskriterier • er indholdet relevant for mit formål? • siger siden noget om afsenderen – interesser (økonomiske, politiske) og mål (dele viden, påvirke, sælge varer mv)? • virker indholdet tilgængeligt for mig? • fremtræder websiden troværdig?

  48. Vurdering af netsteder • http://www.skrivopgave.dk/ • http://www.skole-it.dk/laeringMedIT/vurdering/y_index.html • http://www.skole-it.dk/ulearn/Modul8/index.shtml • www.netpilot.dk • http://www.emu.dk/soegning/index.html • http://www.emu.dk/webetik/uv/kildekritik/index.html

  49. Relevans • er indholdet i teksten relevant for mit formål med søgningen? • Er det indhold jeg leder efter tekstens fokus? • Tilgængelighed • Er det en tekst, jeg kan forstå • Hvem henvender siden sig til/hvem er målgruppen

More Related