1 / 45

Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?

Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?. Morten Grønbæk, dr. med., ph.d. Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?. JA, selvfølgelig (nogle af dem). Udfordringer.

newman
Télécharger la présentation

Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne? Morten Grønbæk, dr. med., ph.d. Formand, Vidensrådfor Forebyggelse Direktør, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

  2. Sund alderdom – kan vi forebygge os ud af problemerne? JA, selvfølgelig (nogle af dem)

  3. Udfordringer

  4. Udfordringer Sundhedstilstanden i Danmark

  5. Middellevetid

  6. Sundhedstilstanden i Danmark Årsager Dødsfald i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal dødsfald blandt mænd og kvinder. Juel K, et al SIF

  7. Lungekræft, kvinderAldersstandardiserede rater pr. 100 000

  8. Lungekræft, kvinderAldersstandardiserede rater pr. 100 000

  9. Lungekræft, mændAldersstandardiserede rater pr. 100 000

  10. Mænd Kvinder 10,5 0,1 10,5 SUND ALDERDOM?Flere skranteår – rygning som eksempel Levetid med og uden langvarig belastende sygdom 8,7 1,8 10,4 Juel et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 2006

  11. Udfordringer på folkesundhedsområdet

  12. Sundhedsvæsenets nye roller”Ikke-KRAM-, ikke dødelige sygdomme” Fremskrivning af antal ambulante forløb 2010-2020 Kilde: Davidsen et al, SIF.

  13. Stigende ulighed i sundhed Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler.Mænd.

  14. Overdødeligheden blandt mænd ≥ 30 år.Rate ratioer kortest uddannede/længst uddannede) Juel og Koch, SIF, marts 2013

  15. Overdødeligheden blandt mænd ≥ 30 år.Rate ratioer kortest uddannede/længst uddannede) Juel og Koch, SIF, marts 2013

  16. Restlevetiden for en 30 årig kvinde efter uddannelsesniveau (Kortest/Længst) Juel og Koch, SIF, marts 2013

  17. Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede.Kvinder ≥ 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 Rygning og alkohol Mange årsager Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013

  18. Social ulighed i dødelighed i DK60-70 % af ulighedeni dødelighed og 75 % (mænd) 90% (kvinder) af stigningen i ulighed fra 1985-2010kan henføres til rygning og alkohol Juel og Koch, SIF, marts 2013

  19. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel • 48 indikatorer for sundhed, sygelighed og trivsel • Smerter og ubehag • Langvarige sygdomme • Sundhedsadfærd • Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet • Sociale relationer • Arbejdsmiljø Juel og Koch, SIF 2012

  20. Social ulighed i sundhed Juel og Koch, SIF 2012 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

  21. Ulighed i adgang til speciallæger”The Inverse Care Law” (Julian Tudor Hart 1971) • 30% af landets praktiserende speciallæger findes i • Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro • Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i • landets rigeste kommuner sammenlignet med ca. 15 • i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

  22. National Institute of Public Health Andel nyfødte som ammes i de anbefalede fire måneder – mors uddannelse (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012) Jørgensen S et al. SIF 2013

  23. National Institute of Public Health Andel nyfødte udsættelse for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012) Jørgensen S et al. SIF 2013

  24. National Institute of Public Health Svær overvægt, hyppig fastfood og daglige symptomer11-15-årige - forældres socialgruppe 2010, % Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010

  25. National Institute of Public Health Fysisk inaktivitet, frugt-/grønt-indtag og rygning forældres socialgruppe, 11-15-årige 2010 Rasmussen & Due: Skolebørnsundersøgelsen 2010

  26. Rygning, udvikling siden 1970

  27. Rygning, udvikling siden 1970

  28. Rygning, udvikling siden 1970

  29. Rygning, udvikling siden 1970 100.000 tobaksrelaterede dødsfald

  30. Det frie valg?

  31. StorrygningKøns- og aldersjusteret procent Den nationale sundhedsprofil 2010

  32. Frit valg i sundhedsadfærd • Social ulighed i sundhed betyder at der ikke (kun) er tale om et frit valg – alternativt at lavt uddannede konsekvent og på velinformeret grundlag træffer usunde valg. • Frit valg betyder at andre interessenter (industri, erhverv etc.) får relativt større plads.

  33. Rygning er et frit valg • Cirka 80 % unge mellem 16-20 år og 70 % voksne vil • gerne stoppe med at ryge • 8 ud af 10 rygere, begyndte før de var fyldt 18 år • Nikotin er har et afhængighedspotentiale der minder • om kokains og heroins

  34. Hvilken indsats skal der til?Indsatser rettet mod årsager • Befolkningsrettede indsatser • Kampagner • Strukturer • Lovgivning • Politikker • Højrisikoindsatser • Differentierede forebyggelsestilbud • Differentieret brug af eksisterende ydelser • Tidlig opsporing af sundhedsadfærd / risikofaktorer

  35. Nationale mål for danskernes sundhed Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Flere børn skal trives og have god mental sundhed Flere voksne skal trives og have god mental Flere skal vælge et røgfrit liv Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Færre børn skal være overvægtige Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

  36. Det politiske landskabAnsvar for forebyggelse • National - - - Kommunal

  37. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 • Overvægt • Stoffer 2012 • Tobak • Alkohol • Fysisk aktivitet • Mental sundhed • Seksuel sundhed • Solbeskyttelse • Mad og måltider • Indeklima i skoler • Hygiejne

  38. Det politiske landskabAnsvar for forebyggelse • National Kommunal • Partnerskaber • ‘Kliniske retningslinjer’?

  39. Eksempler på lovgivningFødevareindustrien (toxikologi, E234, etc)Trafikpolitik (sikkerhedsseler, styrthjelme, fartgrænser)Rusmidler (amfetamin, heroin, hash, kokain) • Eksempler på ‘indgreb’ • Sundhedsplejersker • Børnetandpleje • Trafikkommission

  40. Markant fald i antallet af trafikulykker Færre trafikdrab nu end i 1930! Antal dræbte i trafikken: 1971: 1213 2011: 221

  41. TOBAKforslag til politisk handling • Cigaretter skal koste meget mere (100 kr./ pakken) • Kun forhandlere med licens må sælge tobak • Røgfri skoletid og arbejdstid • Tilskud til • Gennemførelse af rygestopkurser • Deltagelse i rygestopkurser • Nikotinsubstitution • Lægeordineret rygestopmedicin til patienter med rygebetinget sygdom (fx kræft, KOL, hjertesygdom)

  42. Alkoholforslag til politisk handling Mindstepris pr. genstand alkohol Skarp aldersgrænse på 18 år for salg af al slags alkohol Stærk håndhævelse af aldersgrænsen Kloge alkoholbevillinger i kommunerne

  43. FYSISK AKTIVITETforslag til politisk handling • Sundhedskonsekvenslov med fokus på bevægelse • Motion på Recept • Fysisk efteruddannelse

  44. Tak for opmærksomheden! Statens Institut for Folkesundhed www.si-folkesundhed.dk tlf. 65507777 Vidensrådfor Forebyggelse www.vidensraad.dk tlf. 35448276

More Related