Om designdiskurser og om at begrebsligg re design

1. Om designdiskurser og om at begrebsligg�re design Hvad kan vi bruge historien til?

2. Dagens program: A.J. Tingene og de kulturelle betydninger, der omgiver dem John Walkers kategorier. Designhistory & History of design. Diskurs og metasprog De forskellige �generationer� i designhistorien Designhistorie og Designhistoriografi

3. �NDRING Der er IKKE teoriforel�sning d. 8. november MEN ONSDAG d. 10. november kl. 13.15

4. �velse til onsdag d. 10. november V�lg en tekst fra kompendiet. Frit valg! L�s den, forst� den (!) og skriv et referat af teksten og de vigtigste pointer Afleveringen skal fylde max. 2 sider Husk navn Besvarelsen kan afleveres til mig i forbindelse med forel�sningen Hvis du er syg - eller forhindret i at komme - kan den mailes samme dag als@dkds.dk

5. Arne Jacobsens stabelstol model 31077�eren, 1955 En videreudvikling af Myren (3100), 1952 En grundtype med mange variationer Industriel produktion Dampb�jet krydsfiner St�lr�rsstel Lethed, elegance, effektivitet �Det moderne liv�

6. Det moderne liv Hjemme hos arkitekten, 1951 S�holm r�kkehusene, Klampenborg 1946-1950 Lys, luft, rummelighed Enkelt, hygiejnisk Dynamiske rum og organiske former Rationelt og alligevel menneskeligt

7. Den Politiske Stol - utilsigtet markedsf�ring Profumo-aff�ren i starten af 1960�erne Escortpigen & fotomodellen Christine Keeler Billedet her gik sejrsgang i verdenspressen Ekstrem profilering af 7�eren Efterf�lgende salgssucces

8. Tiden, farverne, trends Oprindeligt: eg, teak, palisander, sortlakeret, stof, skind 1968: AJ farveserie. Gr�, r�d, karry, gr�n, bl�, m�rkegr�n & hvid 1972: Ny farveserie ved Verner Panton 1988: ny farveserie ved Paul Gernes. G�lder stadig At s�tte individuelt pr�g p� stilen

9. Klassikernes nye kl�der Artikelserie i Alt for Damerne, 1999 Hjemligg�relse af den organiske modernismes n�gterne stil �Vis mig dit hjem og jeg skal sige dig, hvem du er!�

10. �gget (3316), 1958 En letv�gts (13 kg.) l�nestol Polstret siddeskal (styropor i st�beform) Organisk modernisme Psykologisk komfort �ggeform, livmoder, omslutning Inspirationen fra den abstrakte, organiske modernisme M�blet som en skulptur - en ting der er i rummet

11. Panoramisk vue og filmisk elegance Iscenesat interieur Forfatterne til Arne Jacobsen monografien (Thau & Vindum) skriver med p� stemningen Det handler ikke om stolen �objektivt�, men om associationerne

12. �Fars p�ske�g�, billedserie fra Ekstra Bladet, 1960

13. �gget anno 2002 Et dobbelt jubil�um 40 �r for Bo Bedre og 100 �r for A.J.s f�dsel �gget som plyskl�dt, tryg ramme for en �moderne�(?) kvinde

14. John Walker Design history and the history of design, 1989 Herfra kapitel 1 Der er FORSKEL p� �Design History� og �History of design� �Design history�: ny intellektuel disciplin, der beskriver design som socialt og historisk f�nomen �History of design�: genstandsfeltet for �design history�, det objekt der studeres.

15. Probl�matique Louis Althusser, fransk filosof (1918-1990) Ideologikritikken som disciplin I sin nyl�sning af Karl Marx (1818-1883) etableres en skelnen mellem ideologi (ubevidst system af forestillinger - menneskets oplevede forhold til omverden) og videnskab At udfordre en disciplins teoretiske eller ideologiske ramme Symptomatisk l�sning (Freud): At afd�kke de ubevidste lag i teksten (is�r kendt fra tekstanalysen). Kan eksempelvis afsl�re etnocentrisme.

16. Designhistorikerens arbejdsfelter Empiriske studier Eks. Nikolaus Pevsner�s Buildings of England 1949-1974 Penguin Books, 46 bind Detaljerede optegnelser Kortl�gning af et omr�de: bem�rkelsesv�rdige bygninger Deskriptivt Subjektivt? Richard Norman Shaw: No 170 Queens Gate, London 1888

17. Designhistorikerens arbejdsfelter Klassifikation Forskning og samling af informationer Eks. Pitt-Rivers Museum, Oxford 1800 tals samling (Pitt-River 1827-1900) Ark�ologisk og etnografisk samling EVOLUTION Typologisk udstillingsprincip Totemp�len, 11,36 m h�j, slutn. 1800-tallet, Queen Charlotte Island, Canada

18. Designhistorikerens arbejdsfelter Teori og historie Kategorisere, klassificere, samle og fortolke artefakter For at udvikle koncepter, teorier og metoder Designhistorikere anvender allerede eksisterende teoridannelser: eks. marxisme - varefetichisme, eller semiotik eller sociologi eller k�nsforskning eller .... I forhold til design

19. Designhistorikerens arbejdsfelter Sprog, repr�sentation, billeder Skrift & kommunikation Kataloger, artikler, b�ger. Formidling, kuratering, forel�sninger Popul�r formidling eller til fagfolk? A readerly text vs. a writerly text At l�se med eller mod h�rene Historie / kritik gr�nsen flydende ...... Et eksempel: LE CORBUSIER

20. Designhistorikerens arbejdsfelt Udsagnets status? Trov�rdighed? P�lidelighed? Illustration fra LE CORBUSIER Vers une architecture, Paris 1923 I krydsfeltet mellem det visuelle og det sproglige argument!

21. Diskurs & metasprog Hvad er diskurs? �En lingvistisk enhed best�ende af flere s�tninger� Hvad er diskursanalyse? �Studiet af et sprogf�llesskabs medlemmers sprogbrug� I socialvidenskaberne er en diskurs: �en institutionaliseret m�de at t�nke p�, social gr�nses�tning der definerer m�der hvorp� der kan tales om et emne� Magt og stat (Foucault) At definere diskursen er at definere virkelighedsopfattelsen

22. Forskellige diskursive niveauer

23. Designhistoriske generationer Jf. Hans Christian Jensen Moderne materielle kulturstudier i design - Angloamerikansk designhistoriografi 1975-2000 - et arbejdspapir fra Syddansk Universitet, Odense, 2001 (Designstudier nr. 22) Designhistorie som kunsthistorie 1936- Den nye designhistorie 1977- Materielle kulturstudier i design 1990-

25. Nikolaus Pevsner Pioneers of Modern Design - from William Morris to Walter Gropius (1936 ...........) kunsthistoriker med s�rlig interesse for kunsth�ndv�rk og arkitektur kronologi connaisseur geniet skriver historien subjektiv historieskrivning?

26. Og et moderne eksempel...Penny Sparke Hundrede �rs design - pionerer i det 20. �rhundrede fokus p� geni & objekt et normativt designbegreb traditionel modernisme forst�else som omdrejningspunkt

27. Den ny designhistorie Grundl�ggelsen af Design History Society, England 1977 Design som selvst�ndigt forskningsfelt (ikke appendiks til kunsthistorien) med �egen� teoretisk ramme Design er ikke enkeltst�ende v�rk men indskrives i en KONTEKST. I �jenh�jde med den almindelige livsf�relse Genstandens betydning i en kulturgiven sammenh�ng Makrokosmos Eks. John Walker�s Design history and the history of design, 1989 og produktion-konsumption model, hvor en flerleddet st�rrelse er udgangspunktet Designproces - produktion - distribution - konsumption

28. Walker�s produktion - konsumptions model

29. Guy Julier The culture of design, 2000 Det udvidede designfelt (fra suppetallerken til byplanl�gning) Designkultur Tv�rfaglig Kulturanalytisk tilgang Designer, produktion, forbrug

30. Materielle kulturstudier i design Inspiration fra antropologi og etnografi. The etnographic turn (Hal Foster) Menneskets forhold til TINGEN (det der ikke er specielt, det hverdagslige). En ting er ikke n�dvendigvis et ikon. Fra design til ting og fra historie til kultur Den designhistoriske diskurs flytter sig fra produktion til forbrug (subjekt/objekt relation) Mikrokosmos Feltstudie: observation, interviews, indsamling. Bearbejdning / Teori Teorien er genstandsbaseret

31. Judy Attfield Wild Things, 2000 Det ordin�re �Typehuset� med individuelt pr�g. Den personliggjorte facade �The house as a site of self-expression and individuality� DIY and the Bricolage Culture Club

32. Er det relevant at s�ge inspiration uden for det �egentlige� designfelt? Inden for filosofi? Inden for kunst? Inden for social videnskab?

33. Arkitekter inspireres af filosofi: Interview i B�rsen 17. september 2004 PLOT Der skal t�nkes f�r der handles Der skal stilles sp�rgsm�l f�r konklusionen skal drages �Intet er givet p� forh�nd� �Ned med alle fordomme�

34. Fart & dynamik i kunsten Kubismen Den historiske avantgarde Robert Delaunays Eiffelt�rn, 1911 Fortolkning af Gustav Eiffels t�rn fra 1889 Dynamisk rumopfattelse, simultanperspektiv, fragment Skulle siden hen inspirere b�de design og arkitektur