Ny Nordisk Skole

1. Ny Nordisk Skole og naturfagsundervisning Fagkonsulent Keld Nørgaard

2. Om Ny Nordisk Skole • Baggrund • Hvad er Ny Nordisk Skole? • Hvorfor skal vi lave Ny Nordisk Skole? • Hvem skal lave Ny Nordisk Skole? • Hvordan laver vi Ny Nordisk Skole? • Aktiviteter i Ny Nordisk Skole • Hvordan kan man være med? • og i forhold til naturfagsundervisning? Fagkonsulent Keld Nørgaard

3. Hvad: et forandringsprojekt • At skabe fremragende tilbud til børn og unge i 0-18 års alderen. • At basere udviklingen af fremtidens dagtilbud og uddannelser på nordiske værdier og styrkepositioner suppleret med det bedste fra omverdenen. Fagkonsulent Keld Nørgaard

4. Ny Nordisk Skole - pointer • Vi skal bruge det, vi er gode til i Norden og lære af viden og erfaring fra andre lande til at berige og forny pædagogiske traditioner, der kendetegner Danmark og Norden. • Ikke blot søge at kopiere andres udvikling og resultater (fx Singapore eller Kina). • Det handler om at skabe kobling mellem tradition og fornyelse Fagkonsulent Keld Nørgaard

5. Centrale værdier og principper • Opdragelse til demokrati • Udelt skole – undervisningsdifferentiering • Tradition og fornyelse • Klassefællesskab • Alle med på vognen • Partnerskab og dialog • Forsøgs- og udviklingsarbejde • Kobling af praksis og teori Fagkonsulent Keld Nørgaard

6. Hvorfor: Formålet med Ny Nordisk Skole • At begejstre, engagere og inspirere praktikerne til at forandre frem mod et fagligt løft. • at kickstarte de nødvendige forandringer baseret på frivillighed. • at sikre medejerskab og forankring i forhold til langtidsholdbare situationsbestemte løsninger, der styrker læringen. Fagkonsulent Keld Nørgaard

7. Hvem er målgruppen? • Praktikere i dagtilbud og fritidstilbud, grundskoleområdet, gymnasieområdet og erhvervsuddannelsesområdet: • Pædagoger • Lærere/undervisere • Ledere • Kommunale forvaltninger og politikere. • Forældre, elever. • Virksomheder, foreninger og andre i skolens omverden. Fagkonsulent Keld Nørgaard

8. Hvordan: Byggesten i projekt Ny Nordisk Skole • Dialoggruppe der skal rådgive ministeren 2012-2013 • Sorømødet 2012 • Roadshow – 8 stormøder september/oktober 2012 • Oprettelse af NNS-projekter rundt i landet Fagkonsulent Keld Nørgaard

9. Dialoggruppen for Ny Nordisk Skole • 23 personligt udpegede medlemmer med baggrund i uddannelse, forskning, erhvervsliv og organisationer. • Opdrag: • udarbejde et manifest for Ny Nordisk Skole. • inspirere og bidrage til, at debatten om og udviklingen af Ny Nordisk Skole styrkes blandt praktikerne – lærere, ledere og pædagoger. • rådgive ministeren i arbejdet med Ny Nordisk Skole. • Gruppen virker frem til udgangen af 2013. Fagkonsulent Keld Nørgaard

10. Spilleregler for NNS-institutioner Tilslutning til mål, manifest og dogmer. • Forpligtende medejerskab • mindst 85 pct. af medarbejderne (vurderes lokalt) • ledelsen (skolebestyrelse mv.) • kommunalbestyrelsen, hvis kommunal institution • Vi lærer af hinandens institutioner på tværs • spredning på forskellige institutionstyper • mindst 3 institutioner i et netværk • Lokal forankring og inddragelse • oversættelse af mål, manifest og dogmer til lokal kontekst • mindst ét fælles årligt NNS-forandringsprojekt for netværket • forældre og elever skal inddrages Fagkonsulent Keld Nørgaard

11. Værktøjskasse med redskaber til NNS-institutioner • Online erfaringsforum og idébørs på NNS-site. • En del af det landsdækkende kvalitetsnetværk af NNS-institutioner med inspiration fra MBU. • Lokal sparring og supervision af hinanden. • Faglig og pædagogisk rådgivning til institutionerne. • Deltagelse i den årlige NNS-dag (erfaringsudveksling, videndeling, resultater, keynote speakers om faglig forandring) Fagkonsulent Keld Nørgaard

12. 3 mål for Ny Nordisk Skole • Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. • Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Fagkonsulent Keld Nørgaard

13. Manifest for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske samfund og lyse op i verden. Ny Nordisk Skole skal: 1.Udtrykke respekt for den enkelte og for fællesskabet byggende på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition og pædagogiske praksis med inspiration fra resten af verden. Fagkonsulent Keld Nørgaard

14. Manifest, fortsat 2. Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv. 3. Sikre, at hver enkelt tages alvorligt, udfordres og støttes, så alle får lige muligheder. Alle børn og unge skal mødes med ambitioner. De skal inddrages som medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge. Fagkonsulent Keld Nørgaard

15. Manifest, fortsat 4. Nå målet om et fagligt løft af alle med anvendelse af fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier, digitale løsninger og ledelse. 5. Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer. Fagkonsulent Keld Nørgaard

16. Manifest, fortsat 6. Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis. 7. Skabes af stadigt dygtigere professionelle, der tager ansvar for valg af metoder og arbejder systematisk undersøgende i samarbejde med andre professionelle. Fagkonsulent Keld Nørgaard

17. Manifest, fortsat 8. Udvikle rum og læringsmiljø, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. 9. Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv. 10. Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Fagkonsulent Keld Nørgaard

18. Dogmer for Ny Nordisk Skole • Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. • Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. • Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. • Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på. Fagkonsulent Keld Nørgaard

19. Dogmer for Ny Nordisk Skole • Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. • Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. • Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. • Vores eget dogme: … Fagkonsulent Keld Nørgaard

20. Finde sammen … En vigtig del af Ny Nordisk Skole er at finde sammen og bruge hinanden til at løse de udfordringer, vi hver især står overfor. Derfor skal man som Ny Nordisk Skole-institution arbejde sammen i netværk med mindst tre institutioner, hvor mindst én er forskellig fra de andre. Fagkonsulent Keld Nørgaard

21. Netværkspartnere på tværs af institutioner Hvis I på jeres institution har lyst til at være med i Ny Nordisk Skole, har I mulighed for at oprette en annonce, hvor I beskriver de udfordringer, I på jeres institution vil fokusere på i Ny Nordisk Skole. Samtidig kan I beskrive, hvilken slags netværkspartner I er interesseret i at samarbejde med. Fagkonsulent Keld Nørgaard

22. NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 1 (Klasse)fællesskab som rammen for et fagligt løft af alle. En enhedsuddannelse med reel lærings- og undervisningsdifferentiering både for de dygtige og de udfordrede elever. Den negative sociale arv skal brydes – blandt andet gennem bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole og positive forventninger til alle. Der skal ske en bedre inklusion i de almene tilbud. Der skal være sammenhæng mellem ro, orden og trivsel + alsidig og faglig udvikling. Fagkonsulent Keld Nørgaard

23. NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 2 Koblingen af praksis og teori i en virkelighedsnær undervisning skal foreståes af kompetente lærere. Der skal være forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati i en globaliseret verden. Fokus på børne- og uddannelsessystemets evne til at skabe omstillingsparate, kompleksitetsduelige, livsduelige, kritiske og selvstændige individer, der arbejder innovativt både alene og i samarbejde med andre mod at skabe ønskede forandringer. Fagkonsulent Keld Nørgaard

24. NNS styrker og udfordringer/ forbedrings-potentialer – eksempler 3 Et kompetencesyn, der tager udgangspunkt i, at den enkeltes kompetencer skal kunne anvendes til gavn for de fællesskaber, de indgår i – i skolen, på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet – et ”hvad-kan-jeg-bidrage-med”-perspektiv. Grunduddannelse og kompetenceudvikling skal sætte pædagoger, lærere og ledere i stand til at spille den nøglerolle de har i den nordiske skoletradition. Fagkonsulent Keld Nørgaard

25. NNS og naturfagsundervisning Altså: Samfundet har behov for omstillingsparate, kompleksitetsduelige, livsduelige, kritiske og selvstændige individer, der arbejder innovativt både alene og i samarbejde med andre mod at skabe ønskede forandringer. Der ønskes en forandringsproces – og den skal skabes af lærere m.fl. – altså jer! Det betyder, at der skal nytænkes – undervisning skal nytænkes. Er det fx hensigtsmæssigt med den traditionelle skemaopdelte skoledag? Eller en kunstig opsplitning af nogle fag – som måske bygger på et historisk betinget, stivnet fagsyn? Fagkonsulent Keld Nørgaard

26. NNS og naturfagsundervisning Eksempelvis opsplitningen af naturfagene i biologi, fysik, (natur)geografi og kemi – eller vil det måske være mere hensigtsmæssigt – i hvert fald periodevis – at praktisere en helhedsorienteret naturfagsundervisning, som kan give eleverne en meningsfuld oplevelse af naturfaglig sammenhæng? Kan det være muligt at give eleverne en anvendelses-orienteret helhedsopfattelse af virkeligheden? En virkelighed som jo ikke er opdelt i fag! Fagkonsulent Keld Nørgaard

27. Tværfaglige samarbejder – kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik • Oftest kan eleverne ikke overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet • på trods af beskæftigelse • med samme emne! Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard

28. § 5.1 • Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. • Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. • I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard

29. Fællesfaglige naturfagsforløb • Forudsætter … • overblik over og indsigt i sit fag • identifikation af kernefagligheden • overblik over de andre naturfag • … samarbejdsevne • spørgeteknik  refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard

30. 13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard

31. Andre relevante fælles trinmål, fxefter 8. klassetrin • forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering (bi) • kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring. (fy/ke) • kende til fødevareproduktion (ge) • give eksempler på hvordan bæredygtig udvikling indgår som led i naturforvaltningen (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard

32. Mange trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard

33. Naturfagene Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard

34. Fagdidaktiske overvejelser … • Hvad skal der undervises i? • Hvad skal eleverne tilegne sig? • Hvad skal styre undervisningen – mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller …? • Hvilken betydning har grundbogen? • Hvornår, hvordan og til hvad skal eleverne inddrages? • … ? Fagkonsulent Keld Nørgaard

35. Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35

36. Evalueringens 3 fokuspunkter • Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? • Hvorfor har de lært noget – og ikke noget andet? • Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard

37. NNS og naturfagsundervisning Der er et stærkt ønske om forandring, der er forankret i praksis – abstrakt teori skal gøres konkret og anvendelsesorienteret ved at få virkeligheden mere ind i undervisningen – eller rettere: få undervisningen mere ud i virkeligheden! Naturfagsundervisning kan kun med møje og besvær undgå at komme til at kombinere teori og praksis! Fagene skal bruges til at begribe og forstå virkeligheden, hvilket jo egentlig betyder, at man ikke bare skal undervise i eller om, men især med fagene  det handler om omverdensforståelse Fagkonsulent Keld Nørgaard

38. NNS og naturfagsundervisning Det kan jo være rimeligt nok, at stille spørgsmål ved, om læringseffekten egentlig er optimal, når eleven sidder i inde klassen og dér lytter til lærerens fortælling om forhold i det omgivende samfund eller læser om det i en bog? Selvfølgelig kan man lære ved at lytte og læse, men at tilegne sig en anvendelsesorienteret forståelse forudsætter meget ofte, at eleven bruger alle sine sanser, gør sig sine (egne) erfaringer ved selv at opleve, at undre sig og selv stille spørgsmål, som kan og måske også skal undersøges… Fagkonsulent Keld Nørgaard

39. NNS og naturfagsundervisning Det er vigtigt at eleverne lærer at forholde sig til viden på nye måder – de skal ikke bare modtage en undervisning, der har reproduktion som sit ypperste mål – udenadslæren har for længst mistet sin gyldighed... Når man skal koble praksis og teori i en virkelighedsnær undervisning, som oven i købet foregår uden for det ’trygge’ undervisningsrum, så kræver det på mange områder nogle kompetente lærere. Fagkonsulent Keld Nørgaard

40. NNS og naturfagsundervisning • Problemorienteret projektarbejde har indbygget muligheden for en reel lærings- og undervisnings-differentiering, som kan engagere både de dygtige og de udfordrede elever. • Problemorientering • Tværfaglighed • Eksemplarisk indholdsvalg • Deltagerstyret - Fællesstyring • Produktorientering Fagkonsulent Keld Nørgaard

41. NNS og naturfagsundervisning • I projektarbejde • undersøger eleverne aktivt og formålsrettet deres omverden • danner eleverne sig begreber og forestillinger om omverdenen • prøver eleverne at forstå omverdenen • tager eleverne stilling til omverdenens problemstillinger • handler eleverne i forhold til deres tilegnede indsigt og viden om omverdenen Fagkonsulent Keld Nørgaard

42. NNS og naturfagsundervisning Naturfagsundervisning har et stort potentiale for at skabe en virkelighedsnær undervisning med sammenhæng mellem teori og praktisk anvendelse. Fagkonsulent Keld Nørgaard

43. Faglighed Læring via hukommelse – evnen til at reproducere? …eller Fordybelse  faglig forståelse. Evnen til at kunne perspektivere og sætte stoffet ind i en samfundsmæssig og kritisk sammenhæng. Evnen til at kunne danne sig et fornødent overblik og kunne agere i relation hertil. For at opnå dette forudsættes ofte inddragelse af flere faglige områder – fra flere skolefag. Fagkonsulent Keld Nørgaard

44. Faglige kundskaber og færdigheder • Faktaviden • Afgrænsede færdigheder, fx aflæsning af kurver, måle og aflæse pH • Mere komplekse færdigheder, fx undersøge, eksperimentere, analysere o.l. • Forståelse af begreber, sammenhænge o.l. • Brug af faglig indsigt som del af begrundelse for vurdering/holdning • Forslag til løsnings- og handlemuligheder Fagkonsulent Keld Nørgaard

45. Naturfaglige undervisningsforløb Fælles naturfagsforløb vil forudsætte • Formulering af mål bestående af kernestoffet fra biologi, fysik, kemi og geografi • Fokus på grundlæggende faglige begreber, metoder, processer, teorier, sammenhænge og … Fagkonsulent Keld Nørgaard

46. Virkeligheden har ikke altid kun ét svar Åbne opgaver Lærerens åbne spørgsmål Fagkonsulent Keld Nørgaard

47. Naturfagsundervisning Også naturfag er sproglige fag! Der skal sættes ord på • uden sprog ingen begreber • ingen refleksion • ingen læring Fagkonsulent Keld Nørgaard

48. Kernefaglighed • Læreren skal sikre, at eleverne tilegner sig fagets grundlæggende faglige begreber, metoder, forståelser af sammenhænge, processer … • … som eleverne skal arbejde med i forskellige sammenhænge og med progression i forskellige emner i forløbet 7. – 9. klasse. • Eleverne skal kunne anvende tilegnet viden og færdigheder.  Naturfaglige kompetencer Fagkonsulent Keld Nørgaard

49. Naturfaglige kompetencer • Tiden er løbet fra den traditionelle beskrivelse af faglighed, hvor udgangspunktet er pensum. • Udgangspunktet vil fremover være en faglig kompetencetilgang Fagkonsulent Keld Nørgaard

50. Naturfaglige kompetencer • Dét at have viden om, at forstå, udøve, anvende og kunne tage kritisk stilling til natur, naturfaglighed, naturvidenskab og teknologi i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori disse indgår eller kan komme til at indgå. Fagkonsulent Keld Nørgaard