Dysleksi (ordblindhed)

1. Dysleksi (ordblindhed) 22. november 2006, Ny Randers kommune Birgit Dilling Jandorf Dansk Videnscenter for Ordblindhed www.dvo.dk

2. Matthew Wood

3. Hvad er DVO? DVO er en landsdækkende, selvejende institution, der skal: • indsamle • bearbejde • udvikle og • formidle viden om dysleksi Centret finansieres af de danske amter samt København og Frederiksberg kommuner indtil 1. januar 2007.

4. På menuen… 9,10 - 9,30 Definition af dysleksi 9,30 – 10 Tidlige forudsætninger og læsningens forskellige dimensioner 10 – 10,25 Folkeskolens indsats og forpligtelse i forhold til ordblinde elever 10,25 – 10,30 Hvor kan man hente mere viden?

5. Historisk retssag om ordblind dreng • Thisted kommune nægtede at betale udgifterne til specialundervisning af ordblinde Mikkel Jensen. Det har ført til erstatningskrav og den første danske retssag om mangelfuld specialundervisning. • Sagen om ordblinde Mikkel Jensen, Nykøbing Mors, der ikke lærte at læse, fordi han ikke blev testet og fik den rette specialundervisning i folkeskolen, har været for Vestre Landsret i Viborg den 20. og 21. november. Det er den første sag af sin art i Danmark. I Norge har lignende sager ført til sekscifrede erstatninger. • Den næste retssag om manglende specialundervisning er på vej i Landsretten - 5. og 6. marts 2007.

6. Vi plejede at tro… • At dysleksi betød “at se ting bagvendt” • At dysleksi ramte drenge mere end piger • At dysleksi kun optrådte hos børn med et IQ-gennemsnit på middel – eller over middel • At venstrehåndethed var forbundet med dysleksi • At vi først kunne identificere dysleksi sent i skoleforløbet

7. Dysleksi - en international definition ”Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og/eller automatiseret ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder skyldes problemer med fonologisk forarbejdning. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive - og indlæringsmæssige færdigheder. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden.” (Oversættelse DVO) Lyon, G.R., Shaywitz, S. & Shaywitz, B. (2003). A definition of Dyslexia. Annals of Dyslexia, vol. 53, p. 1-14

8. Dysleksi – en dansk definition Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse‑ og stavefejlene er ofte i modstrid med alm. forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. I 1990 beskrev 7% af voksne danskere sig som ordblinde (...). (Den Store Dansk Encyklopædi, bd. 14, 1999)

10. Tidlige forudsætninger for god sprogudvikling • Tidlig og tryg tilknytning • Tidlig eksponering for sprog • Intentionalitetsudvikling • Tidlig kommunikation med samordnet opmærksomhed • ”Theory of mind”

12. Læseudviklingens forskellige dimensioner • Fonologisk opmærksomhed • Ordafkodning • Automatiseret/flydende læsning • Læseforståelse • Læseinteresse

13. Fonologisk opmærksomhed • Kan høre rim og kan selv rime • Kan markere antallet af stavelser i ord • Identificerer den første lyd i enkle talte ord • Identificerer samme lyd i forskellige ord • Lyderer tre sproglyde sammen - syntese • Deler ord op i sproglyde – analyse • Behersker enkel fonemsubtraktion • Behersker enkel fonemaddition • Behersker fonemombytning • Danner ord med given begyndelseslyd

14. Ordafkodning • Kan benævne mindst 8 bogstaver • Læser sit eget navn og andre bekendte navne som ordbilleder • Genkender flere ordbilleder på skilte og emballager • Forsøger læse nye, enkle ord ved at læse begyndelsen og gætte resten • Genkender almindelige småord • Læser enkle, nye småord • Læser to-stavelsesord med enkel lydfølge • Læser ord med enkel konsonantforbindelse • Prøver på egen hånd at læse ukendte ord • Læser ord med kompliceret konsonantforbindelse • Kan afkode nonsensord • Læser ikke-lydrette ord • Kan læse de fleste almindelige ord hurtigt, direkte og uden lydering

15. Automatiseret/flydende læsning • Læser almindelige ord med automatik • Læser enkle sætninger flydende, sikkert og med forståelse • Læser lidt sværere og længere sætninger flydende, sikkert og med forståelse • Korrigerer fejllæsninger spontant • Læser tegneserier • Læser en hel bog med enkel tekst og mange billeder på egen hånd • Læser en hel bog på egen hånd med lidt mer tekst og færre billeder • Er i stand til at følge og læse underteksterne i fjernsynet

17. Læseforståelsens forskellige sider • lokalisere information som direkte findes i teksten • gå udover den givne information og drage slutninger • fortolke og integrere • evaluere teksten og reflektere over den

18. Læseforståelse • Afkoder enkle ord og forstår indholdet • Læser en enkel sætning og forstår indholdet • Læser en længere sætning og forstår indholdet • Spørger gerne om betydningen af nye ord • Læser enkle, hele tekstafsnit med forståelse • Samtaler og stiller spørgsmål om det læste • Kobler det læste sammen med egne erfaringer og tidligere viden • Læser mellem linierne – drager slutninger • Læser og følger anvisninger • Opfatter den ”røde tråd” i et hændelsesforløb • Kan tegne et hændelseskort over indholdet i en fortællende tekst • Søger facts i forskellige kilder • Overvåger sin egen læsning • Læser og forstår tekst i aviserne • Læser bøger på mere end 100 sider med næsten udelukkende tekst • Læser kritisk og reflekterende

19. Årsager til, at det er svært at forstå en tekst • Afkodning • Automatisering • Sætningsopbygningen i teksten • Ordforråd • Baggrundsviden • Passiv holdning

20. Ordforråd og relevant forhåndsviden Jeg mødte engang en pige, som troede, at adolser kun fandtes på hælene. Så måtte jeg jo fortælle hende, at man normalt får dem på ankler og lægge. Men der er nok kvinder, som også får dem på lårene. Adolser kan klø meget, i værste fald gør de ondt. Men normalt lægger man ikke mærke til dem, før man tager strømperne af. Jeg er åbenbart ikke den eneste, som synes, at adolser er irriterende. Forleden så jeg faktisk en annonce for adolse-fri strømper. (Shkoza)

21. mærker? adolser på ankler og lægge irriterende, kløende ... fra strømper (Shkoza)

22. Engageret Oppmærksom Ihærdig, udholdende Koncentreret Nysgerrig Udfordret af opgaven Ikke afhængig af voksne Vover (kognitivt mod) Viser tiltro til egne evner Kan afgrænse Tåler frustration Vil mestre Opgave- orientering Aktiv Konstruktiv Målrettet Indre motivation, interesseret Tryg

23. Børn indhenter det ikke … Hvis børn først kommer bagud, er det mest sandsynligt, at de forbliver bagud og forskellen bliver stadig større • C. Juel, 1994 (Harvard Graduate School of Education) • J. Torgesen, K. Stanovich, F. Vellutino (NICHD) • A. Biemiller (Toronto) • R. Good, E. Kame’enui, D. Simmons (U. of Oregon) • S. Shaywitz and J. Fletcher (Connecticut Longitudinal Study)

24. Sneboldeffekt af tidlige læsevanskeligheder Læseforståelse Lyst til at læse Bogstav/lyd sammenhænge Ordforråd Fonologisk opmærksomhed Ordafkodning Automatisering

25. Case Ole – 10 århøjtlæsning af rigtige ord sæt > ”sket” fri > ”fine” birk > ”birek” glad > ”gal” strøm > ”tør”

26. Case Ole – 10 årfri formulering med billede Det er uhyglid hun leggen ned hun er mosge bisivme elle er Det en blod perb Det er uhyggeligt. Hun ligger ned. Hun er måske besvimet, eller er det en blodprop?

27. De fem

28. Kompensation Afkodning og automatisering Fonologisk opmærksomhed Sprogforståelse Ordforråd

29. At læse ord sikkert og hurtigt At skabe mening, når ordene er identificeret De fem ... Med og uden it Fonologisk opmærksomhed Afkodning og automatisering Ordforråd Sprogforståelse

30. Reading recovery(Marie Clay, 1985) • Læsning af to eller flere kendte bøger • Uafhængig læsning af den bog, som blev introduceret dagen før • Bogstavidentifikation (hvis det er nødvendigt) • Skrivning af en fortælling, som barnet selv komponerer. I den forbindelse lægges der vægt på analyse af fonemerne i ordet (benytter Elkonins metode 1973) • En tekst klippes op i enkeltord, og derefter sættes ordene sammen til en tekst igen. • Introduktion af en ny bog • Læsning af den nye bog

31. Early Steps(Santa & Høien 1997) • Én-til-én-undervisning • Læsning af letlæste bøger • Kombination af fonologisk og ortografisk træning Kilde: ”Lære å lese” af Carol Santa oversat til norsk af Michal Evans og Liv Engen.

32. PHAST • Metoden er udviklet af et forskerhold med Maureen Lovett i Canada i forhold til dyslektiske elever • Formål med metoden • - at elever med dysleksi bliver mere selvstændige i deres afkodning af ukendte ord og tekster • at hjælpe disse elever til at udvikle effektive afkodningsfærdigheder og –strategier • Indhold • Fonologisk opmærksomhed og analyse/syntese af bogstav/lydsammenhænge - indtil bogstavniveau • Træning i fire metakognitive afkodningsstrategier af enkeltord – fra bogstavniveau til bogstavklynger

33. Book Buddies (Læsemakker) Book Buddies er udviklet af Marcia Invernizzi, Universitetet i Virginia og Connie Juel fra Harvard Universitet. Det er et tidligt indsats program med eneundervisning - båret af frivillig arbejdskraft. Målet er at sikre, at alle 1. og 2. klasses elever lærer at læse og skrive. Book Buddies kræver et stærkt lokalt engagement. 

34. Læsemakkerprojekt Projekt Læsemakker er et samarbejde mellem BG Bank og Dansk Videnscenter for Ordblindhed.   Formålet med projektet er at implementere Læsemakkerprogrammet på danske skoler gennem læsevejlederen. Læsemakker går ud på, at børn hjælper hinanden med læsning af kendte tekster. Det vil sige, at børnene ikke underviser hinanden, men støtter og repeterer en tekst. Den yngre elev får en chance for at blive mere flydende i sin læsning og den ældre elev får mulighed for at blive mere opmærksom på sin egen læsning. Begge elever kan gennem metoden opnå større motivation og styrke sociale kompetencer.

35. Kompensation • At kompensere via gode læseforståelsesstrategier • At kompensere via hjælpemidler

36. ...at kende skriftens genrer ...at skabe sammenhæng ...at udnytte sin forhåndsviden ...at kunne genfortælle ... at skabe overblik

37. (Knudsen, 1999)

38. Her er en indholdsfortegnelse til en lærebog. • Hvor finder du titlen på bogens første kapitel?Sæt en streg i siden ud for linien. • Hvor ser du, hvor langt kapitel 5 er?Sæt en ring omkring oplysningen. (Knudsen, 1999)

39. Kompensation med it Elektroniske udgaver af bøger Skanner og OCR-program Internetadgang Skrivehjælp (prædiktion og ordbøger) En bærbar computer m. et godt tekstbehandlingsprogram Andet: C-pen 10, Iris Pen, MiniDisc, digitale læremidler, cd-rommer Videoklip Dictus: dansk talegenkendelse Læsehjælp: syntetisk tale

40. Folkeskolens indsats og forpligtelse i forhold til ordblinde elever… • Inklusion og den dysleksivenlige skole • Den individuelle undervisningsplan • Det inkluderende netværk • Hjælpemidler • Fagtekster • Det arbejdende netværk

41. http://www.bdadyslexia.org.uk/dfs.html

42. Et grundlæggende afklaringsarbejde for alle implicerede parter • Accept af forskellighed • Afklarethed angående kompensation kontra afhjælpning • Identifikation af, hvor den nødvendige faglighed er: placering og ansvarsfordeling • Afgrænsning af særlige behov, og hvilken rolle diagnosen skal spille • Fokus og tværfaglig sparring på den individuelle undervisningsplan • Satsning på it resurser: materiel- og færdighedsorienterede kurser til lærere og elever.

43. Hvorfor netværk? • Dyslektiske børns behov er komplekse • Dyslektiske børns behov er vedvarende • Der vil jævnligt komme nye dyslektiske børn. Derfor må en faglig kontinuitet sikres. • Det er ikke kun en sag for læreren.

44. Netværk

45. Indikationer for politik og praksis (1) • Fokus på forebyggelse, indsats og effekt for alle svage læsere • Ledelse og alle lærere skal tage ejerskab i forhold til læseindlæring, læseudvikling og læsevanskeligheder • Finde “børn i risiko” FØR de mislykkes • Fokusere på veldokumenterede læsemetoder • Etablere netværk • Skrive en handlingsplan, der strækker sig fra førskole – til skole – til udslusning

46. Indikationer for politik og praksis (2) • Prioritér testning i forhold til undervisning, ikke til klassifikation. • Anvend effektive, valide, pålidelige screeninger med ALLE børn så tidligt som muligt • Forvent at klasselærerne samarbejder med læsespecialister, når de skal tilbyde forskningsbaseret indsats og læseundervisning

47. Indikationer for politik og praksis (3) Organiser resurserne ud fra en “tre-trinsmodel” • (Trin 1) alm. klasseundervisning med målrettet læse- og staveundervisning • (Trin 2) undervisning i mindre grupper for de børn, der er svagt “i risiko” • (Trin 3) intensiv, systematisk læseundervisning for børn under 10% percentilen

48. “Tre-trins-modellen” Målrettet læse- og staveundervisning Alm. klasseundervisning Mindre grupper 3-5 gange om ugen, grupper på 4-6; løbende evaluering af elevernes fremskridt 10% De største vanskeligheder; intensiv daglig undervisning; hjælpemidler

49. Kan ordblinde børn inkluderes i almenundervisningen? • En balanceøvelse • En særdeles stor faglig udfordring

50. Kan ordblinde børn inkluderes i almenundervisningen? • Undervisning hjælper • Skolen er forankringspunkt for nødvendige faglige netværk.