Indhold, arial 20 pt, normal

2. indhold Historie Nye trinm�l i skolestarten lov�ndringer bem�rkninger opf�lgende initiativer 3. Det nye i de nye trinm�l

3. B�rnehaveklassen 1962: b�rnehaveklasser p� fors�gsbasis 1980: b�rnehaveklassen obligatorisk opgave for kommunerne. 1985: Cirkul�re om �ndring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens p�begyndelse m.v (UVM 1985) 1985: Samordnede indskolingsforl�b muligt B�rnehaveklassens historie 1985: Aktiviteterne i b�rnehaveklassen blev omfattet af undervisningsbegrebet i 1985.(Cirkul�re om �ndring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens p�begyndelse m.v (UVM 1985) livlig p�dagogisk debat om indhold, m�l og organisering. I 1985 kom en ny bet�nkning nr. 1018 om Skolegangens p�begyndelse kaldet Bisgaard-bet�nkningen efter udvalget formand Niels J�rgen Bisgaard: anbefaling;: at der indf�res en bredere forst�else af undervisningsbegrebet, hvor leg betragtes som en liges� l�rerig aktivitet som traditionel undervisning. Den lagde om til, at de aktiviteter, der foregik i b�rnehaveklassen skulle omfattes af begrebet undervisning. Det bet�d, at barnets egen leg og praktisk musiske selvvirksomhed skulle kaldes undervisning og at skellet mellem en p�dagogisk b�rnehavet�nkning og en faglig skolet�nkning fik sit f�rste skud for boven. Udvalget diskuterede ogs�, om undervisningspligten skulle s�ttes ned men konkluderede, at tiden ikke var moden til det. B�rnehaveklassens historie 1985: Aktiviteterne i b�rnehaveklassen blev omfattet af undervisningsbegrebet i 1985.(Cirkul�re om �ndring at lov om folkeskolen m.m. Skolegangens p�begyndelse m.v (UVM 1985) livlig p�dagogisk debat om indhold, m�l og organisering. I 1985 kom en ny bet�nkning nr. 1018 om Skolegangens p�begyndelse kaldet Bisgaard-bet�nkningen efter udvalget formand Niels J�rgen Bisgaard: anbefaling;: at der indf�res en bredere forst�else af undervisningsbegrebet, hvor leg betragtes som en liges� l�rerig aktivitet som traditionel undervisning. Den lagde om til, at de aktiviteter, der foregik i b�rnehaveklassen skulle omfattes af begrebet undervisning. Det bet�d, at barnets egen leg og praktisk musiske selvvirksomhed skulle kaldes undervisning og at skellet mellem en p�dagogisk b�rnehavet�nkning og en faglig skolet�nkning fik sit f�rste skud for boven. Udvalget diskuterede ogs�, om undervisningspligten skulle s�ttes ned men konkluderede, at tiden ikke var moden til det.

4. B�rnehaveklassen efter 2000 2002: Eva: B�rnehaveklassen - p�dagogisk t�nkning og praksis 2003: F�lles m�l for b�rnehaveklassen 2005: Rapport fra udvalget til national handlingsplan for l�sning 2006: En god skolestart. Et samlet l�ringsforl�b for dagtilbud, indskoling og fritidsordning 2009: B�rnehaveklassen bliver obligatorisk 2002: Eva: B�rnehaveklassen - p�dagogisk t�nkning og praksis Eva bliver bedt om at beskrive og vurdere den p�dagogiske t�nkning og praksis i b�rnehaveklassen med udgangspunkt i: De formulerede m�l, rammer og vilk�r for b�rnehaveklassen p� nationalt, kommunalt og lokalt niveau Det forhold at b�rnehaveklassen er et frivilligt undervisnings�r i skolen Sp�rgsm�let om hvorvidt b�rnehaveklassen i praksis er en del af skolens helhed (Eva 2003) Hensigten var at �Hensigten er at udarbejde bindende beskrivelser af indholdet i b�rnehaveklassen, s� b�rnene p� deres forskellige udviklingstrin bliver mere l�ringsparate�.7 � 2002: Eva: B�rnehaveklassen - p�dagogisk t�nkning og praksis Eva bliver bedt om at beskrive og vurdere den p�dagogiske t�nkning og praksis i b�rnehaveklassen med udgangspunkt i: De formulerede m�l, rammer og vilk�r for b�rnehaveklassen p� nationalt, kommunalt og lokalt niveau Det forhold at b�rnehaveklassen er et frivilligt undervisnings�r i skolen Sp�rgsm�let om hvorvidt b�rnehaveklassen i praksis er en del af skolens helhed (Eva 2003) Hensigten var at �Hensigten er at udarbejde bindende beskrivelser af indholdet i b�rnehaveklassen, s� b�rnene p� deres forskellige udviklingstrin bliver mere l�ringsparate�.7 �

5. F�lles m�l for b�rnehaveklassen2002 Det tilstr�bes, at b�rnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og f�rdigheder, som undervisningen i skolens grundl�ggende fag kan bygge videre p�. Undervisning i b�rnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstr�bes at g�re b�rnene fortrolige med skolens daglige liv. Undervisningen i b�rnehaveklassen skal v�re med til at l�gge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbeg�r og lyst til at l�re og g�r barnet fortroligt med skolen. Det tilstr�bes, at b�rnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og f�rdigheder, som undervisningen i skolens grundl�ggende fag kan bygge videre p�. Undervisningen i b�rnehaveklassen skal skabe sammenh�ng b�de mellem b�rnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem b�rnehaveklasse, de efterf�lgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud Undervisningen i b�rnehaveklassen skal v�re med til at l�gge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbeg�r og lyst til at l�re og g�r barnet fortroligt med skolen. Det tilstr�bes, at b�rnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og f�rdigheder, som undervisningen i skolens grundl�ggende fag kan bygge videre p�. Undervisningen i b�rnehaveklassen skal skabe sammenh�ng b�de mellem b�rnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem b�rnehaveklasse, de efterf�lgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud

6. 6 indholdselementer Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige f�nomener. Det praktisk musiske. Bev�gelse og motorik. Sociale f�rdigheder Samv�r og samarbejde

7. Udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for l�sning 2005 Sprogscreening af 6-�rige Daglig l�seforberedende undervisning 1 time l�seforberedende undervisning Fastl�ggelse af trinm�l till�seforberedende undervisning Anbefalelsesv�rdige elementer i sprogstimulering i dagtilbuddene: leg med sproglyde og bogstaver, f.eks. sproglege i form af rim og remser leg med ordforr�d og sprogforst�else, f.eks. dialogisk opl�sning tidlig eksperimentering med skriftsprog, f.eks. legeskrivning Anbefalelsesv�rdige elementer i sprogstimulering i dagtilbuddene: leg med sproglyde og bogstaver, f.eks. sproglege i form af rim og remser leg med ordforr�d og sprogforst�else, f.eks. dialogisk opl�sning tidlig eksperimentering med skriftsprog, f.eks. legeskrivning

8. L�seforberedende undervisning Foruds�tninger for afkodning: Leg med talt sprog med fokus p� gradvis mindre elementer � ned til enkeltlyde med tilh�rende bogstaver Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte p� lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab Foruds�tning for sprogforst�else Opm�rksomhed p� ord og deres betydning, ordforr�d,begrebsudvikling med tilskyndelse til,at b�rn selv bruger nye ord (f.eks. dialogisk opl�sning) Leg med historieopbygning, s�tningsdannelse og orddannelse Fra udvalget til forberedelse�..Fra udvalget til forberedelse�..

9. Skolestartsudvalget 2006 en b�rneparat skole sammenh�ng mellem b�rnehaveklasse og undervisning i f�rste klasse en ny indholdsbestemmelse, der v�gter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede v�rdier indskolingsp�dagogikken en daglig lektion i dansk Mange steder isoleres b�rnehaveklassen Dobbelt skolestart Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingsp�dagoger og l�rere i samarbejde med st�rst mulig brug af samundervisning. � � Klassel�rerfunktionen b�r i den Ny 1. klasse �r varetages af indskolingsp�dagogen og de f�l-gende �r af l�reren. � Mange steder isoleres b�rnehaveklassen Dobbelt skolestart Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingsp�dagoger og l�rere i samarbejde med st�rst mulig brug af samundervisning. � � Klassel�rerfunktionen b�r i den Ny 1. klasse �r varetages af indskolingsp�dagogen og de f�l-gende �r af l�reren. �

10. Udvalgets anbefaling Der b�r udarbejdes en ny indholdsbestemmelse med tilh�rende trinm�l for undervisning i den Ny 1. klasse, der v�gter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede v�rdier i indskolingsp�dagogikken. Fagopdelt danskundervisning b�r have et omfang svarende til mindst en daglig lektion, men kan organiseres p� mange m�der ud fra en samlet planl�gning og �nsket om en alsidig skole-hverdag. Der b�r v�re mere fokus p� b�rn med behov for s�rlig indsats i form af forebyggende initiati-ver og - om n�dvendigt - tidligt tilbud om specialundervisning mv. Undervisningen i den Ny 1. klasse varetages af indskolingsp�dagoger og l�rere i samarbejde med st�rst mulig brug af samundervisning. Klassel�rerfunktionen b�r i den Ny 1. klasse �r varetages af indskolingsp�dagogen og de f�lgende �r af l�reren.

11. Skolestarttidspunkt internationalt Danmark: Fra 2009 6 �r. Sverige: 7 �r, (frivillig f�rskoleklasse). Finland: 7 �r, (frivilligt tilbud om b�rnehaveklasse) Island: 6 �r. Norge: 6 �r. Portugal 6 �r. Italien: 6 �r. Obligatorisk b�rnehave for de 5 �rige. Holland: 5 �r, (frivillig start som 4 �rig). England: 5 �r, (frivillig start som 4 �rig). Wales: 7 �r. (kilde: helle Bekn�s, UVM) Danmark: Nu 7 �r. Fra 2009 6 �r. � Sverige: 7 �r, men frivillig f�rskoleklasse. � Finland: 7 �r, men frivilligt tilbud om b�rnehaveklasse � Island: 6 �r. � Norge: 6 �r. � Portugal 6 �r. � Italien: 6 �r. Obligatorisk b�rnehave for de 5 �rige. � Holland: 5 �r, almindeligt p� frivillig basis at starte som 4 �rig. � England: 5 �r, almindeligt p� frivillig basis at starte som 4 �rig. � Wales: 7 �r.Danmark: Nu 7 �r. Fra 2009 6 �r. � Sverige: 7 �r, men frivillig f�rskoleklasse. � Finland: 7 �r, men frivilligt tilbud om b�rnehaveklasse � Island: 6 �r. � Norge: 6 �r. � Portugal 6 �r. � Italien: 6 �r. Obligatorisk b�rnehave for de 5 �rige. � Holland: 5 �r, almindeligt p� frivillig basis at starte som 4 �rig. � England: 5 �r, almindeligt p� frivillig basis at starte som 4 �rig. � Wales: 7 �r.

12. Lov�ndring 2008 Lov nr. 369 af 26. maj 2008 (Udvidelse af undervisningspligten til 10 �r, m�l- og indholdsbeskrivelser for SFO m.v.)

13. Lov nr. 369 af 26. maj 2008  Undervisningspligten udvides fra ni til ti �r. - b�rnehaveklassen medregnes i undervisningspligten- �obligatorisk b�rnehaveklasse� Obligatorisk sprogvurdering i starten af b�rnehaveklassen Fasts�ttelse af ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i b�rnehaveklassen med tilh�rende trinm�l. Mulighed for udskydelse af fast klassedannelse til et senere tidspunkt end ved skole�rets begyndelse.

14. - fortsat Adgang til holddannelse i b�rnehaveklassen. Krav om at fasts�tte en m�l- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO). Adgang for kommunalbestyrelserne til at beslutte at etablere - ordninger med aldersintegrerede klasser- rullende skolestart.

15. �11 fra 2009-10 Undervisning gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter (u�ndret) Obligatorisk sprogvurdering i starten af b�rnehaveklassen Ny indholdsbeskrivelse med tilh�rende trinm�l (pr�ciseret)

16. B�rnehaveklassens overordnede m�l Undervisningen i b�rnehaveklassen skal v�re med til at l�gge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbeg�r og lyst til at l�re og g�r barnet fortroligt med skolen. Det tilstr�bes, at b�rnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og f�rdigheder, som undervisningen i skolens grundl�ggende fag kan bygge videre p�. Undervisningen i b�rnehaveklassen skal skabe sammenh�ng b�de mellem b�rnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem b�rnehaveklasse, de efterf�lgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud.

17. Indhold og m�l Leg skal udg�re et centralt element i undervisningen med v�gt p� legens egenv�rdi og l�ring gennem leg og leglignende aktiviteter. Undervisningen i b�rnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle f�rdigheder, viden og erfaringer, som b�rnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen skal tilstr�be, at b�rnene udvikler lyst til og motivation for at besk�ftige sig med skolens indhold, sociale f�llesskab og s�rlige arbejdsformer og herved bidrage til, at b�rnene forberedes p� den videre skolegang. Undervisningen tilrettel�gges, s� b�rnene erfarer, at de er en del af et st�rre socialt f�llesskab.

18. Indhold skal mindst omfatte Sprog og udtryksformer. Naturen og naturfaglige f�nomener. Det praktisk musiske. Bev�gelse og motorik. Sociale f�rdigheder. Samv�r og samarbejde.

19. Fra lovbem�rkningerne Sprog og udtryksformer: Indholdsbeskrivelse og tilh�rende trinm�l justeres, s�ledes, at arbejdet med det talte og skrevne sprog pr�ciseres. Om �vrige temaer: Arbejdet med den sproglige dimension tydeligg�res i den udstr�kning, hvor det er relevant. (Kilde: Helle Bekn�s, UVM)

20. Fra lovbem�rkningerne Ikke �gede krav dvs. centralt fastsatte, obligatoriske temaer Centralt fastsatte temaer skal v�re beskrevet Balance mellem voksenorganiserede og b�rneinitierede initiativer M�l- og indholdsbeskrivelser formuleres bredt B�rnenes medbestemmelse og medindflydelse

21. Fra lovbem�rkningerne -fortsat Forventede temaer Samarbejde mellem SFO-virksomhed og skole - Tilbud om �lektiest�tte p� for�ldreplan� - SFOens rolle i forhold til b�rn med behov for s�rlig indsats - Koordinering af for�ldresamarbejde Idr�t og bev�gelse i SFO

22. Ministeriets opf�lgende initiativer Bekendtg�relse(r) med justering og pr�cisering af indholdsbeskrivelser og m�l for b�rnehaveklassens obligatoriske temaer om obligatorisk sprogscreening Ajourf�rende redigering af F�lles M�l fagh�ftet for b�rnehaveklassen. Vejledningsmateriale om obligatorisk sprogscreening. Udarbejdelse af netbaseret sprogscreeningsmateriale, som skolerne kan benytte. Inspirationsmateriale vedr�rende samarbejde om overgang fra dagtilbud til skole Dialogmateriale til brug for b�rns overgang fra dagtilbud og til skolen (Kilde Helle Bekn�s, UVM)

23. �L�SNING ER ALLE FAGS MODER� Undervisningsminister Bertel Haarder B�rnehaveklassen er den �rgang, hvor man starter den sproglige udvikling af eleverne p� en m�de, der passer til den aldersgruppe. Det skal ganske enkelt v�re et m�l, at b�rnene l�rer bogstaver, lyde, vokaler osv., og det kan man blandt andet lege og synge sig til. Undervisningsminister Bertil Haarder ved 1. behandling af lovforslaget Undervisningsminister Bertil Haarder ved 1. behandling af lovforslaget

24. F�lles m�l 2009 2. klasse

25. M�l for arbejdet L�sning, matematik, narturfag og engelsk skal styrkes Extra dansktime om ugen 1. � 3. klasse M�l om f�rdigheder i verdensklasse Mere ambiti�se m�l Afspejle progressionen i undervisningen 0. klasse beskrives M�l for udvalgets arbejdeM�l for udvalgets arbejde

26. Bindinger Ingen �ndringer i det faglige hierarki � ingen lov�ndring F�lles m�l: fagform�l, slutm�l og trinm�l Vejledende l�seplaner og undervisningsvejledning Mindre, n�dvendige �ndringer af fagenes m�l M�l skal ikke v�re mere testbare Fasts�tte de mest relevante m�l F�lles systematik jvf F�lles M�l i 2003 �ndringer skal forel�gges folkeskoleforligskredsen

27. overvejelser Anden m�de at gribe det an p�? (ex. Norge) Forslag til national handlingsplan for l�sning Progressionen Adf�rds- eller handleanvisende Forholdet mellem l�sning og skrivning H�ndskrivningen

28. 2. klasseDet talte sprog bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforr�d, begreber og faglige udtryk freml�gge, referere, fort�lle og dramatisere give udtryk for fantasi, f�lelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner l�se enkle tekster op med god artikulation lytte med forst�else til opl�sning og fort�lling og genfort�lle indholdet improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder forst� enkle norske og svenske ord og udtryk. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og f�rdigheder, der s�tter dem i stand til �.Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og f�rdigheder, der s�tter dem i stand til �.

29. 2. klasseDet skrevne sprog � l�se anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til l�sning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster l�se sprogligt udviklende tekster og bruge enkle l�seforst�elsesstrategier s�ge forklaring p� ukendte ord opn� passende l�sehastighed og pr�cision genfort�lle indholdet og udtrykke forst�else af det l�ste

30. Det skrevne sprog � l�se l�se fiktive og ikke-fiktive b�rneb�ger og digitale tekster af passende sv�rhedsgrad begynde at l�se sig til viden i faglige tekster l�se med begyndende bevidsthed om udbyttet af det l�ste udvikle begyndende l�serutiner finde og v�lge b�ger til egen l�sning l�se lette norske og svenske ord og s�tninger.

31. 2. klasseDet skrevne sprog � skrive skrive enkle fiktive tekster og sm� sagtekster finde information i tekster og organisere id�er til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforr�d til forskellige form�l stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de sm� og store bogstaver i h�ndskrift skrive p� computer orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen bruge skrivning til at fastholde og st�tte egne tanker.

32. 2. klasse Sprog, litteratur og kommunikation bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog vide at der er forskel p� det talte og det skrevne sprog vide at sprog er opbygget af ord og s�tninger, og at der er forskellige ordklasser kende betydningen af de vigtigste ord og begreber udtrykke en begyndende forst�else for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation v�re opm�rksomme p� sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold

33. samtale om litter�re tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende enkle sproglige virkemidler kende genrers og enkelte forfatterskabers s�rpr�g forst� at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og v�rdier vide at sprog og tekster fra gamle dage kan v�re forskellige fra vores tids tekster udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form finde information i trykte og elektroniske medier forst�, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder.

34. Anbefalinger til b�rnehaveklassen Ordforr�d S�ge forklaringer p� ukendte ord Begreber og faglige udtryk. Undre sig over andre sprogs ord (bl.a. norsk og svensk) Forst�, at der er mange sprog Fort�lling Fort�lling om egne oplevelser Rollelege F�lles fort�llinger Fort�llelege

35. L�seforst�else Samtale om indholdet i tekst ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende faglige begreber (indledning, personer, slutning, faktaboks, overskrift, forfatter) Lytte til opl�sning � genfort�lle indhold (dialogisk opl�sning) Skrive egne tekster � fremmer bevidstheden om at tekster har et indhold Forfatterskaber

36. Genre Skelne mellem faglitteratur og sk�nlitteratur Samtaler om F�dselsdagskort Breve Gyserhistorier Eventyr Digte Aviser Opskrifter

37. Skrivning Bogstavers navne, lyde og form Opdagende skrivning, skrive som det lyder Bruge skrivningen funktionelt: sm� beskeder dagbog invitationer mails sms�er �Skrive p� computer H�ndskrivning

38. Bogvaner Finde og l�se egne b�ger Stort udvalg af b�ger i klassen Hyggestunder med opl�sning Skrive-skrive-skrive

39. God forn�jelse!