Temamøde i Fredericia 16.8.2011

1. Temamøde i Fredericia 16.8.2011 • Bydelsprojekter og forskningssamarbejde • Hvordan sikrer vi viden om hvad der virker? Adjunkt, Ph.d.CarstenKronborgBak Center for Landdistriktsstudier, SDU, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, 65-504238, cakr@sam.sdu.dk Carsten Kronborg Bak, Center for Landdistriktsstudier

2. Indhold i mit oplæg • Lidt om min baggrund og forskningsemner? • Intro: Hvad er social ulighed i sundhed? • Udvalgte resultater fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken (Etnicitet og social position) • Kort introduktion til FELIS-forskningsprojekt (samarbejde med Fredericia Kommune siden 2008) • Perspektiver og muligheder i fortsat forsningssamarbejde? Carsten Kronborg Bak, SDU -

3. Hvad er social ulighed i sundhed? Forventet levealder: 77.8 år 73.5 år Uddannelsesniveau: 7-9 år > 13 år Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark: Juel, K., Sørensen, J.,Brønnum_Hansen, H: SIF 2006

4. Definition af social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed er potentielt undgåelige forskelle i sundhed mellem grupper af mennesker, der er forskelligt stillede socialt set. Disse forskelle placerer systematisk socialt udsatte grupper i en yderligere sårbar sundhedsmæssig situation Carsten Kronborg Bak, SDU

5. Social ulighed i sundhed drejer sig grundlæggende om: • En social gradient i sygdomsbyrden -hvor sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst 2. En tung sygdomsbyrde for socialt udsatte personer - hvor sygdom er både årsag til og resultat af social udsathed (marginalisering mm) Carsten Kronborg Bak, SDU

6. Hvad er social ulighed i sundhed? Jo mere uddannelse og socioøkonomisk status, desto sundere Jo mindre uddannelse og socioøkonomisk status, desto mere sygdom og tidligere død

7. Citat Bertel Harder • ”De fleste danskere vil i dag leve længere og leve et sundt liv. Men det er ikke tilfredsstillende, at vi på trods af at være et af de mest lige lande i verden, fortsat ser, at det er en social slagside i forhold til sundhed selv om vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. • Mens det store flertal af befolkningen lever sundere og  længere, er der et mindretal, hvor levetiden kun øges i mindre grad. Det er det jeg kalder ulighed i sundhed, og det er det, vi bør modvirke ved at differentiere og fokusere vores indsatser, så vi sigter mere præcist på de grupper, som ikke umiddelbart tager vores sundhedsbudskaber til sig” • Kilde: Indenrigsministeriets hjemmeside 2011 Carsten Kronborg Bak, SDU

8. Skøn over de samfundsmæssige byrder ved KOL • Fravær på arbejdsmarkedet på grund af • førtidspension eller sygedagpenge? Tab af livskvalitet • Stort medicinforbrug? • Hjemmehjælp og hjælpemidler? Sorg for patienten og de pårørende • Samfundsmæssige produktionstab ved for tidlig død? Kilde: DSI rapport: ”Omkostninger ved behandling af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)”. Lone Bilde & Anders Rud Svenning. 2004

9. Førtidspension: 13.066 kr./mdr. pr. pers 156.792 kr./årligt. Pr. pers ca. 50 får førtidspension i Fredericia pga. KOL/årligt  7,8 mio. kr. pr. år Hjemmehjælp: 180.000 kr./årligt. pr. pers Sygedagpenge: En borger på syge-dagpenge koster 153.400 kr./årligt Sygehusudgifter: 50.000 kr. pr. KOL-patient årligt Hvad koster en KOL – patient?

10. Ofte stresset – socialt udsatte personer Carsten Kronborg Bak

11. Socialt udsattes helbred Carsten Kronborg Bak, SDU

12. Mange faktorer spiller ind Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme

13. Undersøgelse i Korskærparken Hvad betyder mest for ulighed i sundhed – Etnicitet eller sociale position i samfundet? Carsten Kronborg Bak, SDU - Sundhedsfremme

14. Selvvurderet helbred, etnicitet og social position i boligområde • Formål: • At undersøge sammenhængen mellem selvvurderet helbred, etnicitet og social position i (udsat) boligområde i Danmark hvor en relativ stor andel af beboerne har anden etniske baggrund end dansk • Data og metode: • 404 svar fra sundhedsundersøgelsen i Korskærparken • 29 % af svarene fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk (langt de fleste fra ikke-vestlige lande) • Statistiske analyser: • Måling af ”social position” ud fra ressourceindex • Logistiske regressionsanalyser • Resultater: Vores analyser kunne ikke påvise en signifikant sammenhæng mellem etnicitet og at have et dårlig/meget dårlig selvvurderet helbred • Derimod viste resultaterne en stærk sammenhæng mellem antal ressourcer (indkomst, uddannelse mv.) og selvvurderet helbred. • Vores resultater peger på at etnicitet IKKE udgør en forklaring på forskelle i selvvurderet helbred og går imod de generelle konklusioner om at etnicitet spiller en afgørende rolle for sundhed. Carsten Kronborg Bak, SDU

15. Index til måling af social position Carsten Kronborg Bak, SDU

16. Resultater Carsten Kronborg Bak, SDU

17. Carsten Kronborg Bak, SDU

18. (1)Spørgsmål…??