Åndsfrihed

1. Åndsfrihed

2. Maskine eller Ånd Stark Fontein museet, Sydafrika. ”Cradleof humankind”

3. Borgerskab i himlen, Fri på jorden • I det før-kristne samfund står individet ikke i relation polis eller staten som en delmængde over for et hele. • Civitasmundi, fællesskabet, er på forhånd alt. • Religionen er ikke et ”helle” uden for systemet, men udtryk for det samlede totalitære system. • Først med kristendommen gives mennesket et transcendent metafysik subjekt uafhængigt af den sociale kontekst.

4. Bundet til himlen, fri på jorden • Ånden er, hvis den findes, altid fri: • ”Til frihed har Kristus frigjort os, så stå nu fast og lad jer ikke atter spænde i trældoms åg!” • Paulus. Galaterbrevet5,1 • 1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2)   En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver. • Martin Luther: Et kristenmenneskes frihed. • Den kristne er bunder i himlen og er derfor fri i forhold til alle denne verdens magter.

5. Religionsfrihed kan i dag ikke adskilles fra ideologi • Kun i kristendommen adskilles fysis og metafysis, religion og politisk ideologi. • Kun i kristendommen kan religionsfriheden derfor være en særlig frihed. Derfor giver den ikke mening i en multireligiøs kontekst. • At forbyde nedværdigelse af religion er i dag at forbyde nedværdigelse af en særlig ideologi. • Hvorfor er det forbudt med ord at nedværdige kristendom og Islam, men ikke kulturradikalismen eller ateismen? • Hvorfor kommer man i fængsel for at ønske en religion udslettet men ikke en ideologi?

6. Follow the money 1 • Der er tre forklaringer på, at Danmark har udviklet sig til et samfund af livegne. • For det første er der sket en socialisering af borgerne, hvor et flertal af vælgerne er gjort privatøkonomisk afhængige af statskassen. • For det andet har staten organiseret en folkeopdragelse, der har haft til hensigt at stimulere slavesindet på frihedsmentalitetens bekostning. • For det tredje har en særlig vulgærgrundtvigianisme udviklet en kollektivistisk tankegang i hele samfundet. […...] • I stedet for at nationalisere virksomhederne valgte de at socialisere vælgerne. – Anders Fogh Rasmussen

7. Follow the money 2 • De udviklede en socialstat efter følgende mønster: Skatterne blev sat i vejret for at finansiere flere og bedre tilbud om offentlige institutioner, behandlere og tilskudsordninger. • I kraft af de højere skatter faldt danskernes private opsparing med den konsekvens, at familierne ikke længere selv havde penge til at klare f.eks. alderdom, sygdom, arbejdsløshed, børnepasning. • Følgelig måtte borgerne efterspørge offentlige ydelser til at klare det, de ikke længere kunne magte privat. Herefter satte staten skatterne endnu mere op for at efterkomme det øgede pres på offentlige ydelser. • De stigende skatter udmarvede yderligere den private sektors muligheder for selv at klare opgaverne. Og sådan fortsatte socialstaten sit vokseværk. – Anders Fogh Rasmussen

8. Follow the money 3 • Det er en meget stor undtagelse at bide den hånd der fodrer. • I socialstaten fodres vi alle af staten. • 800 tusind er ansatte af staten. • 2 millioner er på overførselsindkomst. • De privat ansatte er kun midlertidigt ikke statsligt forsørgede. • Kulturlivet lever af statsstøtte, pressen lever i symbiose med staten, partierne får statsstøtte, godgørenhedsindustrien lever af statsstøtte. • Politik er blevet en statsbetalt karrierevej. • Staten udgør i dag 58% af bruttonationalprodutetog resten er reguleret af staten. • For 100 pr siden var såvel folkeskolen som folkekirken stort set selvfinansierende, men i dag er også de statsfinansierede.

9. Hvad med lidt frihed? • ”A governmentbigenough to give youeverythingyouwant is bigenough to takeawayeverythingyou have.” – Thomas Jefferson • Samme holdning havde grundvig. Derfor var han imod statsfinansieret fattigforsorg, statsfinansieret fattigforsorg skolevæsen, statsfinansieret kirke, kultur osv. • Pengene er de samme, så hvorfor ikke lade folket selv prioritere dem? • Ansvarligheden vokser med ansvaret. Derfor skaber barnepigestaten infantile narcissister.

10. Hvad med lidt frihed: Et konkret forslag 1 • Regeringen fremsat et lovforslag, der bl.a. vil give SKAT adgang til at trænge ind på privat ejendom uden retskendelse, hvis der er synlige tegn på byggeaktiviteter. Som om det ikke var nok, giver lovforslaget også SKAT ret til at kræve personnummer og identifikationspapirer udleveret af personer, der befinder sig på den pågældende ejendom, ligesom der i øvrigt indføres solidarisk hæftelse for køber af sort arbejde, med mindre man betaler digitalt (hvorefter SKAT vil kunne få adgang til alle banktransaktioner udenretskendelse). …..Det på trods af, at grundlovens § 72 fastslår, at ”Boligen er ukrænkelig….” • Jacob Mchangama har foreslået at DF og Venstre tvinger dette forslag til folkeafstemning efter Grundlovens § 42 til at sende loven til folkeafstemning. Vil man det?

11. Hvad med lidt frihed: Et konkret forslag 2 • Afhængig af kommune koster et barn i skolen mellem 45 og 81 tusind om året. I gennemsnit 61 tusind. • 25 børn i en skoleklasse koster altså 1,5 million om året, dvs. 7500 om dagen, eller 1300 pr undervisningstime. Tænk hvad vi kunne få ud af dem hvis vi selv havde dem til rådighed! • Eller bare 2/3 af beløbet. • Det gigantiske reformpædagogiske eksperiment som har udgjort den danske folkeskole de seneste 40-50 år har ud fra alle parametre spillet fallit. • Hvorfor så ikke begynde at give befolkningen friheden tilbage? Hvorfor ikke atter lade dem selv bestemme? (En vuggestueplads koster brutto ca. 100 tusind om året, en børnehaveplads ca. 70 tusind.)