240 likes | 330 Vues
Centrale vakuumsystemer til hospitalssektoren. Vakuum på hospitaler. Anvendes: Sug på sengestuer. Operationsstuer. Udstyr. Hvilke krav stilles?. Driftssikkerhed, det handler om menneskeliv! Have kapacitet nok. Kunne få kondenserbare medier (vand) på dampform.
E N D
Vakuum på hospitaler • Anvendes: • Sug på sengestuer. • Operationsstuer. • Udstyr.
Hvilke krav stilles? • Driftssikkerhed, det handler om menneskeliv! • Have kapacitet nok. • Kunne få kondenserbare medier (vand) på dampform. • Kunne fjerne kondenserbare medier via gasballast. • Give optimal driftsøkonomi, også energiforbrug. • Kunne serviceres under drift.
Opbygning • To eller flere vakuumpumper (back up), hvoraf en skal kunne klare kapaciteten. • Vekseldrift mellem pumper så driftstimer udlignes. • Buffertank. • Ventiler mellem buffertank og pumper. • Støvfiltre mellem ventiler og pumpe. • Styring (PLC) med mulighed for CTS alarm. • Dræn i bunden af buffertank. • Afspærringsventil mellem buffertank og rørsystem. • Vakuumføler tilkoblet styring. • Visende instrument for vakuum i buffertank. • Eventuelle bakteriologiske filtre.
Opbygning • 2 stk. vakuumpumper på buffertank
Opbygning • Mellem buffertank og den enkelte vakuumpumpe monteres elektropneumatiske ventiler N/C for at: • Kunne foretage en sikker afspærring af den pumpe der ikke er i drift, for bl.a. at modvirke ”back streaming” af olie. • I tilfælde af strømudfald, at sikre mod momentant tab af vakuum til forbrug. • Afspærre for pumpe der skal i drift under dennes opvarmning. • Afspærre for den pumpe der skal ud af drift medens den har efterløb (fjerner kondensater via ”gasballast”). • Muliggøre service på en pumpe med systemet i drift. • Ventilerne er dimensioneret efter pumpens størrelse, i dette tilfælde en 2” ventil til en pumpe med 300 m3/hr. i kapacitet.
Opbygning • Mellem pumpe og elektropneumatisk ventil er der et støvfilter. • Et støvfilter er ikke egnet til bakteriologisk filtrering, men skal ene og alene sikre pumpen mod evt. fremmedlegemer. • Såvel skift af filter som service på selve pumpen kan foretages med systemet i drift. • Slangeforbindelser er stålarmerede PVC vakuumslanger der kan optage viberationer fra pumper og derved bl.a. reducere støj.
Styringens funktion • I dag anvendes en PLC som grundlag. • Mulighed for manuel drift. • Nødstop, motorværn m.m. for overholdelse af gældende lovgivning. • Sikre at pumperne ikke kontinuerligt kører mod ”kritisk tryk” (området 200 – 300 mbar) i længere tid. • Kunne give en CTS alarm ved kritisk tryk (mangler vakuum). • Kunne opstarte og nedlukke pumper med et efterløb (opvarmning og afgasning). • Kunne indsætte ”back up” pumper ved øget forbrug. • Lukke pumper helt ned ved lavt forbrug (10 – 25 mbar i buffer over en periode). • Registrere driftstimer. • Give en evt. fejl log. • Evt. styre sekvens for skift af bakteriologiske filtre. • Note! Sikkerhedsmæssigt kan det være et krav, at de enkelte pumper forsynes fra forskellige grupper, så der i tilfælde af strømsvigt på en gruppe, stadigvæk kan opretholdes drift på min. en pumpe via en anden forsyningsgruppe.
Styringens funktion • Centralt vakuumsystem monteret med PLC styring af typen GRANZOW HOSPITRONIC.
Styringen • Styringen kan klare en, og op til i princippet 10 pumper. Styringen er brugervenlig og giver mulighed for CTS alarmer. • Det er muligt at styre flere decentrale systemer via kun en central styring.
Opbygning • I bunden af tanken er der placeret en drænventil. Denne bør dog aldrig komme i anvendelse, og er kun med i tilfælde af, ”at alt går galt”, idet der ikke bør komme kondenserbare medier, typisk vand, i tanken. Pumpernes ultimative vakuum sammenholdt med efterløb med åben ”gas ballast” sikrer, at vand fjernes fra systemet i dampform. Herved modvirkes såvel korrosion samt grobund for bakterier.
Opbygning • Afspærringsventil mellem buffertank og forbrug. • Anvendes ved fejlfinding, herunder lækrate på vakuumsystem samt rørsystem til forbrug. • Her er anbragt en vakuumføler for test/indkøring af systemet.
Opbygning • PLC skal have et signal fra en vakuumføler. • Bemærk afspærringsventilen mellem vakuumføler/transmitter og buffertank. • Denne muliggør en ombytning af vakuumføleren, uden at bryde vakuum ud til forbrug.
Opbygning • Ud over en vakuumføler/transmitter til kommunikation med styringen, er der også et visende vakuummeter på buffertanken.
Opbygning • På udstødningen/afkastet skal der være monteret dræn. • Det kan ikke undgås, at der kommer kondenserbare medier samt en smule olie gennem udstødningen. • Blokeres udstødningen, kan det i værste fald medføre et havari af vakuumpumpen.
Opbygning • Det skal som tidligere nævnt, være muligt at udføre service, endog kunne skifte en pumpe, uden at lukke systemet ned. • Det skal også være nemt at udføre service, f.eks. via aftapningshaner til olie på vakuumpumper.
Test • Før systemet sættes i drift skal det selvfølgelig funktionsafprøves og en testprotekol udfyldes. • Her måles såvel ultimativt vakuum samt lækrate på systemet.
Bakteriologiske filtre • I visse tilfælde forsynes systemet med bakteriologiske filtre. Disse skal placeres mellem forbrug og buffertank. • Bakteriologiske filtre nedsætter pumpernes kapacitet, hvilket der skal tages højde for under dimensioneringen. • Som på alt andet skal det være muligt at skifte en filterindsats under fuld drift, derfor altid minimum dobbelte filtre. • Filter der skal skiftes afspærres, minimum et filter forbliver i drift. • Filter der skal skiftes indluftes for at bryde vakuum. • Derefter drænes filterenhed for evt. kondensater. • Filterindsats udskiftes. • Ventiler for indluftning og dræn lukkes. • Ventiler til buffertank og forbrug åbnes. • Filteret er i drift.
Bakteriologiske filtreEksempel på filterskift med auto dræn via PLC.
Dimensionering • Få sammenlagt det samlede forbrug, udtag til sengestuer samt øvrigt der anvender vakuum. • Et typisk Dameca vakuumudtag bruger ca. 2 m3/hr. ved 200 mbar. • Få et overblik over en evt. samtidighedsfaktor. • Undersøg om der er situationer der genererer meget vand/vanddamp. • Fastlæg den totale længde af rør samt antal bøjninger. • I runde tal skal der regnes med et tab på 10% pr. 100 meter rør ved rustfaste rør og 10% pr. 50 meter jernrør. • Der skal i runde tal regnes med et tab på 2% pr. bøjning. • Rørets diameter må ikke være mindre end pumpens indsugningsmanifold. • Buffertankens størrelse afhænger bl.a. af rørlængde og samtidighedsfaktor. • Buffertanken har i reglen et volumen i liter på 2 – 4 gange pumpens kapacitet i m3/hr. • Vælg nærmeste større pumpe, det kan spare energi og reducere slid.
Materialer på rør • Egnet er: • Rustfaste rør, helst svejst. • Jernrør med PTFE pakningsmateriale (vandrør), giver dog øget konduktans. • Mindre egnet er: • Kobber rør, kan give bl.a. korrosion. (DS/EN 737-3 ???????). • Armerede PVC slanger, dog OK til korte afstande for optagelse af viberationer. • Totalt bandlyst er: • Hård PVC eller andre kunststoffer, giver hurtigt lækager. • På udstødningssiden er ingen krav til materiale, blot skal det kunne modstå varme. • Dimensionen på pumpens udstødning må ikke reduceres, ødelægger pumpen.
Valg af pumpe. • Kapacitet. (m3/hr.). • Ultimativt vakuum. (mbar = HPa). • Evnen til at kunne håndtere vand! • Eksempel på vigtige specifikationer, i dette tilfælde en SOGEVAC SV 300: • Nominel kapacitet på 280 m3/timen. • Ultimativt vakuum u. gas ballast på under 0,08 mbar. • Ultimativt vakuum m. gas ballast på under 0,7 mbar. • Kan fjerne 5,4 liter vand i timen gennem gas ballast ved et vakuum på 30 mbar. • Motor på 5,5 KW (maksimal værdi, jo længere ned i vakuum jo mindre effektforbrug).
Tørtløbende vakuumpumper • Brugen af tørtløbende vakuumpumper kontra traditionelle olietættende lamelvakuumpumper vinder mere og mere indpas trods en væsentligt højere anskaffelsespris grundet: • Meget lavere vedligeholdelsesomkostninger. • Langt større driftssikkerhed. • For visse typer er det muligt at dekontaminere pumper med enten væske eller gas (kræver ATEX klassificerede pumper).