90 likes | 257 Vues
Hvad er korruption? En kort introduktion. Transparency International Danmark 2011. Oversigt. Denne præsentation giver en kort introduktion til emnet korruption.
E N D
Hvad er korruption? En kort introduktion Transparency International Danmark 2011
Oversigt Denne præsentation giver en kort introduktion til emnet korruption. Efter at have læst denne præsentation vil du have en basal forståelse for hvad korruption er, hvor det forekommer og hvad skade det gør. Præsentationen gennemgår: • Definition af korruption • Eksempler på korruption • Årsager til korruption • Konsekvenser af korruption • Hvor er der mest korruption?
Definition Nævn ordet "korruption" for en tilfældig dansker, og vedkommende vil sandsynligvis fortælle dig, at det er noget negativt, noget fordækt og noget ulovligt. Transparency International definerer korruption som misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld Det betyder, at man er korrupt, når man bryder en regel for at opnå noget selv. Et eksempel – en politimand vælger ikke at udskrive en fartbøde mod at få penge fra en bilist, der har kørt for stærkt. Bilisten misbruger altså sin magt (dvs. betroede myndighed) til at få penge til sig selv (dvs. for egen vindings skyld). Bilisten er i øvrigt også korrupt, idet han slipper for sin straf ved at bryde loven.
Eksempler Bestikkelse og smørepenge er de mest klassiske eksempler på korruption: • Bestikkelse • Bestikkelse er, når man betaler for at vinde en kontrakt eller bryde en regel. Det er korruption i den reneste form. • For eksempel kan man i visse lande betale en dommer for at slippe for straf. Det kan også være, at nogen betaler for at vinde en vigtig kontrakt, eller en terrorist kan bestikke politiet for at få adgang til et terrormål. • Smørepenge • Smørepenge er, når man betaler for at komme foran i køen. • Denne slags bestikkelse er for eksempel, når man må betale småbeløb for at få embedsmænd til at gøre deres arbejde eller for at de gør det indenfor en realistisk tidsramme.
Eksempler Andre former for korruption: • Underslæb • Tyveri af offentlige midler begået af offentlige ansatte. Der er altså tale om at betroede folk selv tager af kassen, eller at de bruger offentlige midler til eget forbrug. • Bedrageri • Det er bedrageri, når en offentlig ansat snyder borgere eller firmaer for egen vindings skyld, eller hvis offentlige ansatte er involverede i det sorte marked. • Nepotisme • Unfair begunstigelse af familiemedlemmer, venner og bekendte, når der skal besættes stillinger eller tildeles offentlige midler.
Årsager I Danmark er vi vant til, at samfundet fungerer. Hvis du ringer til politiet, hjælper de dig. Hvis du bliver syg, kommer du gratis på hospitalet. Hvis du skal ud at rejse, kan du få et pas. I fattige lande er tingene ofte meget sværere. Måske vil politiet kun hjælpe dig, hvis du betaler dem penge. Måske kræver lægen en stor gave før han indlægger dig. Måske skal du betale penge under bordet for at få et pas. Hvorfor bliver disse folk korrupte?
Årsager Årsag nr. 1: Lav løn I fattige lande får offentligt ansatte tit meget lav løn. Måske for lidt til, at de kan give deres familie mad på bordet. Derfor kræver de betaling fra borgerne. Årsag nr. 2: Alle de andre gør det Hvis alle de andre tager imod bestikkelse bliver det normalt. Årsag nr. 2: Grådighed Det kan også være, at folk bare er grådige. Måske personen, der tager imod bestikkelse bare drømmer om en ny bil og ikke tænker på konsekvenserne. Årsag nr. 4: Lav risiko Hvis det er normalt at bestikke og politiet ikke er særligt effektivt er risikoen for at blive fanget på fersk gerning meget lille. Det kan få nogen til at tage chancen.
Konsekvenser Der er blandt eksperter i dag enighed om, at korruption næsten udelukkende har store, negative konsekvenser: Lavere økonomisk vækst Udbredt korruption betyder, at investeringer bliver mere risikable, hvorfor udenlandske investorer vil holde sig væk. Samtidig vil mange butikker vælge at gå under jorden for at undgå at skulle betale til korrupte embedsmænd. Undergraver demokrati Hvis politikere er korrupte, stoler folk ikke længere på dem. Hvis der er al for lidt tillid til politikere kan det ende med, at folk ikke længere vil stemme ved valg overhovedet. Ulighed Hvis korruption er udbredt vil der være en tendens til, at
Hvor er korruption værst? • Transparency International udgiver hvert år en liste, som viste hvor korrupte verdens lande er. Hvert land får en score fra 0 (ekstremt korrupt) til 10 (ingen korruption). Listen hedder Corruption Perception Index. • Verdens mest korrupte lande: • Somalia • Burma (Myanmar) • Afghanistan • Verdens mindst korrupte lande: • Danmark • New Zealand • Singapore INGEN KORRUPTION EKSTREM KORRUPTION