1 / 55

Klimaet– en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran

Klimaet– en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran. Martin Lidegaard SFU 27. november 2009. Hvem er CONCITO?. Hvem er CONCITO?. Professor Mikael Skou Andersen (AU) Byplanlægger Susanne Balslev , (DTU) Professor Ellen Margrethe Basse (AU) Dekan Frede Blaabjerg (AAU)

leland
Télécharger la présentation

Klimaet– en vindersag Derfor kan og skal Danmark gå foran

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Klimaet– en vindersagDerfor kan og skal Danmark gå foran Martin Lidegaard SFU 27. november 2009

  2. Hvem er CONCITO?

  3. Hvem er CONCITO? Professor Mikael Skou Andersen (AU) Byplanlægger Susanne Balslev, (DTU) Professor Ellen Margrethe Basse (AU) Dekan Frede Blaabjerg (AAU) Seniorforsker Kristian Borch (DTU/Risø) Professor Jens Frøslev Christensen (CBS) Professor Thomas Højlund Christensen (DTU) Institutleder Svend Christensen (KU) Seniorforsker Lars Engberg (SBI/AAU) Professor Susse Georg (CBS) Seniorforsker Henrik Gudmundsson (DTU Trans) Forskningspecialist Kirsten Halsnæs (DTU) Dekan Per Holten-Andersen (KU) Professor Thomas Højrup (KU) Lektor Per Homan Jespersen (RUC) Lektor Christian Erik Kampmann (CBS) Professor Peter Kemp (DPU) Adjunkt Claus Lassen (AAU) Professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet Seniorforsker Rob Marsh (SBI/AAU) Professor Peter Nedergaard (KU) Professor Lise Drewes Nielsen (RUC) Seniorforsker Jørgen E. Olesen (AU) Centerleder Bjarne W. Olesen (DTU) Lektor Jacob Rendtorff (RUC) Trafikforsker JeppeRich, (DTU) Professor Birgitte Sloth (SDU) Professor Svend Svendsen (DTU) Seniorfor. Kirsten Engelund Thomsen (SBI) Professor Henrik Wenzel (SDU)

  4. Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotec Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen, PROSA Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Henrik Nordbrandt, forfatter Nina Schiøtz, Miljømærkenævnet Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Elsparefonden

  5. Hvad vil CONCITO? ”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.” CONCITOs vedtægter

  6. Den dårlige nyhed

  7. 50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

  8. Hvad er målet? • IPCC’s konklusioner: • Fare for ”tipping points” • Max 2 graders stigning kræver max 450 ppm (50%) • 450 ppm kræver, global CO2 udledning topper 2015 • og reduceres med 50-80% i 2050

  9. Er EU’s mål godt nok? • Ny viden siden 2007 • Kilder: UNEP, Verdensbanken, Standford University, NASA, Det amerikanske videnskabsakademi, Manitoba University, NSIDC, NCAR, Ohio State University, Det Internationale Energiagentur etc. • 8% af indlandsisen er smeltet mellem 1995 og 2007 • 15 x Danmarks areal er smeltet på Arktis • CO2-udslippet stiger langt hurtigere end forventet • Hurtigere udvikling i havstigninger (3 mm per år) • Mere tørke, flere oversvømmelser og feed back • mekanismer • Konklusion: Vi er tættere på ”tipping point”

  10. Den nødvendige politik • København Universitet Marts 2009: • Tipping points ved 2 grader – handling påkrævet NU • Målet nærmere 350 ppm (var 280 ppm i 1850) • Kræver 30-50% reduktioner i 2020 • og 80-95% reduktioner i 2050

  11. Den nødvendige politik • COP 15 i København: • (Næsten) enighed om to grader • G8 enige om 80% reduktion i 2050, men hvordan? • BRIK afklaret, hvis Vesten er det • Politisk aftale, ikke juridisk • Vil Vesten påtage sig 25-40% reduktion i 2020? • Vil Kina og Indien påtage sig 80% reduktion i 2050? • Der kommer aftale, men næppe god nok…

  12. Udviklingen i Danmark Korrigeret bruttoenergiforbrug i Peta Joule

  13. Udviklingen i Danmark CO2 emissioner i tons

  14. Udviklingen i Danmark Den dårlige nyhed

  15. 50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

  16. Den gode nyhed

  17. 40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 • Det kan lade sig gøre, og klimaet er en vindersag • For miljøet • For økonomien • For sikkerheden

  18. Klimaet – en vindersag • Økonomisk vindersag fordi: • Stort potentiale for energibesparelser – ikke mindst IT • Prisen på fossile brændsler stiger • Erhvervspotentiale á la Joakim von And

  19. Klimaet – en vindersag Prisen på olie

  20. Klimaet – en vindersag Prisen på kul

  21. Klimaet – en vindersag • Sikkerhedspolitisk vindersag fordi: • Større forsyningssikkerhed • Mindre støtte til diktaturer • Store afledte sundhedseffekter – i syd og i nord

  22. Større forsyningsikkerhed Selvforsyning

  23. Mindre støtte til diktaturer • Eksempel: Saudi Arabien • Leverer alene en tredjedel af OPEC’s eksport af olie • Leverer alene cirka 10% af verdens olieforbrug • Leverer alene cirka 20% af OECD’s olieforbrug Kilde: IEA

  24. Mindre støtte til diktaturer • Eksempel: Saudi Arabien • Vesten sender hvert år $250 mia. til Saudi Arabien • Fra 1975-2002 brugte Saudi Arabien $70 mia. på • udbredelse af koranskoler, moskeer mv. • Saudi Arabien huser 1% af verdens muslimer, men betaler 90% af udgifterne til muslimsk mission • Osama bin Laden modtog $24 millioner mellem 1970 og 1994 Kilder: Steve Coll’s The Bin Ladens Peter Mass: Crude World

  25. Sundhedseffekter • The Lancet • ”Climate change is the biggest global health threat • of the 21st century“ • World Medical Association • “The health consequences of climate change could be • Understood using a classic health model: primary, • secondary and tertiary health impacts

  26. Sådan gør vi!

  27. 40% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 • Vi kan nå målet med • Massiv satsning på energieffektivitet • Massiv satsning på vedvarende energi • Bæredygtigt landbrug • Ændringer i adfærd

  28. Energieffektivitet

  29. Energibesparelser Energieffektivitet i energisystemet Siden 1960 er arbejdskraftens produktivitet steget med 270%, målt som arbejdstimer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af råmaterialer med 100%, målt som kilo materialer / BNP I samme periode steg effektiviteten i brugen af energi med 20% (!) målt som energienhed / BNP

  30. 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 Energieffektivitet i Danmark Bruttoenergiforbrug 2007: 861 PJ Nettoenergiforbrug 2007: 672 PJ Tab 2007: 189 PJ

  31. 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 Transportens del af nettoforbrug: 225 PJ 80% tab i gennemsnit: 180 PJ

  32. 50% Co2 reduktion i 2020 – 80% i 2030 Samlet tab af energi i vores systemer: 43%

  33. Energieffektivitet • Potentialet for besparelser i slutforbruget: • Varme i private boliger: 40-80% • El i private boliger: 50% • Erhvervslivet: 50% • Pris for 25% besparelser: 40 mia. i investeringer, • når sammenhæng med øvrig renovering (SBi)

  34. Vedvarende energi

  35. Vedvarende energi • Vedvarende energi frem mod 2020 • Biogas: Fra 2,9 PJ til 40 PJ • Halm: Fra 16 PJ til 55 PJ • Landmøller: Fra 2.800 til 3.500 MW • Havvindmøller: En park om året • Pris: Cirka 40 milliarder i investeringer i alt

  36. Landbrug

  37. Ny plan for dansk landbrug • Inddrag marginale jorde og omlæg til natur • Dyrk pil og andre energiafgrøder på udsat jord • Omlæg mere til fornuftig økologi • Koncentrér alle udvidelser og stil krav om • fuld udnyttelse af biogas mv. • Stort samspil med vandmiljø og halvering af • landbrugets udslip af drivhusgasser

  38. Dig og mig- hjemme og på arbejde

  39. Adfærdsændringer 10 TV PROGRAMMER & 50.000 UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

  40. Adfærdsændringer 10 TV PROGRAMMER & 50.000 UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

  41. Ændring af adfærd og rutiner Smart mad • Vælg de rette råvarer • Vælg den rigtige tilberedning • Undgå udsmid – i dag ender 20-30% som affald • Potentiale: Fødevareproduktion står for 20-25% af udledningen af drivhusgasser

  42. 10 TV PROGRAMMER & 50.000 UNDERVISNINGSBØGER FÆLLES PRÆMIS: Der er et problem. Det kan løses - og det er de voksnes ansvar. FOKUS: Naturfaglig indfaldsvinkel på bæredygtige løsninger. Eksperimenter og forsøg ikke skræmmebilleder:

  43. Ændring af adfærd og rutiner • Stort potentiale i mindre affald og genbrug

  44. Ændring af adfærd og rutiner Smart transport • Køb elbiler og elhybrider • Find eventyret lidt tættere på, rejs kortere • Tag din cykel • Potentiale elbiler: 50-92% CO2 reduktion, systemgevinst • Én rejse én person København-Thailand t/r: 3 tons CO2 Potentiale cykler: 400.000 tons CO2 om året i Danmark

  45. Ændring af adfærd og rutiner Smarte boliger • Køb ALTID det mest effektive elapparat! • Optimér ALTID, når din bolig alligevel skal renoveres • Potentiale: Stort – og mange penge at spare

  46. Energieffektivtet Kilde: Energistatistikken 2008

  47. Energieffektivtet Kilde: Energistatistikken 2008

  48. IT – the beauty and the beast • IT og elektronik udgør 28% af danskernes elforbrug • Standbyforbrug står for 10-15% af elforbrug • Standbyforbrug i Danmark: 1,6 mia. kr. per år • Standbyforbrug i Danmark: 900 mio. kWh pr. år • Samlet CO2-udslip pga. standbyforbrug: 450.000 ton • Kilde: Elsparefonden

More Related