Vejrettigheder

1. Vejrettigheder Kursusoversigt • Stiftelse af vejret • aftale • planlægning, ekspropriation, kendelse, dom • hævd • utilstrækkelig vejadgang • Vejrettens beskyttelse • Vejes brug • færdsel • andet • Forandring af veje Litteratur: Vejrettigheder - private vejs retsforhold, se: http://www.plan.aau.dk/~lr/Undervisning/Kompendier/Vejrettigheder.doc Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

2. Vejrettigheder Begreber • private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom (markveje) Privat vej • færdselsarealer, der tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er offentlige veje PVL § 2 Ved private fælles-veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden at være offent-lige, jf. § 1, tjener som færd-selsareal for anden ejen-dom end den ejendom, hvor-på vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Privat fællesvej • private veje, der tjener som adgangs-vej for anden ejendom end den, hvor-på vejen ligger, når ejendommene er i ”særlig” eje Enkeltmandsvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

3. Vejrettigheder Begreber • enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller • udstykningsveje, som er veje, der er optaget i forbindelse med matrikulære forandringer. Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er Dokumentation for vej-ret kan ikke forventes Dokumentation for vejret indeholdt i den matriku-lære sag Vejretten til sådanne veje er normalt ikke tinglyst. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

4. Vejrettigheder Vejbredder Udskiftningsveje • er anført på matrikelkortet med standardbredder – markveje 6 alen (3.77 m), byvej2 12 alen (7.53 m) • den faktiske vejbredde vil typisk afvige • se også skr. af 12. okt. 1979 Udstykningsveje • den vej, der er anført på kortet angiver bredden af det vejareal, vejretten omfatter. Ældre veje ofte 3.77 m, nyere typisk anført med en bredde i hele meter. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

5. Vejrettigheder Ejerforhold Private fællesveje tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger (vejeje-ren)- det normale: vejen anført stiplet på matrikelkortet- restejendommen: vejen udgør én ejen- dom Ejeren kan også være of-fentlige myndigheder (ejes vejen af kommunen,bliver vejen ikke offentlig) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

6. Vejrettigheder Privat fællesvej § 2 Ved private fællesveje forstås i denne lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden at være offentlige, jf. § 1, tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorpå vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje.Stk. 2 Ved vejret forstås i denne lov den ret, som den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færd-selsareal for ejendommen. Ved en vejberettiget forstås i denne lov en ejer af en ejendom som nævnt i 1. pkt. Det er derfor afgørende for kommunens ageren, at der er mindst én vejberettiget Er det tvist/usikkerhed kan kommunen renoncere (indtil spm. er afklaret ved domstolene), medmindre kommunen føler sig over-bevist om, at vejretten eksisterer (se, LSP2008, s. 18) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

7. Vejrettigheder Begreber • privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken Udlagt privat fællesvej • areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej i h.t. planer eller beslutning. Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning. Anlagt privat fællesvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

8. Vejrettigheder Udlagt privat fællesvej PVL § 3 Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udred-ningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har god-kendt til anvendelse som private fællesveje. Et vejudlæg er derfor en arealreservation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

9. Vejrettigheder Lov om private fællesveje • udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt • kommunen har indseende med vejes stiftelse • og vejes stand (evt. efter vejsyn) • skal varetage offentlige interesser (færdselsformål) • men kan ikke afgøre privatretlige tvister • to regelsæt (afsnit II og III) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

10. Vejrettigheder Gruppeopgave g o d s e t s j o r d e r markvej 3.77 m sti i marken Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fællesvej til en på godset beliggende skov. Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som ad-gangsvej til skoven. Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor gods-ejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

11. Vejrettigheder Lov om private fællesveje Afsnit II - landzone • udlæg af andre veje end til brug for LSF kræver godkendelse • nedlæggelse af (alle slags) veje forudsætter ikke godkendelse • nedlæggelses kan ske efter kap. 9 Afsnit III - byzone • udlæg af veje kræver godkendelse • nedlæggelse af veje kræver godkendelse • nedlæggelses skal (i princippet) ske efter kap. 9 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

12. Vejrettigheder Stiftelse • udskiftningsveje • hævd • mundtligt Ingen skriftlige oplysninger om vejretten Skriftlig form aftale • servitutter og deklarationer • udstykningssager • skøder • dom/kendelse • vejudlæg i h.t. PVL • ekspropriation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

13. Hvad er problemet med aftaler, der stiftes på den-ne måde? Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • Skriftligt • servitut (tinglyst dokument) • erklæring (matrikulær sag - lyses ikke) • skøde • Mundtligt • opfylder ikke vejadgangskravet • typisk en midlertidig rettighed Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

14. Vejrettigheder Tinglysning af vejret • den påtaleberettigede (og den herskende ejendom jf. TL. forslag) skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er normalt den vejberettigede) • kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42 • rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet) • ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL • fordel, at vejen optages på matrikelkortet: • beskytter efter VRL • informerer om vejrettens eksistens • vejarealet er fritaget for beskatning Vejretten beskrives i et dokument Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

15. Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • vejret når • der gives ret til færdsel • for (ejeren) af en specifik ejendom • ad en vej eller på en an-given lokalitet • over en anden ejendom • typisk ved erklæring i den matrikulære sag • evt. i form af en deklaration (sekundær adgangsvej) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

16. Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • tinglysningspåtegninger • om indførelse i dagbog • om lysning/aflysning/af-visning • om evt. anmærkninger Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

17. Vejrettigheder Stedfæstelse af vejret VRL § 3 …. Stk. 2. Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke henvises til matrikulskortets angivelse af vejens beliggenhed, skal der ved dokumentets anmeldelse til tinglysning medfølge en matrikulskort-kopi, på hvilken vejen er indtegnet af en landinspektør, samt en gen-part af kortet til opbevaring i akten for den tjenende ejendom. osse kaldet et tinglysningsrids = kortbilag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

18. Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • enten henvise til vejen som anført på matrikel-kortet • eller til et kortbilag • der skal opfylde visse formkrav • endnu analoge Stedfæstelse OBS Fremover skal vejrettigheder (som alle andre servitutter) stedfæstes i matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

19. Vejrettigheder Stiftelse af vejret - hævd Vejrettens indhold • vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begrænset (f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri) • men ellers som en ordinær vejret • indenfor det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD) • også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U 1987.845 VLD) • man kan sige, at der erhverves en ret svarende til en rettighed, man ville have formuleret skriftligt Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

20. Vejrettigheder Stiftelse af begrænset ret ved hævd Hvis den udøvede råden betjener sig af enindretning er synlig vindes hævd efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråden nej ja alderstidsråden nej nej ikke synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til kende ved (2) en særlig indretning (Illum) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

21. Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang • I en lokalplan for et • sommerhusområde • byområde • er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en ejendom, der nu ønskes udstykket. • Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er udlagt er ikke interesseret i, at vejen anlægges. • Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt? • Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget? • Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

22. Vejrettigheder Vejudlæg i lokalplan PVL § 43 Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke anvendelse, når pri-vate fællesveje:1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller2) fastlægges ved beslut-ning af en ekspropria-tionskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de fast ejendom.Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i vejfortegnelsen. • vejens status er uafklaret • lokalplaner indebærer almindeligvis alene en arealreservation (jf. NKN 8.8.2001 i MAD 2001.1041) • substituerer udlæg efter PVL • stifter kun rettigheder, hvis vejen udlægges efter § 23, stk. 2 eller 3 eller • hvis vejen kræves anlagt • hvilket sker mod erstatning Vej endeligt fastlagt som adgangsvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

23. Vejrettigheder Kommunalt vejudlæg • Vejudlæg efter PVL § 23, stk. 3 kan ske i ”særlige tilfælde” • det forudsætter almen interesse • kan Idasvej ud-lægges som ad-gangsvej for pc. 2? • se også LSP 2008, s. 22ff Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

24. Vejrettigheder Kommunalt vejudlæg § 23 Udlæg af en privat fællesvej foretages af ejerne af de ejendomme, over hvilken vejen skal føres.Stk. 2. I forbindelse med udlæg af en privat fællesvej efter stk. 1 kan vej-myndigheden bestemme, at der tillige skal ske udlæg af sådan vej på til-grænsende eller nærliggende ejendomme, og at en tidligere udlagt privat fællesvej skal udlægges i større bredde og med ændret retning og tvær-profil.Stk. 3. I særlige tilfælde kan vejmyndigheden selv foretage udlæg af en privat fællesvej og ændring af en tidligere udlagt privat fællesvej. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

25. Vejrettigheder Vejanlæg • sker normalt på vejers foranledning • evt. efter aftale med vejberettigede • kommunen kan kræve veje i byzone anlagt • mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er udlagt i lokalplan • gennemførelse efter lovens kap. 10 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

26. Vejrettigheder PVL § 39 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej.. § 40 Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden erstatning.Stk. 2. ...Stk. 3. Arealer, der: 1)af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3,2)alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art. OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

27. OBS Vejrettigheder Hvem agerer, når vej skal anlægges? • vejejeren, men vil han ikke • kan kommunen påbyde veje i byzone anlagt • hvorfor ejeren må afstå (evt. mod erstatning, der afholdes af kommunen) • og de(n) vejberettigede må betale • fordeling kan ske mellem vejberettigede ejendomme PVL § 42 Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved anlægget af en pri-vat fællesvej og betalingen af grund-ejernes andele heraf samt til adgan-gen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmod-ning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndighe-den, før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyn-des, når endelig beslutning forelig-ger. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

28. Vejrettigheder Vejrettens indhold Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan • forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og naturlige udnyttelse), eller • udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller) Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget)Uspecificeret vejret generel vejret Det afgørende er da • vejrettens forudsatte indhold • idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens • den konkrete genevirkning er væsentlig ved kvantitative udvidelser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

29. Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis • U 1946.1320 ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke udstræk-kes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etablering af indu-strivirksomhed) • U 1981.362 ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færdslen og den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en model-flyveklub Kvalitativ udvidelse Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i mere intensiv retning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

30. Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis • U 1966.663 ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til udstykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet forudse en sådan udvidelse ved stiftelsen) • U 1970.246 ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som adgangsvej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den vejberettigedes ejendom). Kvantitativ udvidelse Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og kan efter omstæn-dighederne være ganske betydelige (den forøgede belastning vurde-res på grundlag af de faktiske forhold og hvad, der kunne forudses ved stiftelsen) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

31. Vejrettigheder Udvidelse af vejret • det er aftalt • eller kunne forudses ved stiftelsen/købet? • færdslen bliver mindre belastende eller • hvis færdslen kun indebærer en mindre forøgelse af (den aktuelle) servitutbyrde (princippet om servitutters udelelighed) Ændret færdsel berettiget hvis Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

32. Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 1 og § 5 Tinglysning forhindrer ek-stinktion af retsforfølgende kreditorer og omsætnings- erhververe i god tro § 1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. § 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

33. Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 52 Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd, ekspropria-tion, landvæsenskommis-sionskendelse og udskift-ning er gyldige uden tinglys-ning § 52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet med rets-virkning for tredjemand uden ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning. Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

34. Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • VRL (L 38): Udstykningsveje er på visse betingelser beskyttet i h.t. § 1, stk. 1 (svarende til tinglysning) og kan ikke fortrænges af relakseren-de kreditorer (§ 4), men nok af andre kreditorer § 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge aftale eller retsforføl-gning.Stk. 2. Den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

35. Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) • vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej • lige vigtige: ingen beskyttet • sekundær vej bør lyses • optaget på matrikelkortet • med en beliggenhed, der i det væsentligste svarer til forholdene i marken (der må ikke være tvivl om, at vejen i marken svarer til vejen på kortet) VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingelser vej-rettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning Betingelserne er: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

36. Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) Hvis betingelserne er opfyldt er • vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at • den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2 – omvendt bevisbyrde) og • forholdene er da af en sådan art, at det let fører til ond tro OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

37. Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 26, stk. 1Omsætningserhververe i god tro kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd inden 2 år efter erhvervelsen § 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er ting-lyst og derfor ville bortfalde over for en se-nere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gældende inden 2 år ef-ter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Bestemmelsen afspejler en afvejning af hensynet til erhververens ret på den ene side og den hævdvundne ret på den anden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

38. Vejrettigheder Alternativt opråb • kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pantet fuld dækning • i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke er det normale) • ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder herefter mod det provenu, der måtte fremkomme • bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjældne tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2) Alternativt opråb ! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

39. Vejrettigheder Vejrettighedslovens retsbeskyttelse kommunevej 4.00 m br. pr. fl.vej C B A Byvej7.53 m B udstykket fra AVej over A findes ikke i marken Har B vejadgang?Er vejadgangen beskyttet? Matrikelkortets udseende Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

40. Vejrettigheder Vejløse ejendomme • ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vej-ret er bortfaldet/ekstingveret i h.t. TL) eller • ad en ny vej såfremt • vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom • aftale ikke er mulig • og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling” (egen skyld - jf. KFE 1993.201 og 1991.112) f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret. Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulighed for - mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk. 1 og 2 NB! Den, der ønsker sig tilkendt vejret må stævne ejeren af den ejendom, hvorover vejretten ønskes Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

41. Vejrettigheder Der er vej i marken VRL § 2 Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts 1926. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Der er ingen vej i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

42. Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje • skal godkende vejens beliggenhed og udformning • kan meddele vejret • kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne Tjenende ejendom- er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL Herskende ejendom- er de(n) vejberettigede • har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som meddelt • kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

43. Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje • har vedligeholdelsespligt (i byer) • men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af stiftelsesgrundlaget • kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt grundlag (væsentlig gene) Facadeejendomme- er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen) Andre- der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel • har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår af lovgivningen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

44. Vejrettigheder Må jeg færdes på privat vej? • Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK • En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uvedkom-mende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17) • Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1) • Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i h.t. NBL kap. 4) • I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med politiets samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92 og 100) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

45. Vejrettigheder Skiltning af private fællesveje • ingen krav til skilte, men • opsætning skal godkendes af kommunen med politiets samtykke I byer På landet • ingen krav, men • kommunen kan på gennemgående veje modsætte sig skilte, der begrænser gående og cyklende færdsel samt ridning Opsætning af autoriserede færdselstavler kræver politiets samtykke Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

46. Vejrettigheder MVL § 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færd-selstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. NBL § 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendom-men, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. NBL § 26a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kultur-minder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunen. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

47. Vejrettigheder Færdsel på privat vej Hvilken betydning har dette skilt for almen-hedens færdsel på vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

48. Vejrettigheder Forandring vedr. private veje • nedlægning og omlægning • ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udformning det følgende angår alene Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

49. Vejrettigheder Forandring på grundlag af PVL • typisk vejejer: vejen ”ligger i vejen” (KFE 1990.78 - råstofudnyttelse) • også en vejberettiget (f.eks. bedre tilkørselsforhold) Forandring er som udgangspunkt et privatretligt anliggende Kommunen kommer ind hvis • aftale ikke er mulig • kommunen selv ønsker det Anmodning forudsætter, at den pågældende er grundejer, som har den fornødne retlige interesse Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

50. Vejrettigheder Hvis anmodning - har kommunen pligt til at tage stilling - hvis accept, skal nedlæggelsesproceduren gennemføres: • offentliggørelse, indkaldelse, indsigelse • evt. åstedsmøde (kan ikke kræves, jf. skr. af 12. marts 1997) Kommunen skal bedømme • de konkrete og individuelle interesser, der knytter sig til vejens bevarelse eller nedlæggelse, men • kan ikke modsætte sig nedlæggelse af veje, der ikke tjener som adgangsvej for nogen ejendom • hvis en sådan vej ønskes opretholdt, må den overtages som of-fentlig Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj