Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen

1. Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen Stig Broström Konference 10. juni 2014 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv – i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2. 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Hvad er leg? Webster’s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990

3. Legetyper Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010 Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper: • Kamp og konkurrence • Vovestykke, risiko • Kaos-leg, vildskab og bevægelse Sammenfattes i Risikofyldt leg • Imitation – social dramatisk leg, rolleleg

4. Risikofyldt leg Definition • Risikofyldt leg rummer spændende og udfordrende former for fysisk leg og involverer usikkerhed og risiko for fysisk skade • Store højder • Hurtig fart • Farlige redskaber • Farlige episoder • Voldsom kropslig udfoldelse • At forsvinde og blive væk Sandseter, 2010

5. Risikofyldt leg I vuggestuen • Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn • Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser • Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden • Vilde lege • Gerne med høj lyd

6. Yderligere legetyper • Genstandsrettet leg - konstruktionsleg • Rolle i handling (imitation) • Rolle leg, social fantasileg (identifikation) • Regelleg • Rammeleg • Rollespil

7. Genstandsrettet leg • Undren, nysgerrighed • Undersøge genstandes funktioner og form • Nyder gentagelse • Sortere • Manipulere, bygge • Opdager at være årsag til handling • Den voksne stiller genstande til rådighed • Skaber fælles opmærksomhed • Leger borte-tit-tit (Valsener/Vos, co-construction)

8. Genstandsrettet leg • Fortsat fokus på konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har • Små børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander) • De voksne skal støtte barnets intention

9. Genstandsrettet leg • Børn leger hele tiden • Eksperimenterer, kaster en genstand, lytter, kaster • Leger med vand og dyr • Leg ved måltidet Singer,2013 • Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, ”laver musik” Singer, 2013 • ”Gruppeglæde”, en 2-årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000

10. Konstruktionsleg • Genstandsrettet leg fører til konstruktionsleg • Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen

11. Rolle-i-handling (før-rolleleg) • Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde, • Imitation, ikke identifikation • Konstruerer små narrative forløb, fortællinger

12. Rolle-i-handling (før-rolleleg) Typisk ”lave mad” • Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden • Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv • Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger • Den voksne bringer nye dimensioner ind

13. Rolleleg • Vælger legetema • Fordeler roller • Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) • Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) • Formulerer et plot ⇨ Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

14. Plot Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg Leg er et narrativt forløb: • Begyndelse – midte – slutning • Harmoni – uro – ny harmoni • Elementer: Personer, sted, roller, handlinger Markova & Zaporozhetz, 1983 – i Elkonin, 1988

15. Rolleleg • Rollen; identifikation • Gengiver relationerne mellem rollerne • Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget • Går ind og ud af rollen • Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

16. Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977

17. Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition • Roller • Regler • Plot • Spillets ramme • Spilleder • (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke

18. Rammeleg – æstetisk leg og playworld • Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser • Disse danner grundlag for beslutning af et legetema • Børn og pædagoger planlægger legen sammen • Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten, rammen • Børnene og pædagogerne leger sammen over tid • Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen • Ikke kun ”lege for at lege”, men lege noget bestemt; motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat Rammeleg: Stig Broström, 1992; 1995 Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist, Högskolan i Karlstad, 1995 Play World: Baumer, Ferholt & Lecusay UCLA, San Diego, 2005

19. Begrebet ramme • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten Elkonin, 1980; Sutton-Smith, 1986 • En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972

20. Broström, 1995 Begrebet ramme • En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten • En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg

21. Rammeleg

22. Leg og virkelighed • Der er altid en spænding mellem leg og virkelighed • Vigtigt at markere grænsen mellem legeverden og den virkelige verden • Selv småbørn har bevidsthed herom • De er klar over at de bare leger hund og mor • De kan (nu og da) både være på legens inderside og yderside Ariel, 2092 • En 3 årig kan sige ”nu vil jeg være mig selv”

23. Gode legemiljøer • Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed • Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag • Lave borde til genstandsrettet leg • Materialer og møbler til rolleleg, køkken, hus med dør • Genstande og legetøj opstillet indbydende

24. Pædagogens støtte til børns rolleleg • Inspirerer og motiverer til et fælles tema - skaffe næring til legen • Påtage sig en rolle – fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer1968 • Involverer sig følelsesmæssigt • Får dialoger til at opstå • Bidrager til en dramatisk spænding • Hjælper med at skabe et plot • Holder legen i gang, finder på nyt hvis den er ved at gå i stå Pentti Hakkarainen m.fl. 2013

25. Dialogisk læsning og leg • Første oplæsning foregår uden afbrydelser • Anden og tredje oplæsning – dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser • Herefter lege og tegne Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010

26. Dialogisk læsning med børn • Ordforrådet øges • De kommunikative og narrative færdigheder øges • Evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 • Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 • Sociale kompetencer • Mary Fonden

27. Mary Fondens LæseLeg . Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere – og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg

28. Dialogisk læsning med børn Forskning viser, at børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger styrkes, når oplæsningen efterfølges af: • Børns rolleleg, voksnes fællesleg med børn • Genfortælling og egen historiefortælling • Æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scriptedplay / playworld Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

29. At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber meningdvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012 Narrativ virksomhed

30. Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer • Overvindelse af egocentricitet • Fra billed- til begrebsmæssig tænkning • Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling • Fantasi • Social kompetence • Selvstændighed • Kommunikationskompetence • Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009