Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning

1. Tosprogede elever bliver bedre til fagene med en sprog- og genrebaseret undervisning Lærertræf i Odense10. april 2013 Fie Høyrup, UCC

2. Hvad vil det sige at læse og skrive på et andetsprog? Diskuter med makker

3. Hvorfor fokus på fagsprog • Sproget er redskab i undervisningen • Sproget spiller en betydelig rolle for tilegnelsen af skolens fag. Er formuleret som en delmængde af de faglige mål, også hvad angår vurderingskriterier • Fagsproget kan være en barriere for de tosprogede elever - især fra mellemtrinnet

4. Sprogudvikling i skolen- fra hverdagssprog til skolesprog Hverdagssprog ___________________________________________ Skolesprog Fra mundtligt til skriftligt og skriftsprogslignende sprog Fra konkret til abstrakt Fra uformelt til formelt og fagligt præcist 4

5. Sprog og fag som mål og vurderingskriterier Slutmål, 9. kl. i samfundsfag: • forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag • redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform Fie Høyrup - UCC 5

6. Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, samfundsfag Ved karakteren 12: • Besvarelsen er yderst velargumenteret…. • Besvarelsen vidner om sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder…. • Besvarelsen demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber Fie Høyrup - UCC 6

7. Vejledende karakterbeskrivelse, FSA, fysik/kemi Ved karakteren 12 • Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi… Fie Høyrup - UCC 7

8. Det faglige register Ethvert fagområde har sit særlige faglige register, dvs. den sprogbrug eller de sproglige mønstre, der gør sig gældende, når fagfolk bruger sproget, og som er bestemt af fagets genstandsområde og den funktion, faget har. Dette faglige register kommer til udtryk i bl.a. teksters opbygning, gennem arbejdsformer i klassen, mundtlige og skriftlige formuleringer og det fagspecifikke ordforråd. Jf. fx. Holm & Laursen: Dansk som andetsprog. 2010 Fie Høyrup - UCC 8

10. To slags berettende tekstpersonlige erfaringer og hændelser Vi så nogle edderkopper" ".. og nogle myrer" "Og jeg hørte, jeg hørte en fasan" "Og der var et musehul" "Og …hvad hedder de nu?" "kogler" "ja, kogler" Jf. Johansson og Ring: Lad sproget bære. 2012 Udflugten Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket. Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente…

12. Sproglige ressourcerforbindere Først skulle vi vente på bussen, som var forsinket. Da bussen kom, sagde chaufføren, at vi ikke måtte komme ind i bussen. Så blev vores lærer sur og sagde: "Vi skal ind i bussen nu, for vi har ventet længe", og så kom vi ind i bussen. Så blev vi glade, for vi var trætte af at stå og vente Forbindere: Tid: først, da, så, Årsag: for, Tilføjelse: og, Tempus: Præteritum Kronologisk organiseret

13. Tosprogede læsere og testresultater: • Procentvis lavere læsepræstationer • Større variation i præstationerne i denne gruppe; dvs. gruppen er skolemæssigt langt mere uhomogen end gruppen med dansk som modersmål • Flere tosprogede elever bedre afkodningsfærdigheder end gruppen af danske førstesprogslæsere • Procentvis flere tosprogede elever i den lavt præsterende gruppe, når det drejer sig om læseforståelse

14. Hvad kan være svært i en fagtekst? • Faglige og førfaglige ord, nominaliseringer • Tekstens opbygning/struktur; f.eks. sammenhæng i en tekst og sproglige mønstre

15. Det førfaglige ordforråd Undersøgelse ved Jørgen Gimbel 50 ord fra fagtekster (bio, geo, hist) som faglærere ikke ville forklare, men forudsatte kendte. Ordene var inden for de faglige domæner To elevgrupper fra 6. klassetrin med hhv. dansk og tyrkisk som modersmål Eleverne blev bedt om at forklare ordene og sætte dem ind i en sætning, så det fremgik om de forstod betydningen af dem 15

16. Resultater Ord som kun 0-2 tyrkiske elever beherskede • Afgrøde • Appetit • Bønder • Fordampe • Fremstille • Fugtig • Galge • Gavn • Grænse • Landbrug • Næring • Pløjer • Regere • Tigge ord som mere end én dansksproget elev opgave at forklare: • Afgrøde • Appetit • Fremstille • Fugtig • Gavn • Landbrug • næring

17. Førfaglige ord i undervisningsmaterialer(Golden, 1984)

18. Særlige karakteristika ved førfaglige ord • De antages for velkendte af de dansksprogede elever • Konsekvensen er at undervisere over at de kan være nye for de tosprogede elever • Undervisere forklarer dem derfor ikke • De bruges derimod til at forklare nye ord med • De er ofte ukendte for elever med dansk som andetsprog

19. Særlige karakteristika ved førfaglige ord Og som en ekstra besværlighed: • De er for en stor del fagspecifikke. 55% af dem forekommer kun i et af de undersøgte fag. Det har som konsekvens at de ikke ’genbruges’ fra fag til fag • Blandt de øvrige 45% skifter flere af dem betydning alt efter hvilke faglige sammenhænge de indgår i *

20. Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

21. gruppeopgave • Undersøg teksten og find fagsproget: • Fagsprog • Førfagligt ordforråd; fx processer

22. Regnormen – måske Danmarks mest nyttige dyr? fagudtryk Førfaglige udtryk Overflade Spiseligt Muldjord Jordens dybere lag Regnvand Findele Nedbryde Befrugte Udskille Lede ned i Parre sig Trænge ned i Vove sig op • Modhager • Kokon • Sædgemmet • Slimrør • Befrugte • Næring

23. Ordforråd og læseforståelse Læseforskere er enige i at størrelsen på elevernes ordforråd er en afgørende faktor, når det gælder læseforståelse Ifølge Jørgen Frost skal ca. 90% af ordene i en tekst være kendte..

24. Mange former for formidling Multimodalitet: mange forskellige former for ’tekst’ • Fortløbende tekst • Grafiske repræsentationer (diagrammer, grafer) • Illustrationer • Symboler for fx arbejdsbog og opgaver. • Tekstbokse • Nøgleord markeret i tekst eller i boks • Komposition af tekstside: Ofte mange små afsnit, teksttypeskift

25. Peter Jepsen 2006: Få tjek på…Smådyr. Alinea

27. Multimodal tekster • Stiller store krav til læseren: Man skal kunne orientere sig i de komplekse blandingstekter: • Læseren skal være i stand til at vælge ’læsesti’ (Kress) eller etablere ’ruteplan for læsningen’ (Arnbak) • Læseren skal kende de grafiske repræsentationers grammatik, dvs. sproglige og visuelle grammatik

28. Observationer af 8.klassers læsemåde af fagtekster • Reflekterer ikke over hvad kapitlet handler om, og hvad de ved om emnet fra tidligere • Læser ikke nøgleord • De færreste ser på billeder • De færreste bladrer igennem for at få et overblik over teksten • De færreste ser på overskrifter i teksten • Spørger ikke til formålet med læsningen • Regner med at de skal besvare spørgsmål i forlængelse af læsning • Læser hurtigt for at blive hurtigt færdige

29. Klasserumsaktiviteterarbejde med fagtekster

30. Områder, der rykker: • Ordforråd i relation til det faglige emne • Forkundskaber om emnet • Viden om genren, der læses/skrives i.

31. Fra hverdagssprog til mere og mere skriftsprogspræget sprog Don´t start with the text • Learn how to watch the text Pauline Gibbons

32. Stilladsering Høje kognitive forventninger Lærings- og udviklingszone Frustrationszone (zonen for nærmeste udvikl.) Ængstelseszone Høj støtte Lav støtte Tryghedszone Kedsomhedszone Lave kognitive forventninger

33. Stilladsering fra hverdagssprog til skriftsprog

34. klasserumsaktiviteterOpmærksomhed på skolesproget – en klassisk tilgang Før-læsning Opmærksomhed på baggrundsviden Opmærksomhed på ordforrådet Undersøge genren Eleverne bruger sproget aktivt mundtligt og skriftligt Under-læsning Opmærksomhed på teksten som helhed: Genrens formål, struktur, sproglige mønstre, læsesti, hvilken funktion de enkelte afsnit har. Læreren undersøger teksten sammen med eleverne. Efter-læsningsaktiviteter Eleverne bruger sproget aktivt skriftligt og mundtligt

36. Før læsningSamtale om emnet Vigtigt at aktivere baggrundsviden Tankekort – styrkediagram –gruppediskussion - eksperiment • Den læser, som intet ved om emnet, og som ikke forstår alle ord i teksten, har intet andet valg end at forlade sig på sin viden om ordafkodning.

38. Fælles tankekort

39. Før læsningordforråd introduceresMen hvordan? Fagligt ordforråd: Solsystem Planet Stjerne Halvmåne Fuldmåne Astronaut Førfagligt ordforråd: Ørken Klipper Dal

40. Spørgsmål til titel og illustration: 3 spørgsmål til teksten, som den besvarer. Svar deles Før læsnings-aktiviteter

41. Under læsning • Fokuser på det sprog, der konstruerer teksten med henblik på at støtte den dybere forståelse • Hjælp eleven med at opdage, hvordan man forstår tekster, og hvad den gode læser gør

42. Efter læsning • Fælles tankekort på baggrund af ny viden • Uformel skrivning i faget (hvad ved vi nu) • Procesnotater • Årsag-følge-kort • Skrive selv: Forklaring på et fænomen/informerende tekst om emnet/argument for en sag

43. Ruth Mulvad 2009

44. Stilladsering Kæde af fagaktiviteter Task = aktivitet; prepare = forberede; Elaborate = uddybe Ruth Mulvad (in press): Sprog i skole – om at integrere sprog i fagene, i: KvaN 94

45. Tak for i dag