Dagsorden - kursusgang 1

1. Dagsorden - kursusgang 1 10.00 – 10.10 Intro 10.10 – 11.20 Lynkursus i teori 11.20 – 12.00 Forudsætninger 12.00 – 12.30 Frokostpause 12.30 – 13.30 Rolleafklaring og Cases 13.30 – 14.30 Praksiseksempler 14.30 – 14.45 Kaffe pause 14.45 – 15.30 Praksiseksempler 15.40 – 16.00Egne cases ud fra kikkert/lup modellen 16.00 Fri

3. Det autistiske kontinuum

4. Pædagogisk syn på diagnoserne Spiseforstyrrelser GUA Autisme NLD ADHD Fysiske handicaps Sanseforstyrrelser

5. Under overfladen

6. Almindelige udtalelser

7. Almindelige udtalelser

8. Forestillingsevnen Skemata • Flag • Kage • Må ikke

9. Forestillingsevnen => Manuskript, med forløb over tid

10. Svag forestillingsevne Forventes på plads hos skolebørn = Grundlæggende skoleparathed Usynlig og overset faktor i samspillet Forveksles med dårlig opdragelse Forventes at kunne læres uden direkte undervisning

11. Kommunikation og sprog Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger: • At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt.... Alle disse begreber er ikke nødvendigvis faste og erfarede manuskripter hos eleven. Han vil derfor ikke, nødvendigvis, vide hvad du mener. Du skal derfor opdele begrebet i flere underbegreber, og sikre dig, at eleven kender indholdet! At være klar: • Er det at sidde klar, til at springe op af stolen? • Er det at tage tingene op af tasken? • Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken, finde den bog der passer til faget, og finde blyant og viskelæder? • Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? • Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og klar til at have time? • Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske? HUSK! At du skal viseeleven, hvad du mener, og hvilken type af ”at være klar” du forventer, at han skal kunne leve op til.

12. Opmærksomhed/hukommelse Hjernens systemer: Basale Funktioner (råvarerne) Sanser, Sortering og Strategier (arbejdsgangen) Disciplin, Motivation og Opførsel (ledelsen)

13. Sammenligning Ledelsen, der styrer produktionen (handlinger) Samlebånd og arbejdere der styrer processen (sanserne) Råvarer til fabrikken (energi)

14. Opmærksomhed Overordnet set, er opmærksomhed en betegnelse for evnen til selvregulering, med det mål, at få et personligt udbytte. Problemer i det basale energikontrolsystem (råvarerne): • De gaber sig, strækker sig, kan virke trætte, eller er rastløse og kan virke overaktive . • De indtager ofte atypiske siddestillinger, samt atypiske skrivegreb. • Deres koncentrationsevnerne kan være meget svingende/flaksende og det samme gælder for deres præstationer. • Det kan være svært at vurdere deres faglige niveau. • De kan være uforudsigelige i graden af opmærksomhed, hvilket medfører svingende præstationer. • De går ofte glip af kollektive beskeder. • De kan vise faglig forståelse den ene dag, og være helt uforstående den næste. • De kan have svært ved at komme i gang med en opgave, og med at få afsluttet en opgave.

15. Opmærksomhed Problemer med proceskontrolsystemet (arbejdsgangen): • Besvær med at adskille væsentlige fra uvæsentlige informationer. • Let at aflede (forstyrre), og kan være meget sårbar overfor afbrydelser. • Vanskeligheder med at fastholde fokus. • Vanskeligheder med enten at være for overfladisk/sjusket, eller alt for detaljepræget i opgaveløsninger. • Eleven mangler interesse for selve indholdet i undervisningen og har få, eller ingen strategier overfor opgaveløsninger. • Modsat kan der være en overvældende mængde af associationer/ideer, og dagdrømme, der bringer eleven på afveje, i hans læring. • En stor tørst efter oplevelser og høje stimulationsniveauer. De vil have spænding, og kan derfor provokere, for at fremkalde reaktioner og skabe oplevelser, for en hver pris, også selv om der er negative konsekvenser.

16. Opmærksomhed Vanskeligheder med produktionskontrolsystemet (ledelsen) : • Utilbøjelig til at holde regler og er ikke god til, at klare skift. • Selv små skift i aktivitet kan udløse kaotisk opførsel. • Villig til at opføre sig godt, men ude af stand til at gennemføre det. • Meget let at frustrere. • Mangler redskaber til at håndtere egen impulsivitet. • I konflikt ofte. • Have svært ved sociale relationer. • Hyperaktive og rastløse, især drenge. • Indadvendte og triste, især piger. • Tilbøjelig til at opføre sig uheldigt, uden at registrere andres reaktioner. • Have vanskeligheder med at aflæse sociale signaler. • Ofte er der besvær med at vurdere egne resultater og med at tolke feedback. • Svage i forhold til at lære af egne erfaringer, og nægter at rette egne arbejder/ fejl. • Dårlige til at forudse virkninger og konsekvenser. • Vil typisk begå de samme fejl og forseelser igen og igen, selvom konsekvenserne er negative. • Straf har ringe virkning.

17. Hukommelse Arbejdshukommelsen bruges til: At opbevare informationer At fastholde mål At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet. Elever med svag arbejdshukommelse kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor: - hvad det er de skal - hvilke metoder de skal bruge - hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven.

18. Den uopmærksomme dreng: At leve her og nu, uden at forbinde fortid med fremtid

19. Social adfærd Den indelukkede/passive type: • Tilbagetrukket • Fjern • Uinteresseret • Sparsomt socialt samspil • Særinteresser • Afvisende overfor ukendte/nye ting eller personer • Stærke reaktioner på forandringer Den udadvendte/overaktive type: • Fuld af ideer • Sætter sig selv først • Misforstår andres hensigter, • Overholder ikke regler for lege og spil • Uromager og opfinder, • Slagsmål, skænderier og forvirring. • Stædig • Bliver ofte kaldt hyperaktiv.

20. Eleven med særlige behov kan udmærket udføre led nummer 2 – 4 men er så uopmærksom, at han slet ikke opdager den andens behov for hjælp...Eleven med særlige behov opdager at vennen opfører sig usædvanligt, men kan ikke aflæse eller forstå vennens mimikog vælger en forkert handling; tror måske at vennen opfordrer til endnu mere voldsom legEleven med særlige behov opdager vennens opførsel og aflæser ham korrekt, men er i tvivl om, hvilken handling der passer til og begynder måske at grine for at muntre vennen op...Eleven med særlige behov kan klare led nummer 1 – 3, menfår ikke afsluttet med den valgte handling.Han er måske for sky eller for usikker til at trøste, eller ved måske godt, at der er brug for en voksen,men ikke hvad han skal gøre, for at finde én her og nu...Eleven med særlige behov har ingen af de 4 led til rådighed. Og kan dermed ikke vise empati. Dette er meget sjældent og ses kun hos meget svært ramte autister eller hos mennesker med psykopati.Hjælp din elev! Tænk over hvor det er kæden knækker. Så ved du hvad han har brug for hjælp til at gøre... Social adfærd og empati

21. NB! • Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd: • Planlægge forløb og indhold af opgaver • Se hjemmearbejde som en relevant del af fritiden • Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver • Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling • Overholde tiden • Huske aftaler over flere dage • Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned • Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter • Styre sociale relationer uden guidning • Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde • Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu • Undlade at handle impulsivt i en given situation • Se årsag => virknings sammenhænge • Se egen rolle i konflikter • Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne

22. Elevens behov og opgavens omfang Lær at fokusere på én ting ad gangen • Kikkert og lup • Handleplaner

23. Forudsætninger De grundlæggende forudsætninger for, at rumme en elev med særlige behov er: • Teamets samlede specialpædagogiske viden • Klassens homogenitet og kultur • Graden af elevens særlige behov • Antal og typer af elever med særlige behov i klassen • Støttemuligheder – se opstilling • Det fysiske rum – se opstilling • Kvaliteten af samarbejde mellem elevens nære voksne • Løbende evaluering af elevens udvikling og behov

24. Fysiske forhold, niveau 1 Eleven kan ikke arbejde i samme rum som andre. Han har brug for et rum for sig selv, med dør, bord, stol og en reol til hans ting. • En elev med dette behov, kan have det meget svært i en klasse med 25 andre, og til de hårdest ramte elever på specialskolerne, har man separate, individuelle arbejdsrum.

25. Fysiske forhold, niveau 2 Eleven kan sidde i klassen, Men har behov for afskærmning til tre sider, eksempelvis et hjørne, med to vægge, samt en reol. • En elev med dette behov kan sidde i klassen hvis der er plads til, at indrette en privat arbejdsplads til ham.

26. Fysiske forhold, niveau 3 Eleven kan sidde vendt mod væggen og eventuelt have en høj/lav afskærmning til én eller to, sider. • Eleven kan sidde i klassen, men ved et bord for sig selv.

27. Fysiske forhold, niveau 4 Eleven kan sidde vendt mod væggen, med en sidekammerat. • Eleven kan godt styre at sidde med en enkelt anden elev, hvis han vender ryggen mod lokalet.

28. Fysiske forhold, niveau 5 Eleven kan sidde i et klassefællesskab ved eksempelvis: • Tomandsbord • Gruppebord • Hestesko Dette er hvad vi almindeligvis kræver af alle elever.

29. Fra ydre til indre styring: Niveau 1 Tæt støtte A • Eleven støttes fysisk i at gennemføre opgaven, dvs. 1:1 hjælp – • Elev og voksen laver opgaven sammen B • Eleven støttes fysisk, men kun ved behov - Den voksne er i umiddelbar nærhed og kan hjælpe med det samme

30. Niveau 2 Visuel støtte A • Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven - Eleven anvender visuelt redskab, med en voksen i nærheden B • Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven uden voksen i nærheden efterfølgende – Eleven anvender kun visuelt redskab til guidning

31. Niveau 3 Sproglig støtte A • Eleven guides sprogligt i at gennemføre opgaven - med en voksen i nærheden B • Eleven guides sprogligt – uden en voksen i nærheden, efterfølgende

32. Niveau 4 Indre styring A • Eleven gennemfører selv opgaven – uden voksen og uden støtteredskab, på separat arbejdsplads B • Eleven gennemfører opgaven alene - siddende i klassefællesskabet. Det vi forventer at alle elever kan. C • Eleven gennemfører opgaven i klassefællesskabet – i samarbejde med en anden elev • Det vi forventer at elever lærer i løbet af indskolingen

33. Rollefordeling – hvem gør hvad? • Tømreren der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud • => den almindelige praksis. • Snedkeren der skaber byggevejledninger og stilladser som tilfører overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer. • Den visuelle praksis, anvendt indenfor klasserummet. • Træskæreren der fremstiller specialbyggede redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt i samarbejde • => Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning.

34. Rolleafklaring / støttelæreren Hvilken rolle har støttelæreren? Hvem gør hvad? Klare aftaler om mål? Fokus: Det faglige, det sociale eller det kognitive (tanker og verdensanskuelser, forestillingsevne, opmærksomhed, og kommunikation)? En ting ad gangen!?

35. Kikkert og lup • Først kikkert Kikkerten sikrer at du ikke drukner i problemer, men fokuserer på ét enkelt frustrationspunkt, ad gangen. • Så lup! Luppen minder dig om, at du skal analysere den valgte frustration grundigt, før du kan tilpasse et redskab

36. Kikkert / Lup / handleplan

37. Huskeseddel til valg af fokuspunkt og redskab: • Vælg fokus! Én ting ad gangen… brug kikkert! • Undersøg dit fokuspunkt grundigt..... brug lup! • Vurder hvilket slags redskab der passer til dit fokus • Medtænk elevens interesser og måder at være på • Tal med eleven om redskabet og målet, gør det åbent og synligt at han er forstået • Hold øje med, om redskabet fortsat virker, evaluer! • Vær hurtig til at ændre, redskabet skal have effekt indenfor 2 uger • Vær opmærksom på, at redskaber ofte kun har effekt, over en vis periode. • Eleven kan herefter miste interessen for redskabet (muligvis fordi målet er nået og eleven kan selv), og der skal så enten, findes på et nyt redskab, eller skiftes fokus. • Skift redskab eller fokus ved nedsat effekt

38. Cases • Søren • Mads • Bo • Anne Læs cases - og vælg en af dem Diskutér casen ud fra den gennemgåede teori Overvej støttens rolle – rollefordeling generelt Find et enkelt fokuspunkt

39. Uvirksom pædagogik • Skælde ud • Bede eleven om at tage sig sammen • Vise negativ mimik • Tale hurtigt, med mange informationer i hver sætning • Give hele opgaveinstruktionen på én gang • Ikke bruger tavlen • Ikke bruger billeder • Uddele kopierede opgaver ad libitum • Anvende bøger, med en meget spraglet og rodet opsætning • Skifte faglig metode indenfor én opgave; eks. vis plus til minus • Give frie og åbne opgaver • Regne med selvstændig planlægning af opgaver • Forvente selvstændighed i forhold til egen læring • Glemme at samarbejde med både elev og forældre • Forvente at eleven selv styrer beskeder mellem skole og hjem

40. Virksom pædagogik Kommunikation og sprog: • Konkrete, korte, simple instruktioner • Visuelle, ikke-sproglige regler og instruktioner • Dele opgaverne op i mindre dele • Mange gentagelser • Mange eksempler • Mange billeder Forestillingsevne: • Mange billeder • Brug af tavle, smartboard , IT og film • Bageopskrifter og køreplaner • Brug af farvekoder Socialt samspil:   • Belønningsredskaber • Ros mere end ris, vise tilrette, anerkende forsøg • Ignorer mindre affektudbrud • ”Timeout” ved svær affekt • Plan B • Aflede og give mulighed for at skifte situation • Undgå taber/vinder situationer Opmærksomhed: • Lad eleven bruge flere sanser • Hyppige opgaveskift • Mulighed for bevægelser Opmærksomhed: • Ekstra forsyning af blyanter, papir og bøger • Ekstra tid til opgaver • Computer, MP3, høretelefoner på • Lad eleven skifte plads, arbejde stående, have to borde, sidde tæt ved døren • Megen supervision, specielt i overgange fra en aktivitet til en anden • Mange pauser • Bageopskrifter og køreplaner • Fleksibilitet med hensyn til skolearbejdets omfang Og:  • Ekstra støtte, ekstra timer, ekstra samtaler • Ikke for meget (om noget overhovedet) hjemmearbejde • Udvidet forældresamarbejde

41. Tavlepraksis Skriv / tegn / vis lektionens punkter Streg ud efterhånden Slut med noget der er attraktivt for alle Skriv hvad der skal ske bagefter (pause, spisning o. lign.) Vis kopiantal Brug eventuelt farvekoder på kopierne Kopier ”ad libitum” er svære at håndtere Frilæsning 20 min. Gennemgang side 23 Opgaver 1 + 2 side 24 Kopiark Pause

43. Oversigter og tidsangivelser Overvej i forhold til ugen: • Brug en kalender for hele klassen. Fødselsdage samt kendte afvigelser skrives på • Hver dag streges over med sort når den er forbi. Evt. klippes måneden af når den er slut (nogle elever med særlige behov, kan kun overskue tidens gang, hvis de kan SE tiden forsvinde). • Lav ugeplan til forældre, hold tæt forældrekontakt (evt. via sms), • Brug skolens intranet, • Hæng planer op i klassen og lav eventuelt en ugeplan, der er særlig for hver elev (hvis eleven er ude til støtte m.m. ligner ugeplanen/skemaet jo ikke det fælles, og dette kan forvirre meget). • Den individuelle plan hænges synligt ved elevens arbejdsplads. • Hav faste dage for aflevering af hjemmearbejde i forskellige fag • Huske lærerinitialer, gruppenavne m.m. på oversigter Overvej i forhold til dagen: • Morgensamling med informationer om ændringer, vikar og særlige begivenheder. • Skriv dagens lektioner/moduler på tavlen – streg ud efterhånden som dagen går • Husk at skrive pauserne på

44. Oversigter og tidsangivelser Overvej i forhold til lektionen/modulet: • Skriv rytmen for timen på tavlen • Slet eller streg over efterhånden som punkterne gøres færdige • Lad timen slutte med noget attraktivt • Husk de 4 – 9 H’er Overvej i forhold til emner der rækker over længere tid: • Lav bageopskrifter/køreplaner/oversigter • Hæng oversigter op. • Lad emner fremgå tydeligt af ugeplanen.

45. Simple, visuelle, pædagogiske teknikker Snedkerens praksis: • Redskaber der er lette at fremstille • Giver overblik • Fungerer som huskesedler • Visualiserer regler

46. Farvekoder

47. Simpel farvekodning Elevens bord set oppefra - arbejdssystem

48. Simple visuelle signaler 123 456 789 10 X

49. Smileys Efter pausen, ved ankomst eller anden start: • Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. • En voksen går kortvarigt ud sammen med de ”røde” børn, én ad gangen. • Her efter høres de ”gule børn” på samme måde. • Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke, konflikter kan klares af de involverede bagefter.

50. Visuelle regler - herfra! Røde regler er absolutte, og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens