1 / 31

DAP: Stress og videnarbejde

Baggrund. Uddannelse: Civilingenir (Teknologiledelse) Ph.d. (Teknologisociologi) Afspndingspdagog (Psykomotorik)Forskning (Ledelse, Organisation og arbejdsliv): Psykisk arbejdsmilj Stress og videnarbejde Arbejdsforhold i callcentre. Disposition. Hvad er videnarbejde?Har videnarbejdere

nowles
Télécharger la présentation

DAP: Stress og videnarbejde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. DAP: Stress og videnarbejde Af Ole H. Srensen/NFA

    2. Baggrund Uddannelse: Civilingenir (Teknologiledelse) Ph.d. (Teknologisociologi) Afspndingspdagog (Psykomotorik) Forskning (Ledelse, Organisation og arbejdsliv): Psykisk arbejdsmilj Stress og videnarbejde Arbejdsforhold i callcentre

    3. Disposition Hvad er videnarbejde? Har videnarbejdere stress? Burde videnarbejdere have stress? Karakteristika ved videnarbejdet Forskningsprojektdesign Forelbige resultater Tanker om metoden Opsamling

    4. Videnarbejdere Videnarbejderne Hjtuddannet, stor kompetence og erfaring, dygtige, sger udfordringer, forventer ansvar og autonomi De er selv produktionsapparatet Arbejder med symboler/immaterielt arbejde Viden = virksomhedernes konkurrenceparameter Videnarbejdet et suvernt arbejde Varieret, indflydelse, sttte, udfordrende krav, belnning Gruppen blev dannet da frst landbrug blev til industri og senere blev til viden og service arbejde. Eksplosion i forskning fra 50erne og i universiteter i 70erne Interesse i den kreative klasse, symbolanalytikerne dem der sikrer vkst Gruppen blev dannet da frst landbrug blev til industri og senere blev til viden og service arbejde. Eksplosion i forskning fra 50erne og i universiteter i 70erne Interesse i den kreative klasse, symbolanalytikerne dem der sikrer vkst

    5. Fagforeningerne og pressen slr alarm Veluddannede segner af stress Forsikringsselskaber slr alarm: Danskere bliver alvorligt syge af stress p jobbet. Det er i stigende grad yngre veluddannede lnmodtagere, der vlter omkuld. (Politiken 2. oktober 2006) IDA-formand: Stresstal er bekymrende (Ingeniren 2.10.2006) hver anden ingenir fler sig stresset hver tredje mindst en gang om ugen har besvr med at koncentrere sig, tnke klart og tage beslutninger.

    6. Viderarbejderudsagn Jeg mder op, selvom jeg er syg, hvis der er en deadline. Man skal kunne sige fra vre i stand til at kende sine begrnsninger. Hvis man ikke kan det, s bliver man dt med hud og hr. Det er et personligt sprgsml at forst at skre kagen til. For hvis man ikke forstr at stte ambitionsniveauet korrekt, s har man et problem. Men hvis man stter det korrekt forventningerne s er det et fint liv, s jeg ikke bare bliver dt levende. hvis jeg ikke var i stand til at sige nej indad til og udad til, s tror jeg, at jeg ville d i konsulentbranchen.

    7. Stressml i NFA 3-dkker Stress: Hvor tit har du haft problemer med at slappe af? Hvor tit har du vret irritabel? Hvor tit har du vret anspndt? Hvor tit har du vret stresset? Somatisk stress: Hvor tit har du haft ondt i maven? Hvor tit har du haft ondt i hovedet? Hvor tit har du haft hjertebanken? Hvor tit har du haft muskelspndinger? Kognitiv stress: Hvor tit har du haft koncentrationsbesvr? Hvor tit har du haft svrt ved at tnke klart? Hvor tit har du haft svrt ved at trffe beslutninger? Hvor tit har du haft svrt ved at huske?

    8. Er videnarbejdere stressede?

    9. Dilemma Har videnarbejderne stress eller ej??? Eller er videnarbejderne ved at f stress en epidemi??? Eller er det bare en uhellig alliance af journalister, fagforeninger og forskere som nu er mindre privilegerede og oplever strre arbejdspres??? Som derfor bruger stress-italesttelse som kampvben fordi stress er jo ddeligt ikke?!

    10. Karaseks krav-kontrol model Samarbejdslinien Giver mindelse om de love der blev gennemfrt i England om fx arbejdstid, da man fandt ud af at arbejdsklassen var ved at udd. Samarbejdslinien Giver mindelse om de love der blev gennemfrt i England om fx arbejdstid, da man fandt ud af at arbejdsklassen var ved at udd.

    11. Kontrol/krav og depression

    12. Krav/kontrol og blodtryk

    13. Forskellige typer af stressproblemer

    14. Karakteren af videnarbejde

    15. Srlige trk ved videnarbejdet

    16. get kontrol i arbejdet mindsket kontrol over arbejdet get indflydelse og ansvar, krav om personligt engagement, investering, udfyldelse af arbejdsopgaverne Stor personlig tilfredsstillelse ved succes Risiko for identitetstab og personligt nederlag ved fejl Udefra kommende forandringer, deadlines, just-in-time, distanceret ledelse, selvvalgte projekter, karriere Uforudsigelighed, kontroltab, overbelastning, de-motivering, flelsesmssig afkobling

    17. Andre modeller: Uendelige krav Det grnselse arbejde/familiearbejdslivskonflikt Nye individuelle kompetencekrav: metalring om hvordan man lrer social lring om hvordan man fr gennemfrt sine ml i relation til andre individualitet frie agenter selv-refleksion at holde sig beskftigelsesklar Altid muligt at prstere bedre end godt altid drlig samvittighed overfor bde arbejde og privatliv - familien taber i konkurrencen overcommitment/ work-aholic overbelastning og stress Metalring generalistfrdighederne fordrer at man er i stand til effektivt at tilegne sig nyt stof p kort tid Social lring handler om at kunne kontrollere det sociale spil, de indtryk andre fr af en s man kan opn det man vil Individualiteten det er ikke lngere et fllesskab at lne sig op ad, vi er frie agenter p et marked, hvor der heller ikke lngere er samme loyalitet mod arbejdspladsen, men snarere et by-and-take forhold At forholde sig til sig refleksivt til sig selv er et krav ofte helt ned i brnehavealderen! Her kan jeg nvne Anne Grnlund artiklen Metalring generalistfrdighederne fordrer at man er i stand til effektivt at tilegne sig nyt stof p kort tid Social lring handler om at kunne kontrollere det sociale spil, de indtryk andre fr af en s man kan opn det man vil Individualiteten det er ikke lngere et fllesskab at lne sig op ad, vi er frie agenter p et marked, hvor der heller ikke lngere er samme loyalitet mod arbejdspladsen, men snarere et by-and-take forhold At forholde sig til sig refleksivt til sig selv er et krav ofte helt ned i brnehavealderen! Her kan jeg nvne Anne Grnlund artiklen

    18. Seks guldkorn og vitaminmodellen De seks guldkorn (Kristensen 2007) Indflydelse Mening Forudsigelighed Social sttte Belnning Krav (passende) Diamanterne Tillid, respekt og anerkendelse

    19. Motivation for forskningsprojekt Mange rapporter om stigende stress for videnarbejdere Mange modstningsfyldte forhold i arbejde Samme faktorer belaster og begejstrer Hypotese om stress i videnarbejde bl.a. skyldes indflydelse, selvledelse og flade ledelsesstrukturer Vil udvikle organisatorisk stressforebyggende aktiviteter

    20. Om forskningsprojektet Videnarbejde og stress Mellem begejstring og belastning Seks virksomheder 1 dagblad 2 rdgivningsvirksomheder 1 fagforening 1 industrivirksomhed 1 kommunal arbejdsplads To faser: Del 1: Hvad er rsagerne til stress (rsag-virkning) Del 2: Forsg med indsats imod stress (7-9 mneder)

    21. Projektgruppe Projekt-bagmnd: Institut for Produktion og Ledelse (DTU) Vibeke H. Andersen, Anders Buch, Per Langaa Jensen og Christine Ipsen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (CBS) Peter Holdt Christensen og Henrik Holt Larsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj (NFA) Ole Henning Srensen

    22. Forlb af del 2

    23. Udviklinger af lsning (del 2) Udvikling er lsninger i fllesskab ved hjlp af: Dialogspil med begejstrings- og belastningsfaktorer Programteori: - Hvad kan forbygge belastninger? - Hvorfor vil det virke? - Hvad vil det krve? - Hvordan kan det mles? - Hvem str for det?

    24. 1. Del af projektet rsager til hhv. begejstring og belastning afdkkes/opsges i fokusgruppe interviews med: Videnarbejdere Mellemledere Uddybning/validering med ledere, hr og arbejdsmiljfolk Inspiration fra Ishikawa: Fiskebensdiagrammer bruges til at strukturere fokusgrupperne omkring identificering af rsag-virknings kder

    25. Afdkning af rsager (del 1) Eksempel p rsag-virknings diagram Som rsager til god ledelse som frer til begejstring nvnes fx: - befjelser, - overblik - succeskriterier -

    26. Forlb af del 1

    27. Begejstringseksempel

    28. Belastningseksempler

    29. Hvad afspejler diagrammerne?

    30. Problematikker Drlig ledelse Faglig stolthed Tvrfagligt samarbejde Familie-arbejdslivsbalancen Indflydelse i arbejdet Forstyrrelser i arbejdet Arbejdsplanlgning Arbejdsmngde i forhold til tid Negativ kritik/manglende anerkendelse

    31. Integritetsdilemma/vrdier/mening Vigtigt nyt tema som vi vil se nrmere p: Nr man har vanskeligt ved at acceptere den kvalitet man bliver ndt til at levere Giver bekymringer Pvirker stolthed -> skamfuldhed Flelse af egen skyld -> identitetstruende Frer til overarbejde eller fortrngning Risiko for angst/stress kan kroplighed hjlpe?

    32. Nogle bud p konklusioner Videnarbejderne er ikke mere stressede end andre faggrupper Videnarbejdere bliver ogs stressede Krav-kontrol-sttte modellens anbefaling om mere indflydelse er ikke ndvendigvis hensigtsmssigt Vanskeligt at se hvordan kropslige erfaringer kan konkurrere med kognitive krav og hvordan de skal bruges prventivt p organisatorisk plan

More Related