Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet

1. Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet Vibeke Krøll Formand Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Formand for DSKS

2. Al kvalitetsudvikling….. starter og slutter i klinisk praksis

3. Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne? Kvalitets- forudsætninger: F.eks personalets kompetence, Arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer Kvalitetsudvikling

4. Kliniske retningslinjer Kvalitetsudvikling Kvalitets- sikring Kvalitetsmål Kvalitets- forudsætninger Kvalitets- vurdering Årsagsanalyse Kvalitets- forbedring

5. Centrale begreber

6. Definition klinisk retningslinje • systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Ikke kogebogspraksis!

7. Ikke et enten eller!!! Individuel sygepleje ”Standarder” = Retningslinjer

8. Et både-og!!! Individuel sygepleje ”Standarder”

9. Ressourcer Kontekst Klinisk ekspertise Patienten Evidens Sammenhæng evidens udfolder sig i…. Haynes et al. A model for evidence-based clinical decisions, 1996

10. En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb

11. Definition patientforløb • Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. • Referenceprogram: Medtager tillige de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser

12. En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb En klinisk retningslinie understøtter forskellige handlinger i et patientforløb - Dvs. at et patientforløb understøttes af utallige kliniske retningslinier udarbejdet af de faggrupper, der indgår i forløbet

15. Hvorfor kliniske retningslinjer?

16. Hvorfor kliniske retningslinjer? • Reduktion af variationer • Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) • Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Kjærgård J, Knudsen JL. Kliniske retningslinier. Ugeskr Læger 1998.

17. Hvorfor kliniske retningslinjer? • Sikre ensartet diagnostik, behandling og pleje • Sikre reduktion af variation • Sikre kontinuerlig opdatering af videnskabelig evidens • Definere relevante indikatorer til overvågning og feedback • Identificere mangler vedrørende klinisk uddannelse og træning og guide nyt personale • Påvirke ressourceforbruget i en hensigtsmæssig retning • Stimulere til klinisk forskning på områder, hvor der mangler dokumenteret effekt af behandling og pleje Kilde: Kjærgaard J, Nord Hansen M, Mainz J: Kliniske retningslinier i Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, Munksgaard, 2002

18. Al kvalitetsudvikling….. starter og slutter i klinisk praksis

20. Dokumentation, mål: • At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen • At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt • At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003

21. Dokumentation, mål: • At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen • At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt • At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003

22. Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 • ”Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige eller besynderlige kendsgerninger. • Dens formål er at redde liv og øge sundhed og velvære”.

23. For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring • Og det kræver data og måling af kvalitet i en eller anden form.

24. Indhold retningslinje • Titel • Arbejdsgruppe • Dato og godkendelse • Målgruppe • Resume • Baggrund • Formål • Metode • Anbefalinger: Ud fra den vurderede litteratur opstilles punktformet, logisk opbyggede anbefalinger for klinisk praksis. Anbefalingerne skal være forsynet med evidensstyrke og referencer. • Monitorering: Udarbejdede indikatorer og standarder på basis af de centrale anbefalinger samt plan for auditering. • Opdatering • Referencer • Bilag • Formkrav

25. Def. af indikator • En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • Andel af patienterne får vurderet ernæringsrisiko inden 24 timer efter indlæggelsen (tæller og nævner) • Andel patienter, der får kvalmestillende 1 time før hvert måltid

26. Definition af begrebet standard • Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. • En tærskelværdi DSKS og SST, 2003

27. En klinisk retningslinje • Skal omsættes til klinisk praksis • Skal dokumenteres i klinisk praksis • Skal dokumenteres på en måde der muliggør, at vi genererer data på grupper af patienter • Data der indsamles skal opgøres, analyseres og der skal gives feedback • Fra det lokale læringsrum til et nationalt læringsrum (Kliniske databaser) • Fra et nationalt læringsrum til videreudvikling af kliniske retningslinjer

28. Al kvalitetsudvikling starter og slutter i klinisk praksis MEN!

29. En klinisk retningslinie er ingenting værdmedmindre den tages i hænderne, dvs. anvendes i pleje og behandling af den enkelte patient

30. Og det er ikke”lige ud ad landevejen”

31. Kliniske retningslinier er et redskab,der ikke bliver bedre end dem,der bruger det

32. Tre gensidigt afhængige begreber • Kvalitetsudvikling • Kompetenceudvikling • Organisationsudvikling LEDELSE

34. Tak for ordet